Lær telepati

vil du lære at telepatere? så læs og lær følgende.

 KODA’S PSYCHIC WINDOW TECHNIQUE

koda@psycom.com


 Table of Contents

Introduction

In the Beginning

A General Description of the Technique

Time Warp: The Girl With The Golden Hair

The Basic Telepathy Exercise

Sharing Emotions

Clinical Testing

“Intuitive Packages” and
Communicating Specific Information

Visual Perception of “Reincarnational
Selves”

The Basic Technique (simplified for easy
reference)

Conclusion


I would like to extend my thanks to

Lynda Ballard

for her help in producing the printed booklet, and to

Sarah Jackson

for her assistance with the bio-feedback testing.

Special thanks to WEB
SURPLUS
for
HTML assistance with this on-line version.


EXIT
to the
PsyCom
home page

IDÉ: “23 plus” (magasin)

– guerillaontologi

HVIS VIRKELIGHED?

Det er regulært nok at spørge sig, hvem der egentlig ved noget som helst. Og uden at blive hverken frelst eller arrogant er det nok lige så regulært at svare: Ingen eller alle – ingen ved noget, eller alle ved noget. Og da dagen appellerer til leg på alle planer, kunne man fortsætte og sige: Men så ved ingen alt, og ingen ved ingenting. Og det er præcis det, vi siger: Ingen ved alt, og ingen ved ingenting.

Jeg ved altså noget. Og min nabo ved noget. Og selv om hun er holist og går til yoga og meditation og mener at vide, at hun ved alt, hvis bare hun kan slappe af – så kan hun ikke vide alt, før jeg ved alt… Hun ved altså noget. Og hun vil gerne vide alt. Derfor er hun nødt til at delagtiggøre mig i sin viden, ligesom jeg må delagtiggøre hende i min viden – også selvom jeg kun vil vide mere. Men når vi taler sammen, undlader hun hver gang at fortælle mig, hvorfor hun bider i dynen, når hun kommer. Og jeg har altid svært ved at finde det rette øjeblik i hendes opremsning af løbeskomærker og regnskovstrivia til at afbryde og spørge til hendes sexliv, selvom dette område i mit kendskab til hende er sørgeligt uopklaret. Men jeg bliver jo nødt til at spørge hende en dag. Jeg kan være diplomatisk. Hvis bare hun ville holde kæft et øjeblik…!

Velkommen til 23 plus. Du behøver ikke stå og fryse ude på trappen. Fire gange om året vil du fremover kunne falde ned i din ynglingsstol og læse om alle de emner, som din nabo

  • ikke ved, at hun ved,
  • ikke forstår er ligetil,
  • frygter, når nogen er inden for rækkevide til at assistere, men drømmer om, når ingen er tæt nok på til at læse hende tanker,
  • ikke anede eksisterede og vil sige “er det ikke farligt?” til, hvis du fortæller hende om det,
  • melder dig til politiet for, hvis ikke du flytter din cykel fra opgangen,
  • foregiver at misunde dig at du kan forstå, men hemmeligt er glad for hun ikke interesserer sig for:

Du vil møde unge og gamle

  • ikonoklaster,
  • anarkister,
  • filosoffer,
  • shamaner,
  • zen-munke,
  • neurologer,
  • selvguder og vindtørre prædikanter,
  • små piger uden dyd og gamle glade hekse,
  • folk der mener at jorden er flad og kan bevise det,
  • psyko-etno-farmakologer,
  • drevne manipulatører og overbeviste Illuminerede,
  • satanister,
  • syrehoveder,
  • Netbananer og Netkærester,
  • konspirationsteoretikere og ægte paranoide,
  • scizofrene i lange baner og folk, som har lært at skelne mellem ude og inde,
  • dem, det gik galt for, og dem, der kom styrket ud af det,
  • og måske til og med politikere og frivillige forsøgspersoner

– alle sammen mennesker, som ved noget, som du måske ikke ved, eller ikke vidste, at du ved. Kort sagt, vi vil tale om

  • bevidsthedsforskning
  • ontologi
  • det endokrine nervesystem
  • mord
  • vold
  • feromoner
  • sex
  • magi
  • computere
  • antropologi
  • ulykker
  • sociologi
  • filosofi
  • politik
  • religion
  • perversioner
  • lykke
  • ekstase
  • psykofarmakologi i alle psykedeliske og virkelighedsforandrende afskygninger
  • historie
  • erindring
  • musik og
  • farver…

En virkelighed vil være til debat, den virkelighed, som din nabo ikke tør bebo eller aner findes – drifternes, sansernes, eksperimenternes virkelighed, hvor magi blot er et andet ord for bedreviden. Og den vil blive belyst på en måde, som skærer lige ind til benet – Neutzsky-Wulff, eat your heart out. Og naturligvis vil du få små tips om sjove ting, du ikke må lave i dit køkken, høre seneste sladder om UFO’erne over Utterslev mose, blive overfuset af 23-årige, som mener at have set lyset, og allerhøjst kunne vinde seksuelle hjælpemidler og T-shirts med påtrykt dybsindige slogans, hvis vi nogen sinde afholder noget, der ligner konkurrencer.

23 plus’ vigtigste våben i kampen mod åndstyranni, Jytte Hilden og et velfærdssamfunds amokløb er Selvironi, Humor, Lad de små ja’er komme til dig, og Tro ikke på noget som helst, andet end med din nysgerrighed. Og nej, jeg skal ikke ind og tale med min nabo nu, men jeg gør det i morgen.

Bliv mere oplyst: Leg (med din virkelighed).

Hvordan har du det med at bo i Danmark? Er mange ting noget tamt for dig? Er der lidt for kort mellem paragrafferne? Ved danskerne for meget om for lidt, og for lidt om det meste?
23 Plus kan blive en måde at ændre de ting på, som du er utilfreds med: Du skriver et brev og beskriver dine holdninger, dit brev bliver læst af måske 1000 mennesker, som forstår hvad du siger, og hvert enkelt af disse 1000 mennesker forstår, at de ikke er alene om det de mener, og finder styrke til at konfrontere kæreste, lærer, forældre, myndigheder, forsorg, AF, bistandskontor, chef – endnu en gang, eller for første gang – med nye argumenter og ny overbevisning. Det flytter klodser. Du skal bare se det for dig, mens du sidder og formulerer dit brev: 1000 lettere ridsede autoriteter lader nederlaget gå ud over partneren, forældre etc., som ikke finder sig i pludselig at blive sagt imod, og inden nogen har talt til 23 er flere tusinde mennesker i færd med at diskutere væsentlige sameksistentielle spørgsmål, mens Lykkehjulet i stuens hjørne må nøjes med at høste studiepublikummets sjæle. Dét er da et lykkeligt billede.

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999

Januar 1996 begyndte jeg at lave disse Polaroider af pornobilleder, jeg hentede på nettet.

Det kostede et arm og et ben i telefonregning over de tre måneder, hvor jeg opdagede pornosites – og hentede billeder til moro og inspiration, på mit 28.8-modem…

Øj, det gik langsomt. Selv med den tids øjne. Men spændingen… Spændingen over, hvad der mon kom igennem fra Usenet!

Samtidig lærte jeg så min grafikprogram at kende, Graphic Converter, som blev det første program, jeg købte en licens til.

Uden for sneede det i flere måneder. Inden for var der varmt.

Polaroid – Kødsamplinger, 1996-1999

IDÉ: virkelighedsforandrende oplevelser

At foretage en åben forskning i den subjektivt, på alle planer, sansede virkning af psykofarmaka, neuroleptika, hallucinogener m.v., hvilket vil sige alle virkelighedsforandrende stoffer…

? Desangående

hvorfor ville nogen støtte en sådan forskning?
Hvem ville nyde godt af resultaterne?
Af hvilken tone ville resultaterne være præget, såfremt forskningen fandt sted nu?
Og om 30 år?
Hvad ville være den individuelle reaktion på en større tilgængelig forhåndsviden om de enkelte stoffer?
Hvordan vil consensus reagere?
Hvor længe før en generel accept af brugen af stoffer indfinder sig?
Vil en generel større forhåndsviden om mulig forandring af den subjektive virkelighed ved hjælp af stoffer foranledige vækst i antallet af misbrugere?

? Hvad ved jeg ikke noget om

kunstneres indfaldsvinkel til og bevidsthed om skabelsens virkelighedsforandrende evner udadtil – altså på omverdenen?

“størrelsen” af individets erkendelse af andre individers eksistens?

generelle ønsker forud for at iværksætte en hvilken som helst sanseoplevelse, om hvilken der besiddes en vis forudviden?

