TIDENS KÆLVEN, sig tiden nærmer, 1

i 2010 udkommer Tidens Kælven, en ny digtsamling af Kenneth Krabat. Digt er så meget sagt, og samling er sådan set også forkert, men en bog udkommer, og den er… sær.

Inden længe er det to år siden, jeg påbegyndte, hvad der snart på Poetisk Bureaus Forlag udkommer som “Tidens Kælven”. Ja, egentlig har den en sindssvagt lang titel, men mere om det en anden dag.

Første peak kan hentes på ORD UNDER HIMLENs hjemmeside for 2010 og den kan min gudgrød også lyttes til som podcast hos iTunes eller hér… forfatterstemmer.dkNemmere og mere gratis bliver det ikke.

Og hvad har du så lavet siden 2003, hvor du sidst udgav en FYSISK bog, kenneth krabat?

Jo, jeg har skrevet og udgivet digte på nettet og haft skriveblokering af parforholdsexcesser, og afprøvet prosa og udgivet noveller og lavet bestyrelsesarbejde i Dansk Forfatterforening og været formand for digterne samme sted og lavet nyhedsbrev samme sted og lavet en digital antologi på 1045 sider samme sted og undersøgt teknologien bag ebøger og kodningen, der pakker digital tekst sammen til ebog, og skrevet noget mere, og rejst, og kysset og elsket og puttet mennesker i graven, og i det hele taget været rigtig mange steder uden rigtig at kunne stoppe op og bare være. Dét har jeg gjort.

Og nu kommer der så en ny bog?

Ja, nu kommer der en ny, begejstret bog, der er “været frem”, som jeg forventer mig meget af.

Ja, jeg forventer mig meget af den. Den har kapitelillustrationer af Brian Dall Schyth, som jeg har brygget tekst/tegning med i snart 6 år. Der kommer nok noget mere ud af dét samarbejde, når den lille ny her er på gaden.

Kenneth Krabat, 23.11. 2010

ill. Brian Dall Schyth

Dramatiker og poetisk filosof Finn Methling f.8.8. 1917 er død

 

Jeg kendte Finn som bedstefar til en kæreste, og var på besøg i Stege et par gange. Hans slidsomhed var legendarisk. Hver morgen i en alder af 87 stod han op kl. 5 og arbejdede, og kl. 12 eller 13 kunne han så holde fri efter, som regel, produktive timer ved skrivemaskinen. Jeg skrev en smule sammen med ham efter kærestebruddet, men jeg var for usikker på mig selv til at give ham modstand, så det ebbede ud.

I 2006, mens han ventede på den endelige godkendelse af sin “Udødelige Per” fra forlæggeren, optog jeg en bid af hans oplæsning. Den skulle ikke offentliggøres før efter hans død; han var ikke helt tilfreds med den. Men jeg synes, man kan høre, at han stadig er der – han mener fandme, hvad han skriver!

I den første del læser Finn fra Udødelige Peer, vi taler lidt sammen, og jeg fremviser min manglende dannelse, mens hans verden og viden tydelig står frem.

Udødelige Peer – Finn Methling læser fra manus inden udgivelse

Anden del er klippet sammen af oplæsning fra samtalelydstumpen og en optagelse lavet efterfølgende.

Udødelige Peer af Finn Methling, Indledningen, læst april 2006 af forfatteren

Pokkers, at han aldrig læste det hele ind selv!

Her er han i 2006 på terrassen uden for huset i Stege.

Tak for bekendtskabet og gæstfriheden, Finn. God rejse.


Kenneth Krabat, 26.10. 2010

Finn Methling | Litteratursiden.

Poulsens ebog

Peter Poulsens “Rulleteksterne”, der udkom som edigtsamling under stor forlagsståhej, viser sig at være et ebogsteknisk klamhuggeri!

