Reception for Tidens Kælven i Facebooks have.

Meget kan ske i løbet af to timer.

Facebookhaven

Det blev nogle gode timer på sådan en vindfuld søndag. Haven står smukt, og der er mennesker i haven. Receptionen for Tidens Kælven er overstået, freden har sænket sig.

I mit hjørne af haven drikker jeg 44 år gammel Tokaij, arvet med neglene fra min afdøde morfars sprutskab. Den må have stået der siden bedsternes besøg i tyrkiet i 1972! Den er nærmest sherry, eller portvin, eller noget… Let syrlig, jeg skåler på jer alle sammen, og på dig, morfar, elsket og savnet.

Jeg skåler også på udgivelsen. Denne bog, både som eBog og værk, er et ungt og sart barn, der skal finde ben at gå på. Det skal nok ske, jeg mærker det. Den skal ud i verden.

Jeg hæver glasset til jer alle og ønsker os fredelig ulighed. Accept af forskelle. Anerkendelse af talent. Ståen ved dét man elsker – uanset hvad – og at dét er i orden!

 

Forlaget Se, sne! På forlagets side kan man se eksempler på, hvordan bogen ser ud i forskellige formater og i forskellige maskiner. Og eksempler på, hvordan dedikationer kan laves i lyd, billed og video.

Butikken på Facebook Tilfældigt, forleden, faldt jeg over en mulighed for at sælge bøger på Facebook. Hér kan man købe bogen – og betale gennem PayPal.

Facebookhaven linker til receptionen, hvor alle oploadede videoer kører 3x for hurtigt. YouTube har ansvaret – der er intet andet at gøre end at oploade dem igen.

Krabat i Den Røde Sofa

– interviewet af Mette Østgård Henriksen.

Update: Interviewet om udgivelsen af Tidens Kælven 1, og lidt om science fiction, er at finde på den2Radios hjemmeside under programmet for 11.-17. juni 2011, eller direkte hér.

Dansk Forfatterforening kører en interviewrække kaldet Den Røde Sofa hver 2. torsdag i måneden. Alle er velkomne til arrangementet i foreningens lokaler i Strandgade 6 på Christianshavn (2 min fra Christianshavns Metro), og adgangen er gratis.

Den Røde Sofa bliver altid optaget og udsendt på den2radio.dk – en benhård kulturradio bestående for en stor del af den gamle garde fra DRs P1 og P2, som røg i DRs store fyringsrunde for 3 år siden. (Disse “gamle” har siden produceret 1700 timers radio!)

Denne torsdag er den min tur – i morgen 26. maj fra 17-18 vil Mette Østgaard Henriksen indtage rollen som interviewer. Mine meget rigelige svar på spørgsmål i et mailinterview tog hun i strakt arm – så, jeg forestiller mig, hun stiller spørgsmål, jeg ikke kan forestille mig på forhånd…

Kan man ikke komme, eller vil hellere nyde solen, eller har ikke fået tilstrækkeligt af undertegnede til at blive vakt til mødelyst, kan man læse interviewet hér – det strækker sig over fem blog-dage; hér er interview-dag 1

Glædelig sommer, inde og ude.

Halddage 2011, 3 (om nytten af at være her)

Hjemme ude.

 

“Intet. Fødslen er gået i stå. Nu er der tilbage at gå ture og stirre i loftet.

Eller blive siddende dér i mellemrummet.”

Skrev jeg d. 5.2.

Det blev en hård fødsel.

Men det har været tre gode uger her i det midt-jyske.

Jeg har skrevet en science fiction-novelle til LIUO 5, “At tænke på silke under invasionen”, som jeg synes er rigtig sjov. Den skrev stort set sig selv, men modsatte sig den slutning, jeg synes var indlysende, så der skal lige arbejdes lidt med udgange inden deadline for antologideltagelse 1/3, når jeg vender tilbage til Sjælland.

Og det holdt rigtig hårdt… men jeg fik endelig hul på Tidens Kælven 2. Ikke en lyd om dén. 25 sider. (Om end jeg læste op fra den til en læseaften i pejsestuen og fik varm reaktion, inde i og ude.)

Og så har jeg fået stillet endnu 150 spørgsmål i et værk, der har været længe undervejs: 1025 spørgsmål til digtningen. Jeg tror, der er godt 700 spørgsmål nu. Inden længe vil jeg forsøge at trække på interesserede kolleger, for om muligt at få dækket spørgsmål på områder, jeg ikke kender meget til – f.eks. omkring klassiske former i nutiden – evt. ikke ved eksisterer, eller ikke selv har berøring med. Det er sådan en inspirationsbog, som ingen vil være interesseret i at betale for at trykke, men gerne vil have stående i f.eks. klasseværelset eller som opslagsværk på natbordet til at sætte tankerne i gang i forhold til hvad det egentlig vil sige at være digter.

