Hvil i mit hjerte.

Her til morgen døde min morfar for to år siden. Eller er det først om to år? Hvis dette var en litterær tekst, kunne man fortsætte ad samme spor. Lade tankerne og sanserne berøre de emotionelle efterladenskaber, der udgør rammen om et menneske i sorg. Ikke gå ind på dødelighedens præmisser, men snarere skrive sig ud af tanken om døden som noget særligt at hæfte sig ved, noget der overgår alle – og undgå ordet “enhver” – forblive i det rum, som er de levendes rum og udtrykke livet og livets nødvendighed som en trøst til de levende, der har døde bag sig og foran sig og selv skal herfra, når det sker.

Det er således ikke nødvendigt. Dette ikke er en litterær tekst. Det er et stykke dagbog, poetisk formet, og ret ligeglad med læseren og læserens litterære præferencer. Teksten ejer sig selv. Den vil sige farvel. Den vil slippe for mere sorg. Den vil videre. Den vil vokse til noget, der er større end dét, der er savnet og efterladt. Og det er nemt nok. Den skal bare stoppe hér.

Teksten.

Mit sidste ebogsindlæg bukker og takker og går ud.

En anden kan være faklen nu.

 

August 2010 blev jeg chokeret over, så dårligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et år og ni måneder har der på forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en række indlæg om ebøger stået:

EMNET ER EBØGER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end på forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som ebøger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet på en anden måde.

Forlæggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogslæserdimser har været så relativt længe undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den første bro: At ebogens side (på e-Ink-læsere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har følt, at processen også var min proces – mit udtryk som digter, der var på spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage højde for papirbogsvaner og muligheder.

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller ebøger fra papirbøger: En ebogslæsermaskine har en fikseret skærm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville større kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.

Flere har i processen været mig en torn i røven, på godt og ondt:

De kodefolk fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og følgende tab af krop ved det mistede åndedræt i teksten, og i dag næsten 2 år senere stadig ikke udviser interesse i at forstå, men blot angiver tværformat (horisontal skærm) som løsningen på problematikken.

Alle dem, der ikke svarede tilbage.

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig går op i indholdsdelen ved ebøger.

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at forsøge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skalérbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forstørre ud over skærmens størrelse (ved at gøre siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litterære udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige på i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed i forhold til at pisse på Publizon og eReolen. Men jeg forstår dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller være kritisk. For selvfølgelig er der en fødekæde, man ikke umiddelbart kan se.

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien at angive, at ebogsudviklingen er på sin plads og i orden, nu industrien formatmæssigt har valgt side, eller gennem hån snarere end dialog om unøjagtigheder i mine analyser af offentligt utilgængelige processer og planer at forsøge at få mig til at klappe i.

De af mine kolleger, der ikke forstår problematikken, og ikke forsøger at forstå den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.

Steffen Sørensen fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at forsøge at respektere, hvor jeg er i forståelse og fremtoning; for at omtale fejl og mangler i min kritik af eReolen og så klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige årsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udlåne – nægter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (skønt selvudgivende forfattere ikke er påtvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end værdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (måske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver, kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkræve udgivere en højere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, så man kan nemt forestille sig, at næppe deres udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor håbe på vandtætte skotter ml. Gyldendal/L&R og Publizon – men forsøger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at øge den gennemgående kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.

Digteren Erik Scherz Andersen, der har rystet på hovedet over mit vedholdende forsøg på at få ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at være upræcis (tak for dét).

Forlæggerforeningens invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forlæggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forlæggere er nødt til at fokusere på det nu-og-hér indtægtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller/og idéer. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i læssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogrammører og -hackere, digtere, boghandlere, ebogslæsende, bibliotekarer, elæsende pensionister, elæsende teens og præteens, politikere, sælgere, alle med nedfældet mødeaktivitet og alle med skriftlig åre, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forlæggerforeningens direkte behov for svar på investeringsspørgsmål.

Mine gode venner og elæsere, som gennem 21 måneder har støttet med artikeladgang, egne artikler og blogindlæg, og lagt øre og øjne til, hérunder regnet især min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner Henning Wettendorff fra firmaet Cella.dk, og forfatter og forlægger Hugo Hørlych Carlsen.

Jeg har virkelig mange gang tvivlet på, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller om jeg var i nærheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er måske derfor mest romantisk i mit behov for at få movers til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestræbe en fastholdelse af kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts åndedræt skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet læser- eller maskinkorrigerende ombrud.

