APFS Retrofit Kit For MacOs

– to mount APFS drives on OS’ up to El Capitan

If you have a Mac with MacOS X up to El Capitan (OSX 11), you can neither access APFS-formatted external drives, nor connect to a Mac in Target mode formatted as such. If your OS-harddrive is formatted as HFS+, you can only mount, read and write to other HFS+ disks. Continue reading “APFS Retrofit Kit For MacOs”

Åbent brev med opfordring til ændrede vilkår for deltagere i antologier

[Kilde]

I bunden af følgende brev angives kriterier for din tilkendegivelse af enighed, hvorefter dit navn føres på listen.


Kære forfatter og forlag

Vi er en række danske forfattere, der har bidraget til flere antologier både i Danmark og udlandet. Fælles for mange af antologierne har været, at bidraget har været ulønnet, ofte kun betalt af bibliotekspenge og et par frieksemplarer af værket, når det er blevet udgivet.

Vi er og har været meget glade for muligheden for at blive præsenteret på tryk, men er også blevet mere og mere opmærksomme på, at det er en uholdbar situation. Vi er endvidere glade for og stolte af, at der i de sidste ti-tyve år har været en kolossal opblomstring af novelleudgivelser og skrivning generelt i Danmark. Det er helt fantastisk, men tiden er inde til at ændre på de grundlæggende parametre for, hvordan vi gør dette.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at følgende bliver gængs praksis, og vi har som udgangspunkt valgt kun at deltage i antologier, hvor nedenstående er opfyldt.

  1. Man betaler de bidragsydere, hvis værker man benytter i sine antologier.
  2. Forholdet mellem bidragsyder og forlag aftales i en kontrakt.
  3. De indsendte bidrag gennemgår en reel redaktionel proces, heriblandt sparring med de individuelle bidragsydere.
  4. Det færdige værk gennemgår korrektur.

Ad 1. Betaling

Betaling kan ske som et fast engangsvederlag (fx 500 kr. pr. novelle), der bliver betalt før udgivelse, som en procent af salget betalt årligt (sædvane er 15% af overskuddet delt mellem bidragsyderne) eller en kombination af disse.

Vi elsker novellegenren og kender problemstillingerne ved at udgive antologier og har derfor et par undtagelser, der åbner for, at udgivere kan komme i gang, og reelle con amore-projekter kan lade sig gøre (under det hører også de antologier, som diverse forfatterskoler udgiver som afslutning på et undervisningsforløb):

  1. Hvis antologien er lavet for at støtte et godt formål.
  2. Hvis forlaget er nystartet, og antologien er den første udgivelse.

I tilfælde af at antologien udformes som en konkurrence med en eller flere vindere, mener vi stadig, at alle de endelige bidragsydere til selve antologien bør aflønnes.

Ad 2. Kontrakt

Med kontrakt mener vi, at aftalen om brug af novellen udformes som en skriftlig kontrakt, der klart definerer pris, betaling, rettigheder, omfang, medier, årlig opgørelse, genoptryk mv., således at det er tydeligt for de involverede, hvad de siger ja til. Vi mener ikke, at der er behov for meget komplicerede aftaleforhold, blot at aftalen skal være eksplicit og transparent.

Ad 3. Redaktion

De individuelle bidrag skal gennemgå en redaktionel proces/samarbejde, hvor en ansvarshavende redaktør på antologien i dialog med den enkelte bidragsyder arbejder henimod at styrke, forbedre og optimere det enkelte antologibidrag. Dette omfatter, men begrænser sig ikke til, narrativ, sprogbrug, struktur og omskrivning.

Ad 4. Korrektur

Forlaget står for en korrektur. Korrekturlæsning bør følge Dansk Sprognævns seneste anbefalinger, medmindre der er lavet anden aftale mellem parterne. Forfatteren skal godkende den sidste korrektur, og eventuelle rettelser eller fejl opstået eller tilføjet efter denne, bemyndiger forfatteren til eventuelt at forlange bogen tilbagekaldt.

Vi håber på denne måde at kunne styrke og fremtidssikre et rigt udbud af nyskrevne danske noveller.

Listen ser ud som følger nu:

Forfattere

Lars Ahn
Carina Evytt
Majbrit Høyrup
Richard Ipsen
Karsten Brandt Knudsen
Kenneth Krabat
Patrick Leis
Jesper Rugaard
A. Silvestri
Thomas Strømsholt
Tenna Vagner
Gudrun Østergaard

der alle poster dette brev  mandag 12. april 2021, på sociale medier og vore blogs.