Og som angivet i Halddage 2, har jeg skrevet på min Haldhistorie om Pernille Grøn, der er en inkarneret masai fra Tanzania ved navn Sarah Belele. Halvandet kapitel, der virkelig tog røven på mig. Måske kan jeg nu endelig komme videre med den – uden for Hald?

Dertil 15 digte efter ny model: Udprintes efter færddiggørelse og slettes fra maskinen.

Jeg er glad. Hald fylder mit hjerte og tilbyder mig ro.






Tidens Trusler 2011

FRYGT, som resulterer i

  • fremmedfrygt/nationalisme
  • hoarding
  • overforbrug
  • Osv.

Miljøforandringer

  • Skrald
  • Vejrlig
  • Vandforsyning
  • Vandstand
  • Wildlife
  • Lægeplanters udryddelse
  • Osv.
Resistente vira

Fællesskab på bekostning af individ og ret til selvfølelse

  • gør den enkelte nemmere at manipulere
  • enkeltsager forsvinder
  • alt der ikke kan generere momentum bliver ikke behandlet
  • personlig retfærdighed mindskes, ud i det absurde
  • at der skal flere protester til, end et givent problem vil berøre
  • ringere og ringere udannelse pga. mere bredde end dybde

Status for faldne profeter; en projektansøgning

Om intelligens, begavelse, fokusering og uviden.
Der ér i sig selv ingen konsekvenser af høj IQ; der skal mere til.

Min matematiske IQ er på 142. Når jeg siger det sådan, mener jeg dermed, at min intelligenskvotient er målt på en anerkendt måde – dvs. ved en test, som er godkendt af Mensa.

At være intelligent er ikke det samme som at være kreativ, talentfuld eller vidende. Det betyder en over-gennemsnitlig evne til at gennemskue mønstrene i det område, ens intelligens beskriver.

At være en del over gennemsnit i matematisk IQ betyder således, at jeg er god til at gennemskue mønstre i den del af min bevidsthedssfære, som handler om rationelle gentagelser og dermed om formodninger om gentagelser.

Når man arbejder med formodninger, fordres tre forudsætninger:

  • at man hurtigst muligt gennemskuer et mønsters frekvens
  • og hurtigst muligt giver slip på den pågældende mønsteranalyse til fordel for nye mønsteranalyser
  • at man er fleksibel nok til at “holde resultatet på klem”, så man kan indkorporere nye resultater, som de måtte vise sig

De fleste mennesker udelukker behandling af mange informationer gennem en proces, som på engelsk kaldes latent inhibition, (“skjult hæmning, der kan komme til udtryk”) – som er et dyrs ubevidste evne til at ignorere stimuli, som erfaring har vist er irrelevant ift. dets behov. Når man er meget mere åben for indkommende stimuli fra omverden end det brede flertal, med en ringe(re) tilbøjelighed til at censurere indtryk, før de er blevet behandlet af bevidstheden, bliver man benævnt “kreativ”.

For den menneskelige bevidsthed kan alle informationer sammenkædes i mønsterkæder, fordi den menneskelige bevidstheds virkelighed “altid er den samme”. Selv ikke traumatiske tilstande forandrer vores grundlæggende opfattelse af virkeligheden; vi fortsætte med at stole på grundpræmisserne, uanset om de udviser små variationer: At en edderkop er lige så levende som en elefant, at det gør lige ondt at slå hovedet på en mandag som på en torsdag, at man ikke kan gå på vand eller levitere eller holde vejret i dagevis. At det ikke er virkeligheden, som er fleksibel, men derimod den menneskelige opdagelse af den – ved mødet med nye data, efterprøvelige stimuli.

Hvis man ud over at være matematisk intelligent også er kreativ, vil processen med at klassificere mønstre – gennemskue deres frekvens, og formode og teste nye mønstre – i sig selv være som en åben sluse, hvor informationerne “vælter” ind. Og kun dén, som formår at fastholde et fokus og er fleksibel nok til at justere sig til nye informationer undgår at blive løbet over ende af detaljer og mulige sammenhænge og datakombinationer.

Jeg er det, man kalder “kreativ” – jeg bemærker ting i mine omgivelser, som mange ikke vier opmærksomhed, fordi de ikke behøver det, og forholder mig åben til dem, uden at afslutte deres klassifikation.