SLANG til Politikens slang-ordbog

– 2. tilsending, 1995

SLANG

ABSTRAKTIONSLIR: selvsmagende intellektuel enetale
ADRENALINJUNKIE ell. -VRAG: person, som ikke kan undvære igen og igen at udsætte sig for farefulde og eller ekstremt konkurrenceprægede situationer, ex. garvede BZ-typer, URO-betjente, bjergbestigere, langdistanceløbere, racerkørere, københavnere i Esbjergs værtshusliv m.fl.
AFGÅ: “han afgik på mig”: han slog op, brød forholdet
AKTIV LØRDAG AFTEN: (dobbelt ironisk=siges ikke kun om søndagen) tage på kanalrundfart med remoten – “lavede I noget fedt i går?” “Ja, for fanden! Aktiv lørdag aften, mand!”
ALTERS, gå til alters under højmessen: se nyhederne på TV
ARMHULER, flette: “ska’ vi flette armhuler? “”flettede I armhuler, efter jeg var gået?”: skal vi være sammen/kærester/ligge tæt (bolle), var I sammen (bollede I)?
AUTOMONOTONE, de: bet. for alle de autonome grupper – gr. disses ensporede og ekstremt kedelige enetaler om forskellige måder at frelse verden på

BANDE AF, at ell. AFBANDE: “få lige afbandet”, “band lige af inden vi kommer ind”
BANZAI, at gå: at tilte i 2. potens, især om upåvirket af alkohol og andet at fuldstændig kaste masken og bare blive aldeles gennemført rasende
BENT/BENGT: “øj, Bent/Bengt” (sagt til person om vedk.’s udtalelser): det du siger er tåbeligt eller for meget!
BISSEBORGERLIG: hvad man er, når man opretholder facaden fra da man var i arbejde, og fastholder troen på at systemet nok skal få fortiden til at vende tilbage (og imens går man bare og venter…)
BISTANDSBUMS, en: en person, som boller systemet – som hænger fast i bistandssystemet uden evne eller lyst til at bryde den formålsløse onde cirkel, og derfor bare bortslammer bistanden (og mere til) på fest og farver
BLÆVERBY BAKKER: Beverly Hills
BLØB, en: bruges især som lydsiden til tegningen af det tegn i luften, man ikke kan huske navnet på, f. eks. en accent aigu ell. accent grave – men kan også bruges som fællesbetegnelse for andre ting, eks. “giv mig lige min bløb” (peger): giv mig lige min hat
BOB-BOB (og den flade hånd med håndfladen nedaf roterer om egen akse et par gange): sådan nogenlunde – “hvordan behandler livet dig?””Bob-bob”.
BOLLE, at bolle noget: 4. at mishandle, misbruge, ødelægge
BOLLEØGLE: en kæreste, man måske ikke (længere) nærer de dybere følelser for, men (stadig) har sex med! – BOLLEØGLE, at være reduceret til: “først var det kærlighed, nu er det kun sex”
BOMBE, at ell. en: (macintosh-computerlingo) at bombe: når et systemsvigt i computeren resulterer i, at man mister de data man ikke have arkiveret og er nødt til at opstarte igen – en bombe: systemsvigt
BONDEGÅRD eller en HALV BONDEGÅRD, DET KOSTER: det koster en formue
BONDEJOKKE, en: en lidt harmløs halvnar, småsød og akavet
BORT, vi skal bort/skal vi gå bort: tage ud at drikke (skal vi gå did, hvorfra ingen vej går tilbage?)BRO, gå i bro over: (også) blive totalt målløs eller bjergtaget
BRUM, fange: interferens i telefonen som følge af tændte elektriske apparater, f.eks. en dårligt afskærmet computer
BUTTPLUGGER, en: (eng. butt fra “buttocks”: bagdel, og to plugg: at lukke et hul) en homoseksuel mand (alm. i bøssekredse i kbh.)
BØRNEHJÆLPSDAG, tror du det er B.: afvisning – “gi’ dig en smøg! Tror du det er børnehjælpsdag?!”

CYBERJUNKIE: en computerentusiast, som må have sin daglige dosis maskinel interaktion, f.eks. en hacker (John P. Barlowe, en amerikansk computerdebattør, mener at telefonen var vores første cyberspace, vort første maskinelt styrede interaktive rum; cyberjunkie må derfor siges at dække bredere end blot afhængighed af computere – en person med telefonitis er også en cyberjunkie)

DAGENS RÆDSLER: tv-avisen eller nyhederne
DANSEKROPPEN: kroppen opfattet som styret af en splittet bevidsthed, hvor én del tillader kroppen at danse og en anden undertrykker lysten – “den her musik rykker i min dansekrop”: denne musik kan min bevidsthed ikke afvise – “jeg var ude med dansekroppen i går”, underforstået “jeg havde ingen hæmninger, jeg dansede som en gal og det var fedt (fordi man kender til fornemmelsen at forbyde sig selv at danse, selv om man har lidt lyst)
DELLE: hash (af “fed”) – “har du noget delle?”)
DEMO, en: en demonstration
DET TROR JEG PÅ!: (Både med og uden tryk på “jeg”) efter behag: en tilkendegivelse af enighed, et forsøg på at udvise interesse, et (mere eller mindre slet skjult) forsøg på ikke at være totalt afvisende trods manglende interesse og en foregivelse af forståelse
DIE HARD: (eng. “svært ved at dø” ell. “når døden indfinder sig, er den ihvertfald fortjent”) 1. en die hard: en person, som bliver ved og ved og ved (f.eks. med at drikke, selv når alle andre er gået under bordet) – 2. en die hard: den mest udholdende – 3. “det var totalt die hard”: ingen af os ville være den første til at give op, vi blev ved og ved og ved
DOSIS, DEN DAGLIGE: avisen eller nyhederne, underforstået alt det ubehagelige
DRIKKE IGENNEM, at: 1. at drikke til det bliver lyst igen – 2. tømme alt, hvad der kan drikkes – 3. drikke til man segner
DRIVE DEN VIDT, han/hun skal nok: om firmaets mand, klassens duks – sarkastisk: det hjælper at slikke autoriteten i røven
DROP, at være i/ligge i whiskey/vodka/tequila-drop: drikke heftigt af én slags alkohol, f. eks flere dage i træk
DRÆN, der er indlagt dræn i kassen: 1. der mangler altid penge i kassen – 2. jeg tager lidt med hjem hver gang
DØD, gå: 3. blive handlingslammet – “jeg gik totalt død til eksamen”: klappen gik ned, jeg kunne intet huske

EJE!: (se noget eller høre det omtalt og sige) “EJE!: Det må jeg have, ell. det vil jeg have, ell. det passer lige til mig, ell. åh, gid det var mit! Kan også siges om mennesker, en tiltrækkende person, man godt kunne tænke sig at lære nærmere at kende
EKSPLODERE I HOVEDET PÅ EN: han eksploderede i…: han var/blev vred og lod det gå ud over mig – det eksploderede i…: jeg mistede kontrollen fuldstændig, med ét oversteg det mine evner, jeg tabte overblikket (hovedet)
EKSPLUMDERE: eksplodere
FEMIBØSSE, en: homoseksuel mand med overdreven feminin adfærd
FEST OG FARVER: gang i den

FIRKANTEDE ØJNE, få/have: se eller have set for meget TV eller for længe på en tv-skærm, eks. en computer
FJEDERBIKE: (jylland – udt. “fje-er bajk”) cykel
FJERNET, at være/at blive: Bruges om følelsen af at være skaffet af vejen, fordi man ikke passer ind – at være eller blive tvunget ud af kurs, hvorved man har mistet forbindelsen til sit selvvalgte (trygge, velkendte) liv – eks. at være blevet smidt i fængsel, tvangsindlagt på afd. O, at blive tvunget i arbejde, man ikke har bedt om, at blive fyret uden (forståelig) grund, at blive kørt ud i paragrafskoven af fjendtligsindede sagsbehandlere, advokater m.v. osv. osv. osv.
FISSELETTE, en: 2. homoseksuel mand med overdreven feminin adfærd
FLAPPE, at: at lytte
FLAPPET, at have: at have (over)hørt
FORVIKLING, til en: til (en) forveksling – “du ligner ham til en forvikling”
FORVIRRINGSANSTALT: TV
FRELSEREN, ska’ du ud til frelseren?: skal du ud at kaste op?

GANG I DIG!: ironisk overrasket udtryk, sagt slæbende med trykket på “gang” – brugt om (uforståelig) aktivitet i en anden, når man selv ikke gider noget
GED I DEN/DET, gå: når det hele kører ud på et sidespor eller udvikler sig sådan at man ikke kan bruge det til noget, det ophører med at fungere, man har mistet kontrollen eller overblikket
GED, noget: “hvad er det for noget ged?” 1. hvad er det for noget lort!? – 2. hvad er årsagen til miséren?”
GOODBEIRUT! ell. GOODBYE RUTH!: svarer til “er du vimmer, mand!” ell. “hér står jeg af!” eller “det var ligegodt…!”
GOPLE, at: at ryge på hash-vandpibe
GRØBLING, en: en graveko i brug ved vadehavet til vedligeholdelse og udvidelse af kystbredden gennem opgravning af sand – at grøble: “at lave land”
GULDKAKAO: (rårygerjargon) kakao med hash og smør (det er derfor det hedder “guld…”…)
GURLI: hash – “har du noget gurli?”