Med tilkomsten af computeren og Internettet som produktions- og distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller følt behovet for det før. Der går klart noget tid, før en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere føje sig mediets muligheder, selvfølgelig. Hvilket ér godt for dém, der opdager mulighederne i dag eller har været med nogle år – men jeg delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst formål om at tilføre Internettet poetisk og dansk indhold for dansklæsende. At jeg står som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift på den nuværende udviklingsmæssige skillelinie ml. papirbogstænkning og ebogstænkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, præget som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.

Hvor det går hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste år af diverse hardwarefabrikanter fået tilføjet ikke-indtænkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter på bestemte ebogslæsemaskiner, og for Apple iPads del låser formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke set endnu. Givet heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – håber jeg da; det ville være sindssvagt ærgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle være de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.

Endnu er de fleste hændelser i den digitale verden usikre oversættelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil længe endnu reflektere tilbage på forfatternes tænkning, når de forestiller sig tekstens udformning. For de nuværende mange ren-tekst-fortællere betyder problematikken dog mindre eller intet. For dem derimod, som fremover tænker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begrænsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og følelsernes billeder – præcis som visheden om mulighederne ved en papirbogs størrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv før samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner på et kommunikativt plan. Nu designer man både papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilfælde 6 udseendesmæssigt forskellige udgaver.

Papirbøger rummer koder for troværdighed og passion og nøjagtighed og fantasi og inderlighed og spænding og væsentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile følelse af papiret, bogens vægt, og ikke sjældent dens lugt, og dens smag (!), måden siderne bladrer på, måden de bliver liggende på, mens man læser, hvor let papiret krøller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk. Disse parametre skal vi til at genlære i forhold til ebøger. Hen ad vejen, mens vi afprøver forskellige ebogslæserapparater.

Som forfattere, designere og udgivere er vi nødt til at tænke i egnethed – hvilken tekst skal på hvilken maskine og med hvilket udstyr – hvis vi ønsker at gå bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 formår ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end én, som papirbogen er én arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme skæring af hjørner – der vil kun blive givet ved edøren ved ganske særlige lejligheder: sikre forfattere, støttede udgivelser, vanities… Hen over dette spektrum af forskelligartede læseoplevelser, på forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens troværdighed som (et) udtryk, der bærer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.

Men, hvem ved? Måske ender industrien og læsere op med kun to ebogslæseenheder, som Steffen Sørensen for nyligt halv-spåede ved erfa-mødet i Forlæggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten AZW eller EPUB til hhv. Amazons ebøger og til resten af verden. Måske varer dét blot nogle år endnu. Måske holder vi helt op med at tænke på digitale tekster som bøger; måske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi gør til tekst på papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre primære indholdsskaber – og læser/modtager af indhold er i hvert fald ikke udtømte. På ingen måde.

Og hvad angår den nuværende forlagsbranches mulighed for at være med på dén galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter/læser fremover i højere grad end nu vil være som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg kørte taxa:

  • Dét, jeg personligt bragte med ind i vognen, var dét jeg fik ud af mine kunder – glæde, aggression, sorg, sløvhed, træthed, lukkethed…
  • Glade kunder giver drikkepenge.
  • Drikkepengene gør honoraret for lavtlønsjobbet tåleligt.

Så kan I tænke lidt over dén.

Tak for nu.

 

eBøger Danmark, gruppe på LinkedIn

Jeg holder ePause derfra.

 

eBøger Danmark på LinkedIn er en fællesgruppe for folk, som dagligt tager stilling til ebøger, som forlag, sælgere og køber…!

Området er i så hastig vækst, at dagens produktionsredskaber kan være væk om et år, og

• prisniveauet justeres og forandres løbende,
• konsekvenserne for indholdsproducenterne, forfattere og illustratorer, er uoverskuelige
• forlagene må sjusse sig frem og betragte ebogsmarkedet som jomfruelig jord
• de største forlag har konsolideret sig med ebogsdistribution, Publizon, med en prissætning, der tvinge andre forlag til at hæve prisen
• læserne ved stadig ikke, hvilke formater og ebogslæsere, apps og software, de skal investere i
• medierne ignorerer ebøger ift. anmeldelser
• bibliotekerne betaler dyrt for at udlåne ebøger

og meget mere.

Opret et emne, hvis du har bidrag at byde på, som passer til danske forhold, eller kommentér på de eksisterende. På engelsk og i forhold til engelsktalende forhold findes en lang række grupper, som på mange områder kan være til inspiration, men absolut ikke kan erstatte diskussion om danske forhold:

Vores bibliotekssystem, uddelingen af støtte til danske forfattere baseret på eksemplarantal på danske bibliotekshylder; ingen danske ebogslæser-dimser; udvikling af bogapps på dansk er i de fleste tilfælde (maj 2011) uforholdsmæssigt dyrt; monopollignende tilstande på distributionsområdet o.m.a.