Da jeg var yngre, tog jeg LSD godt 10 gange i løbet af 10 år. Det satte så meget skub i mine tankestrømme, at min sædvanlige introversion blev som en beholder, der ikke kunne rumme mere og begyndte at vælte over med udtalte spekulationer om alt muligt – og fordi jeg samtidig var både uuddannet og udannet, havde jeg meget lille viden om generelle sammenhænge i verden og blandt menneskene at hænge informationerne og koblingerne i strømmen af input op på. Jeg var kort og godt ved at blive vanvittig, fordi jeg ikke kunne finalisere, afgøre, mine koblinger – jeg manglede data om verden; mine sanseindtryk og observationer fortalte mig en hel masse begyndende historier, der var meget mere avancerede end min skole- og håndværkeruddannelse havde beredt mig på, men jeg havde ikke data til at afslutte dem.

Min evne til at fokusere reddede mig; måske var den forhøjet af stoffets kemiske eftervirkninger i min hjerne, jeg ved det ikke – men jeg kunne sende spekulationerne om verden “ned i papiret”. Alle de uafsluttelige tanker om verdens og menneskelige interaktioners beskaffenhed som følge af min ringe lærddom kunne jeg afslutte ved at nedskrive afslutninger eller konklusioner. Nedskrivningen lukkede døre og muligheder, men forhindrede mig i mentalt at drive for vejr og vind i alle retninger. Det reddede mig, at jeg kunne fokusere.

Høj matematisk IQ, fokuseringsevne, kreativ OG uvidende om verden: Mange data der kommer ind, former sig i mønstre, der former sig i mønstre osv., og finaliseres til bevidste, fleksible, temporære konklusioner, UDEN sikkerhed for sammenhæng med etableret viden. Hvilket betyder, at det kan være mangelfuldt, og det kan være nytænkende. Dét, der kommer ud af mig. Som med al skaben, men jeg er ikke længere bange for at tage fejl.

Og hvad så?

Det foregående er en analyse af en menneskelig tilstand, tilsat anerkendt viden om bevidsthedstilblivelse, mønstergenkendelse, datafiltrering mv. Men hvad skal jeg eller nogen anden bruge dét til – at have læst hértil?

Jo, der er altid en pris. Således også hér:

For den, som besidder en IQ, der er mere gennemsnitlig, vil ovenstående måske være interessant, men så ikke mere. Der er intet truende i det. Intet, som behøves for at overleve eller stille særlige behov.

For dén, som besidder en matematisk IQ over mit eget niveau og ca. på min egen alder eller temmelig veluddannet, vil selve konklusionen ikke være en konklusion, men blot en arbejdshypotese.

For dén, der matcher min IQ, alder, uddannelse, tankesæt, interesser – antallet blandt mine læsere faldt lige drastisk hér; måske er det kun mig selv, som nogen sinde vil nå hértil i teksten – vil ovenstående rumme nogle udfordringer, som er dét, der er prisen for at erkende ovenstående:

Vi kan aldrig vide nok. Og når man ved dét, bliver selve udvælgelsen af, hvad der er vigtigt at fokusere på, en drivende kraft; det er essensen i vidensvækkelsen i enhver kultur, som oplever eller har oplevet den luxus det er at kende til national stabilitet. Dvs. en drivende kraft – eller evigt talen uden om at gøre noget væsentligt, der ikke handler om personlig overlevelse!

Sitet her hedder 1000 stemmer, oprindeligt, fordi jeg følte at 1000 stemmer talte gennem mig – men jeg får flere og flere enslydende tanker om, at jeg burde lægge mit fokus på andet end dét, jeg tilfældigt kanaliserer. At min læretid som sandsiger er forbi. Og at det er mit egentlige arbejdsliv, der er ved at gå i gang.

Det sidste år på 1000 stemmer har været en eftersøgning – 248 indlæg, der har dokumenteret oplelvelsen af mit liv i verden i harme, begejstring, sorg, skrift, skønhed, savn… Mit liv. Ikke andres liv i nogen særlig udstrækning.

Jo, okay, digterne, og altid digterne – forsøget på at tilvejebringe et eformat for digtere at udgive i, eller i det mindste slå til lyd for, at det mangler og snart savnes. Ønsket om at lave et digitalt skriveværktøj, der passer digtertankegangen perfekt. Men derudover?

Jeg er røv-vant til at bruge al energi på mig selv, men springer rask væk til, hvis nogen spørger; jeg elsker udfordringer, projekter, opgaver, idéer, løsninger, modeller, hypoteser.

Jeg savner en opgave, et projekt. Noget at bruge min energi på, min udholdenhed og mine evner for at gennemskue verden, analysere og komme med nye løsninger.

Så er det sagt. Nu tager jeg på ferie i 14 dage – måske hviler jeg hovedet, måske ikke, men det her er en projektansøgning.

