Mr. Nobody (2009, film, SciFi)

Science Fiction, når det er bedst.
Hvor entropi rimer på filosofi.

 

Hvad kan man som voksen tillade sig at lægge på skuldrene af et barn, et menneske som – set i lyset af et bestemt ideal – burde gives fri til at udforske verden selv?

Idealet er hér forestillingen om en barndom med stabilitet, balance, omsorg, kærlighed, samling, orden, hjem, tryghed som forudsætning for at vokse op og blive et rummeligt menneske med god aura og overskud til at forholde sig til andre mennesker.

I Mr. Nothing placeres en ubærelig byrde på skuldrene af ”barnet”, som flår tid og rum fra hinanden og skaber et multipelt univers med (psykisk) plads til modsatrettede konsekvenser af ikke at kunne vælge.

Som voksen ligger han for døden, 112 år gammel, som det sidste dødelige menneske i et samfund nu uden død (og sex). Som skaberen og bæreren af sin uløste konflikt er han uafvidende blevet til skaberen af et univers med flere tidslinier: Hans barneforelskelser får hver sin tidslinie – i én drukner han, i en anden rejser han til Mars, i en tredje…

Terapeuten, der presser ham til at huske, og journalisten, der stiller ukritisk øre til, er begge som psykisk immunforsvar i et menneskesind, der forsøger at udrede trådene, så organismen kan leve. Vi kender det fra vores samfund – at man skrifter, før man skal dø, så man møder skaberen ren – men hér skal det vise sig at gå på en noget anden måde.

Da han finder løsningen på det gamle dilemme, både angiver han columbusægget for, hvad et menneske gør, der stilles over for et umuligt valg, og hvordan universet ikke kan bestå, ikke findes, (for et menneske), som er evigt ubesluttet.

Livet, både det fysiske og det eksistentielle liv, er en vej, og hvis vejen ikke ses eller anerkendes, svarer det til, at det faktisk ikke findes. Man er blot en drøm i andre menneskers sind.

Eller… de er noget, man drømmer.

Mr. Nobody er en smuk fortælling om at leve. Og om at (finde og) være sig selv. Om at være gud i sit eget univers, og være menneske og hvordan man kan lykkes med det hele… 😀

Og så er Mr. Nobody det cinematografiske mest spektakulære billedorgie, jeg har set i… årevis!!

Being Human, UK (2009->, fantasy, tvserie)

Let’s have a cuppa… and maybe a pint of blood…!
No, I was taking the piss. Let’s all stay human. That is so much better…

Hvis man synes det er svært at være menneske, hvordan mon det så er at være menneske, der teknisk set ikke længere er menneske, men er nødt til at fremstå som såden for at kunne leve med sig selv, om man så må sige, selvom man er død? Ja, det er lidt kompliceret, og det bliver ikke mindre kompliceret af, at man stadig har menneskelige følelser og bliver forelsket og jaloux og også er nødt til at gå på arbejde for at… ja, forblive menneskelig…

En vampyr, en varulv og et spøgelse i bofællesskab i Bristol… Ville du købe dén pitch? Ikke jeg heller. Men nogen gjorde. Og lavede en serie, som i England er begyndt på sin tredje (korte) sæson (de laver ofte sæsoner på 6-8 afsnit), og nu er den blevet købt af amerikanerne og remade – men den version skal man holde sig fra: Bleg og blodfattig til sammenligning…

I hvert fald er det ret fedt. I løbet af den første (korte) sæson finder forfattere og skuespillere en fin balance mellem komedie og dødsens alvor, om man så må sige (fnis) – hvor det at have moralske skrupler over at være i hænderne på dyrisk sult, begær, mordlyst, at give efter for det indre dyr, bliver en synlig kamp. Og imens brygger spøgelset te og kaffe med mere end et strejf af OCD, vampyren vasker bræk op på hospitalet og varulven spekulerer endeløst på, hvordan han skal få noget fisse, altså egentlig vil han helst bare opleve romantisk kærlighed, men det ville da også være fedt med noget fisse, ikke, og nogle kys med sammen med en man elsker, og knepper, og holder i hånd med og knepper…

Se den. Den er okay. Den engelske version.

ICORN: ytringsfrihedsværn for skrivende

Forfatterfribyer.

Så lidt og dog så meget. HÅB hedder det.

