timetravel.film

Then it happened. I spent a lot of money. On a domain.

At least I think I did. It seems that dot film is reserved for people, who are part of a union of filmmakers and/or affiliated with a certain movie title.

I will argue, if it comes to that, that my time travel film list counts as a service to film lovers on both side of the fence, and as a service to all who take a specific interest in TT movies and TV series.

To this end I need help program the database:

  • I have a list of titles with separation markers, making it ready for import.
  • approx. 11 fields pr. post
  • dreaming of more fields (greater variety of search results)
  • A WP database?
  • timetravel.film is presently empty, but I will soon need to install a WP and import the list from its present location
  • I would like a line listing like the original, with movie posters and stills thrown in
  • window shade pop-down of posts containing an in-depth view of data not seen in the line-view, eg. a synopsis and screenshots
  • search results, based on keywords, with options similar to the line-view
  • easy expansion of database to accommodate more fields
  • easy administration of database
  • comments as window shade pop-down
  • stars given to different criteria of a movie

= data feels accessible as one layer, right there waiting for you; there is a lightness to search results, and time travel movies is one menu, while tt TV is another, but content can still be combined by choice

How can you help, if you are interested?

 

 

KRIGER. Problemstilling, konflikt og ro

Serieidé, 5 bøger. Vil du være med?

Screen Shot 2015-09-25 at 17.23.44Et ungt menneske, som ikke er harmonisk og perfekt, finder en tekst, der beskriver den harmoniske kriger. Ved at leve teksten, opdager han/hun hvad det vil sige selv at VÆRE en kriger i ro. Læs videre “KRIGER. Problemstilling, konflikt og ro”

Life Supporting Illusions

Technologification of mythology blurrs the line btw fact and fiction.

I am delving into the drama-mythos for the Stargate franchise SG-1, and came across two relevant inputs:

A master thesis by Sandra Whitelaw: “The Attraction of Sloppy Nonsense: Resolving Cognitive Estrangement in Stargate through the Technologising of Mythology

And an excerpt from a book on Kant by Predrag Cicovacki, as follow-up on the concept of “Necessary Illusions”: Læs videre “Life Supporting Illusions”

Sense8 – SUPER-FORFØRENDE

The series which belongs to the genre of science fiction is described as “a gripping global tale of minds linked and souls hunted” which was conceived by the showrunners “after a late night conversation about the ways technology simultaneously unites and divides us”.

Hvis man forestiller sig, at alle mennesker har noget til fælles: Trangen til at være sammen. I små og store grupper, men sammen.

Og man som instruktør og manuskriptforfatter spørger, hvad der kan opveje en gruppeeksklusion fra normalsamfundet.

Og svaret så lyder: Det skal være noget, som er Læs videre “Sense8 – SUPER-FORFØRENDE”

Omtale: KK, Tænke på silke under invasionen, Lige Under Overfladen 5 (2011)

A. Silvestri har overskud til at udvælge de bedste noveller fra årene 2010-2014

Den nye koloni, Lige under overfladen 5 (2011). Science Fiction Cirklen.
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen. Kenneth Krabat fremmaner i denne fortælling et meget troværdigt billede af et andet sted og en anden tid. Elementerne er en kvinde, der søger ly i en hule, både før og under invasionen. Hun har sit ridedyr/kæledyr med og en faldskærm lavet af nanosilke så hårdfør, at blot man rører det på den forkerte måde, skærer det ind til knoglen. Tilsammen giver disse ting en fantastisk historie, der bliver ved med at rumstere bagerst i knolden. Læs videre “Omtale: KK, Tænke på silke under invasionen, Lige Under Overfladen 5 (2011)”

Himmelskibet #37, 2013

Ny novelle i tryk.

Jeg bidrager med en novelle, Kastanjekuglen, og dertil er der noveller af Chris d’Amato og Rasmus Wichman. Samt anmeldelser, nekrologer og artikler.*

Himmelskibet, Magasinet for Fantastik, ér netop dét: En udtryks- og udgivelsesplatform for alt, der relaterer sig til den fantastiske genre af interesse for danske læsere, givet også med blik for og på, at danske og andennationalitets-læsere i denne genre ofte er selvhjulpne hvad angår nyheder. Læs videre “Himmelskibet #37, 2013”

Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret

Kan man tillade sig at håbe på en fremtid i Danmark?

Så er det dén tid igen, mange har ventet på. Denne gang ikke blot 15, men hele 32…

32 danske unge og ældre, ubeskrevne og erfarne science fiction-forfattere under samme tag. Læs videre “Science Fiction: Lige Under Overfladen 7 og 8 – udgivelsesdatoer annonceret”

Himmelskibet 35

Seneste nummer. Jeg bidrager med en sød sag.