HARDCORE: (eng. “hård kerne”) (noget) gennemført, pågående, uforbedreligt, voldsomt, aggressivt, ensporet, tungt, hårdt, massivt, bastant – “han er totalt hardcore”: han siger ikke nej til noget som helst, stoffer, sprut, sex, m.v., koste hvad det vil
HARDCORE-: fællesbtg., f.eks. hardcoremusik: høj, hurtig, aggressiv musik – hardcoredruk: druk til man segner – hardcoresex: sex til man segner – et hardcorehelvede: en situation, som er så krævende (pres fra alle fronter på alle ens sanser og grænser) at man ikke ved, hvordan man kommer igennem det – et hardcoreliv: et liv, hvor man konstant (bevidst ell. ubevidst) udfordrer og presser sine egne grænser, både i bet. ikke at nægte sig selv noget (uanset hvor skadeligt), og i bet. ikke at afvige fra sin selvvalgte vej mod et mål
HELVEDE: når der tilbydes så meget af en ting, at det trods glæden ved de mange muligheder opfattes som anstrengende, f.eks. teknohelvede (et rave, som fortsætter i dagevis), helsehelvede (en messe med mange tilbud om terapi og helbredelse), boghelvede (stort bogudsalg) osv.
HJERNEN, have H. (med) i baglommen: have kondom (med) i byen
HOLDE, det holder ikke en meter: det er ikke gangbart – især om synspunkter, argumenter
(H)VOFF: fork. af “hvorfor?” – bruges responsivt og alene: “jeg kan ikke komme i aften”. “Hvoff?” Tilfælde af overalkoholisering kan frembringe lyde á la “hvoffikk?”, men de må regnes i en kategori for sig og tæller ikke her
HUMPE, at: 1. at ride på en hest – 2. at ride på en mand… – 3. at have samleje
HYPER, at være (totalt): overaktiv, anstrengende aktiv
HÆNDER, bruge begge hænder: om én, der arbejder for eller forsyner “begge sider”, f.eks. en våbenhandler, som forsyner både regering og oprørere, ell. en person (magiker) som arbejder både for “gode” og “onde” kræfter (højre og venstre hånd signifikerer hhv. at give, det gode, og at (mod)tage, det onde) (bl.a fra William Gibsons cyber-romancer)
HVAD ER DET EGENTLIG?: Det er for meget! (eft. stand-up komikeren Casper Christensen)
HÅNDBREMSEN: hovedtøjret på en hest – bruge håndbremsen: bringe (løbsk) hest til standsning

IFV’er: Ikke For Viderekomne – 1. en person som er simpel grænsende til mental analfabetisme – 2. person, som er mere end almindelig overdrevet, f.eks. hæmningsløs ukritisk omkring egen fremfærd – “han er sgu ikke for viderekomne”, “manden er en regulær IFV’er”

JANTE, at: “du skal ikke jante mig”: du skal ikke gøre mig til genstand for dit eget mindreværd
JENS JØRGEN FRA 7. KARTOFFELRÆKKE: (jysk dialekt) “han der Jens Jørgen fra…” – kender ham ikke!
JORDHOOKA: hashpibe gravet i jorden, et stort hul til hash og tobak og forbundet til bunden af det store hul en mindre kanal igennem hvilken røgen suges op.
JØDEORGEL, et: discjockey-pult ell. – podie

KAFFEJUNKIE: person som er afhængig af kaffe – se kick
KAGEMAND: 2. noget meget miserabelt – “der gik ren kagemand i den”: intet fungerede, alt gik galt – 3. noget meget godt – “hey, lad os bygge en kagemand”: lad os gøre noget for at få det sjovt, ell. “vi vil ha’ kagemand, vi vil ha’ kagemand!”: vi keder os og nu vil vi se/høre/opleve noget bedre/morsomt/positivt (samme forvænthed som høres i Carius og Baktus-råbet “vi vil ha’ wienerbrød, vi vil ha’ wienerbrød!”
KAN SEL’: (computerlingo) fra eng. “cancel” – skærmknappen med funktionen “annuller denne handling”, altså: “tak, jeg kan selv!”
KANALRUNDFART: med sin fjernkontrol at skifte mellem tv’ets kanaler (i rækkefølge, fra 1 til 2 til 3 osv. og forfra igen) – “lad mig nu se det færdigt!” “Du kan godt droppe det; han er taget på kanalrundfart og kommer først hjem, når det passer ham” – “skal vi tage på kanalrundfart?” (når der ikke er noget ordentligt på nogen af kanalerne, og man vil se TV)
KAOT, en: en person med meget forvirret og/ell. uforudsigelig adfærd og/ell. liv/livsstil – at dyrke det uforudsigelige som en undskyldning gør kun en kaot
KARRIEREMAPPE: dokumentmappe eller -taske (i læder, metal eller klart plast)
KARTOFFELAVLERBRÆK: (jylland) vodka
KICK, et: NEJ, DET BETYDER IKKE “INDSPRØJTNING MED NARKOTIKA”, men derimod: 1. ved indsprøjtning med narkotika det “spark”, som systemet (krop og sind) får, når rusen sætter igang – 2. rusen (oplevelsen), som passer én bedst: “syre (LSD-25) er mit kick” – 3. oplevelsen (stoffet), som sætter én igang (f.eks. kaffe, sex, teater) “kaffe gi’r mig et kick” – 4. en oplevelse(sform), man nyder/værdsætter: “at totere og myrde småbørn gi’r mig et kick”; 5. dét, der gør en mest glad eller stærk; “det er altid et kick at være sammen med dig” 6. 0plevelsen, som får én til at opleve sig selv fuldt ud eller giver én en følelse af frihed – se “adrenalinjunkie”
KIKS, en: en diskette – “gi’ mig lige systemkiksen”
KILO, et: 1000 kr.
KIOSKMAFIOSO, en: indvandrer der ejer 2-3 kiosker med lang lukketid og dårligt udbud af discount-varer (købt i Netto ell. Fakta og solgt) til superoverpris
KLAM I KYSEN: sved på panden: urolig, bange – “der blev jeg sgu godt nok noget klam i kysen”
KLATTEN, køre med: gøre noget ekstremt godt (i egne øjne), have styr på tingene, have overblik – “jeg kører bare med klatten for tiden”, “hold kæft hvor jar kørte mæ klatten i går. I sku’ ha set ma”
KLATTEN, at have: at have ell. tjene mange penge – “jeg har bare klat ten” (tryk på de sidste stavelser): jeg har mange penge (lige nu) – “mit nye job gir bare klat ten”: jeg tjener godt
KLOKKEN LORT: meget sent på natten ell. meget tidligt om morgenen – “jeg skal op klokken lort” – “jeg kom i seng klokken lort; hold kæft, hvor er jeg træt!”
KRAMPE: (gammel ell. genstridig) hest
KØNSOVERSKUD, at have et vist: at være (små)liderlig uden forklarelig årsag
KØREKORT, tage det store k.: brække sig i lokummet (man holder om tønden som på et stort rat)

LAMER, en: (udt. “læimår”, eng. for “en person, der er lam i roen”, altså langsomt opfattende, uduelig) i computer-netværks-jargon er en lamer en person, der er så uduelig, at man er nødt til at boykotte vedk.’s adgang til nettet. Se “twittet”
LANGT UDE: (fra eng. “Far out”) 1. utroligt! – “jeg gav kun 20 kr. for de her bukser”. “Langt ude!” – 2. uacceptabelt – “Langt ude, mand! Jeg ventede i tre timer!” “Du ku’ sgu da bare have brokket dig” – 3. ufatteligt, idiotisk – “det er totalt langt ude at man ikke må gå over for rødt på en utrafikeret vej”
LIRENS, at være: (vist nok dansk fra forr. årh.) at være liderlig (bruges af samme type mennesker, som om at tisse siger “jeg skal li’e ud og krølle halen”)
LOKKEHJULET: Lykkehjulet
LO-LO: (jylland) toilet
LUKKE NED: (fra eng/amrk. “close down”) bl.a computersprog: at lukke hvert enkelt dokument og arkiv for til sidst at slukke computeren
LUKKE OG SLUKKE: som “lukke ned”
LUN I LYSKEN, være: være (små)liderlig
LUN PÅ, være: IKKE “VÆRE FORELSKET”, men “være tiltrukket af” (det er ikke nået til forelskelses-stadiet endnu)
LÅG, et: 4. en tumbet person