“Vi overlever under store vanskeligheder. Og sommetider overlever vi ikke”. Sagt af den russiske journalist, Anna Politkovskaya, i tale ved åbningen af Stavanger Fribycenter. 14. marts 2003.

Anna Politkovskaya blev 7. oktober 2006 myrdet pga. sin kritik af Ruslands krig i Tjetjenien. Listen over skribenter, der er blevet dræbt i kunstnerisk og journalistisk holdningstjeneste, er lang.

ICORN hedder organisationen, der varetager Friby-ordningen for forfulgte og livstruede skribenter. Kriterierne for at blive vurderet som potentiel fribyforfatter kan læses hér.

Danmark har foreløbig meldt sig på banen med 5 fribyer, Århus som den første, Frederiksberg som nr. to, og Odense, Fanø og København venter stadig på at modtage forfattere. Kriterierne er frivillighed (selvfølgelig), en bolig, og midler for forfatteren til at deltage i og skabe arrangementer, der fremstiller forfatterskabet og samtidig fungerer som formidlinger af grundlaget for tilslutningen til fribyordningen: At ytringsfriheden skal holdes i hævd.

Fribyforfattere

Fordelingen af Fribyer verden over (feb. 2011)

  • Holland  1
  • Spanien 2
  • Norge 11
  • Belgien 1
  • Italien 3
  • Danmark 5
  • Tyskland 2
  • Sverige 5
  • Mexico 1
  • USA 1
  • England 1
  • Frankrig 1

Fribyer for forfulgte forfattere, en rapport – Et bidrag til at sikre ytringsfriheden i praksis. Af Jacob Andersen, November 2006

NB: Det påpeges fra ICORNs side, at ICORN ikke er en flygtningeorganisation, ikke har ressourcer til omgående flytning eller redning af en forfatter fra en livstruende situation, ikke har autoritet i eller indflydelse på regeringsinstitutioner og som alle andre må efterleve et hvert lands gældende love og regler. ICORN alene formidler kontakterne til forfatterorganisationer i lande verden over, som har udtrykt interesse i at deltage i ordningen. Samtidig understreges det, at ICORN ikke kan garantere husly til nogen bestemt ansøger. Og at det derfor er ekstremt vigtigt, at alle ansøgere og kandidater gør brug af enhver mulighed for sikkerhed og tryghed, der står dem åbne.

Harlan Ellison, Dreams With Sharp Teeth (doku)

Hans selvfølelse og hans sårbarhed. En livslang balanceakt.
SciFi-forfatteren opstået af den mørke kælder.

 

Det må siges at passe på Harlan Ellison. Hele hans forfatterskab hviler på nogle få omstændigheder, situationer og tilstande fra hans tidlige liv. Og han accepterer det. Psykoanalysen har ikke slået igennem hos ham – og hvorfor skulle han også slå det psykiske lag ihjel, der føder hans vedvarende strøm af bøger og noveller, over 40 bøger og i hundredevis af noveller gennem over 50 års forfatterskab?

“Get stuffed”, said the ticktockman…

Harlan Ellison har været i TV mange gange igennem sit liv – helt bevidst med et simpelt budskab: At være forfatter er et erhverv som alle andre, blikkenslager, chauffør, mekaniker. Man arbejder for sagen, og når man har arbejdet, så får man sin løn. Der er ingen berøringsangst hér – ikke i forhold til at underholde. Så han kan mange af sine noveller udenad og fremfører dem som om det er første gang, med stor gusto og flot diktion.

Det er en meget loyal og fan-agtig dokumentarfilm, et ægte must for en science fiction-afficionado. Men som dokumentarfilm betragtet skraber den kun overfladen. Først hen mod slutningen, når vi har set alle eksemplerne på hans, overordnet og fra succeskriteriet betragtet, vellykkede liv, hører vi noget om den smerte, som føder hans tekster. Ikke meget, ikke mere end et glimt ind i et mørkt rum, som han kontinuerligt besøger, fordi han betragter det som en uadskillelig del af sig selv: Sin smerte, sit mørke.

Om det er dét, der gør ham til en skarptandet satan, der ikke har megen tålmodighed med andre mennesker, og især ikke med de fans, som er alt for fan-agtige (“Don’t they have a life?”), er svært at sige. Men hans intelligens kunne måske være en del af det – han er meget skarptseende på livet omkring sig, og knap så meget på sig selv.

