21.6.2010 Blåstemplede digtersnuder

(genudgivet)

Kulturplakaten » Forfatterspirer kan få testet talentet i DR Byen.

OBS: På grund af voldsomt mange tilmeldinger – se Har du poet-faktor? – er arrangementet udvidet til igår mandag og i dag tirsdag, hvor Lars Bukdahl skal servicere 2×35 digersnuder á 10 minutter tekstlæsning.

Det burde altså fortælle nogen noget. Og jeg mener ikke kun de allerede overbeviste.

Flyvemønstre

[et endnudigt fra i dag]

Knap er jeg stået af bussen, før han vender sig om mod mig. “Jeg er ikke dig” brøler han, da han har standset mig med en udstrakt hånd, som om jeg var en Morris Mini og ikke en lastbil, hvilken tryghed i livet, han dér udstråler, hvilken vilje til magt, hvilken idiot! “Og jeg er ikke dig!” brøler jeg tilbage fra mellemgulvet, knappen til tryklufthornet i bund på instrumentpanelet. Han virrer med hovedet og armene spjætter som flyvemønsteret på en pollenfordrukken humlebi, han kan heller ikke flyve, men på stedet bliver han stående, vores fælles ven er tyngdekraften. “Tak!” mimer han til mig. Ydmygt, det er i orden. Det kan vi godt lide. “Selv tak”, siger jeg. Det kriller lidt i halsen, ikke i verden, lyden når kun til mine knogler. [Jeg er ikke dig!] knoglebrøler jeg fra mellemgulvet til en tilfældig ved busstoppestedet. [Og jeg er ikke dig!] brølemimer hun tilbage. [Tak”], siger jeg, inde i kroppen og med læberne. Tak.

mening mener mene mén me me me!

[et endnudigt fra i dag]

Hvis man bliver træt af at mene noget, kan man man stille sig op på en skammel ved Fælledparkens nordøstlige hjørne, København, lige neden for den den den den blinde gårdsanger udført i metal af Ole Herluf Rasmussen før han røg på Herstedvester for aller sidste gang for rufferi, igen, Ole, igen, Ole, for Søren altså, du var et kvaj, men du sang som en drøm og din pik gik lige gennem jern!


Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]

Tiden kalder på skamløs, skyldfri selvpromovering. Da jeg debuterede i ’85, var mørket på mode – påpegelsen af forældrenes synder, og at deres åh, så uskyldige børn ikke var så uskyldige endda. I dag har især unge (men også i stigende grad erhvervslivets coaches) fokus på, at man står frem med og FAST på, hvad man er god til, i bestandig påpegelse at, at man er “god nok som man er”. ***
Nærværende er en kommentar til et digt fra en ung (muligvis satirisk, men i så fald VEL styret) digtsamling; et listedigt, der opsummerer tidens usikkerhed helt fint, og samtidig sætter den digteriske selvbevidsthed ud på kanten af stolen: Er det ikke i orden, at jeg er som jeg er, og gør som jeg gør? JO, svarer hans digt, inden nogen anden kan svare, dét er det! ***
og så er det, at det skal påpeges, at det hele måske er én stor prank: At Copenhipster snarere end at være en ung satirisk trendspotter er et reklamefirma, der afprøver mulighederne for at ramme et bestemt segment! Men et reklamefirma, der benytter sig af digte, ok, listedigte er nemme digte, men ja, hvad, WTF?!)

Blogejeren/ne COPENHIPSTER udgiver en digtsamling og læser op de næste to mandage på PoetBureau – måske: For det står ikke på programmet på Bureauet. I det hele taget kan det være svært at afgøre, hvad der er spin og hvad der er reelt i dén blog. Og spin til fordel for hvem og hvad? Og reelt på hvilken måde? Men lige nu ligger et hæderligt listedigt til læsning, som Continue reading “Er der noget galt med… [aldersbroen forsøgt bygget, igen]”

Mageløs tirsdag i bureauet

Poetisk tirsdag i Poetisk Bureau 1.6. 2010 kastede et krabatisk sæt af sig, som DU nu også kan høre.

I går havde jeg fornøjelsen at lave en oplæsning i Poetisk Bureau.

Andre oplæsere var Jens Fink-Jensen med et potpourri af kærlighedsdigte, Kasper Colling Nielsen med sin meget morsomme debut om konstruktionen af et 3.5 km højt Mount København, Louise Lundberg Claesen, der læste fra sin parisiske dannelsesroman, digteren Michael Dyst i uvant monoton stil, og Lars-Peter Olsen med neopaganistisk gammelmørke på dansk, tysk og latin.