I juli måned 2010 udkom den første, jeg understreger og gentager (og håber ikke, jeg fornærmer nogen…), den første officielt sanktionerede edigtsamling i Danmark, Peter Poulsens ”Rulleteksterne”, under minimal bevågenhed, men med store armbevægelser. ”Digtsamlinger som ebøger kan redde digtningen!” Citat HH Schwab, Lindhardt og Ringhof. Men bogen ér dog stort set ikke andet end tekst, ganske usexet – der er ikke meget bog i forståelsen ’design’ over den. Og hvis man endelig skal sige, at den rummer design overhovedet, er pærevællingen af minuskler og majuskler i digtenes titler tegn på (designmæssig) inkompetence eller rigtig dårlig smag. Og der mangler forside. Og prisen er… ublu. Og, for at det ikke skal være løgn, hvad angår dobbeltsnak, udkommer ”Rulleteksterne” også som Print On Demand, papirbog på bestilling. Direktøren for Lindhart og Ringhof har jo lige udtalt, at digtsamlingerne reddes ved at blive udgivet som ebøger…! Mig ikke forstå:

Har Lindhardt og Ringhof mishandlet Peter Poulsens ebogs-digtsamling, ”Rulleteksterne”, og dermed digteren og læserne? Er deres produktionsafdeling offer for inkompetent rådgivning ift. ebogsformat ved digtudgivelser? Influerer de store forlags (og andre store virksomheders) manglende fleksibilitet negativt på vores kultur? Eller skal forlagene blot betragtes som lige så fejlbarlige som alle andre virksomheder og institutioner? Hvor mange spørgsmål bør den første udgivelse af sin slags afstedkomme?

Det gode ved digitale bøger er, at de kan opgraderes. I morgen kan Peter Poulsens digtsamling snarere end en EPUB være en veldesignet pdf, der respekterer digterens hårde liniebrud. Der kan pludselig være kommet en forside på. Designet kan pludselig afspejle tekstens intention… I takt med tilkomsten af nye informationer, opdagelse af graverende fejl, nye og bedre ebogsformater kan enhver digital tekst stort set øjeblikkeligt omformatteres og præsenteres i det nye format. For mange vil det være helt den samme bog. Med tiden vil en konkret og utvetydig holdning til digitale medier afføde større sikkerhed på forlagene til gavn for alle eforfattere og edigtere, der følger efter Poulsen.

Continue reading “Poulsens ebog”

Procesdigt på nyt digt-site [link]

52 versioner på sporet efter noget…

Nogle af Stemmerne er flyttet ind på digtenu.dk, et nyt offentligt digt-site, bygget på blog-modellen – hér WordPress i flerbruger-version.

Det vil sige, at hver enkelt bruger faktisk administrerer en egen blog, som så bindes sammen af grupper, kommentarer, debathjørner og andet i dén overskrift, der hedder digtenu.dk.

Som alle den slags initiativer er digtenu.dk på private hænder. Initiativtager er Thomas Olsson, “programmeringsnørd med passion for digte!”, som han beskriver sig selv. “Hovsa, jeg fik lige en idé. Den sætter jeg i værk. Og vupti…!” Vupti, efter nogle måneder med tests, er der så et digt-site.

Om folk kan finde ud af at bruge WordPress-modellen med alle dens mellemregninger, får tiden vise. Om ikke andet bliver de mest ihærdige ikke-nørder uddannet i et udmærket forum, hvor man er nødt til at gøre noget selv. På gamle digte.dk var alt tilrettelagt af d’herrer Rasmus og Anders, men det var også komplet umuligt at få større forandringer i værk, fordi de netop bestyrede digte.dk i fritiden, og i øvrigt havde fuldt op at gøre med at tage sig af stedets interne stridigheder.

Jeg bilder mig ikke ind, at digtenu.dk’s kommende digtere skulle være mere voksne, men i det mindste er en grænse sat derved, at folk gr. kravet om at udgive og administrere eget område i WordPress skal VILLE stedet. Vi får se.

Mit første og måske eneste bidrag er 52 versioner af det samme digt, i en fremvisning af processen mod at blive tilfreds med et digt med titlen “jeg vil gerne være digter”.

Have a look.

PS. Initiativet digtenu.dk er ikke at forveksle med det længe annoncerede digtedk.com.

FRAGMENTER, antologi og oplæsning

Ny digt-antologi udgivet 18.9. 2010 på og af Poetisk Bureau: FRAGMENTER.

(kl. 16 på lørdag d. 18.)

Det lille hjertevarmt intense PoetBureau med alle sine frivillige medarbejdere, der driver forlag og café og galleri og scene og står bag allehånde visioner og arrangementer og alligevel konstant, og netop pga. kærligheden til hjertets værk og nødvendig afstand til kommers for overskuddets skyld, formår at blive ved med at skubbe på, så København ikke bygges alene på bureukratiets synlige skygger, men også formår at kaste eget lys, ja! (indtrækning af luft!)

har begået en ny antologi. (TAK).