Brug mig. Ansøgningen udløber ikke

Kenneth Krabat, 7.1.2011
kontaktdata til højre på siden

Science Fiction: PLAN og The Short Arm of History

For dén, der måtte mene, at Verden er det bedre sted…
MIne nyeste science fiction-udgivelser.

 

Har 2010 bidraget til ovenstående to antologier fra Science Fiction Cirklen

SKY CITY [SFC | Anmeldelser | Omtale 1, 2 | Bibliotek]
– New Science Fiction Stories by Danish Authors (Science Fiction Cirklen, 2010)
199 kr. (medlemmer: 159,20 kr), ISBN 978-87-90592-48-6
KK-bidrag: novellen “The Short Arm of History”

INGENMANDSLAND [SFC | Anmeldelser | Omtale 1 | Bibliotek]
– Lige under overfladen 4 (Science Fiction Cirklen, 2010)
298 kr. (medlemmer: 238,40 kr), ISBN 978-87-90592-42-4
KK-bidrag: novellen “PLAN”

ARRANGEMENTER 2010

oplæsninger i 2010

2010
13. november Dansk Forfatterforening i Poetisk Bureau, jeg laver oplæg om ebøger, se http://poet-bureau.dk for klokkeslet

12. november Bogmessen, Jeg deltager i paneldebat om poesipublicering på nettet i selskab med Lars Bukdahl, Asger Schnack og Irmelin Prehn. Kl. 14.

11. november København Læser, afslutning i Poetisk Bureau

9. november København Læser, Jeg oplæser Science Fiction i godt selskab på Café Dan Turell i St. Regnegade

5-7. november Poetisk Bureau, vært og oplæsning – http://poet-bureau.dk for nærmere program.

15. oktober Kulturnatten.

18. September i Poetisk Bureau, i anledning af deltagelse i ny PB-antologi, FRAGMENTER – fra kl 16, gratis entré, griffentfeldtsgade

29. august til åbningen af Poesiens Hus, Gothersgade 89 (over for Kongens Have), fra kl. 20. Jeg går på kl. 21.30. Over 50 digtere fra hele landet læser op.

28. august Ord Under Himlen i Kongens Have i København, fra kl. 13

14. august i Helsingør på Cafe Bakowski i Sct. Olaigade fra kl. 11-14, LitteraTour, gratis agang

23. juni, Sankt Hans, Hornbæk strand, forhåbentlig sammen med en masse andre digtere.

1. juni Poetisk Bureau, Griffentfeldtsgade, 2200 N: Oplæsning – gratis adg.

21. maj Piip Poetry Slam, Huset i Rådhusstræde, Kbh: Slam – 25 kr. fra kl. 19 (Måske – står på venteliste)

11. maj  Det fri Gymnasium: Workshop og oplæsning – lukket arr.

TIDENS KÆLVEN, sig tiden nærmer, 1

i 2010 udkommer Tidens Kælven, en ny digtsamling af Kenneth Krabat. Digt er så meget sagt, og samling er sådan set også forkert, men en bog udkommer, og den er… sær.

Inden længe er det to år siden, jeg påbegyndte, hvad der snart på Poetisk Bureaus Forlag udkommer som “Tidens Kælven”. Ja, egentlig har den en sindssvagt lang titel, men mere om det en anden dag.

Første peak kan hentes på ORD UNDER HIMLENs hjemmeside for 2010 og den kan min gudgrød også lyttes til som podcast hos iTunes eller hér… forfatterstemmer.dkNemmere og mere gratis bliver det ikke.

Og hvad har du så lavet siden 2003, hvor du sidst udgav en FYSISK bog, kenneth krabat?

Jo, jeg har skrevet og udgivet digte på nettet og haft skriveblokering af parforholdsexcesser, og afprøvet prosa og udgivet noveller og lavet bestyrelsesarbejde i Dansk Forfatterforening og været formand for digterne samme sted og lavet nyhedsbrev samme sted og lavet en digital antologi på 1045 sider samme sted og undersøgt teknologien bag ebøger og kodningen, der pakker digital tekst sammen til ebog, og skrevet noget mere, og rejst, og kysset og elsket og puttet mennesker i graven, og i det hele taget været rigtig mange steder uden rigtig at kunne stoppe op og bare være. Dét har jeg gjort.

Og nu kommer der så en ny bog?

Ja, nu kommer der en ny, begejstret bog, der er “været frem”, som jeg forventer mig meget af.

Ja, jeg forventer mig meget af den. Den har kapitelillustrationer af Brian Dall Schyth, som jeg har brygget tekst/tegning med i snart 6 år. Der kommer nok noget mere ud af dét samarbejde, når den lille ny her er på gaden.