På mange måder er han idealet om en forfatter: Han vil, at man skal arbejde for føden, og arbejde meget, og være ærlig over for sit materiale og sine evner, og aldrig, aldrig være bange for at betale prisen. Aldrig være bange for at se sig selv i øjnene.

Han gør det selv. Betaler prisen. Og det er vi mange, der er taknemmelige for.

PJ Proby-citatet på hans skrivemaskine forklarer alt: Hans selvfølelse og hans sårbarhed. En livslang balanceakt.

Halddage 2011, 2 (udpluk fra dagen)

Haldskrevet.

 

Harry havde ikke sænket elefantriflen, mens gruppen kørte bort i jeepen. ”Dé fyre kommer ikke igen. Men det er der andre, der gør. Max en uge, så må vi af sted”.

”Hvad med en hund?” var det fløjet ud af Pernille.

En hund, en hund… Harry var ikke afvisende over for idéen, og da hun vågnede næste morgen, stod tre bæster lænkede til hver sin pæl foran lodgen. Nejnej, havde Pernille protesteret, og inden Harry havde kunne sige noget, havde hun nærmet sig den midterste og største af de tre kæmpehunde.

Bæstet knurrede og rejste børster og fremviste det grummeste tandsæt, hun havde set på noget dyr. Da hun gik ned på hug, satte den af og snappede efter hendes ansigt. Hun havde beregnet det præcist; kæden strammede til og tandsættet klappede sammen ti centimeter fra hendes næse. Og så tog den ellers til at gø af hende, men hun blev bare siddende på hug, helt rolig.

Hver gang den holdt pause for at trække vejret, lavede hun den samme monofone fløjtetone og rakte et lille stykke kød frem på håndfladen. Tiende gang satte den sig på halen og kiggede på hende, gik så frem til hendes hånd og snusede til kødet, før den forsigtigt satte tænderne i det og slugte det i én mundfuld. Hun fløjtede samme tone igen og rakte hånden frem med et nyt stykke kød. Også det blev taget forsigtigt.

Da hunden pludselig begyndte at snerre igen, bemærkede hun, at Harry var kommet op på siden af hende. “Sælgeren forsikrede mig ellers om, at det var de vildeste hunde, han havde; komplet umulige at tæmme,” sagde han.

Alt levende søger omsorg, havde hun svaret, og vist ham hvordan.

Da han lidt senere af sig selv gik hen til den venstre lænkehund og kort efter fandt samme tillid hos den, brød hendes hjerte i brand for tredje gang. Og det faldt hende ind, at hendes kærlighed var forbundet til hendes læring. Og muligvis til død.

Da hun dagen efter tog lænken af den midterste hund, holdt Harry sig inde i huset. Tilliden til ham var ikke absolut, den kunne godt finde på at knurre af ham, mens Pernille bare behøvede at lade hånden svæve ned mod jorden. Men hun kaldte Harry ud og sammen sad de i støvet, mens hunden først gik snusende omkring hele lodgen uden sin lænke og siden lagde sig foran dem.

Enigheden om, at der måtte være et helle for deres daggæster, var uudtalt. Om dagen skulle hundene være i huset og en indhegning, de byggede væk fra vejen. Om natten gik hundene løs.

Over de næste uger hørte de nogle få klager om, at hundene var blevet set med andres høns mellem tænderne. Det betalte de sig det fra uden at tøve – selvom de begge tvivlede på, at deres hunde var ansvarlige. Klager om truende adfærd mod mennesker hørte de ingen om. Men ingen nærmede sig lodgen om natten. En hel måned havde de fred.

Digitalt benspænd: PalePoets på Twitter

Digte på 140 tegn i værk. Okay, sjov idé.
Men kan vi ikke snart få noget design på digital tekst, der holder hjerte!?

 

Forlaget Tab&Nar har lanceret en Twitterkanal for hele digtværker – dvs. værker bestående af digte på max 140 tegn. Det er officielle, redigerede samlinger, der først offentliggøres, når forlag og forfatter er tilfredse med resultatet.

Første Twittersamling er i gang på Twitterkanalen PalePoets. Det er ‘Mine fodspor hen over himlen’ af C. B.  Korsgaard. De første fire PoetryTweets fra PalePoets følger hér, alle fra 31. januar 2011 – se resten på PalePoets på twitter (#PalePoets).

INVOKATION Ser du fuglene? Det gør jeg henover himlen. Jeg lytter til væggene og hører ikke noget? Kradskrads. Skribleskrable.

