Procesdigt på nyt digt-site [link]

52 versioner på sporet efter noget…

Nogle af Stemmerne er flyttet ind på digtenu.dk, et nyt offentligt digt-site, bygget på blog-modellen – hér WordPress i flerbruger-version.

Det vil sige, at hver enkelt bruger faktisk administrerer en egen blog, som så bindes sammen af grupper, kommentarer, debathjørner og andet i dén overskrift, der hedder digtenu.dk.

Som alle den slags initiativer er digtenu.dk på private hænder. Initiativtager er Thomas Olsson, “programmeringsnørd med passion for digte!”, som han beskriver sig selv. “Hovsa, jeg fik lige en idé. Den sætter jeg i værk. Og vupti…!” Vupti, efter nogle måneder med tests, er der så et digt-site.

Om folk kan finde ud af at bruge WordPress-modellen med alle dens mellemregninger, får tiden vise. Om ikke andet bliver de mest ihærdige ikke-nørder uddannet i et udmærket forum, hvor man er nødt til at gøre noget selv. På gamle digte.dk var alt tilrettelagt af d’herrer Rasmus og Anders, men det var også komplet umuligt at få større forandringer i værk, fordi de netop bestyrede digte.dk i fritiden, og i øvrigt havde fuldt op at gøre med at tage sig af stedets interne stridigheder.

Jeg bilder mig ikke ind, at digtenu.dk’s kommende digtere skulle være mere voksne, men i det mindste er en grænse sat derved, at folk gr. kravet om at udgive og administrere eget område i WordPress skal VILLE stedet. Vi får se.

Mit første og måske eneste bidrag er 52 versioner af det samme digt, i en fremvisning af processen mod at blive tilfreds med et digt med titlen “jeg vil gerne være digter”.

Have a look.

PS. Initiativet digtenu.dk er ikke at forveksle med det længe annoncerede digtedk.com.

digtenu.dk | Forside

via digtenu.dk | Forside.

Velkommen til digtenu.dk!
23:34 i velkommen af admin

Velkommen til sitet Det er gratis at oprette sig som bruger og publicere sine digte. Start med at oprette dig som forfatter på siden i højre kolonne.

Nogle begreber, der er nødvendige at kende, førend du opretter dig på siden:

Digteside Din egen personlige side med dine digte. En underside til digte.nu sitet, som du selv administrerer.

Forfatterlink Som på Facebook kaldet “Venner”.

Grupper og Debat For at deltage i debatter, skal du være medlem af en gruppe. Du bliver automatisk medlem af de grupper, hvis indlæg du besvarer. Hvis du selv opretter en gruppe, skal du være opmærksom på, at du selv er administrator for gruppen og derfor bærer det fulde ansvar for indlæg i gruppen, herunder dagligt at fjerne SPAM-indlæg. Du kan vælge at lade gruppen være offentlig eller privat. For at invitere medlemmer til gruppen og debatten skal du være forfatterlinket med vedkommende se beskrivelse om forfatterlink ovenfor. Ytringsfriheden gælder i DK under ansvar og gældende regler. Forfattere og medlemmer af en gruppe kan kun slettes, såfremt disse regler ikke overholdes.

Vigtigt at vide Husk under oprettelse på sitet at vælge, at din side skal indekseres, ellers optræder du ikke i listerne under aktivitet på sitet og kan ikke søges frem på siden. Hvis du ønsker at din side skal være privat, skal du naturligvis ikke gøre som her beskrevet Hvis du ønsker anonymitet skal du oprette eller anvende en mailadresse, hvori dit eget navn ikke optræder. Når du skriver en kommentar til et digt vil modtageren nemlig se den mailadresse samt oplysninger om IP-nummer, som du har oprettet dig med. Digtesiderne opbygges med WordPress. Der kommer en vejledning under FAQ, den er under udarbejdelse. Indtil da kan du hente vejledninger på www.wordpress.dk og www.wordpress.org samt søge dig frem til tutorials på nettet. God fornøjelse!// Team digte.nu

Hvem står bag initiativet? Thomas Olsson programmeringsnørd med passion for digte!

Visionerne for digtenu.dk Digtenu.dk skal fungere som det nu nedlagte digte.dk site  – et site for skandinaviske digte og digtere. Sitet skal være gratis at anvende – publicere og læse på. Funktionerne på siden skal tilpasses brugerne, du opfordres derfor til at lægge dine ønsker til funktioner på sitet under gruppen “Ønsker til digtenu.dk funktioner”.

via digtenu.dk | Forside.