Som altid tak til bureauets frivillige medarbejdere for det daglige program fra poesiens hjerte og hjertets retfærd. Husk PoetBureauet her til sommer – det er i sommervarmen, at der virkelig behøves penge til huslejen.

Hér kan du høre nogle af mine 1000 stemmer:

kenneth krabat, oplæsning 1.6. 2010

Vild med Helsingør (LitteraTour)

Fra Helsingør tager det 15 minutter med færgen at ankomme til nabolandet med de vilde, uendelige skove. Kommer hun nogen sinde tilbage?

Min kollega, Lonni Krause, har gang i et projekt i nordsjælland kaldet LitteraTour. Hun fik mig til at skrive et kærlighedsdigt til Helsingør, ja, det er det faktisk. Sådan en smule indebrændt digt, og det yder sikkert ikke byen helt retfærdighed, men der er lidt om det.

Helsingør På Havnen

På havnen siger vi på gensyn du skal af sted
vi ses snart igen siger du og smiler
du kysser mig slipper mig og går om bord
vi vinker jeg kniber en tåre og du sejler

du er tilbage nu min hånd har været alene
i femogfyrre minutter var du væk
min mund var længe uden dit kærtegn
så længe længe du var væk der ovre i Sverige

Det er nemt at blive væk i Sverige
og mindre nemt i Helsingør
men så rejser du og så kan det mærkes
at også hjemme kan være et andet sted

Det er vigtigt at have nogen at komme hjem til
det er vigtigt at nogen altid venter
uden dig er Helsingør altid savnet
du er enig og du kommer altid hjem

Det er nemt at blive væk i Sverige
og mindre nemt i Helsingør
men så rejser du og så kan det mærkes
at hjemme altid er der hvor du er

http://krabat.menneske.dk/Sounds/Helsingor_pa_havnen.mp3

erkangørvil=1x=2x>

Min ven og jeg havde samtalt om mit digt, der opsummerer min øjeblikkelige eksistentielle forståelse + relation til, og sammenhæng med, omgivelserne

jeg er
jeg kan
jeg gør
jeg vil
er ét

er VI

På vej hjem fra besøget kom en tanke… (og blev straks søgt puffet fra truget af en anden tanke: “Hvorfor hele tiden kæmpe? Det er ikke, ikke ideelt, ikke nødvendigt, ikke ønskværdigt, ikke godt…!”) :

Jeg forstår ikke mit evige besvær med at forklare denne grundforståelse, som digtet beskriver, til andre menneske på en måde, hvor de helt naturligt “køber det” – og kan især ikke forklare “og hvad så?”, hvis de faktisk forstår. Det er så indlysende for mig selv, at vi ikke er herrer over noget, end ikke vores egen skæbne – at vi er re-aktive, evigt re-aktive, og aldrig pro-aktive, aldrig den der begynder noget, fordi der ikke er noget, der begynder – andet end i en begrænset menneskelig bevidsthed, der må se hver dag som en fødsel og understøttes héri af mange, mange andre, som også ser solen stå op og verden og de selv blive til på ny.”

Men ja, “og hvad så?!”

Jeg er derfor nødt til at afholde mig fra at komme med bud på, hvad andre kan bruge dén forståelse til,

  • at det, de gør, svarer til dét og dén, de er,
  • at det, de kan, svarer til dét, de gør,
  • at det, de gør, svarer til det, de vil
  • osv.

De fleste har øjensynlig ikke noget større behov for at betragte “fri vilje”, “tanker som bevidst handlen”, “jeg ved” mv., som illusioner, eller snarere, de behøver at tro, at de “selv bestemmer”. Fint nok. I sig selv kan det være svært nok at skulle aflive tanken om fri vilje, og som bonuskonsekvens så at blive budt et tomrum så tomt, at man kan lugte det, bare man får tanken om dets eksistens…

Samtidig ligger illusionerne så dybt forankret  i vores sprogbrug, at illusionsbrud afføder en alternativlingo, som kun giver mening for et fåtal, og ja, hvorfor skulle man egentlig aflive et tros- og virkelighedsgrundlag, uden samtidig at have noget (bedre) at sætte i stedet? Set ude af kontekst forekommer det også helt tosset.

For mig er der bare ingen anden vej. Måske er det mod afgrunden, måske mod bjergets fod, det er ikke til at se. Måske er det bare til en iskiosk på højsletten, hvor hun skraber mig en ekstra kugle, fordi vi begge er nærværende, uden at smilene hverken bygger kø eller fremmer ekspeditionen.