Dit navn. Din sjæl. NAVNET PÅ DIN SJÆL.

Jeg var de glidende nætters skygge henover de særeste vinduesruder.

Jeg var et udtværet aftryk af tabte tider i genskæret fra himlen lige ved siden af dig.

Der er jo det sjove ved idéen, at linierne opstår med den seneste øverst (gengivet som sådan, ovenfor), så man – når man læser på kanalen – læser nedefra og op. Men idéen er jo, at PoesiTweets’ne blander sig med ens andre abonnerede tweets – forhåbentlig som et mere lødigt afbrud i strømmen af reklamer, teknologinyheder, kommentarer uden ophavsreferencer osv. – så det er kun, hvis man går ind på PalePoets-kanalen, at man ser digtene i (distributions-)rækkefølge.

Jeg ér dog ret valen på hele idéen med at lave et omfangsforlag. Selvom det bestemt er en nyskabelse i det danske mediebillede. Hvor man på papir (endnu) regner i sidestørrelse, hvis man skal lave benspænd eller blot som foretrukne trykformat, er de digitale mediers tilføjelse til branchen typisk noget med begrænsninger i antallet af tegn, som tillige er linievist fortløbende uden mulighed for design og opsætning. Altså, et fokus på rent indhold. Poesi uden papirets angivelse af åndedræt.

Hvorfor ikke bare lave et digitalt benspændsforlag med alle tænkelige måder at udfordre formen og få det overstået…!

Hold kæft, jeg lyder som en sur gammel mand! Jeg er bare ved at være træt af den digitale verdens fokus på indhold alene, væk fra indpakningen – altså, at man lader teknologiens begrænsninger bestemme tekstens udseende. Det er for mange års læsning af html-definerede tekstsider uden fast højrekant, og i sine velmagtsdage stivnet, CSS-fastholdt tekst i spalter “næsten som en avis”, der får mig til at ønske, at nogen bare ville generobre fokus på tekstdesign.

Der var en (kort) tid, hvor PDF var gud – fordi man vitterligt kunne fastholde design i en PDF. Men i kampens hede og medfølgende trangen til at kunne sidde med tekst i lænestolen uden en laptop som lårvarmer, er selv PDF blevet givet muligheden for at have omløbende tekst – og så er vi tilbage ved html og browserens mord på tekstdesign.

Jeg er af den holdning, at Morten E Nørskov, den ene af kræfterne bag Forlaget Tab&Nar, i hjertet er klassisk æstét. Det står helt for egen regning, men med dén i baghovedet undrer det mig så ikke, at der fokuseres på form. Så, var et Twitterforlag en produktudviklingsting, så okay; der ér fandme ikke mange ting at tjene penge på i dén branche. Men PoesiTweetsne foræres væk. Så, hvad er formålet med at lave en så massiv satsning på en bestemt type bespænd? Er det bare bjerget, der skal bestiges, fordi det er der? Eller er det et altruistisk formål – som oven for sagt at få afleveret poesi til folks strømme af faktuelle informationer? Eller ret og simpelt at afsøge et nyt forum for digtere at udkomme i – ved at “tvinge dem” ind i en bestemt form?

Forlagets projektbeskrivelser kan læses hér: http://tabognar.dk/downloads/palepoets%20tabognar%20projektbeskrivelse.pdf

Jeg er som sagt ikke uforstående over for at lave nye initiativer, men mit første indtryk, eller min konservatisme, beholder jeg: At jeg behøver, at det ikke er teknologiens begrænsninger, der skal pakke teksten ind, men et menneskehjerte og en menneskehånd og et menneskeøje og en menneskefarvesans og så videre, så teksten ikke kan ligestilles med en googleoversættelse i samme skrifttype og samme margenafstand. Det er muligt, at nogen stiller sig tilfreds med computer-OS’ets medfødte skrifttyper og hvad en browser eller en ebogslæser tilfældigvis kan, men for mig er det netop dét: Tilfældigt – som tekst anbringes og præsenteres, når det er teknologien, der bestemmer. Og tilfældighedspricippet er mig en kende for mentalt. For langt fra hjertet. For lidt.

Forlaget Tab&Nar

Forlagets valg af ikon for PalePoets, Tarotkortenes "Narren", er mennesket som åbent møder verden og derfor kan gå ind i alt og alle, utynget af fordomme og frygt. Det gælder åbenbart ikke for undertegnede skribent.