Kenneth Krabat, 23.11. 2010

ill. Brian Dall Schyth

Ny dansk science fiction-antologi: I Overfladen

En ny Science-fiction-antologi, denne gang med 20 danske forfattere


15. august 2008 udgiver Science Fiction Cirklen

I OVERFLADEN
– Lige under overfladen 2 –

en ny Science-fiction-antologi, denne gang med 20 danske forfattere (i kronologisk rækkefølge): Kenneth Krabat, Richard Ipsen, Flemming R.P. Rasch, Arash Sharifzadeh Abdi, Patrick Leis, Søren E. Hemmingsen, A. Silvestri, Nikolaj Højbjerg, Camilla Wandahl, Ellen Miriam Pedersen, Rasmus Wichmann, Camilla Fønss Bach Friis, Johan Peter Andersen, Brian P. Ørnbøl, Gudrun Østergaard, Manfred Christiansen, Sara Tanderup, Lars Ahn Pedersen, Dan Mygind og H. H. Løyche

Fra pressemeddelelsen:

“Sidste år udgav SFC originalantologien Lige under overfladen. Den blev heldigvis godt modtaget, og vi håber at vi nu har påbegyndt en tradition, med en årlig originalantologi, med nyskrevne science fiction-historier.

Antologien indeholder noveller af et udsnit af de forfattere i Danmark, der i øjeblikket skriver science fiction. Nogle af dem har allerede udgivet romaner enten inden for science fiction, fantasy eller andre genrer, men mange har tidligere kun udgivet enkelte noveller i andre tidsskrifter, men er snart klar til det store marked.

Titlen i år: I overfladen, er både titlen på en af novellerne, og på samme tid ment som en antydning af at ‘Lige under overfladen’ nu er kommet et step videre.

Læseren vil finde rumrejser, tidsrejser, fremtidsscenarier, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion, og også et par historier de fleste nok vil mene befinder sig i genrens udkant.”

ARRANGEMENT i forbindelse med udgivelsen:

D. 24. september 19-22 vil man i Valby Medborgerhus i Kbh. kunne møde en række af forfatterne; læs merepå Science Fiction Cirklens hjemmeside.


I overfladen – Lige under overfladen 2
268 sider, 269 kr.
(medlemmer af SF-Cirklen: 215,20 kr)
ISBN 978-87-90592-34-9

Kan købes
– gennem boghandlen
– ved indbetaling på giro 3 26 19 48. Science Fiction Cirklen c/o Lars Wriedt, Dagmarsgade 3A, 3., 2200 Kbh. N
– ved indbetaling på bankkonto reg. 6610 konto 66102688393 (skriv til kasserer snabelA sciencefiction.dk og fortæl, at du har betalt)
– direkte via hjemmeside

ANDRE UDGIVELSER fra Science Fiction Cirklen

Goddag til Fremtiden 2: The Philip K Dick Library

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

Overdragelsen af science fiction-bøger til Blågårdens Bibliotek er nu fuldendt.

1600+ bøger, der kommer på hylderne hen over vinteren – det tager tid at registrere dem, fordi mange af dem ikke findes i basen. Men så har fødekæden lidt mere substans at tage næring af – måtte det blive til gavn og glæde for alle.

I øvrigt har jeg da ikke kunne nære mig for at købe flere brugte bøger… :-), som jeg så vil forære til biblioteket, når jeg er færdig med dem. Har også fundet et par dubletter, som vil gøre det muligt for biblioteket at nul-resse disse titler.

At “nul-resse” er bibliotekarslang for at have en bog i mindst to eksemplarer, hvorefter man så kan forhindre den ene af dem i at “rejse”, hvilket vil sige, at den kun kan udlånes til områdets lånere. Inden for bibliotekernes regler er dette eneste mulighed for at lave et “bibliotek i biblioteket” – med en realistisk udlånstid/holdbarhed.

Andre, som måtte have bøger, de vil donere til samlingen: Mange, mange tak på vegne af mig selv og genrens interesserede; bøger kan afleveres til

Blågårdens Bibliotek
Blågårdsplads 5
2200 N

skriv “attention” progressiv bibliotekar Tue Gaston

hvis STORE fortjeneste det er, at det er lykkedes samlingen at finde et permanent hjem, ikke blot i fysisk forstand, men også som den tanke det er, AT det på et offentligt bibliotek kan lade sig gøre at opstille – ikke blot paperbacks, men en sådan mængde af den ret aparte og lidet anerkendte form for litteratur, som science fiction også er. Stor tak.

Med tiden er det tanken at fuldstændiggøre samlingen af PKD – også hér modtages både manglende titler og dubletter med stor TAK (mangellisten ses hér).


