Åbent brev med opfordring til ændrede vilkår for deltagere i antologier

[Kilde]

I bunden af følgende brev angives kriterier for din tilkendegivelse af enighed, hvorefter dit navn føres på listen.


Kære forfatter og forlag

Vi er en række danske forfattere, der har bidraget til flere antologier både i Danmark og udlandet. Fælles for mange af antologierne har været, at bidraget har været ulønnet, ofte kun betalt af bibliotekspenge og et par frieksemplarer af værket, når det er blevet udgivet.

Vi er og har været meget glade for muligheden for at blive præsenteret på tryk, men er også blevet mere og mere opmærksomme på, at det er en uholdbar situation. Vi er endvidere glade for og stolte af, at der i de sidste ti-tyve år har været en kolossal opblomstring af novelleudgivelser og skrivning generelt i Danmark. Det er helt fantastisk, men tiden er inde til at ændre på de grundlæggende parametre for, hvordan vi gør dette.

Vi vil derfor gerne opfordre til, at følgende bliver gængs praksis, og vi har som udgangspunkt valgt kun at deltage i antologier, hvor nedenstående er opfyldt.

  1. Man betaler de bidragsydere, hvis værker man benytter i sine antologier.
  2. Forholdet mellem bidragsyder og forlag aftales i en kontrakt.
  3. De indsendte bidrag gennemgår en reel redaktionel proces, heriblandt sparring med de individuelle bidragsydere.
  4. Det færdige værk gennemgår korrektur.

Ad 1. Betaling

Betaling kan ske som et fast engangsvederlag (fx 500 kr. pr. novelle), der bliver betalt før udgivelse, som en procent af salget betalt årligt (sædvane er 15% af overskuddet delt mellem bidragsyderne) eller en kombination af disse.

Vi elsker novellegenren og kender problemstillingerne ved at udgive antologier og har derfor et par undtagelser, der åbner for, at udgivere kan komme i gang, og reelle con amore-projekter kan lade sig gøre (under det hører også de antologier, som diverse forfatterskoler udgiver som afslutning på et undervisningsforløb):

  1. Hvis antologien er lavet for at støtte et godt formål.
  2. Hvis forlaget er nystartet, og antologien er den første udgivelse.

I tilfælde af at antologien udformes som en konkurrence med en eller flere vindere, mener vi stadig, at alle de endelige bidragsydere til selve antologien bør aflønnes.

Ad 2. Kontrakt

Med kontrakt mener vi, at aftalen om brug af novellen udformes som en skriftlig kontrakt, der klart definerer pris, betaling, rettigheder, omfang, medier, årlig opgørelse, genoptryk mv., således at det er tydeligt for de involverede, hvad de siger ja til. Vi mener ikke, at der er behov for meget komplicerede aftaleforhold, blot at aftalen skal være eksplicit og transparent.

Ad 3. Redaktion

De individuelle bidrag skal gennemgå en redaktionel proces/samarbejde, hvor en ansvarshavende redaktør på antologien i dialog med den enkelte bidragsyder arbejder henimod at styrke, forbedre og optimere det enkelte antologibidrag. Dette omfatter, men begrænser sig ikke til, narrativ, sprogbrug, struktur og omskrivning.

Ad 4. Korrektur

Forlaget står for en korrektur. Korrekturlæsning bør følge Dansk Sprognævns seneste anbefalinger, medmindre der er lavet anden aftale mellem parterne. Forfatteren skal godkende den sidste korrektur, og eventuelle rettelser eller fejl opstået eller tilføjet efter denne, bemyndiger forfatteren til eventuelt at forlange bogen tilbagekaldt.

Vi håber på denne måde at kunne styrke og fremtidssikre et rigt udbud af nyskrevne danske noveller.

Listen ser ud som følger nu:

Forfattere

Lars Ahn
Carina Evytt
Majbrit Høyrup
Richard Ipsen
Karsten Brandt Knudsen
Kenneth Krabat
Patrick Leis
Jesper Rugaard
A. Silvestri
Thomas Strømsholt
Tenna Vagner
Gudrun Østergaard

der alle poster dette brev  mandag 12. april 2021, på sociale medier og vore blogs.

Forlag

Nils Anker Tønner-Oldefar (Forlaget Ildanach) – forlæggeren taler på Facebook

Ang. kriterier for din enighed foreslår vi følgende:

– du har fået trykt noveller i (danske) antologier
– du mener kontrakter i den forbindelse pt. er for dårlige / ikke-eksisterende
– du synes i al rimelighed, at også antologibidragydere får løn for deres arbejde
– du mener, at forlag skal kunne tilbyde kompetent redaktion og korrektur også ved antologiudgivelser
– du skriver under ved at sende dit ja til dantologideltager@gmail.com

Sidstnævnte ændring er for at gøre det til et bevidst valg. Bare at dele et link flytter ikke noget.

At leve under API, 2

– det 21. århundredes sociale strataficering

AT LEVE UNDER API er en ny form for Social Strataficering, dvs. opdeling af mennesker i samfundslag baseret på frivillig tvang, underforstået der ikke gives andre muligheder. Det har intet med lønslaveri at gøre – om end Silicon Valley angiveligt elsker Universal Basic Incomes minimalindkomst, der tvinger arbejdsstyrken til at sælge arbejdskraften hvor den ér – men derimod alt med tab af personlig frihed og kreativitet.

At LEVE UNDER API betegner en virkelighed, hvor personlige muligheder for at kunne påvirke både arbejdsliv og fritid er frataget mennesker gennem algoritmers planlægning og automatisering af arbejdsprocesser.

Følgende berømte essay af Peter Reinhardt beskriver, hvordan gabet mellem mennesker UNDER API og dem OVER API i 2015 begyndte at vokse, underforstået at flere og flere over API blev økonomisk trukket/tvunget imod at automatisere deres egne stillinger.

Det kender vi fra fabrikker, hvor de sidste levende specialister omprogrammerer de sidste tidligere menneskebetjente maskiner og trykker på AUTO-knappen, inden de lukker døren efter sig på vej ud mod vedvarende uansættelighed.

At lever under API betyder således, at efteruddannelse af mennesker i mange henseender ophører med at være nødvendig, fordi kun algoritmerne behøver at blive opdateret, så længe arbejdsstyrken bare gør, som de dikterer.

Det betyder samtidig, at mennesker under API ikke “vil kunne lære ved at gøre” – fake it, until you make it. Algoritmer vil konstant sørge for at placere dig præcis dér, hvor dine kompetencer passer, og da der ingen krav er om at nogen skal efteruddanne DIG, mennesket, hvis bare algoritmen kan opdateres, kommer du til at lave det samme, indtil du dør – som slave for en robot, så at sige. Slave for automatiserings-algoritmer. API-slave.

En nylig sag med et fransk telemarketingfirma, der blev afsløret i England i færd med at installere overvågningskameraer af hjemme-medarbejdere, som skulle sikre, at de ikke forlod deres plads i arbejdstiden: “Hvem har dog sagt dét til journalisterne?” jamrede firmaets pressemedarbejder. “Det er jo for medarbejdernes skyld, så de ikke føler sig isolerede; at de kan føles sig som en del af en arbejdsstyrke…” osv osv osv.

At leve over API