Forlag

Nils Anker Tønner-Oldefar (Forlaget Ildanach) – forlæggeren taler på Facebook

Ang. kriterier for din enighed foreslår vi følgende:

– du har fået trykt noveller i (danske) antologier
– du mener kontrakter i den forbindelse pt. er for dårlige / ikke-eksisterende
– du synes i al rimelighed, at også antologibidragydere får løn for deres arbejde
– du mener, at forlag skal kunne tilbyde kompetent redaktion og korrektur også ved antologiudgivelser
– du skriver under ved at sende dit ja til dantologideltager@gmail.com

Sidstnævnte ændring er for at gøre det til et bevidst valg. Bare at dele et link flytter ikke noget.

Good Science Fiction movies

– for whatever reason

You see the lists everywhere making clickbait articles: The twenty best… or The best of 2022… most based on stars awarded by film viewers on imdb, rotten tomatoes, Trakt or other movie databases, or “anticipated” by not being released yet AND pleasantly hyped.

Why not simply “good science fiction movies that I have actually seen”

This is what I did here. I took from the top – out of my 150 film reviews at imdb I only chose titles I had awarded from 8 to 10/10 stars, with a few 7s thrown in. I rarely bother with reviews of lesser movies, or even watching lesser movies. Even if I AM a movie fan I observe my liberty to NOT spend time looking for redeeming factors to my viewing…

I will further add to the list – I already know a few titles needing inclusion on the list, even if some of these are already well known and beloved and re-watchable in the rain eating ice-cream. But even movies with fantastic content can be good for a variety of reason besides crazy effects, weird characters or far-out storylines. Troubling, disturbing, difficult, mean is gooood! Don’tcha know?

GOOD SCIENCE FICTION fringing to other fantastic genres
(google at your own risk)

4:44 Last Day on Earth
Abbie Girl Spy: Timepiece
Altered Hours
Aniara
Antiviral
April and the Extraordinary World
ARQ
Attack the Block
Beyond the Edge/ISRA 88
Border
Boss Level
Camille Rewinds
Cargo
Casimir Effect
Christmas on Mars
Colossal
Counter-Clockwise (2011)
Crumbs
Dakota Skye
Dark at Noon (1992)
DeKronos – Il demone del tempo
Donnie Darko Director’s Cut
Down the Chain [50 min]
Downloading Nancy
Dragon Ball Z: The History of Trunks
Dragon Head (2003)
Eden Log
Edge of tomorrow
Enter the Void
Entrance
Europa Report
Flora (2017)
Gravity
Groundhog Day
Gyarakushî kaidou
Highway to Hell (2012)
Holy Motors
I Origins
I’ll Follow you down
Immortal (from Enki Bilal’s comic)
Interstellar
Listening (2014)
LX 2048
Memory Lane (2012)
Modern Prometheus LLC
Moon
Mr Nobody
Other Life
Painting in the Rain
Possible Worlds (2000)
Primer
Remains
Ruby Sparks
Set the Thames on Fire
Shuffle
Slipstream
Solis
Solitary (2011)
Sonchidi [55 min]
Sons of Steel – directors cut
Speed Racer
The Brand New Testament
The Congress
The Fall (2006)
The Frame
The Future (2011)
The Happening (2008)
The Infinite Man
The Lobster
The Lost Thing [15 min]
The Prince of Town
The Seclet of the Tlumpet!
The Untamed
Under The Skin
Upgrade
Wristcutter A Love Story

SERIES TO RECOMMEND

Dispatches from Elsewhere
Jekyll
My Own Worst Enemy
Sense8 [all the parts]
Tales from the Loop

Idiosyncratic Indian Existential Lesson (sci-fi, 2021)

or directly: Science Fiction TV-series, ho-kay

 

At leve under API, 2

– det 21. århundredes sociale strataficering

AT LEVE UNDER API er en ny form for Social Strataficering, dvs. opdeling af mennesker i samfundslag baseret på frivillig tvang, underforstået der ikke gives andre muligheder. Det har intet med lønslaveri at gøre – om end Silicon Valley angiveligt elsker Universal Basic Incomes minimalindkomst, der tvinger arbejdsstyrken til at sælge arbejdskraften hvor den ér – men derimod alt med tab af personlig frihed og kreativitet.

At LEVE UNDER API betegner en virkelighed, hvor personlige muligheder for at kunne påvirke både arbejdsliv og fritid er frataget mennesker gennem algoritmers planlægning og automatisering af arbejdsprocesser.

Følgende berømte essay af Peter Reinhardt beskriver, hvordan gabet mellem mennesker UNDER API og dem OVER API i 2015 begyndte at vokse, underforstået at flere og flere over API blev økonomisk trukket/tvunget imod at automatisere deres egne stillinger.

Det kender vi fra fabrikker, hvor de sidste levende specialister omprogrammerer de sidste tidligere menneskebetjente maskiner og trykker på AUTO-knappen, inden de lukker døren efter sig på vej ud mod vedvarende uansættelighed.