MAGTEN: fjernbetjeningen – “hvem har magten?” – “hvor ligger magten?”
MANTAPILOT, en: en Opel Manta-ejer og chauffør, som med armen ud af vinduet og høj musik på bilstereoen håber at tiltrække en kvindelig kørekortsløs co-pilot med lav selvfølelse , der ikke har noget mod at styre i liggende stilling
MENTALKAOT, en: en person med meget forvirret og uforudsigelig tankegang
MILL, en: 1. en million – 2. altså “mange penge”
MINDREBEVIDLET, at være (mentalt) mindrebemidlet: ikke at have mange klodser at gøre godt med, at være lettere til en side hvad angår evnen til at lægge en og en sammen, ikke at fatte, forstå, indse
MUNDGEJL: vrøvl, pral, selvsmagende ævl, uforståelig snak (eks. abstraktionslir)
MUNDLORT: 1. som mundgejl – 2. fornærmende tale “vogtersvinet gav mig ikke andet end mundlort (omkring min hudfarve), da jeg forsøgte at komme ind”
MULTIERNE: de multinationale selskaber
MUTANT,en: 1. en stor og/ell. fed person – 2. en lesbisk kvinde, som er meget kraftigt bygget – 3. meget anderledes person, i særdelshed i opførsel: “skide mutant”: jeg fatter dig ikke, du taler ikke noget sprog jeg kan forstå
MUTANT-: forstavelse, som indikerer noget fremmedartet: mutantøjne (f. eks. øjne, der synes at se lige gennem én), mutanthjerne ( f. eks. en særpræget tankegang)
MUTERE, at: 1. at forandre noget på besynderligste ell. uforståeligste vis: (om indkøbsposen) “jeg skal lige ud og mutere den her”: d.v.s. på en eller anden måde at få indholdet til at blive til et måltid – 2. blive “underlig” på en accepteret facon – “han muterer, han muterer!”: han gør noget uforudsét, begynder at opføre sig mærkeligt (eks. normalt), lægger maskerne (f.eks. efter indtagelse af alkohol og trygt selskab) – 3. forsøge bevidst at ændre sig – “jeg muterer lige en gang”: jeg prøver lige at se sagen fra en anden vinkel (så jeg vil måske lige være tavs en tid), jeg lægger lige make-up, jeg (skal lige have fred et øjeblik, så jeg) går lige ind ved siden af – 4. blive/være fremmedgjort over for sig selv, at forandre sig – “jeg tror, jeg muterer”: jeg føler, mærker, siger, gør, tænker ting, som er fremmede for mig
MUTTER FICK: (fra tysk(?)) homoseksuel mand
MYRERNES KAMP: skærmbilledet på et tv “efter lukketid”
MØBLE, at: kollektivbetegn. med omtrent uanende variationsmuligheder (eks. at gøre, at handle, at opnå, at ende (op) som m.fl.), der indikerer årsag/virkning-bevidsthed: “jeg blev møblefuld”: jeg drak og drak og drak til hjernen søgte tilflugt i skoene – “Jeg var bare møbletræt”: jeg havde udsat mig selv for en stor kraftanstrengelse og var derfor på det retfærdigste totalt udmattet, osv. Kan også bruges som alm. eftertryk, men dette er kun for fantasiløse mentalt mindrebemidlede

NAVIGATIONSKATASTROFE: pege på bule, sår eller blåt mærke og sige “navigationskatastrofe”
NEDTURS-: (forstavelse) om et eller andet, som ikke indfrier forventningerne – nedtursband (skide god plade, men miserabel live-optræden), nedturskaffe (kostede en mill og smager af lort), nedtursforhold (det begyndte skidegodt, men så…) osv.
NON, en: (udt. på dansk som å’et i “hånd”) en tåbelig og/ell. ubetydelig person – stammer måske fra “non-entitet”
-NON, en: (slutstavelse – se “non”) en firma-non, en disco-non, en chauffør-non, en kontor-non, en casanova-non, en udsmider-non, en Brian-non (slemt tilfælde) osv.
NU DAGES DET BRØDRE (DET LYSNER I ØST): udtalelse, når noget endelig går op for én – “dér fes den ind!”, “nu forstod jeg det!”
NØRD: (fra amrk. “nerd”) 1. en excentrisk og gerne intelligent person, som gr. sine aparte interesser, seriøsitet og ofte omfattende socialanalfabetisme ikke evner at deltage uforbeholdent i normalsfærens platituder. Arbejder gerne seriøst med computere eller robotkonstruktion, eller tænkning på et meget abstrakt plan – 2. om person, som blot opfører og klæder sig mærkeligt, f.eks. render rundt i for korte bukser, uens sokker, bedstefars aflagte brylcreme, og siger mærkelige lyde og langt ude bemærkninger, som afkræver de fleste for stor selvstændighed i forhold til gruppens krav om sammenhold indadtil.

O.D.’e, at: at dø af en OverDosis – “hun o.d.’ede på (narkotika/receptmedicin/alkohol)
O.D.’er, en: en person, som er død af en overdosis
OINK ell. OINK’er, en: en person på overførselsindkomst
OVERSKÆGSPALLE: en Palle med overskæg

PALLE, en: en lidt (for) smart fyr, som fører sig frem på en for andre åbenlys gennemskuelig facon. Findes på diskoteker af typen “ligner stil, koster det halve”
PANSE ell. PANSEMAND: politiet – “Panse/pansemand kommer! Pas på!”
PERMANENT LÅN(E), et/at: et tyveri, at stjæle
PROFIL: “jeg har din profil”: jeg har sét dig, jeg ved hvem du er – “jeg kan godt lide din profil”: jeg kan godt lide dig (din personlighed, altså) – hentet fra virksomhedernes profil-tests
PÆLESKUD: (om størrelsen) rollinger – “sådan et par pæleskud burde da vist ligge i deres seng nu?!”
PÅKLÆDT, være påklædt, gå ud påklædt: have kondom med (i byen)

RAVE, et: (udt. ræiv – fra eng.) en non-stop (teknomusik)fest med fokus på non-stop dancing, ikke alkoholiske barer og indtagelse af både lovlige og ulovlige stoffer til fremmelse af den kropslige udholdenhed. Formålet er trancen, opnået ved at bombardere egoet med sanseindtryk.
REMOTEN: (fra eng. “remotecontrole” – udt. på valby engelsk, nærmest som “remoulade”) fjernbetjeningen til tv’et
ROBOTHOVED, et: en computerfreak
ROTTEN, hjem og fodre rotten: hjem og lege med computeren/indføre date i computeren (til computeren er tilknyttet en lille mus, et interaktivt pegeredskab)
RYKKE, at r. på noget: 1. tage sig af – “jeg rykker på ham”: jeg får fat i ham (og taler med ham) – 2. gå i gang med – “jeg rykker på køkkenet, hvem tager stuen?
RYKKE?, skal vi: skal vi komme afsted?, skal vi komme i gang?, skal vi fortsætte?, skal vi arbejde videre?
RYKKER, det: (især om musik) det rører én, det indfrier forventningerne, evt. sætter dansekroppen i bevægelse
RYKKER IKKE EN METER, det: (siges om alt, der skulle/burde have givet én noget) det lader én kold, det er for dårligt! (harme), det fungerer ikke, det er totalt uholdbart, det indfrier ikke forventningerne
RØVPINER: hestesadel

SAMFUNDET, DET SIGER VIRKELIG NOGET OM: “hold kæft hvor er det tåbeligt!” – især om overpædagoisk adfærd eller offentlig fremtoning (politik, kunst m.v.) som virkelig træder ved siden af hvad man kunne håbe var en anerkendt menneskelig adfærd
SAVE, at: (rimer på gave – fra. eng. “save”, at gemme) at arkivere på en computer – “jeg glemte sgu at save!”
SE! DEN GØR NOGET!: 1. overraskelsens udbrud for tekniksvage – 2. (overvejende feminin) udtalelse om en ikke uinteressant, men indtil videre håbløs parringsadfærd i et eksemplar af det modsatte køn
SEHR TRÆLS, de’ æ bar’ sehr træls: (nordjysk dialekt – at genere en sønderjyde) hvor er du kedelig!
SELVMORDER, en: (juristslang) en person, som i en civil retssag vidner uden at have en advokat
SERVE, at: at give (hyppigst om en omgang øl): “server du denne gang?”
SEXE, at: at have samleje: “da jeg kom ind, lå de og sexede”
SIDDE PÅ DEN: (rårygerjargon) “du sidder på den, send den videre”: du har haft jointen for længe
SIGNALFORVIRRING: tilstand, hvor man (af forskellige årsager) ikke kan vælge, ikke kan beslutte sig, ikke kan finde vej, ikke kan komme i kontakt med folk, føler sig fortabt og/eller fremmedgjort. signalforvirring (pege på hovedet): (dårlig) undskyldning, når man f.eks. ikke forstår, hvad der bliver sagt – eller hvis ordene kommer ud af munden i bundter og man ikke kan få hverken hjerne eller mund til at makke ret – > hvis man generelt ikke kan få sig selv til være sig selv, som man kender sig selv og er tryg ved
SKABSPÆDAGOG: en (af mange) pædagoger, som har mistet gejsten/trukket sig ind i sig selv, og i stedet for at tage sig af børnene eller tage konsekvensen og sige op sidder og drikker kaffe hele dagen
SKÆRMKULLER, at få ell. have: at få ell. have fået så meget (dårligt) tv, at man forudser lang tid frem ikke at ville kunne nærme sig et tændt fjernsyn uden at få det dårligt
SLAMME BORT, at: ubekymret ell. ligeglad at spilde penge, kræfter, tro m.m. på noget værdi- og/ell. formålsløst
SLAMME DEN, at: at mishandle sig selv med et overforbrug af alkohol, stoffer, junkfood og “sove hvor man falder”
SLAMMER, en KRONISK: om især ung alkoholiker, isærdeleshed en punkeralkoholiker
SLIPSEKOMMU, en: en tidligere erkendt/kendt kommunist, som har iklædt sig slips og liberalistiske holdninger, fordi konsensus har forkastet kommunismen som brugbart politisk værktøj
SLÅ HUL I GULVET: slå benene væk under én: “at få at vide, at hun havde en anden, slog totalt hul i gulvet” – “min tipsgevindst slog totalt hul i gulvet”
SMART DOGS: folk, som forbruger smart drugs i store mængder og må løbe i halen på alle nye produkter af frygt for at gå glip af noget
SMART DRUGS: (endnu) lovlige kemikalier, som siges at kunne regenerere signalveje i hjernen, udrense affaldsstoffer og giftophobninger i synapserne, genoprette og regulere ideel hormontilførsel m.v. med det formål at få brugeren til at tænke og ihukomme hurtigere, klarere og mere præcist
SMART JUNKIE: folk, som benytter store mængder smart drugs ud fra den overbevisning, at en optimalt fungerende hjerne i overlevelsestermer nu om dage er at sammenligne med den bevidst optimerede krop – se smart dogs
SME’, en: (smed – nordjysk dialekt) tandlæge
SMEDE-: noget meget bastant, ex. smedekaffe (et sort, sort bryg)
SMEDEVAND: smedekaffe, se smede-
SNAKKE MED GUD, ude at snakke med gud (i den store telefon): kaste op i toilettønden.
SNOTBANAN, en: en ekstremt indskrænket og utiltalende person (af den type man af helbredsmæssige årsager undgår at sige selvsamme utryk til)
SOCIALANALFABETISME: om manglende evne til at begå sig socialt – en social analfabet kan ikke læse sine medmenneskers behov
SPLATHJULENE :(jylland) rulleskøjter
STENE skærm, at: at hænge foran flimmeren med hjernen i frigear
STUDERE TIL LÆGE: at have en ulæselig håndskrift – “nå, du studerer nok til læge!”
SVED PÅ NOSSERNE: “der fik du godt nok sved på nosserne, hva!”: der blev du godt nok forskrækket/bange!”
SYSTEMET, BOLLE: hæmningsløst at udnytte alle systemets huller og blinde vinkler for at få penge eller særbehandling: bistand, pensionskasse, dagpenge, kurser, skattevæsen og meget meget andet
SYSTEMET, RIDE: samme resultat som ved at “bolle systemet”, men gennem kun at arbejde i gråzone- og de fuldt lovlige områder, gennem at charme sagsbehandlere, gennem at bruge bureaukratiske midler mod bureaukratiet – ved simpelt at opfatte systemet som et væsen, der kan tæmmes til at arbejde for sig, bare man lærer det at kende
SØNDAG (EFTERMIDDAG) I REGNVEJR (OG HOVEDET I EN GASOVN): meeeget kedeligt