Hér er en snak om science fiction, “den krabatske samling” og science fiction på danske biblioteker, som jeg har deltaget i på fanzine.dk


“Reality is that which doesn’t go away, when you stop believing in it”.
— Philip K. Dick

Digte: samling sælges, læser søges

Fundet for pengene.

elskede elskede fra 2003. Jeg har akkurat opkøbt restlageret og sælger ud af den for kr. kr (det er inklusiv forsendelse – den vejer 400 g!) Vil du købe én, så se nederst.

Det var en bog, som var ekstremt svær at skrive. Faktisk tog det så mange kræfter at holde sammen på bogens kerne igennem 9 år, at pusten gik lidt af mig i nogle år.

Men så sent som i dag glædedes jeg over en begejstret tilbagemelding på “i virkeligheden hvad” – et digt, jeg skrev til et vennepars bryllup i 2001. Det handler om det, der kan motivere et menneske til at sige JA til den anden. Her er uddrag:

I virkeligheden hvad, 11-1 (teksten løber i modsat retning i bogen)

5.

Kan du huske
den første gang du sagde
Jeg elsker dig?
Husker du
første gang du sagde
Jeg elsker dig
med stor omhu fordi du vidste hvad det betød?
Erindrer du første gang
du brugte disse tre ord
uden rigtig at mene dem?
Og derfor
ka du genkalde dig første gang
du sagde Jeg elsker dig
hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt?
Husker du
om du døde lidt hver gang?

1.

min antagelse er
at du besidder en form for
definition
der fungerer i dit liv
noget
der vil forfægte enten
at kærligheden vil blive
eller ikke forsvinde
eller vil vende tilbage
eller ankomme fristende frisk som nyplukkede roser
eller som det allermindste eksistere
som noget ud over og
meget meget mere
end nætters og dages drømme som afgrænsninger af indholdet og omfanget
af kærlighed…
for uden
hvad er vi da?
jeg mener ikke kærligheden i sig selv
men en definition
på kærlighed…
for hvad er vi uden denne definition
ja hvad egentlig er vi uden blød tænken i det hele taget
men i særdeleshed
dette!

Og hér et meget aktuelt uddrag fra begyndelsen af “Åremål”, som jeg skrev da jeg i forbindelse med flytning fik mine opmagasinerede ting og bøger tilbage – det var i 1998 – og læsere af bloggen her vil bemærke, at visse processer tager meeeeeeget lang tid:

åremål

jeg har tyve flyttekasser med bøger
de fem letteste med science fiction
tusindtolvhundrede af de bedste og største værker
Bradbury både før og efter hans tolvårige skrivekrampe
Philip K. Dicks samlede syrede værker
Stephen Donaldson som døde på dansk
Asimov og the foundation
og pulp og fantasy og novellesamlinger
og jeg forsøgte at forære dem alle sammen væk
til de største Københavnske biblioteker
men de havde heller ikke plads

Og så er der Ordbog over det Danske Sprog
i 28 bind og nye ord i nye bind og usynligt gjort plads
til det næste årtusinde
og der er NuDansk og etymologi og fremmedord og synonymordbog
både retvendt og på vrangen
og ordbøger fra og til alle europæiske sprog før unionen
og bøger med rim
uden rim på kartoffel
og der er opslagsværker om alt under solen
fra bøger om svampe
til bøger om matematik
fra stærkt uddøde stammekulturer
til instruktion i porcelænsmaling
bøger om bridge, astralprojektion, shamanisme,
psykologi og alverdens navne
der er godt nok ingen om opdræt af heste,
men jeg blev også en gang bidt af én, så
hvad skal jeg med bøger om opdræt af heste?

Og der er masser af kasser med tegneserier
de gode gamle basserne fantomet edderkoppen dare devil
agent X9 Modesty Blaise Seriemagasinet komplet
og så er der megamonsterkassen
en sviner af en kasse ene dedikeret albums
og den vejer mindst 100 kg
rent guld, selvfølgelig
lortet ér solgt fra
men det eneste derfra jeg virkelig kan huske
er Hugo Pratts Corto Maltese for fanden
10 år i mørke kan jo tage livet af enhver!

Og der er selvklart også
almindelig skønlitteratur
såkaldt normalprosa
hvis man nu kan kalde Kierkegaard , Stefano Benni, Robert
Graves, Iain Banks, Oehenschlæger, Hemingway, Bukowski,
Günther Grass, Kosinski
for nu at nævne nogle få
for normalprosa?
Og alt det jeg ikke har læst
og aldrig
kommer til at læse
men de ser stadig fede ud
føles godt i hånden
og lugter rigtigt
af papir.