At lever under API betyder således, at efteruddannelse af mennesker i mange henseender ophører med at være nødvendig, fordi kun algoritmerne behøver at blive opdateret, så længe arbejdsstyrken bare gør, som de dikterer.

Det betyder samtidig, at mennesker under API ikke “vil kunne lære ved at gøre” – fake it, until you make it. Algoritmer vil konstant sørge for at placere dig præcis dér, hvor dine kompetencer passer, og da der ingen krav er om at nogen skal efteruddanne DIG, mennesket, hvis bare algoritmen kan opdateres, kommer du til at lave det samme, indtil du dør – som slave for en robot, så at sige. Slave for automatiserings-algoritmer. API-slave.

En nylig sag med et fransk telemarketingfirma, der blev afsløret i England i færd med at installere overvågningskameraer af hjemme-medarbejdere, som skulle sikre, at de ikke forlod deres plads i arbejdstiden: “Hvem har dog sagt dét til journalisterne?” jamrede firmaets pressemedarbejder. “Det er jo for medarbejdernes skyld, så de ikke føler sig isolerede; at de kan føles sig som en del af en arbejdsstyrke…” osv osv osv.

At leve over API

 

At leve over API

– ikke under

Før hed det lønslave. I dag kan vi kalde det en API-slave: at være fanget af algoritmers optimering af arbejds- og procesforløb.

kilde:

Mindf*ck Monday #76: How to Not Get Left Behind

Mark Manson [How not to give a F***], der skriver om at optimere sin levevis fra en vinkel, som skider på pænheden og dyrker WTF! og vildskab og at kunne sige fra over for det politisk korrekte og leve med følelsen af både at komme sig selv og verden i møde… pyh, det var en lang indledning… altså

Mark Manson skriver hér om, hvordan man lever og overlever bedst i det 21. århundrede. AT LEVER OVER API betyder at IKKE være underlagt en firma-algoritme (API), der fratager én retten til selv at tage beslutninger. Eks. alt, hvad en Uber-chauffør foretager af valg af kunder, pauser og ruter, bliver indregnet i programmeringen af en fremtidig API, der skal styre selvkørende biler og skære chauffører ud af ligningen – mens danske taxachaufførers personlige adfærd snarere indvirker på hele taxaselskabets renommé og dermed kunders valg af selskab; kontakten er fortsat baseret på menneskelig interaktion og adfærd.

At overleve i det 21. århundrede, siger Mark Manson, handler således om at udvise nysgerrighed og søge dét, som man selv og ingen andre har gjort eller været før. En adfærd, han mener blev straffet i det 20. århundrede

The 20th century did not reward curiosity. The traditional structures of schools, corporations, and the church didn’t just deter open questioning and experimentation—they often feared it. Instead, they usually rewarded emulation.

Today, it seems that it’s the ones who fail to experiment, innovate, or challenge preconceived notions, who get left behind.

FORDI alt, der kan automatiseres i dag, bliver automatiseret. Kan man friholde sig fra automatisering, lever man “over API” – uden for softwares kontrol over ens liv.

At leve UNDER API betyder derfor også, at man anbefales og fodres med dét, som bekræfter ens identitet – vi ser det med cookies, der sørger for at servere det kendte for os og få os til at føle, at vi bliver set og udvist omsorg. Mens faktum er, at vi bliver lukket inde i en boble af det samme og det samme, som bliver sværere og sværere at komme ud af.

Man er ganske enkelt nødt til at søge UDENFOR – det vi før kaldte at søge uden for komfortzonen. Problemet er i dag, at vi skal løbe stærkt – og slette vore cookies og forhindre algoritmerne i at regne ud, hvad vi NU har gang i – for at kunne ageret med nogen form for frihed og følelse af selv at bestemme. At faktisk have en betydning og gøre en forskel. For os selv.

Berømt essay af Peter Reinhart fra 2015 beskrev, hvor algotime-slaveriet bærer hen.  Hér samtidig omtalt i den eneste anden artikel om API-slaveri, jeg kan finde:

Feudalism Today: Why Silicon Valley Loves Universal Basic Income

I was lucky enough to meet Segment CEO Peter Reinhardt in the fall of 2012, when he came back to MIT to guest-lecture for a (fantastic) class called The Founder’s Journey. A few years later, he wrote an essay that filtered into Silicon Valley’s collective-consciousness:

In the long run there’s always something for people to work on and improve, but the introduction of this software layer makes we worry about mid-term employment 5-20 years out. Drivers are opting into a dichotomous workforce: the worker bees below the software layer have no opportunity for on-the-job training that advances their career, and compassionate social connections don’t pierce the software layer either. The skills they develop in driving are not an investment in their future. Once you introduce the software layer between “management” (Uber’s full-time employees building the app and computer systems) and the human workers below the software layer (Uber’s drivers, Instacart’s delivery people), there’s no obvious path upwards. In fact, there’s a massive gap and no systems in place to bridge it.