Udgivelsesside
Indhold

  • Hva’ fan er sword and sorcery? – Af Klaus Æ. Mogensen
  • Urlaubscon und Meer – 1. del – reportage af Knud Larn
  • Siluspra – en fabel – novelle af Peter Ravn Rasmussen
  • Post-apokalypsen på amerikansk tv – artikel af Niels Gjerløff
  • Fremmed verden – novelle af Kenneth Krabat*

Læs videre “Himmelskibet 35”

OMTALE: Robotropolis [2011, Science Fiction]

“Science Fiction is just a fact of everyday life.”

 

Det her tænkes at være en teknologi-showcase, et visitkort for nogen, der ville fremvise/blære sig med særlige visuelle eller designmæssige evner. For der er ikke investeret megen kreativ energi i udviklingen af karaktererne eller den overordnede troværdighed i hele præmissen; det er på alle måder robotterne, der løber med historien:

GNN, et nyhedsselskab, har fået eneretten til at rapportere fra offentliggørelsen af et storstilet eksperiment med ‘utility’-robotter gående frit omkring blandt lokalbefolkningen på en stor ø ud for Kinas sydkyst.

Alt går galt. En misundelig co-opfinder har ændret i robotternes kode for at diskreditere projektets bagmand og offentlige ansigt, men hvad der skulle have været nogle mindre uheld på live-TV bliver i stedet et blodbad, da alle løsgående robotter ved den mindste provokation eller registrering af lydighedsnægtelse ‘kontrollerer’ (=dræber) ethvert menneske på den mest bestialske måde. Ikke fordi robotterne er selvbevidste – (som én siger undervejs “well, I hope not” …) – eller designede som krigsrobotter,  men fordi de forskellige robottyper har monteret forskelligt værktøj på deres arme og blot bruger dét til at effektuere deres autoritet.

Mens kameraholdets kamp for overlevelse ender i vandkanten med udsigt til brændende oliebeholdere i industrihavnen ovre på fastlandet, kæmper den altruistiske (og åbenbart meget filosofisk ubegavede) pengebagmand, der blot ønsker at robotterne skal være “companions, not servants”, til det sidste for at finde en måde at få en omprogrammering sendt af sted med satellit til de mange robotter.

Det bryder løs, da en robot skyder en fodboldspiller for aggressiv opførsel.
Co-opfinderen forklarer alt om teknologien, men intet om, at han har saboteret sin egen opfindelse for at hævne sig på sin mere succesrige opfinderfælle.
Kamera-2-kvinden bliver for nærgående for robotterne, da hun konfronterer dem med, hvorfor de ikke har lokaliseret robotten, der skød fodboldspilleren.

Inden længe eskalerer alt ud af proportioner. Som det jo skal med teknofobiske instruktionsfilm.

TV-journalisterne flygter ud i Junglen, men bliver overvåget og forfulgt af robotterne.

Tro mod deres fag, og den berømmelse der kommer af at have eneretten til at rapportere fra en brændzone, lader de verden vide, hvad der sker – via iphone. Måske kan de også bruge mediet til egen overlevelse.

Det ér som sagt robotterne, der løber med det hele – og det er da også til at klappe af at se dem jage OG LØBE PÅ ALLE FIRE som ulve i flok! Jeg kan ikke berømme dette faktum nok – det er gennemført! (Jeg håber dog ikke, nogen får gode idéer – transformationen fra ‘utility’-robot til ‘all-purpose’ er skræmmende!)

Journalisterne får en smule hjælp af en robo-tekniker, der havde set det hele komme.

Assistancen rækker desværre kun lige til et forspring gennem afvaningstunnellerne, som sjovt nok løber under hele øen ..

Opfinderens hårde arbejde med at etablere et up-link, så robotterne kan tilsendes nye instrukser, lykkes tilsyneladende.
“Here goes nothing …” (Til højre en af skurkene fra skønne, hedengangne ‘Farscape’).

Journalist til den bitre ende klapper han sig på skulderen med, at ‘de holdt forsiden til den bitre ende’. Det giver jo god mening.

 

Konklusion:
For: MEDRIVENDE. GOD CGI. LILLE BUDGET, DER UDNYTTES MAKSIMALT. VÆSENTLIG FILOSOFI: Vi drives til kanten af vore egne besiddelser, hvis vi ikke omgås teknologien med ydmyghed.

Imod: REELT SJUSKET MANUSKRIPT. PAPIRTYNDE KARAKTERER.

imdb

Set og omtalt af kenneth krabat, sep. 2012

Harry Harrison is dead [Science Fiction]

Ophavet til Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, Deathworld, Make Room, Make Room og mange andre.