Skriv en mail til krabat snabela menneske dk og angiv navn, adresse, antal eks. og at du har sat pengene ind på konto 4560 4390890370 med dit navn som betaler. Du må også gerne angive en særlig dedikation, hvis den skal gives som gave.

opdatering 2011: der er et par bøger tilbage, men prisen er nu 85 kr. pga. postvæsnets væsentligt forhøjede takster!

Jeg takker og ønsker god fornøjelse.

kk

DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!

Mens jeg med mit lille digitalkamera filmede den strømmende demo mod nedskæringerne i DR, overhørte jeg en yngre forbipasserende mandlig cyklist sige ind i mobilen – åbenbart som forklaring på larmen omkring sig: Nåe, det er bare 65-segmentet i demo.

Det stødte mig.

Ikke fordi jeg ikke ønsker at blive associeret med mennesker 20 år ældre end jeg selv, men fordi jeg i ét nu oplevede hans smarthånlige bemærkning præcis udtrykke den manglende evne til at se andet end det programmerede billede, der ikke blot er udbredt i Danmark, men som gamle HCA i sin historie om kejseren for 200 år siden allerede så som universelt: Continue reading “DRs nedlægning 5 – Hvem er Jesper Klein?!”

Krabat. Menneske. Dk.

Et sted at være, noget at være, nogen at være.

MENNESKER

krabat.menneske.dk

Det forekommer mig absurd, denne dag i dag, at jeg igennem så mange år, helt præcist otte, har forbundet min søgen efter identitet med begrebet menneske. Nok er det næppe en uværdig søgen, om end ubevidst, og mit resultat, om man så må sige, ikke stort mere bevidst i dag end i 1998, men for nyligt blev dele af denne søgen sat på spidsen:

Jeg var i Portugal, og som det ofte er med mig i lande, jeg tror er fattigere, læs=billigere, end Danmark, forsøger jeg at anskaffe mig ting, som er nemme at transportere og stærkt anvendelige ved hjemkomsten, læs=visitkort. I Perú, i Mexico kaster gadetrykkerne sig over hinanden for at låne et bly-snabel-a i den rette font, men Portugal er ikke 3. verden. Ikke mere.

På et af sidestrøgene i Lisboa, samme gade men halvtreds husnumre fra XXXelevatoren, som hver dag hæver i tusindvis af turister op til en café XX meter over gadeplan og et fem-fotos og tre-wows-besøg, ligger en lille butik, der laver stempler og visitkort.

Det var dagen før dagen før jeg skulle hjem tidlig morgen, og dagen efter var en national helligdag, så det skulle være dagen i dag, ja sådan er det ofte med mig: får jeg ikke min vilje, inden jeg sover, vil den muligvis være helt væk i morgen. Det ér altså meget vigtigt. Virkelig.

30€ for 100 visitkort! Manden må da have sæd i hjernen eller sådan noget! Men dét er så det dyre papir, det billige papir er lidt billigere, en lille smule, den der lille smule, som i den 3. verden, som det her burde være, ville være en angivelse af vilje til forhandling om prisen, men hér blot er fuldstændig identisk med hjemlige måder: NUL forhandling, ting koster hvad de koster, så… ønsker jeg det billige eller det dyre papir?

Forskellen er 4€, ca. 30 kr., altså hvert visitkort bliver 33 øre billigere, og hver gang jeg rækker det nogen med mine bedste ønsker for fremtidig kontakt, skal jeg tænke hvor meget jeg sparede… Jeg tror prisen er fiktiv. Hvis jeg ikke havde bedt om at få de dyre kort, var en eller anden sikkert kommet ud af baglokalet og havde holdt mig til politiet kom. Eller bare stukket mig lussinger indtil jeg vågnede op, hvor lidt var det jeg betalte i mexico city? 40 øre pr. stk, var det?

Og så kommer så processen med at vælge en skrift, og dette belevne menneske, hvis butik jeg formoder det er, som ikke taler en lyd engelsk, men ikke desto mindre fuldstændig ved, at han har en kunde i sin butik som har fanget sig selv ind, kaster om sig med skrifttyper, man kan få bladre bladre bladre bladre, men jeg skal bare have american typewriter, til nød courier, hvis ikke han har american typewriter og det har han naturligvis ikke, men courier har han, ikke new courier, men den gamle, der er lidt mere rundt og mere 30’er-40’er-agtig eller sådan noget, mens den anden passer bedre til rejseskrivemaskiner af lidt mindre omfang, tror jeg nok, og den kan fås i to størrelser, for stor og alt for stor.