At være et sprogområde på knap 6 mio. mennesker ift. at have et potentielt publikum på 1/3 af verdens befolkning, betyder ikke så meget for den smalle litteratur – et normalsalg i begge sprogområder ligger vist omkring 0,001 promille/befolkningstallet – mens den største forskel er omfanget af salg for en bestseller. Så, for den engelsktalende verden er incitatmentet til produktion, udgivelse og salg meget, meget større end i Danmark, hvor det potentielle afkast for nationale forfattere og forlag ikke er enormt.

Så, hvordan gør vi – danske forfattere, forlag, biblioteker, læsere? Sig frem.

KK maj 2011.

 

Øvelse: Nonstopskrivning

BONUS: Stærkt fokus på skrivestillingen!

 

Nedenstående øvelse er lavet af StudieMetroen på Århus Universitet. Den er beregnet på specialestuderende, men kan sagtens anvendes til at opøve tekstskrivning på alle andre tekstområder, digte måske undtaget, fordi man helst ikke skal lave liniebrud undervejs.

God fornøjelse.

Øvelsen varer mellem 15 og 30 minutter, hvor du bliver guidet igennem en nonstopskrivning.

Du kan gentage øvelsen lige så tit du vil. Her er nogle ting du skal være opmærksom på undervejs.

  • Det er ikke så vigtigt hvad du skriver om første gang du prøver nonstopskrivning. Her handler det om at lære metoden at kende.  
  • Du skriver i et sort felt og kan altså ikke se din tekst. Formålet er at hjælpe dig til at koncentrere dig om at producere tekst uden at bruge tid på at rette i den.
  • Skriv i højt tempo. Over det sorte felt kan du blandt andet se hvor lang tid der er gået siden sidste tastetryk. Undgå at nederste statusbarre bliver rød – det betyder, at der er gået mere end to sekunder mellem tastetrykkene.
  • Brug tiden. Du får mest ud af øvelsen hvis du skriver tiden ud. Men hvis det er nødvendigt, kan du stoppe øvelsen før tid.

Når øvelsen er slut, får du automatisk feedback på din skrivemetode fra programmet. Feedbacken går på om du kan adskille produktion og revision baseret på din brug af slettetast, linjeskift og andet. Programmet kan ikke give feedback på indholdet i det skrevne.

Nonstop

Tip: Skriv om det du ved. Du kan fx skrive om

  • det du allerede ved om dit emne
  • empirien i din opgave så vidt du kender den
  • centrale begreber og hvordan du bruger dem.

Du kan også skrive en foreløbig version af konklusionen. Se også Tips til nonstopskrivning.

via Øvelse: Nonstopskrivning.

Og hold da kæft, hvor det viste sig, hvilken elendig skrivestilling jeg har!

NonStop-skriveøvelse, Resultatet:

Jeg kaldte i udgangspunktet teksten “at dø”.

 

(Test dig selv hér)

Det er en mærkelig proces at sætte tanker i halen på hinanden uden at stoppe flowet. Flow er helt klart en styret proces – adskilt fra den emotionelt drevne stream-of-consciousnes på samme måde som vilje og følelse adskiller sig fra hinanden. Den er god at få idéer-i-stringent-forløb på, men jeg tænker, at kun et fåtal vil kunne bruge den som selve måden at skrive på. Måske tager jeg fejl. Men man lærer i hvert fald at skrive som sig selv, når man skriver prosa – tættere på talesprog for mit vedkommende; en stor del af mit skriftsprog ligger i bearbejdningen. Sådan begyndte jeg ikke for mig, de første par bøger. Da var jeg mere umiddelbar. Hvad fik mig til at stoppe med det umiddelbare og søge mod det meget gennemarbejdede? Det giver stof til eftertanke. Hvis ikke den da ligger  helt lige for: Mere tid til mig selv?  Spørgsmålet er så, om processen går begge veje? Mindre tid = mindre gennemarbejdet? Og om dét er ønskværdigt?

Resultatet – af en 5 minutters skriveøvelse non stop, med 60 rettelser jeg ikke bemærkede, at jeg lavede (jeg syntes ellers, jeg var så god) – og derefter bearbejdet i 40 minutter:

 

For den, som kan se muligheden af en illusion, er intet en illusion.

Illusionen er fraværet af efterprøvelighed.

Efterprøvelighed er baseret på metode og indhold i essensen udført af andre aktører end de først beskrivende.

Efterprøvelighed er baseret på det definitive fravær af illusion.