Sidste år var det TITLER, i år er det FRAGMENTER, hvor et voldsomt stort antal digtere og illustratorer deltager, både i bog og på scene!.

Lørdag d. 18. september 2010 fremvises barnet for verden, og 40 oplæsere har meldt deres ankomst på scenen, herunder undertegnede.

(Jeg har ét fromt ønske: At I i dagens anledning flytter baren, så jeg og alle de andre kan komme til at købe noget at drikke undervejs! Okay, 7/11 er billigere, men det er jo sådan set PoetBureauet og jer, jeg helst vil støtte.)

Kunstforeningen
Det Poetiske Bureau
Griffenfeldsgade 52
2200 Nørrebro
bestyrelsen@poet-bureau.dk
Tlf. 32127638

Åbent 1 time før event

Fragmenter, Poetisk Bureau

Jeg bidrager med to tekster til digt-antologien

FRAGMENTER

der udkommer 18. september på

Det Poetiske Bureaus forlag
Griffenfeldsgade 52
2200 Kbh. N.

På udgivelsesdagen vil der være reception kl 16.00, hvor forfatterne vil kunne høres læse op fra bogen. Vel mødt!

Og tak til Bureauet!

Poesiens Hus i København

Poesiens Hus i København er ved at blive en realitet: http://www.poesienshus.dk/

Drømmeværket Poesiens Hus er tæt på en realisering.

I Gothersgade i København, ved siden af Filmhuset, ligger en etageejendom, som er blandt de få, der ikke gik til i Københavns brand i 1795.

Jeg var forbi for at give mit bud på, hvad der skulle laves af tilslutningsmuligheder til hårdehvidevarer o.lign. (digteren er gammel elektriker…), og jeg må sige, at lokalerne er intet mindre end fantastiske!

Ind fra gaden står man på et beslutningsplateau: Skal man gå lige op af trappen til, hvad der bliver, caféniveau, med to store platforme ud til de høje vinduer mod Gothersgade og adgang ad en lang gang forbi (det kommende) køkken og frem til oplæsningsrum og café, eller skal man gå enten til højre og venstre ned til, hvad der bliver, boghandel og bibliotek, og med endnu et køkken og et stort rum til workshop længst ude på dette højkælderniveau? Helst både op og ned, følelsen er ganske klar.

Huset er i fredningsmyndighedernes kikkert, så de fleste forandringer skal godkendes, hvilket gør det relativt uinteressant at leje for de fleste firmaer, men til PoesiBrug OSER det af stemning. Bare passagen gennem den lange gang til køkken og oplæsningsrum kaster en blandingsstemning af sig fra Østrigske kagehuse og MidWestern-smugkroer under spiritusforbuddet i USA.

Det føles HELT rigtigt.

Poesiens Hus åbner hen ad august.

POEM: The Art Thing

the world ought to be / a safe place / the world / is never safe if / this is where this art thing / comes in / you have to make it safe / nobody cares how you do it / you just have to make it safe

http://www.youtube.com/watch?v=qfFUfpmBNfg

THE ART THING

I never understood
what this art thing was about
having been raised among books
two three four decades old
written for children I thought
the world ought to be
a safe place
and then I realised the world
is never safe if you think it is
this is where this art thing
comes in
you see
you have to make it safe
nobody cares how you do it
you just have to make it safe
and it seems
art is a bit like a lottery
there is a prize
and you go for the prize
and if you win
people listen to you
and you make the world
a little bit safer
because they trust you
not because of what you say
but because they trust you
you won this prize you see?
its an okay system
except when
the prize is not really a prize
but a wall
to prevent you
from seeing the real prize
you and everyone else
which wont be about money
but something else
something everyone needs to see
but somebody wont let you
so you have to climb the wall
while pretending
to streeeeetch on tiptoes
to reach the prize
and quite possibly
you cannot win the prize
when you have told
what is on the other side of the wall
at least not for a while
as everyone gets used to
what is on the other side
and then
for a while you can relax
if you want
and stay on the ground
and just pick at the prize
like your neighbour’s apples
hanging over the fence
and its okay
for a while
and then they become boring
and all the same
this is where art begins
I now realise
you don’t actually have to
eat all the apples
if you don’t like apples
its just an example