ICORN: ytringsfrihedsværn for skrivende

Forfatterfribyer.

Så lidt og dog så meget. HÅB hedder det.

“Vi overlever under store vanskeligheder. Og sommetider overlever vi ikke”. Sagt af den russiske journalist, Anna Politkovskaya, i tale ved åbningen af Stavanger Fribycenter. 14. marts 2003.

Anna Politkovskaya blev 7. oktober 2006 myrdet pga. sin kritik af Ruslands krig i Tjetjenien. Listen over skribenter, der er blevet dræbt i kunstnerisk og journalistisk holdningstjeneste, er lang.

ICORN hedder organisationen, der varetager Friby-ordningen for forfulgte og livstruede skribenter. Kriterierne for at blive vurderet som potentiel fribyforfatter kan læses hér.

Danmark har foreløbig meldt sig på banen med 5 fribyer, Århus som den første, Frederiksberg som nr. to, og Odense, Fanø og København venter stadig på at modtage forfattere. Kriterierne er frivillighed (selvfølgelig), en bolig, og midler for forfatteren til at deltage i og skabe arrangementer, der fremstiller forfatterskabet og samtidig fungerer som formidlinger af grundlaget for tilslutningen til fribyordningen: At ytringsfriheden skal holdes i hævd.

Fribyforfattere

Fordelingen af Fribyer verden over (feb. 2011)

  • Holland  1
  • Spanien 2
  • Norge 11
  • Belgien 1
  • Italien 3
  • Danmark 5
  • Tyskland 2
  • Sverige 5
  • Mexico 1
  • USA 1
  • England 1
  • Frankrig 1

Fribyer for forfulgte forfattere, en rapport – Et bidrag til at sikre ytringsfriheden i praksis. Af Jacob Andersen, November 2006

NB: Det påpeges fra ICORNs side, at ICORN ikke er en flygtningeorganisation, ikke har ressourcer til omgående flytning eller redning af en forfatter fra en livstruende situation, ikke har autoritet i eller indflydelse på regeringsinstitutioner og som alle andre må efterleve et hvert lands gældende love og regler. ICORN alene formidler kontakterne til forfatterorganisationer i lande verden over, som har udtrykt interesse i at deltage i ordningen. Samtidig understreges det, at ICORN ikke kan garantere husly til nogen bestemt ansøger. Og at det derfor er ekstremt vigtigt, at alle ansøgere og kandidater gør brug af enhver mulighed for sikkerhed og tryghed, der står dem åbne.

ESSAYIDÉ: HVAD ER VESTERBRO?

en bydel – en bydel er et område af en by, og i dette tilfælde et område som vist udspringer fra de tre gamle byporte, østerbro, nørrebro og vesterbro. Bro betyder så her ikke noget med fysisk overgang over et vand, men vist snarere bare “område”.

særkende – et område, som i mange år har huset Københavns ludere – i disse dage stedet, hvor størstedelen af gadehandel med stoffer foregår, og formodentlig også den mere skjulte handel. Det er også stedet, som er kendt for ekstremt voldelige barer (sikkert en overdrivelse), luderhoteller, faldefærdige ejendomme, pornogrossister, pornobutikker. I senere år i kikkerten på grund af politiets politisk understøttede bestræbelser for at “rense” området omkring Halmtorvet for gadeludere, bumser, småkriminelle og narkomaner – “tre måneders karantæne; bøde hvis pågribes indenfor 300 meter fra Halmtorvet”. Min association til Vesterbro siger altså stort sét kun området omkring Istedgade/Halmtorvet/Vesterbrogade i Cityenden

Hvor – Vesterbro støder nordpå op til Rådhuspladsen/city, vestnordvest op til Nørrebro, østpå til havnebassin, sydgående banelegeme og Sydhavn, sydpå til Valby og vestpå til Frederiksberg og Nørrebro. Udstrækningen opfattes som lang og smal, koncentreret i de tre mest kendte gader: Vesterbroggade, en lang hovedfærdselåre og udfaldsvej, Istedgade, porno, luder og stof-gaden og Halmtorvet, de trækkende luderes faste bil-sex-pick-up-sted – men udstrækningen er langt større end som så. Og jeg ved faktisk ikke HVOR stor, eller præcis hvor grænsen går geografisk.

oplevelser – i området omkring Istedgade/Vesterbrogade/Halmtorvet oplever jeg stort menneskeligt forfald. Området ml. banen og Rådhuspladsen er præget af de turistede og de ungdommelige forlystelser – konsumforlystelser. Den fjerneste ende af Istedgade virker meget levende, om end lidt faldefærdigt – der er plantet en smule træer, og der er en lille og rar, om end noget firkantet indrettet park. Længere ude den vej ligger et område med byggeforeningshuse – hyggeligt om end noget ensformigt og stille. Ned mod banelegemet: Sønderboulevard og gaderne, der støder op til Istedgade er alle en smule kolde – nogle kunne nemt have ligget på Østerbro, men en del er brede og endnu brostensbelagte. Det fornemmes, at her sker en udvikling i det borgelige liv – andelsforeninger og ejerlejligheder. I den fjerne ende af Vesterbrogade er gadeliv og butikker meget præget af høj gennemfarthastighed, biler der skal ind til og ud af byen – der er en smule hyggeligt i området omkring Carlsberg, med træer og skrånende veje, men generelt er denne ende af Vesterbrogade en smule kold. Noget andet er det med sidegaderne som herfra støder op til Frederiksberg – her er træer og hygge, men ikke mange butikker. Vi befinder os i det hele taget i udkanten af indre København hér, og det er tydeligt. Rådhuspladsen hører til Vesterbro, i hvertfald som postnummer, og er et nummer for sig. Her er liv og altid noget at se på – her sker happenings og koncerter, her er tre pølsevogne, her munder strøget ud og