 

Alle dør. Undtagen dem, der lever videre i deres værk. En sådan er Harry Harrison, som døde i går. Størstedelen af hans værk er ikke litteratur i kunstnerisk forstand, men det var med stor selvbevidsthed, at han i over 50 år holdt skansen hvad angår tungen-i-kinden science fiction – med så uforglemmelige parodier på dårlig science fiction som Bill the Galactic Hero og the Stainless Steel Rat.

Der er meget at være taknemmelig for: The Stainless Steel Rat holdt han i live ret frem til sit 85. år i 2010; den poetiske ‘Eden’-serie kan jeg huske jeg i min pure ungdom oversatte et digt fra og over for en kæreste (skammeligt) udgav det for at være mit eget; Deathworld-serien (da. ‘Dødens verden’ 1967) var med sin analogi om menneskenes behandling af Jorden et blik ind i en helt anden måde at forholde sig (filosofisk) til verden på, og Make Room, Make Room! (da. ‘Gør Plads, Gør Plads!’ 1973) var en øjenåbnende, fugtdrivende beskrivelse af et samfund i undergang, i hvilken megabyen New York kæmper med udfordringerne fra 35 millioner mennesker, beskidt vand og fødevaremangel. (Med Soylent Green (1973) gav MGM verden Hollywood-versionen af hverdagens rædsler – ved at fokusere på, hvor maden kom fra, snarere end på de virkelige rædsler ved at leve i en overbefolket verden.)

I 2009 blev Harry Harrison udvalgt som modtager af Damon Knight Memorial Grand Master Award af the Science Fiction and Fantasy Writers of America.

R.I.P. Harry Harrison, creator of the Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, and Soylent Green.

WikiPedia

The Official Harry Harrison Website.

Orbituary in the Guardian

Jeg havde fornøjelsen af kortvarigt at møde manden selv i 2007, til Eurocon i Danmark. HH viser  (retmæssigt) sin utålmodighed med fotografen i dette billede. Jeg selv ser lidt betuttet ud, fordi det er fotografens 4 forsøg …

R.I.P. Harry Harrison, creator of the Stainless Steel Rat, Bill the Galactic Hero, and Soylent Green

Bogen, han signerede til mig ved konventet, er “in our hands the stars” (meget poetisk titel), hvor ikke mindst omslaget viser hans stærke danske tilknytning … Han boede i DK i 7 år, men flyttede tilbage til USA, fordi han fornemmede at hans børn svært ville kunne integreres i amerikansk kultur, hvis han blev her længere.

Udgivelse: Lige Under Overfladen 6 – Fremmed Stjerne

“Genopfindelsen af Sorg” hedder mit bidrag.

 

For sjette gang har Science Fiction Cirkels forlag med Carl-Eddy Skovgaard ved roret indsamlet noveller til en så eksklusiv event som en dansk Science Fiction-antologi.

Jeg bidrager med en af de længere noveller – Genopfindelsen af Sorg: Når man kan tænke alt andet ind og ud af eksistens eller synlighed, hvordan forholder man sig så til det faktum, at man ikke med sin Tænken kan påvirke sit eget liv?
[læseuddrag]

Titel: Fremmed Stjerne – Lige Under Overfladen 6
Udgivelse: 15. august 2012
Pris:  298,- (det er billigt!)
Sideantal: 400
Omslag: Manfred Christensen
ISBN: 978-87-90592-65-3
Forlag: SFC 2012

Bidragydere:

Flemming R. P. Rasch: Hotellet ved verdens ende
Sofie Boysen: Savner du din far?
Hanne Rump: At bede en stille bøn
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag
Lise Andreasen & Glen Stihmøe: Samtaler på bryllupsdagen
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme
Richard Ipsen: Jeg husker alt
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction . . .
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag
Maik Jensen: Museumsinspektøren
Lars Ahn Pedersen: Zoo
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev
A. Silvestri: Højdepunkt
Manfred Christiansen: Peblingesøen
Michael KampFremmed stjerne
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia
Lonni KrauseSlagelse versus Kuiperbæltet
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen
Nikolaj Johansen: Atomvinter
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Genopfindelsen af Sorg
(et læseuddrag fra 2. afsnit) 


Han Ryddede op efter måltidet og gik i bad for også at vaske det nye blod af sig. Han var stadig sulten. Næsten ubevidst Satte han to doner fra nærmeste fødecyklus i leveringskø til senere. Understregede: De skal være livlige!