TAMPAXEN, ryge ell. have tampaxen med: ryge cigaretten helt ned til filteret
TANK, en: (udt. som det militære køretøj) en kraftigt bygget lesbisk kvinde (se terrængående)
TERMIN: timian
TERRÆNGÅENDE, at være: om stor og kraftig lesbisk kvinde (i hendes eget miljø “kommer hun igennem” mængden når som helst)
10-4: pissegodt! skidefint! den er jeg med på
TILBUDSHELVEDE: postordrekatalog, Magasinkatalog ell. lign. (i bet. at man er modstræbende tiltrukket eller i hvertfald ikke afvisende nok til ikke at ofre det omtale)
TILSNIT, at have et vist: se pæn/tiltrækkende ud
TILTE, at: 2. at miste styringen og kontrollen over sig selv, både i bet. at gå på slamdruk til sålerne slipper grebet om verden, og i bet. at blive meget vred
TJALDE, at: (jylland) at stjæle
TONSE TUNG: meget…
TOUSTRUP MARK, gå u’ a’ æ Toustrup Mark!: (jysk dialekt) Forsvind!
3. DAGS …: eft. “3.-dagssuppe”, men i negativ forstand (3.-dagssuppe plejer at være den bedste) – i stil med “mandags …”: 3.-dagssofa (ramponeret ikealort), 3.-dagssokker (de kan stå selv), 3.-dagslysthus (du ligner én nogen har bollet hjernen ud på), 3.-dagsforfremmelse (to stole frem i kontoret – og hvad så!), 3.-dagskærlighed (den går på hæld eller handlede kun om sex) osv.
3 TIMER SENERE…: udtalelse, når noget endelig går op for én – “dér fes den ind!”, “nu forstod jeg det!”
TRIP! ell. TRIP, MAND!: underlig, fed eller langt ude oplevelse – (vi så en mand med sortseerstok gå langs midterlinien med biler susende forbi for og bag): Triiip! : det var godt noget noget for sig, “det må jeg nok sige!”
TRIP, gå t. i den: at noget udvikler sig totalt underligt, uforudsigeligt
TRIPPE, at: 1. at tage syre (LSD) – 2. at miste jordforbindelsen – “han tripper totalt for tiden”: man kan kun svært komme i kontakt med ham – 3. at have gang i den – “jeg trippede totalt i går” – 4. blive meget vred, deprimeret, glad, overrasket m.fl. (betydningen fremgår af betoning og kontekst)
TWITTET, at blive: (fra eng., muligvis “a twit”, slang for “et fjog”) computer-netværks-jargon for at blive boykottet fra nettet, fordi man er så gennemført uduelig, at man laver rod eller blander sig i ting, man ikke har kompetence til. Man “twitter en lamer”, se lamer
TÆNDE OFF PÅ HVALP: (ex. at blive lagt op til):”jeg tænder altså off på hvalp” (som svar): jeg er ikke til (unge, små) buttede fyre, mænd, drenge
TØMME TANTE ANNES KAFFEPOT: (nordjylland) drikke sig fuld – “ska’ vi u å tømme…

UD’ Å SLUKK’ Æ KAKKELOVN: (nordjylland) slå op, bryde forhold – har du været ud…
UDBLOKKET, at være: at have været igennem et udmattende samleje (bruges af piger og mænd i bøsse-miljøer)
UDHAKKET, at være: at have været igennem et udmattende samleje (bruges af piger og mænd i bøsse-miljøer)

VANDGOPLE: hash-vandpibe i eget design
VEGESLAM: 1. vegetarmad (sagt af inkarneret kødspiser) – 2. madret sidst på måneden, som hovedsagelig består af flåede tomater
VOGTERSVIN: dørvogter
VOLDBORGE, AT V. FOR NOGET: “det voldborger jeg gerne for”: “det kan jeg overhovedet ikke love eller garantere for”, ell. “det er jeg ret sikker på ikke holder” (efter meteorologen Voldborgs unøjagtige forudsigelser)
VOLDE, at: 3. mishandle – ” å la’ vær’ mæ a volde den, ikk!”: “husk på, at dens grænser ikke nødvendigvis er dine grænser” – at bruge en vase som kastebold, at bruge en dyr racercykel til cykelcross, at spille så hårdhændet på en guitar at strengene knækker osv.
VRIDE HJERNEN: tænke koncentreret for at finde en løsning

ZAPPE rundt, at: 1. med sin remote at taste sig gennem tv’ets kanaler i vilkårlig rækkefølge og til ulidelig irritation for andre tilstedeværende skifte kanal igen akkurat som interessen er vakt – 2. at opføre sig erratisk, gøre lidt her, lidt dér, uden at afslutte noget

ÅNDSODDER: tåbelig person


dag 1, år 0 (1995)
Kære slangredaktion, tak for bogen – jeg kvitterer hermed med en ny portion.