Kenneth Krabat, tekst revideret 4.2.2011

absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too

It never hurts to ask nicely.

 

Dear Jeff Bezos,
As you are already aware of the ebook industry format EPUB supports absolute positioning only in a very limited fashion: By embedding SVG, an Adobe scalable vector graphics format from year 2000.

Unfortunately many ebook device manufacturers do not at all support SVG embedded EPUBs in their ebook reader devices. Amazon’s MobiPocket/Kindle has limited support for pdf, and without Adobe’s mobile pdf for reflowing text it could continue to support absolute positioning in a limited fashion. But no safe bet for certain authors:

Absolute positioning is of the utmost importance to poets, mathematicians and (some) programmers. These will be forced away from mainstream e-publishing and into publishing by images, eg. via Comic Book ”format”.

The number of authors affected worldwide is hard to estimate, but since three whole book genres are affected in all cultures and countries publishing ebooks (poets, mathematicians and programmers) the potential economical loss by ebook reader device manufacturers due to lack of support for scalable absolute positioning could be noticable:

Yet another format would have to come into existence, and ebook reader device manufacturers and ebook producers would be forced to invest in production and support of this new format. And, if not, could lose market shares to devices that do support such new format.

The EPUB commission will give its recommendations to the industry on May 1st 2011.

I have taken it upon myself to make this suggestion to you (even if it is counter intuitive to normal, sane, business practice): That you as manufacturer of an ebook reader device, even if it uses MobiPocket/Kindle and not EPUB, before May 1st. suggest to the EPUB commission that they advice the industry as a whole to support absolute positioning in some fashion, which will facilitate e-publishing of products of the mentioned three industries. If it comes from you, others may begin to listen, and maybe we will have ebooks one day that look good. Ebooks that respect book design. Ebooks that respect author’s intentions.

If none of the industry device makers act on this, it will be years before EPUB will come up for serious revision again, and therefore years before this seemingly stable industry ebook format will support all present publishing needs – and not just invent new ones to create a new market for e-producers to invest in. And it will be even longer, before we of absolute positioning needs will be able to make ourselves heard. And maybe the idea of book design in ebook formats will be lost all together.

Of course, if Amazon creates a format with scalable absolute positioning for the Kindle, a lot of people would know for certain where to sell their books!

Speaking as a poet, and as former director of the poets at the Danish Authors Union
and with all my heart,

yours sincerely,
Kenneth Krabat

forfattervaerk.net

forfattervaerk.net blev i efteråret 2009 stiftet af Jannie Solaas, som siden 2004 har været manuskriptkonsulent, skrivecoach og skrivelærer. Hér lidt gratis reklame.

Her gør jeg lidt uopfordret reklame for et site, jeg har opdaget. Alene titlerne på de tekster, der ligger tilgængelige for medlemmerne, gør det interessant at beskæftige sig med. Og da man som ny bruger får 1 måneds fri læsning, kan man hurtigt afgøre, om man vil fortsætte med at komme der – og betale noget for at bruge stedet.

vh,
kenneth krabat 1.2.2011

Hvad kan kun aktive medlemmer læse?
af Jannie Solaas

“Følgende artikler kan kun aktive medlemmer, der er logget på, læse. Listen udvides hver måned, når der kommer nyt materiale på siderne. At være aktivt medlem vil sige, at du har et (gratis eller betalt) medlemskab, der ikke er udløbet.”

FORFATTERHJØRNET

Forfatteres arbejdsvilkår, del 1:2. Rettigheder i teori og praksis. Af H.H. Løyche.
Forfatteres arbejdsvilkår, del 2:2. Offentlig støtte og kulturpolitik. Af H.H. Løyche.
Skriv hvad du mener – og stå ved det. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Om at opbygge et netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Hvornår er dit manuskript færdigt? Af Charlotte Heje Haase.
Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Nå læserne – tør du gå nye veje? Af Sagar Bohnstedt.
Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.
Få foden indenfor hos et forlag. Af Sagar Bohnstedt.
Min indre skrivediva. Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Overlev som forfatter – sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.
Hvordan får du din bog udgivet i udlandet? Del 1+2:2 Af Sagar Bohnstedt.
En forfatters møde med pressen, del 1+2:2 Af Charlotte Heje Haase.
Ivrig iværksætter eller heldig husmor? Af Birgitte Bang Bregnedal.