Under badet strejfede tanken ham for hundredeenogtyvetusinde gang: Hvorfor kan ingen Folke bruge Tanken på sig selv? Ingen ville skulle bruge transportmaskiner og ingen ville behøve at dø. Og for hundredeenogtyvetusinde gang besvarede tanken sig selv med Ophavets uangribelige tilbagevisning: ”Vi ved ikke hvorfor, men det kan vi ikke”.

Selvfølgelig var hans andel i Fællesskabets forståelsesforsøg lig alle andres, men at have renset sig, og stykket alle ubesvarelige spørgsmål pænt væk i afklaret bevidsthed, når man storFluxede, var tegn på omsorg. Efter en vis alder ikke at lægge dette spørgsmål til debat, selv ikke med nære, med FædreMødre eller bare ens egen nærkritiker, var tillige et anerkendt tegn på modenhed.

Var han umoden? Han kunne tydeligvis ikke blive færdig med spørgsmålet om selvPåvirkning; at forestille sig at kunne Bruge sine medfødte evner på sig selv, frem for kun på andre og andet, var som at have en kløe lige på midten, hvor man aldrig kunne nå uden at skrabe mod noget!

Efter badet, og efter have spist igen, denne gang alt for meget og for hurtigt – de var usædvanligt livlige og store, de reserverede doner – var han rastløs.

Han havde lyst til at gå i subflux, men selv dét forekom for distraherende til at holde tankerne fokuseret på arbejdet. I stedet fladede han ud med fuldt lysindfald helt henne ved udsigten, og forsøgte at falde til ro dér i varmen.

Han var jævnligt i subflux med Folker, han aldrig fysisk havde mødt og følgelig aldrig synkroniseret med. Subfluxgruppen delte fascinationen ved forestillingen om selvTænken. I gruppen kunne enhver bidrage med spekulationer og erfaringer med egne forsøg og idéer, uden sidenhen at kunne viderebringe samtalepartneres tanker og aspirationer og – hvad der var vigtigere – ikke blive anklaget for selv at bruge af andres progression til egen fremhævelse.

Det var altid spændende at udveksle i subflux. Forestillingen alene, at en af hans kontakter dér skulle patentere den illusoriske selvPåvirkning, som alle – helt tilbage til Ophavet – så vedvarende tilbageviste, var et stærkt incitament for afmålt og præcis kommunikation.

Han havde lige så ofte tænkt, at det ville gå meget hurtigere, hvis ikke alle gjorde lige som han. Hvis de bare dækkede sig mindre ind, eller fejlede i deres maskering af intentioner og erfaring… Han håbede og ønskede, at de ville. Så hans chancer for at blive dén, der kom til den største indsigt, ville vokse… Så han kunne være dén, der ledte vejen for alle andre…

Et indgående opkald afbrød hans behagelige forestillinger. Autosvaret, han havde indtalt tre dage forinden, gav besked om, at han arbejdede, men han lyttede med på linien.

“Du kender mig som HagoX23.”

HagoX23 var en af hans kontakter fra subflux. Den mest forstyrrede og irrationelle – men samtidig også den mest tankevækkende af dem alle. Opkaldet i sig selv var et enestående brud på alle uudtalte regler mellem subfluxkontakter. Hans overhud føltes med ét helt tør og stram og han Bragte sin transporter tættere på maskinens højtaler.

Stemmen fortsatte med at tale til optageren: “Jeg Tænkte invasionen bort. Den var meget forstyrrende. Jeg udvalgte én af de centrale invadører og Tænkte resten i fødecyklus. Dette væsen er Isoleret hér…”

Et talkodekoordinat fulgte, som maskinen oversatte til et 3D-kort med et koordinat og mødetidspunkt, der svævede over højtaleren.

“… Og jeg har udvalgt fem af jer til at deltage i et lille eksperiment. Snarest. Jeg ved, at I vil komme. Intet protokolbrud.”

Udsagnet fik hans overhud til at bølge og pletstivne. Et eksperiment! Intet protokolbrud betød ingen åbenlys synlighed. Alle skulle opretholde subflux under mødet. Han havde aldrig prøvet elektrofeltblokering. Selvfølgelig måtte han af sted!

Ét var ikke at kunne fluxe i subfluxnetværket – hvilket var betryggende på mange niveauer. Noget helt andet var rent faktisk at være i nærheden af Folker, han så længe havde debatteret med, uden at kunne opnå fælles bevidsthed – fordi en anden (HagoX23) anså et ”eksperiment” som så vigtigt, at han eller hun turde risikere alt ved at sætte udvalgte subfluxere fysisk stævne …

Forestillingen om isolation i nærheden af andre var meget stimulerende. En ny og skræmmende følelse, der måske ikke ville hue Fællesskabet. Men stimulerende ikke desto mindre.

“… Du vil ikke fortryde.”