Det er sjovt at indfange hverdagen på denne vis, en to-tre stykker, som sætter sig ned og leder efter slang, jargon og sære standardbemærninger – først lige finde ud af, hvor man egentlig skal begynde at lede efter dem, de sædvanlige: blive fuld, blive fuldesyg, have kæreste, få sex, tænke, handle, tydeliggøre osv. og så begynde at associere over de sidste timers samtaler, de sidste dages, de sidste ugers, og “hvad fa’en er det det hedder, når man…?” Og pludselig, mens man sidder og forklarer, dukker der slang eller jargon op i forklaringen, som “hov, dét er jo også…!” – ord og sætninger, som er så værdiladede, at rigsdansk stort set aldrig ville kunne nærme sig – at bolle systemet udtrykker f.eks langt mere præcist hvad det at misbruge systemet egentlig er, end “normaldansk” (rigsdansk, ha!) nogensinde kunne håbe at opnå – udtrykker en bevidsthed om både systemet og det at misbruge systemet, som ingen der ikke har prøvet det har mulighed for at vide. Slang er dét sprog, der binder folk sammen om de mest aktuelle begivenheder og den seneste bevågenhed og forøgede bevidsthed om nye muligheder, udveje, ændrede forhold – slang er informationskilden for mennesker, som TALER med mennesker, der TALER med andre mennesker, som TALER og ikke får deres meninger fra nyhederne. Slang er sproget for de mennesker, som deler en hverdag med, og tæt på, andre. Slang er overlevelsen af det påtvungne, det pånødede, udtrykt i ord. Slang er uomgåelig, men tillige nødvendig for at holde en hvilken som helst kultur i live, for hvad er en kultur, som udelukkende holdes i live af kustoder i et megastort purist-museum? Hvad er en kultur med et dødt sprog? Slang er nuet-hentet-ind, og som alle andre nyfødte må også slang stå sin prøve – så længe omgivelserne kan bruge og acceptere det, lever og vokser det, influerer og forandrer omgivelserne for at bedre betingelserne for sig selv, sikre at nuet altid har en plads.
Det er i den forbindelse yderst interessant at se i hvor høj grad danskere evner at lave nye ord vs. importere ord fra f.eks. engelsk. Den der med at dansk er ved at dø ud tror jeg ikke på. Dansk er som ethvert andet sprog en følelse, og følelser har det med at finde udveje for sig selv – skabe nye omgivelser (danne præcedens) eller lade sig optage i klubben. Kan man efterhånden konsekvent sige, at en kultur med tilgang til verdenssamfundet er en kultur i sig selv? Den danske kultur? Den nordiske? Den Europæiske? Jeg mener det ikke – og derfor synes jeg kampen mellem de udenlandske betegnelser og de danske kulturoversættelser er meget spændende – det eneste sørgelige er, at den ikke i samme grad som før afføder synlig debat. Jeg tror, folk generelt opfatter verdenssamfundet, altså den udenlandske indflydelse, som noget selvfølgeligt, og ikke tænker på, at det foretrukne udenlandske måske mere er valgbart som følge af en verdenspolitisk linie end som udtryk for et flertals ønsker og behov. Men det forekommer mig at være i skiften nu – flere subkulturer på tværs af sprog, unge, som ikke gider se TV – men også ung-nationalisme og fremmedhad. Grænserne trækkes op – mellem det store, drømmen om hele kloden, og det småtte, frygten for tabet af det kendte – skarpere end nogen sinde – og hér, netop hér, i grænselandet mellem drøm og frygt, hårdt presset af nødvendighed, opstår det ny sprog, som slang er en ikke uvæsentlig del af.

Mange af udtrykkene er hentet fra kulturen omkring vandhullerne på Nørrebro, fra folk og egne oplevelser i det tidligere hardcore-BZ-miljø, fra bøssemiljøet i og omkring bøssediskotektet PAN her i kbh. og fra enkelte indvandrere fra moderlandet mod vest. Jeg har ikke gjort noget særligt for at søge regulær indvandrerslang, men jeg forudser en voldsom vækst i rascistisk slang fra indvandrere såvel som danskere i de næste par år, så mon ikke det vil blive en stor del af det næste brev?

mange venlige hilsener,

Kenneth Krabat

PS: I bør nok lige tage ad notam, ikke for min skyld, men for jeres egen, at der i DK findes en ofte stolt og meget udadvendt aktiv hashrygnings-kultur, som ikke bryder sig om at få skudt i skoene, at den misbruger narkotika. Jeg vil foreslå, at I i stedet for “narkoslang” skriver “hashryger-jargon”, eller “stofkultur-slang”, og i øvrigt forsøger også på dette område at være så neutrale og velinformerede, som det hører sig til for et opslagsværk.

PPS. hvis ikke det er for megen ulejlighed og besvær, vil jeg meget gerne vide, hvilke af ordene fra min forrige liste I brugte i denne udgave, alternativt bare gerne have listen tilbage. På forhånd tak, og god arbejdslyst fremover.

Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)

Det første, der rigtigt slår mig (hårdt) i talen om bøger på diskette og CD-ROM, er rettighedsspørgsmålet set i europæisk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det.

At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne understøtte mere end en håndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at de eksisterende danske papirforlag, selv med tanke på hvor få vi er i Danmark og Solvang, gerne udgav endnu flere danske bøger, såfremt kaliteten bare var høj nok. Dette gælder også digtsamlinger og andre snævre skriftområder.

Nu har enhver med hang og trang til skriftbilleder mulighed for via sin computer at få et bogmanus i omløb til under en femtedel af hvad et papiroplag ville have kostet. En bog i almindeligt udstyr koster typisk 40 kr. at producere, en diskette kan fås for otte. Men! Men men men men…

Første forslag til den elektroniske bog:

1. Lav den elektroniske bog-bog. Denne første udgave skal være på størrelse med en overstørrelse paper-back, veje omkring 200 gram, være udstyret med tre stik:

  • 1 til den stationære computer til “re-fill”,
  • 1 til en chipROM og
  • 1 til ekstern strømforsyning/genopladning af batterier.

Den skal laves som en bog – have en højre og en venstre side og være hængslet i ryggen. Den skal have tre knapper: Tænd/sluk, næste side og forrige side. Læsefladen skal ikke kunne scroll’e, men gerne kunne gengive et gråtone-billede. Den skal kunne huske titel og “sætte et bogmærke” dér man er kommet til i bogen, når man lukker bogbogen. Det skal være muligt at customize omslaget – altså f.eks indbinde bogbogen i skind. Den skal koste under en gennemsnits-dagløn.

Dette svarer nogenlunde til fra privatbilisme i overvejende grad at overgå til kollektiv trafik.

Drop idéen med at udgive normale bøger på diskette. Der er for mange problemer med at kunne betale forfatterne, da enhver jo kan lave 700 kopier af Peter Høegs næste bog til alle sine venner, uden at denne ser en øre deraf.

2. Udgiv bøger på chipROM. Der er en pris på ROM’en, og indholdet koster efter forskellige kriterier – noget lig biblioteksfordelingssystemet ville måske være en god idé:

  • Pris efter objektiv-mængde (faktisk omfang),
  • pris efter subjektiv mængde ([forfatterens] tidsforbrug – 1 side lyrik = 10 sider prosa eller lign.),
  • pris efter nationalitet: en dansk udgivelse får 1/10 af indholdsprisen i forskud fra udgivelsesdato og endnu 1/10 for hver solgt udgivelse fra kulturstøtten.

Tre udgivne bøger sikrer automatisk status som skribent i bistandssammenhænge (hvis man vil), med dertil hørende ret til minimumsbistand, som nedsættes i de måneder man tjener penge på sin metiér. [Forfatterløn].

Sigt mod det totale elektroniske bogmarked. Der vil stadig være folk som mig, der trykker og får trykt papirbøger (evt. på hampe-papir i fremtiden), men jo hurtigere et skift vi får, desto nemmere kan vi hamle op med det udenlandske marked.

Få bog-bogen patenteret globalt.

Opslagsværker fastinstalleres på bestilling. I Opslags-bogbogen.

Rent miljømæssigt er alle disse chips dog en dårlig idé. Man kunne så i stedet lave dem til RAM’s (der kan slettes og gen-optages), men er så lige vidt rettighedsmæssigt.

Forslag nummer to bygger på den holdning, at Danmark alligevel er for lille et sprogområde til at kunne opretholde en litteraturstandard, som ikke er underbygget af den til enhver tid gældende ideologi på Sammenlignende Litteratur fem år tilbage. Når forlæggerne benytter akademikere som orakler, fordi redaktørerne ikke længere har råd eller beføjelser til at satse på personlige interesser, yngelpleje og regulær intuition, størkner tankemiljøet i en evig forsinkelse. At kritikerne ofte er de selvsamme, som assisterer forlæggerne, eller ihvertfald af sammen byrd eller generation, hjælper jo heller ikke noget.

“fremtiden”

  1. Vi fik endelig taget os sammen til at gøre bogen totalt et-nul’et. Vi lavede den skide database og proppede alle bøgerne ind i den.
  2. Men først skulle Danmarks mest forstokkede, ineffektive del-monopol-koncern oppe sig helt gevaldigt og rent faktisk indse, at Danmark var mere end på vej til at få en elektronisk nætværks-overbygning. Gæt hvem? (Tele-Danmark) Og deres priser!!! De sænkede dem jo ikke, uanset hvor meget de tjente. De fattede ikke, at de spærrede for almindelige borgeres adgang til telefonnettet på en daglig, betalbar basis. De fattede ikke, hvis det endelig skal være på den måde, at de måske kunne tjene mere totalt, hvis de ville indvillige i at fordele indtjeningen over flere forbrugere. Men det tvang man dem til at forstå.
  3. Udlånet foregår fra lokale main-frames, lige som forne dages biblioteker. Bibliotekarer køber bøgerne som før, og kan man ikke få en bestemt bog fra sin lokale frame, kan man bare ringe en anden op, evt. i en anden landsdel til en anden teletakst.
  4. Så længe biblioteker har eksisteret, eller snarere: så længe gratisudlån af bøger har fundet sted, har der været et misforhold mellem indtægt og antal udlån. Og det er der fortsat. Og det skal der gerne være fremover også. Den fattige kan stadig låne bøger. Betalingen foregår efter en omregningstabel. Hver låner betaler 0,1 promille af hver 1000 indtjente kroner pr. lånt bog, og 1 promille af hver 1000 indtjente kroner for hver lånte nye bog – som så også kan kopieres og beholdes, om man vil.
    1. Disse penge er et udlån fra statens side og trækkes kollektivt over skatten.
    2. Fratrukket rene udgifter fordeles hele lånepuljen blandt forfatterne efter systemet omtalt i første afsnit, men med klar skelen til antal udlån og salg. Fordelingen sker efter aftale med forfatteren – på uge, måneds, kvartals eller årsbasis. Omregningen er jo nem nok. Og opgørelsen ligeså.