 

var et pludseligt opsummerende indskud under redigeringen af dét her: Continue reading “NonStop-skriveøvelse, Resultatet:”

Assisting Time Travel in the making

Your seconds tick tick tick your life away…

 

Time Travel is a bit like trying to cheat death. Not in the sense of achieving immortality, as aging of the body still occurs in most representations of the concept of journeying either backwards or forwards in time, with awareness of originating in another day and age. No, it’s about making life fun again, once you have discovered to which end living leads. Time Travel is about cheating death out of your fear of dying – assuming Death is a character of sorts with personal interests vested in the respectful and orderly departure of all life, which may be wrong in a silly kind of way, but nonetheless…

When you dream of Time Travel, you dream of experiencing sensations and witnessing events beyond the scope of your ordinary life expectancy, and seeing with your own eyes the events of history – in the making. It’s no less vivid to your inner vision than is traveling to another star system faster than light (also a kind of time machine, by the way), or hitting three consecutive home runs, or winning the lottery or finding the perfect partner. It’s dream quality vision – only for one reason:

As we determine the parameters of Time Travel today, 2012, Time Travel is not possible. Or, rather – if it would be, it would only be ”forward in time”, faster than our present pace through life and then only by comparison with the local time of those, we leave behind. The really cool stuff of jumping from time period to time period makes no real sense to any scientist. Maybe one day – but as of now the experience-a-dated-travel-brochure-for-your-self is out of the question… and therefore triple interesting.

Ever had things be out of reach, and either of your parents will just chose the moment to know it all? The moment you have them towed from your room, you immediately resume breaking down all known theory about Time Travel, the so called resulting paradoxes, alternate timelines, dimensions, spatial positioning, galactic coordinates… just to get a grip. And whilst still under the influence of parental death lock, you find it hard to get back to dreaming, but once you have exercised their stifling influence from your system, there it is again: The urge to see and experience the impossible future, the impossible past. And you vow to never bend to consolance of those infused with stark reality – that time travel may be possible, if only we re-define the term to fit the science…

No Way, José! Right? We want the whole packet – watch from a hilltop as Rome burns, travel with Hannibal’s army across snow covered alps, try to look aryan at one of the National Socialistiche Partei’s rallies, peak from the shadows, as Ann Boleyn fights to soften Henry VIIIs intent at her death out of childish boredom and annoyance, watch Marilyn’s dress blow up again and again, tour the events that define us, AND we want the stars, and the technology and the culture and the art and maybe the habits of humans having learned from our mistakes and pleasures, not just our children, but adults in their own age doing everything strangly their way.

We want what’s different and unobtainably so – many call it.

And one day we will have it. Or rather: THEY will have it, the people of the future, and I will have to settle for the off-chance of bumping into one of them, before I croak. Maybe even be offered a ride to another time, maybe escaping discovery to live another life in another time, but… there is nothing but assisting the meme of Time Travel on it’s daily rounds. One day it will have acquired enough momentum, and we won’t be needing to find something else to dream about. Something more realistic… ha! What else is daylight dreaming about?!

 

Hot Damn! My story is nominated at 2012 Science Fiction & Fantasy Translation Awards

Wow!

 

Prize for winning author and translator is $ 350 each.

ARESFFT President Professor Gary K. Wolfe said: “I think this list proves that once you start looking for it, the diversity and quality of translated science fiction and fantasy are considerably greater than most of us had suspected, and I hope the nominations list calls attention to works too often overlooked by the usual awards processes.”

The money for the prize fund was obtained primarily through a 2011 fund-raising event for which prizes were kindly donated by George R.R. Martin, China Miéville, Cory Doctorow, Lauren Beukes, Ken MacLeod, Paul Cornell, Adam Roberts, Elizabeth Bear, Hal Duncan, Tansy Rayner Roberts, Peter F. Hamilton, Ann & Jeff VanderMeer, Nalo Hopkinson, Juliet E. McKenna, Aliette de Bodard, Nicola Griffith, Kelley Eskridge, Twelfth Planet Press, Deborah Kalin, Baen Books, Small Beer Press, Lethe Press, Aeon Press, Jon Courtenay Grimwood, Kari Sperring, Helen Lowe, Rob Latham and Cheryl Morgan.

2012 Nominees | Science Fiction & Fantasy Translation Awards.

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?

Indhold over form? Form over indhold?

 

Jeg er blevet inviteret til at tale i forlæggerforeningen – specifikt om eformater, der dikterer formen hos f.eks. digtere pga. automatisk ombrydende linier.

HVIS jeg skal overholde dén aftale, skal jeg komme med noget andet end ovennævnte. Dels betaler de ikke noget, dels ville de selv kunne finde sig opdateret om problematikken med 1 times læsning på nettet – og tillige få ny læring med i købet.

Jeg har nu i halvanden måned spekuleret over, hvad emnet ellers kunne være, Continue reading “Hvad pokker siger jeg til Forlæggerforeningen om ebøger?”