Hvordan skulle nogen kunne bruge den skrift på et lille visitkort, og få plads til andet end navn titel og en halv adresse? Men jeg glemmer, at han ikke ønsker at fatte noget som helst, og skriver blot adressen ned, fuldstændig tydeligt og let læselig med store bogstaver og masser af plads mellem de enkelte tegn, så ingen let løse streger blander sig med streger fra andre tegn og kommer til at lave dem om til andre tegn, der så ville blive trykt på 100 vistitkort til over 2.25 stykket. Virkelig umage. Og straks jeg er færdig, går han i gang med at tolke hvert et tegn i sin egen skrift, som jeg, der er vant til min egen nervøse version af autodidakt stenografi, ikke formår at opfatte mere end et par af bogstaverne af, men jeg tror på ham, det er jeg jo ligesom nødt til, og han spørger et par gange til udformingen af min streg og jeg lydliggør dem med navne, geeeeee djiiiiii george! Gunnar! Guitar, ja, guitar, og han skribler noger, der ligner et snabela, tja, jeg stoler på ham.

Jeg betaler, de skal hentes senest kl. 17, ellers er han der ikke. Og i morgen er jo helligdag, jaja, den har vi fanget, i morgen er det helligdag og butikken er lukket og det skal være i dag før 17, hvis jeg vil have, hvad jeg har betalt for.

Jeg er der kl. 16.55. Han ser ud som om, han ikke genkender mig, denne mand er utrolig. Jeg føler mig, næsten lykkelig, flyttet til en gadebutik i Lima, men ham her har betalt sig fra at få nakket alle konkurrenterne… eller også har han arvet, og holder business gående af trangen til at skulle noget med sin dag, eller også… det er svært at sige. Men jeg får en kvittering, og visitkortene i en lille pakke. Jeg er lige ved at flå den op, men styrer mig; jeg er ikke nogen total taber. Og så dog alligevel.

På kortene står alt, vi enedes om. Alle bogstaver i rette rækkefølge, adressen på to linier i stedet for tre som aftalt, det er godt nok en smule klemt, men hjemmesideadressen… Det er helt åbenlyst nu, at jeg befinder mig i et 1. verdens land, om end denne mand muligvis er lige så computer-analfabetisk som min far, før han fik en Mac… Det er de grimmeste, mest uharmoniske laser-udprintede, ikke trykte, visitkort, jeg nogen sinde har set, jeg kunne uden tvivl selv gøre udvælgelsesprocessen for en kunde mere fuldbyrdet og resultatet baseret på kvalificeret råd, men det er lige gyldigt. Et 3.verdensland ville forsøge at lave resultatet så godt som muligt i forhold til kundens ønsker, og fejle. Vende et bogstav hist og pist, have dansende linier, stave mit navn forkert, og alligevel kræve betaling. Men det er kun i et I-land, at man kan finde den fuldstændig absolutte arrogance og ligegyldighed overfor hvad- og hvemsomhelst, der på samme vis som forsøget på at kontrollere og fatte kaos giver resultater fra sig, som i kraft af forventningerne til deres perfektion, er nye opdagelser i sig selv: URL’en står trykt dér, hvor en titel ville have stået, og fungerer pludselig som en titel. Denne mand har udnævnt mig til mig. Og sender adskillige blikke mod døren, som jeg først sent fatter: Ah, han vil gerne hjem, jamen, selvfølgelig. Og på bølgen af hans foragt går jeg ud af butikken, døren brager i bag mig, gitteret begynder omgående at rulle ned. Jeg bliver stående lige udenfor og ser ned på URL’en. Jeg husker ikke fra aftalen, at han skulle kapitalisere den. Eller lave mellemrum. Men han har tænkt selv, det er dét, han har tænkt selv: Efter Punktum kommer stort begyndelsesbogstav. Og derfor er også første ord med stort. Krabat. Menneske. Dk. Hér står jo dét, jeg har søgt efter. Et sted at være, noget at være, nogen at være.

Mennesker er det, jeg ikke har lært noget konklusivt om. “Spørg mig; jeg ved ikke noget, har en mening om alt”, dét er mig, men mennesker… ‘Hvad er et menneske for eksempel’? Hvad så, hører ‘for eksempel’ med til spørgsmålet, eller må jeg rydde lidt op, inden jeg svarer?

150 år efter Jules Verne

Jules Verne var professionel drømmer – samtidskritikeren og den mentale opfinder i det 19. århundrede, der fikserede sin samtids (uudtalte) drømme på papiret, og inden for rammerne af sin tids almene forståelse af den industrialiserede verdens teknologier gjorde det plausibelt for almindelige mennesker, at disse drømme kunne realiseres – for en pris.

Men hvad drømmer vi om i dag? Hvad er det for drømme, vi hver især har, der udgør vores kollektive fundament – 150 år efter Jules Verne?