IDÉ: FÆRGELAND DANMARK

Hej Far, her er et udkast til noget, jeg måske vil lave. Du må gerne kommentere – også om kvaliteten af det modtagne rent FAX-mæssigt, kan det læses osv?

FÆRGELAND DANMARK

1. Årstidsspecifikke

  • vejrlig
  • situationer
  • kunder
  • seværdigheder

2. Fordelene/”Det gode” ved færgefart

  • vs. broer og dæmninger
  • oplevelsesmæssigt
  • rekreativt
  • prismæssigt på kort og lang sigt
  • i fremtiden
  • tilgængelighed i pris og regelmæssighed
  • sikkerhed

3. Ulemperne/”det dårlige” ved færgefart

  • vs. broer og dæmninger
  • oplevelsesmæssigt
  • rekreativt
  • prismæssigt på kort og lang sigt
  • i fremtiden
  • tilgængelighed i pris og regelmæssighed
  • sikkerhed

4. Færgernes historie

  • oprindelse
  • formål
  • nutidighed
  • anekdoter

5. Opland

  • støtter
  • modstandere

6. Statistik

  • antal rejsende ialt i Danmark pr dag/md/år
  • færgerejsende prdag/md/år
  • besparelse i benzin (omregnet) færge vs. antal biler/mennesker fragtet
  • besparelse i kroner, på kort og lang sigt færge vs. bro/dæmning
  • andre interessante statistikker

7. Politik

  • offentlig økonomisk støtte?
  • fremtid/visioner
  • prioriteringer

BREV

Kære Færgeejer eller administratør (sic)

Danmark har (endnu) 46 færgeruter. (måske er der flere – NB) Disse færgeruter besejles hver dag tilsammen af (antal mennesker – NB). Dette antal færgerejsende svarer til (procent – NB) af den daglige transport af mennesker i Danmark. På årsplan handler det om fra (antal mennesker – NB) for den mindst besejlede rute, til (antal mennesker – NB) for den mest besejlede. Men uanset det daglige antal af passagerer gælder det for de fleste af disse ruter, at danskere er afhængige af om færgen sejler eller ej – fordi de skal til arbejde på fastlandet eller en anden ø, udbringe varer og post, på ferie eller blot på besøg hos far og mor eller moster Oda.

Færgerne er mange danskeres daglige vandvej – naturligvis fordi Danmark er et øland. Men hvad med broer – “er broer ikke en hurtigere og nemmere forbindelse”, vil mange nok sige, som ikke er vant til tempoet. “Broer går ikke i stykker, de sidder ikke fast i isen, de bliver sjældent offer for sammenstød, de ‘er gratis’, de tvinger ikke én til at sænke hastigheden”.

“I vore dage” er der en tendens til at prioritere hastigheden, hvormed man når frem, fremfor oplevelserne på turen. Og hverken mange ikke-færgebrugere eller ikke-lokalkendte færgebrugere erkender, at det i længden er billigere at betale for de benyttede færgeoverfarter (bliver færgerne økonomisk understøttede af staten? NB Hvis ja, ud fra hvilke motiver? NB) end at lade kommunen eller staten bygge en bro for kun senere “usynligt” hente pengene ind igen fra alle skatteydernes lommer. Hastighed og “lad bare de andre betale for mig” er de “usynlige” argumenter for at lade Staten bygge broer.

Det er næppe sandsynligt, at alle færgeruter bliver erstattet med broer, men det er ikke udelukket, at en gennemgribende samfundsmæssig holdningsændring til færger á la “det tager sgu for lang tid” eller “det er besværligt” kan være med til at affolke vore øer, og skabe dem om til halv- eller kvartårlige ferieområder, med deraf følgende tab af dialekter og særheder, det oplevelsesmæssige ved at sejle ufortalt.

Når vi er så lille et land som vi nu én gang er, må de nationale bestræbelser være på at opretholde forskellighederne. Sagt filosofisk gælder det, at alle lukkede systemer (som f.eks. et sprogområde) fordrer en vis mængde uro/kaos for at holde sig igang – der skal indput udefra, og der skal bevægelse indenadtil, hvis ikke stilstand skal blive resultatet. Og stilstand sét i nationalt perspektiv ville være at alle tænkte ens, at alle betalte alt for alle, at ingen havde personligt ansvar for eget oprethold, transport og drømme, og at enhver kunne beskylde alle andre for egen ladhed eller visionsløshed.

At en rejse bliver afbrudt af f.eks. en færgerejse gør, at den rejsende reflekterer over sin rejse. Hvis der ingen ophold er, som når man blot kan smutte over en bro, kommer alt til at handle om at nå frem. Rent menneskeligt sét er det meget lidt befordrende for skabelsen af den ro, som er forudsætningen for at man sér hvad man er omgivet af. Ikke dermed sagt at broer er af det onde – broer i bjergrige landskaber er f.eks. en forudsætning for overhovedet at kunne komme nogen vegne – men at betragte broer som ligeværdige erstatninger for færger er at tænke i tid, penge, hastighed og fremtid, fremfor i menneskeværd, oplevelse, kontemplation og “nu”. Det er nødvendigt, at mennesker ser, hvad de er omgivet af, det er nødvendigt, at mennesker ved, hvad der “er dem selv” og “hvad der er omgivelserne”, for ellers kan det ske, at hvert enkelt menneske begynder at definere Verden ud fra helt personlige behov og disses mulige opfyldelse. Og hvis den indre ro mangler, er der ikke langt til en-føjelighed-over-for/en-afhængighed-af Verdens tilbud, som kvæler kreativitet, visioner og evnen til at indleve sig i andres situation.

Fordi jeg ønsker at være med til at bevare den særegne økultur i Danmark, omend det ikke er muligt helt at stopppe indrykket af fritidshuse, fordi jeg ønsker at minde såvel danskere som udlændinge om, at livet bedst (op)leves, når man standser op i sin rejse, fordi færger og sejllads i det hele taget er mest naturnære måde at rejse på, og fordi jeg ønsker at såvel fastboende øboere som tilrejsende skal opleve og eller holde fast i det særegne ved at kunne tage den helt med ro, vil jeg gerne beskrive de dansker færgeruter, deres betydning for lokalsamfund før og nu, deres økonomi, geografi, historie, udseende, og forhåbentlig på vejen få nogle gode historier og skrøner med i posen. Bogen, det skal blive til, skal være i bredformat, ca. 16×20 cm, omkring 150 sider trykt på tyndt papir, med mange illustrationer før og nu, og trykt i stort oplag, evt. oversat til tysk og engelsk, og bl.a. stilles til salg ved alle færgeruter. Prisen skal holdes så lavt som muligt, omkring 100 kr.

Jeg vil have 7000 kr. om måneden udbetalt, rejse og kost betalt (vandrehjem o.lign.) og del i et evt. overskud………

Anmeldelser: alle veje fører til Magtenbølle

3. bog

Krabatens skriveevne og påhitsomhed
Jyllandsposten 10. Oktober 1994

af Per Højholt

Han hedder faktisk sådan, krabaten. Og han kan skrive, og han har været tværs over Fyn og set vejskiltet med det sære, men associationsrige navn Magtenbølle. Og det har han brugt. Og hvad er der i vejen med det?

At han, som det fremgik af avisen hér forleden, så laver ét show af dette faktum og bogens hele udgivelse, det passer fint med bogen, som er formgivet i ender og kanter, computersat og alting, men det ligner nu da en ganske almindelig bog alligevel, bortset altså fra, at Krabat har indset, at der ikke er grund til at begrænse det kunstneriske udsagn til tekstsiderne alene.

Hvad man derimod ikke rigtigt kan hitte ud af er, hvad bogen egentlig handler om. Forskellige spor krydser hinanden eller afløser hinanden. Det ser man klart. Og stilen skifter flot fra stykke til stykke. Det kan han, forfatteren. Men han har vist haft for travlt med at opvise sin kunnen, så han har lagt for ringe vægt på anliggendet.
Man kan, side for side, beundre hans skriveevne og påhitsomhed. Det er svært at skulle skifte stil og leje så tit, men det gøres udmærket. Der er virkelig talent på færde, og man skal ikke lade sig forlede: Denne bog er ikke skrevet for sjov, selv om den ind imellem er liv-agtigt morsom.

På den anden side: Han skal sørme have lov til at lade en så suveræn form trække på et så vildt varieret indhold. Det kan gerne være, at man som læser forvirres undervejs. Men man er skam både overbevist og underholdt.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – til top

Fandenivoldske og uegale Krabat
Politiken 30 oktober 1994, InterPol side 14

af Connie Bork

Kenneth Krabats nye bog har potentiale i sig til at blive kult, selv om den også løber over med sort snak. På bogens omslag sidder ikke en kone, men en kælling fra Magtenbølle, med tørklæde om håret, og en afpillet høne som hun trykker ømt ind til kjolebrystet.

