Toxoplasma gondii og kærlighed til katte

“The Last of Us” er mere end bare en tanke.

Denne snylter findes ofte i katte, og er påvist at styre eks. musen til at finde katteurin attraktiv, så den ikke frygter katten, som derefter får nemt ved at æde den.

Den kan også smitte til mennesker, og det anslås at 1/3 af alle mennesker er smittede. Toxoplasmose udviser muligvis ingen synlige symptomer, men ér der symptomer, kan den nemt behandles med antibiotika. Indtil næste gang man smittes. Katteafføring, jord og ubehandlet kød smittet med toxoplasma gondoii og så hænger man på den igen.

Livscyclus for parasitten Toxoplasma gondii

Det er lige til det klassiske billede på “kattedamen”, der ikke bemærker lugten af katteurin og bare tager flere og flere katte ind, indtil de overvælder hende…

TO THE MODERN MAN af Kristina Nya Glaffey

– “moderne” som skældsord. “Tidens mand”…

// proceslæsning //

ØJEBLIKKET, hvor jeg får tanken, at målet for tekstens vrængen og hån og hadske ønsken-alskens-ondt nok er “homofil” og derfor uden for rækkevidde af min identifikation.

ØJEBLIKKET, hvor jeg overvejer, om teksten snarere end at være en tekst til en generation af kendte mænd er et personligt angreb.

ØJEBLIKKET, hvor muligheden opstår, at forfatteren søger tilbage til en tid, hvor mænd ikke var uklare størrelser, der går i ét med tidens politiske korrekthed på en måde, der fratager dem direkthed og handlekraft hen over enhver usikkerhed som dét, nogen engang beskrev som “en rigtig mand”. Continue reading “TO THE MODERN MAN af Kristina Nya Glaffey”

Kære GPT8

 

jeg vil gerne bestille

syv metadigte om at bestille

seks metadigte hvori

jeg bestiller fem

metadigte

som rummer solen og fire

metadigte om at bestille tre

meta digte om Rummet og Metadigte

gerne to af slagsen eller

efter behov et

metadigt som ikke

er hosstående eller hérværende

om at holde balancen på en cykel,

tak

 

—

til Syd Barrett, our keeper of sanity

med inspiration fra Information-artikel

 

 

Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro

– nej til selvomklamring, ja til dynamik

Ud af 80.000 udvalgte borgere på Indre Østerbro (er det ikke reelt alle stemmeberettigede?) bliver 36 efter opfordret ansøgning udvalgt til at deltage i en borgersamling.

Initiativet er reelt EUs, der stiller krav til de europæiske lande om borgerinddragelse, og angiveligt har der været flere af slagsen.

“Hvordan skal vi prioritere pladsen på Indre Østerbro mellem biler, bynatur og byliv?” er spørgsmålet, som samlingen skal mødes om 5 gang i 2023 – for siden at give anbefalinger til borgerrepræsentationen. Som dog ikke er forpligtet til at følge anbefalingerne.

Min fremmeste tanker handler om IKKE at aflive byens parkeringspladser, uanset hvor ideelt det ser ud på “fremtidsplakater” med mennesker frit drivende gennem åbne byrum fyldt af træer og plæner. Min bydel har været både arbejderkvarter og en lidt forsagt del af byen på grund af sin placering, med tidligere paradoksalt tung trafik i sit yderområde, Strandboulevarden, fra Frihavnen/Københavns Havn, og er i dag qva ejendomsmæglerne og retten til at belåne andelsboliger med 80% (Tak, Anders Fogh Rasmussen…) blevet til et semi-velhaverkvarter med mange små lejligheder, og – ikke mindst med trafikkens omdirigering uden om bykvarteret – til et fredeligt kvarter, som nogle ønsker gjort endnu fredeligere. Mere indrettet på måske især unge menneskers drømme om nærhed, økologi, gåafstand til indkøb, mødesteder i det offentlige rum, minimal gadetrafik (men ingen unge forældre i dag sender børnene ud at lege uakkompagneret…!)

Continue reading “Borgersamling om grønt byliv på indre Østerbro”

Kvindelige helte i actionfilm

– før og efter Jennifer Lawrence…

Gæsteindlæg fra Hans Henrik Løyche

“Ikke, at jeg har noget dårligt, at sige om skuespillerinden Jennifer Lawrences talent. Hendes præstation i The Hunger Games(2012) er måske så som så (rollen er dog også ret stereotyp), men omvendt syntes jeg bestemt, at hun spillede fremragende i Winter’s Bone (2010). Men for nogle dage siden sagde hun i et interview til Variety’s Actors on Actors, at hun var “the first-ever woman to be cast as the lead of an action movie”, samt en masse vrøvl om, at filmselskaber indtil da ikke havde turdet bruge kvinder i action-hovedroller, fordi mænd ikke kunne identificere sig med dem og derfor ikke gad se filmene. Øh … men nogle må jeg da have set, for af kvinder i action-hovedroller før Jennifer Lawrence kunne jeg lige ihukomme:
Continue reading “Kvindelige helte i actionfilm”