ARTIKELBASEN

Kunstnere som kanonføde. Af H.H. Løyche.
Fortællingers struktur, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Fortællingers struktur, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen. Af Bjarke Schjødt Larsen
Selvudgivelse – ja eller nej? Af Karin Meyer Hald.
Drømmen om at udgive sin egen bog. Af Tom Ahlberg.
Litteraturpriser i 00’erne – Nordisk Råds Litteraturpris. Af Rikke Marie Fischer.
Litteraturpriser i 00’erne – Nobelprisen i Litteratur. Af Rikke Marie Fischer.
Skriverefugier – plads til kreativiteten. Af Liv Knudsen.
Originalitetens umulighed? Af Bjarke Schjødt Larsen.
Den sene debut – en glemt fordel? Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Litteratur som terapi. Af Karina Andersen.
Danmarks første forlag 2.0 – søger forfattere! Af Jannie Solaas.
Grænseløs litteratur. Af Rikke Maria Fischer.
Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Østen for solen og Vesten for månen. Af Tove Cecilie Fasting.
Forfatteren, manuskriptet … og alle de andre. Samtale med forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen om netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Noveller – 10’ernes moderne genre. Af Anne Zenon.
Den gode fortælling – og dens onde halvbror. Af Jannie Solaas.
Erindringen som ressource. Af Bente Clod.
Smag på verden. Af Jannie Solaas.
udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.

SKRIVEØVELSER

Børnereplikker og formuleringer. Af Jannie Solaas.
Tekster med toner – når historien har sin egen melodi. Af Jannie Solaas.
Test dit plot. Af Jannie Solaas.
Personens alder – en verden til forskel. Af Jannie Solaas.
Plottet – hvor skal vi hen, du? Af Jannie Solaas.
Erindringstekster – grav ned, grav dybt. Af Jannie Solaas.
Koreografi – mere end ord. Af Jannie Solaas.
Synet – kan du se, hvad jeg mener? Af Jannie Solaas.
Den frie associations digtning. Af Jannie Solaas.
Levende beskrivelser. Af Jannie Solaas.
Sansemættede stemninger. Af Jannie Solaas.
Når begyndelsen er god, er starten vellykket. Af Jannie Solaas.
Dialoger med og uden toner. Af Jannie Solaas.
Når underbevistheden digter med. Af Jannie Solaas.

SKRIVETIPS

Fælder i børnelitteraturen. Børnebogsforfatterens Ti Bud. Af Jannie Solaas.
Skriveblokering – dit værste mareridt? Af Karina Andersen.
Plottet og de fire grundlæggende spørgsmål. Af Jannie Solaas.
Virkelighedens personer og begivenheder. Af Jannie Solaas.
Følelser i digte. Af Jannie Solaas.
Hukommelsens journal. Af Jannie Solaas.
Tale er sølv – handling er guld. Af Jannie Solaas.
At åbne for de kreative sluser. Af Jannie Solaas.
Det gode digt. Af Jannie Solaas.
Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.
Skriv et budskab – uden at holde messe. Af Jannie Solaas.
Vis alt! Men kun det yderst nødvendige. Af Jannie Solaas.

BOGANMELDELSER

Engelsk fantasy – del 4:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 3:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 2:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 1:4. Af Lærke Najbjerg.
Den usympatiske hovedperson – del 2:2. Af Brian Hjære Andersen.
Når Priapus svinger det mandlige emblem, er der ikke et øje tørt. Af Delenn Gadgaard Ribes.
De utilgængelige modernister – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Den usympatiske hovedperson – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 1:2. Af Rikke Fisher.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 2:2. Af Rikke Fisher.
Nyere islandsk litteratur. Af Rikke Fischer.
Hekse og magi i litteraturen – før og nu. Af Bettina Skrubbeltrang.
Hverdagens drama er det største – novellesamlinger af danske kvinder. Af Bettina Skrubbeltrang.
Konspirationsteorier – det fascinerende net. Af Jannie Solaas.
Mærkelige mennesker – sære samfund. Af Jannie Solaas.

BREVKASSEN

Når historier smitter af på hinanden. Af Jannie Solaas.
Tankemylder hindrer min skrivning. Af Jannie Solaas.
Lydbog, e-bog og udlandsrettigheder. Af Jannie Solaas.
Hvor bliver jeg udgivet – og hvordan? Af Jannie Solaas.