Samlingen har en tvetydig tone, på en gang højstemt og underlødig, som om livet består af lige dele plat og lige dele filosofi. Den højstemte tone er omstændelig, ordrig, fuld af indfølelse og indimellem overraskende. Nogen steder virker det fjollet – andre steder er det meget, meget smukt! Den underlødige tone opstår i håndteringen af et utroligt inventar, her er både køer, Noahs ark og et flyttefirma ‘vi flytter alt, selv i morgen’. I det første digt er vi ude at flyve, her dukker stewardessen også op. Hun smiler, det folder sig ud. Silikonemelonerne med de rustrøde konklusioner løfter sig over dagligt vande. Her lå de vel, står der.

Der er masser af sans for pointering, Kenneth Krabat kryber godt ind i sine sansninger og reflektioner, der kommer som blide chokbølger. I et af de mest løsslupne digte er digteren en ko! Der er også et langt ophold på Noahs ark, som forfatteren slipper utroligt godt fra. Men det ændrer ikke ved at samlingen ligner badutspring, med nul underlag. Hvor springes der fra og hvor vil Kenneth Krabat hen? Hvad er Magtenbølle egentlig for et sted, skal vi elske byen eller lade være? Her ligner stedet mest en kuriositet.Den skarphed og meningsfuldhed som ligger og lurer i den tvetydige tone bliver ikke forløst. Jeg har svært ved at se Magtenbølle som et overordnet begreb, der virkelig samler disse fandenivoldske, til tider utroligt smukke, men også meget uegale digte.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – til top

Kantate- lyrik m.m.
weekendavisen 11-17. november 1994

Digte. Lidt om den ægte vare – og den anden.

Af ULRIK HØY

Erik Stinus: »Febertoget«, 110 sider, kr. 175.00; Vindrose.
Poul Borum: »Fuglen der lander«, 100 sider kr. 168.00, GyldendaL
Peter Nielsen: »Ansigter – hensigter«, 72 sider kr. 100.00, Centrum.
Kenneth Krabat »Alle veje fører til Magtenbølle, 64 sider, kr. 168.00, Gyldendal.

Det slår mig, ved læsning af Erik Stinus, at sådan ville formanden for, Mellemfolkelig Samvirke, Knud Vilby, skrive, hvis han var digter. Tom Kristensen skrev vist nok hyldestdigte til Grosserersocietetet på bestilling, Hans Hartvig Seedorff gjorde det
med stor snilde, til hvem der betalte, og Erik Stinus skriver digte til u-landenes pris. Stinus er simpelthen den tredje verdens husdigter, så var der retfærdighed til, havde han fem milliarder læsere ude på kloden og tre millioner herhjemme for Danmark er jo et halvt u-land, i alt fald et halvsocialistisk land, der har tabt retningssansen, efter at utopien gået tabt.

Det mærkes ikke hos Erik Stinus – og dog. Han undgår den hjemlige verden og søger i stedet den fjerne, eksotiske, hvor ægthed trives og fattige mennesker har rige følelser. »Det kostede intet, dog var det Verden, som den er bedst og rigest, fuld af håb, i samklang«. Samhørigheden er også noget særligt i de fattige lande, findes måske kun dér, og så i fortiden. Erik Stinus digter en skabelsesberetning frem, velment, farverig og så gennemført svulstig, at foreningens medlemmer altså det mellemfolkelige samvirkes, må græde snot i stænger.

Noget atavistisk gør sig også gældende. Vi befinder os et ubestemt sted mellem Noahs Ark og moderne tider, men pyt, Erik er med os, Vorherres venstreorienterede repræsentant på jorden, og skal der uddeles en pris, en u-landspris – og det skal der – så bør den tilfalde Erik Stinus. At der ligger en habil naturpoet gemt i ham, det skjuler han godt, alt for godt i dette mildt skabs-kolonialistiske manifest. der røber, at der også er gået en god plantagebestyrer tabt i Stinus.

POUL Borum har en veludviklet sans for den ægte, lyriske vare, hvad der ingen garanti er for, at man selv kan skabe den. Dog, i det seneste værk er der partier, som går til hjertet omend der altid er noget skrabet over Borums poesi. Hvad der hænger sammen med det Borumske paulun, det fortrolighedsrum han opslår.

Kravet om sandhed, ægthed, oprigtighed kan her føles så påtrængende, at det lapper ind over den læsendes blufærdighedstærskel. Så bliver der klamt i paulunet, de gode bens~ konverteres til pat^. og bedeskamlen gør ondt i knæene for andre end lige disciplene.

Kvaliteten, det der giver klang i digtene, er en lavmælt tone parret med, fornemmes det, en ekstraordinær påpasselighed, der nok kan antage didaktiske former, men også udmøntes i en egen, renfærdig præcision:

Hvis man kan dø nårsomhelst
kan man leve nårsomhelst
man kan bygge huse nårsomhelst
og rive dem ned nårsomhelst
man kan løbe gennem regnen råbende
og stå under et træ og lytte
hvis sandhed er sandhed nårsomhelst
kan jeg end ikke lyve ved at tie

Sådanne strofer udmærker sig ikke ved lyrisk vælde, tværtimod. Det er lavmælt, indtrængende, eftertænksomt, med den formelle logik i underfundig, poetisk anretning. Mere ræsonnement end digt måske, mere tankelyrik end »ren« lyrik, men ægte nok i udtrykket, og dét er sagen.

PETER NIELSEN smutter med ordene, som kogekonen smutter mandler. De skal som bekendt skoldes først, mandlerne, så går det lynhurtigt. Sådan er det også hos Peter Nielsen. Smut, siger det i Nielsens driftigt associative stil, hvor ord i rigelig mængde drysser ned. over siderne. Så mange, at de må sættes med småt for at være der.
Det myldrer – i lidt for mange retninger, ud af lidt for mange tanketangenter, og det er Peter Nielsens lyriske problem
Det får ikke tyngde, kun lethed og det ligger helt fremme i titlen. Ansigter, Hensigter, der anslå et eller andet, som kan betyde hvad som helst, og hvad skal man kalde det?

Ægte lethed? Ægte mandelsmutning? Dykker man ned i teksten, er der masser af gode, overraskende og ligefrem originale udtryk. Det samlede resultat er, til trods for charmen, mobiliteten og den investerede energi,. mærkelig vægtløst.

HOS Kenneth Krabat går det – som navnet antyder – akrobatisk til. Et yngre publikum vil goutere dem lyrikers evner som stan-up comedian. Der er også noget hørespilsagtigt over foretagenet, som radiolyttere kunne få glæde af, og krabaten Kenneth har dette vildt rablende, der efterlader godbidder i sludrechatollet. Ægthed? I dynamikken, den verbale leg og de uomtvistelige brandere, og det er her overlæreren bliver stram i betrækket. Kenneth, dette er for meget af det gode, og for meget af det gode er ikke godt!

Min shiitdetektor siger mig, at der ud af krabaten Kenneth kan komme en både sjov, elskværdig og tilpas reaktionær satiriker. Det ultimative karaktérmord på en ung, håbefuld lyriker? Sådan er det ikke ment, men digteren bør finde et par sten i strømmen, bevidsthedsstrømmen, og stille sig dér – og stille spørgsmålet dér: Hvad kan jeg, hvad er mm egenart? Kort sagt: Hvad er ægte Kenneth, og hvad er falbeladernes snurrige aKrabat?

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Lektørudtalelse
Indbindingscentralen (94/48) 2 075 083 9

af Jens Hjøllund

I undertitlen på Kenneth Krabats samling af lyriske tekster indgår det latinske ord “intenerarium”, som betyder vejviser. Bogen er selv en sådan visionær og rablende vejviser gennem ydre og indre landskaber – i en sådan grad, at det er svært at afgøre hvornår det ene holder op og det andet begynder. Teksterne, der spænder fra helt korte udsagn til længere prosaforløb, bevæger sig i tillid til de “lukkede øjnes stille magi” ud i sindets grænseegne, balancerende på kanten af galskaben og vanviddet. Ofte fornemmer man, at en sprængning eller overskridelse allerede har fundet sted i teksternes kaotiske og hermetiske univers, som får karakter af “sorte” huller, hvor den ydre virkeligheds skikkelse og sammenhæng opsuges og forsvinder. KKs tekster er fyldt med smertelige erfaringer af spaltningen mellem ydre og indre, mellem det rablende og registrerende, i forsøget på at nå en ny personlig tilegnet virkelighed, der ikke er “forankret bag en velkendt moles bolværk”. Hensigten med denne insisteren på det subjektive er sympatisk nok – og en af poesiens vigtige opgaver, men omkostningerne er, at læseren mister orienteringen i et univers, der er bundet til en helt personlig forestillingsverden, i en grad så genkendelse og identifikation er yderst vanskelig.

IDÉ: Kogebog om KIKÆRTER og HUMMUS, og BØNNER

Kikærter

oprindelse

næringsværdi

tilberedning – som spirer, stegning, ristning, kogning, snacks, bagning?, grilning, som tilbehør, suppe?

HUMMUS

alle de forskellige stavemåder + oprindelse

tilberedning på 1000 måder eller kun een

som tilbehør, som hovedret, som pålæg + sammen med hvad?

——————————————————————————

Kogebog om BØNNER

hver slags behandlet for sig – se ovenstående