As the software layer gets thicker, the gap between Below the API jobs and Above the API jobs widens

At leve under API, 2

Bogbloggere, Science Fiction 2

INFO
Jeg opretholder forskellige lister især til gavn for digtere og andre forfattere. Det sker frivilligt, ulønnet og uden reklamer. Jeg opdaterer, når jeg har tid og ork. Du kan hjælpe rigtig meget, hvis du angiver ophørte bloggere og døde links i kommentarfeltet nederst, eller hvis du har spottet gode, nye bloggere af fantastisk litteratur, eller selv er én.

Efter bedste evne vil jeg opdatere listen et par gange om året, og har en bogblogger været inaktiv 6 måneder, skriver jeg “PASSIV”. “OPHØRT” angiver, at bloggeren har meldt ud at være standset, men bevarer sit anmeldelsesarkiv. Forsvundne links slettes fra listen.

Skatteregler for bogbloggere: I følge skatteminister Morten Bødskovs svar til Lars Løkke Rasmussens spørgsmål om betydningen af de “præciserede” beskatningsregler gældende for bogbloggere, der tilsendes anmeldereksemplarer efter aftale, burde anmeldereksemplarer, der stemples “ANMELDEREKSEMPLAR” – på lige fod med  anmeldereksemplarer, der tilsendes anmeldere og bogbloggere uden forudgående aftale – frit kunne ansættes i værdi; om end denne værdi, f.eks. 0 (NUL) Kr., skal opgives til skattevæsenet.

kilde: Bech’s Books – med tak!

BOGBLOGGERE, DER ANMELDER DET FANTASTISKE, 2

Continue reading “Bogbloggere, Science Fiction 2”

Forsikring af digtere, 2

Nu, hvor jeg har fået en aftale i stand med mit forsikringsselskab om (2/3) godtgørelse af mine monetære tab ved indbrud, burde jeg måske bare sige tak og gå videre. Jeg kan læse mig til, at andre ikke altid har en lige så smertefri og imødekommende venlig modtagelse efterfølgende indbrud.

Men det generer mig fortsat, at der i assurandørsprog ikke er plads  til, hvad jeg laver: Mine bøger, lyd, billede og video for meget lille årlig indkomst, med udstyr jeg holder kørende, så længe det opfylder funktionen. Man kalder det en “sammestykket indkomst” – ingen fast arbejdsgiver, ingen pension, lav timeløn, ingen jobsikkerhed og ofte ingen faste kolleger. Til gengæld max frihed ift. at beskæftige mig med, hvad jeg finder interessant og lader mig inspirere af – som ofte kan finde støtte blandt kunstens legatuddelere og andre, der forstå kunstens vilkår bedre end de fleste.

Continue reading “Forsikring af digtere, 2”

Forsikring af digtere

– og andre kunstnere

Denne fortælling bliver kort, jeg ved det.

Da indbrudstyvene efter at have holdt øje med lys og mørke i fritidshuset løb med al min computerhardware og efterlod et bjerg af gennemrodet papir og bøger, og i al nådighed væsentlige backupdiske, dækkede forsikringsselskabet ALKA computere, tablets, telefoner, Libratone Beat, KOBO, mikrofon og nyere harddiske. Efter gængse afskrivningsregler.

Jeg troede dog ikke på, at ALKA ville udbetale en bøjet 5-øre for mine gamle ting. Ikke efter i 3 kvarter at have benægtet at være selvstændig erhvervsdrivende og citeret af “Kunstneres Beskatning“, som var den en bibel, og kategorisk henvist til min vanligt sammenstykkede indtægtsvirkelighed og lave indkomst – i forsøget på at få taksatoren til at forstå kunstneres unikke placering midt mellem fast arbejdstid og salg af service – fordi jeg nægtede at skyde mig i foden ved tvangsmæssigt selv at placere mig i én af ALKAs to virkeligheder for at få mine økonomiske tab anerkendt – enten som privatperson eller erhversaktiv på adressen – uden at kende til konsekvenserne af mit svar. Da jeg ikke kunne få et direkte svar, bad jeg om at måtte ringe tilbage, så kæreste og jeg kunne debattere, om måden jeg og hun er digtere på kan kaldes et erhverv.

ERHVERV

 “det man tjener penge på”. Begreberne Primære, Sekundære og Tertiære erhverv definerer 1) den direkte anvendelse af naturen, dens dyr og råstoffer, 2) forarbejdning af samme, og 3) distribution af samme, servicering, liberale erhverv og financiering.

Continue reading “Forsikring af digtere”