CITATHJØRNET

Sandheden er, at du kan! Af Jannie Solaas.
Den inderste drøm. Af Jannie Solaas.
Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.
Modet til at blive forfatter. Af Jannie Solaas.
I poesiens favn. Af Jannie Solaas.
Den lidende forfatter. Af Jannie Solaas.

LITTERATURNYHEDER

MESTRENES ORD

Torben Nielsen: Uddrag af romanen Nitten røde roser. Med analytisk kommentar.
Robert M. Pirsig: Uddrag af romanen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Med analytisk kommentar.
Donna Tartt: Uddrag af romanen Den hemmelige historie. Med analytisk kommentar.
Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Ansigterne. Med analytisk kommentar.
Henrik Nordbrandt: Digtet Note om Mandilares. Med analytisk kommentar.
Michael Strunge: Digtet Verdenssøn. Med analytisk kommentar.
John Irving: Uddrag af romanen Verden ifølge Garp. Med analytisk kommentar.
William Shakespeare: Tre udvalgte sonetter. Med analytisk kommentar.
Emily Dickinson: Tre udvalgte digte. Med analytisk kommentar.

ANDRE MEDLEMSFORDELE

Købe iPad? For, Imod og Tøvende

Alle forbrugsinvesteringer BURDE hvile på nøje afdækning af behov.
Hér er tre, hvor i hvert fald én forsøger…

 

PÅ KLEM
Mette Ø Henriksen

ÅBEN
Vibeke Hastrup

LUKKET
Ole Nørskov


Jeg er selv forsigtigt konservativ. Jeg elsker nyt legetøj, men indrømmer ikke helt, at det er fedt – fordi den ukritiske omfavnelse af noget som helst kan være en forførelse, jeg kommer til at fortryde… Jeg Går Ikke Blindt Ind I Noget. (Andet end hvis det er bælgmørkt eller jeg bliver forelsket – og that’ll be the day, when they embed pheromones into consumer electronics… And don’t think it’s a good idea, Guys!!)

Jeg elsker ikke min iPad. (Men har den alligevel med overalt). Jeg kan bare godt lide dens muligheder. (Og har købt en batteridreven router for at kunne gå på overalt med dyret.) Og gider ikke skrive lange indlæg på den, fordi det er anstrengende med det virtuelle tastatur, og de mange forskellige ting, man ikke kan i WordPress med den. (Men så er der alt det andet, den kan – mail, facebook, musik, nyheder, eBØGER og opslagsværker, som var dér, det hele begyndte, var det ikke, og derfor jeg købte den…!?

Den er sgu meget fed. Og okay at læse eRomaner på. Men den kan både for meget og for lidt. Det er et irritationsmoment: Noget er app-programmering, der intet har at gøre med Apple, men andet er hardware; den er blevet mærkbart langsommere efter iOS 4.2.2. Givet for meget multitasking med programmer i venteposition, som skal qvittes, før maskinen kommer lidt mere op i hastighed. Håber, det løser sig med 4.3.

Og så er der misundelsesfaktoren – den hader jeg. Ikke på andre eller andres maskiner, men den nye model, som bliver meget hurtigere og vil have to kameraer i. Men jeg køber altså ikke mere hardware foreløbig. Er dén feset ind?! Heller ikke om 3 måneder. Eller 6. Jeg er ikke en moderne brug og smid væk-forbruger – jeg er et idiotsikkert menneske, med små behov, der ikke lader sig narre af hypen!

Hmprf!

Kenneth Krabat, 1.2. 2011

Fantastiske Fiktionsmedier

Merete Pryds Helle forstår ikke, at andre forfattere ikke står i kø for at eksperimentere med de nye medier.

Merete Pryds Helle afprøver sin skrift på de nye medier – romaner til sms, romaner i EPUB-format (til iPad) o.lign. – og er meget begejstret for mulighederne.

via Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion – Politiken.dk.

Hver gang, folk begejstres over ebogen til prosa, slår mit hjerte dobbeltslag og jeg tænker på digterne, som ingen digitalt betænker, sikkert fordi digterne i forvejen oftest blot anses for sære skikkelser i litteraturens yderkreds, som alligevel aldrig er til at regne med eller forstå… Og selvom sms- eller haiku-romaner da er sjove bespænd, så opfatter jeg det heller ikke mere end som så. Okay, visse meget dygtige forfattere laver vedkommende litteratur, uanset arten af benspænd, men form for formens skyld har ingen interesse for mig.

Kenneth Krabat, 31.1. 2011