Livet består ikke blot af sukker til at nære og aktivere cellerne, men også af formål for cellernes retning. For menneskene: Kroppens og bevidsthedens modstridende udviklingsforløb gennem livet.

Mens kroppen afvikles, udvikles bevidstheden, og heri opstår Lidelsens og Lykkens Sprog – som beskrivelse af kontrasterne ved at miste og komme til forståelse:

Adgangen til oplevelser, og oplevelserne selv – der har gentaget sig og bundfældet sig og bevist deres værdi i en kultur – antager genkendelige former, som overleveres fra generation til generation og udgør selve fundamentet for de nye menneskers adgang til livet. En sådan form er bl.a. hvert enkelt ord i et sprog – et koncentrat af tusinder, måske hundredetusinder af år med fokus på oplevelser i livet og adgangen hertil. Med tiden har visse oplevelser vist sig at opsummere hele livsforløb og definere formålet med at leve trods modstand og lidelse, og disse oplevelser har fået deres egne ord.

TILLID er et sådant ord.

Et voksent menneske, der behøver tillid i sit liv, må fokusere på at være tillid ved at praktisere tillid. Det voksne menneske må kunne klare sig selv, og tilliden skal derfor udstrækkes til sig selv, og ikke til en anden eller andre, som da man var barn. Ikke vise sin kæreste eller chef, eller bjerget eller rebene, eller musikken eller trinnene tillid, men derimod sig selv. Så bliver relationen så meget et samarbejde, som det er muligt.

Jeg tror på sympatisk magi: Ved at omgås dét, som en genstand eller et ord refererer til, tiltrækkes mere af det samme.

Og jo, det virker! Jeg konkluderer at behøve større tiltro til min egen formåen, altså tillid til mig selv, og ind fra venstre kommer straks MORs MENAGERI, poetisk bolsjekogeri mm. – som en ny kontakt over LinkedIn. Jeg bestilte straks 300g TILLID indlejret i sukker.

Altså, idéen alene!

—
3 dage senere ankom min friske TILLID til mig i en skotøjsæske, indpakket i cellofan. Poesi støbt i sukker, hver eneste farve og streg en selvstændig pølse af varm, rullet og trukket sukkermasse.

Der er lagt ufattelig megen tid i det. Det er med al tydelighed et kærlighedsprojekt.

Jo, jeg forstår, hvordan man laver mønstre i bolsjer. Ikke desto mindre har jeg svært ved at få hjernen til at se sortfarvede og kantede former blive placeret i midten af varme sukker-pølser og tilsammen trukket ud som fingerled-store bolsjer med præcise, læsbare ord i…

Men det er åbenbart blot et spørgsmål om at ville det nok!

—

MORs MENAGERI er et klogt sted. Et ydmygt sted. Et stædigt sted – af den slags, jeg bliver glad helt ind i hjertet af at have besøgt. Når nogen fremviser en flig af deres liv et sted på nettet, og dét så er en boblen over med respekt for og kærlighed til det at leve, bliver jeg atter fuld af forundring over alt det på indersiden af et menneske, som formår at skabe og sætte ting i verden.

I min forståelse af tingene kaldes det NÆRVÆR – som egentlig ikke er så kompliceret. Hvis man har lyst til at være her. I livet.

Astrid Søe hedder denne bolsjepoet og ordmagiker. På overfladen blot et sansende menneske, der som mange andre er til stede i verden med sin skaberkraft – holder foredrag, tager ud at synge, laver bolsjer, lever og engagerer sig i sit eget og andres liv. Men når man taler om at få poesien med i hverdagen, er det ikke altid lige til at definere, hvad dét er og hvordan det gøres.

For mig udtrykkes poesien ikke pr. definition i lyrikken eller digtningen, men i en holdning betinget af nærvær – som dén jeg f.eks. finder hér på Menageriets side for Poesibolsjer:

Ordet skaber hvad det nævner.

… Jeg vil starte en bolchebutik.

Bolcherne skal ikke hedde hundeprutter, mågeklatter, store babser, eller lossepladsen.

Der skal være handling bag ordene ”du blir’ hvad du spiser”.

Bolcher med navne som: glæde, kærlighed, frihed, lykke, vilje, håb, tro, nærvær, tillid, mod, skønhed og nærvær.

Jeg vil gerne bede om en pose blandet.

For to kroner skønhed, tre kroner kærlighed, en krones nærvær. Tyg lidt på den.

Sukker driver vore celler, men er et toxin i for store mængder.

Hvis vi alligevel skal stille vore sukkerbehov, hvorfor ikke samtidig bedrive lidt sympatisk magi? Skabe et fokus på dét, vi ønsker, eller give et fokus i gave til én, som behøver det? Og hjælpe med at tiltrække essensen, der driver os og giver mening for os og skaber måleforhold ud af alle levede dage?

Ordbolcher på lager lige nu: MOD, HÅB, TRO, KÆRLIGHED, TILLID, LYKKE, TANKE, NÆRVÆR, FRIHED, LIV, FRED, GLÆDE.