Det ville være rart, oven på sådan en lang tur.

Lyd+Litteraturfestival 8, Århus, dag 2/3

Indtryk fra årets Lyd+Litteraturfestival. Vil gerne have en festival næste år også, tak.


her er Kammerflimmer Kollektief

Mine indtryk:

Fredag 14/5 – Musikcaféen

20.00 – 20.45 Ak du lyver Albertine Okay. I sin vorden. For lidt ensemblefølelse.
21.00 – 21.45 Edwin Torres (USA) – Hysterisk fiksering på at det skulle “være noget”, ikke det mindste shamanistisk (som opblæst i programmet) – ydmygheen udeblev.
22.00 – 22.45 Michael Mørkholt & Thomas Krogsbøl – Ikke meget samarbejde, nærmest kun lidt lyd til Krogsbøls tekster. Det kunne være SÅ meget bedre.
23.00 – 23.45 Henry Grimes – UBEGRIBELIGT DÅRLIGT; manden kan jo ikke spille, og legenden siger, at han er savnet!
00.00 – 01.00 Bodega Boys Ikke den store dybde, men PARTY OG ROCK! Marius Nørup Nielsens stemme har Det HELT Store Potentiale og drengenes freejazztrang skal holdes ustækket.

Lørdag 15/5 – Musikcaféen

19.00 – 20.00 og i alle pauser DJ Markus Detmer – Fantastisk DJ, velmotiveret og lige på kornet med poesibaseret mellemmusik, der holdt stemningen oppe mellem de forskellige kunstnere!
20.00 – 20.45 Elektronavn – SUPER FEDT OG SMUKT! De to drenge på metalblæsere og cello var lige på – de var på som støtte til komponisten majmons manglende evne til at spille på alle instrumenter live!
21.00 – 21.35 Zoë Skoulding & Alan Holmes (aka. Parkingninstop) – Smukt og vedkommende, digte om elementer vævet ind i elementale reeallyde (Morten Søndergaard oplæste noget af teksten delvist oversat: VEL oversatte digte, nærværende deltagelse.)
21.50 – 22.20 Morten Søndergaard – SOLO-elektronisk i sin vorden, men på rette vej.
22.40 – 23.30 Kammerflimmer Kollektief + Carsten René Nielsen – KAMMERFLIMEMER VAR FANTASTISKE!!!  Samarbejdet med Carsten René Nielsen var dog præget af ALT for lidt forberedelse/finden hinanden.
23.45 – 01.00 Clean Boys + Sid Yiddish – Sid Yiddish var anstrengende, skønt let interessant med sin sorte maske, hvide heldragt og erkendte depression, og Clean Boys var befriende larmende. Tilsammen: Konstrueret. Vitawrap-manden var et (pludseligt) lydligt og indholdsmæssigt uforståeligt element, der dog var meget fotogent.


OM LYD+LITTERATUR
Lyd+Litteratur er et årligt tilbagevendende eksperimentarium, hvor litteratur og lyd gensidigt udfordrer hinanden. Bag Lyd+Litteratur står Musiktidsskriftet Geiger og Litteraturen på Scenen, som sammen ønsker at overraske, inspirere og udvide mulighederne for, hvordan litteratur og musik kan arbejde sammen.

Lyd+Litteratur #8 arrangeres af Geiger og Litteraturen på Scenen i samarbejde med Musikcaféen, Jazz Club Loco, DIEM og Bibliotekerne i Århus. Lyd+Litteratur er støttet af Statens Kunstråd, Musikcaféen, Frederiksberg Kommune og Kulturforvaltningen, Århus Kommune.

Og BLIV VED MED DET! Tak for i år!

det bedste menneske

ved foden af bjerget i Surco
hvor vejen slynger sig
gennem byen som altid sover
byen med sin fine nye plads
som ingen bruger ingen børn
leger på ved foden af bjerget
vil jeg hvile
undlade at drikke vand
undlade at skifte sko
undlade at være nysgerrig at føle mig hjælpsom
føle mig fortravlet
på vej et andet sted hen i størst mulig hast
skide på dem som har det vanskeligere end jeg
lade som om jeg ikke hører
når nogen spørger what IS my name
where DO I come from
der er ingen grund til at leve i Surco
energien suges af menneskene
historien suger menneskene
og min hér er endnu kun
ti minutter lang
så jeg øver mig jeg øver mig
på VIL i ti minutter til så

nu er jeg
parat til at bestige bjerget
være det bedste menneske
jeg kan være

nok
det skal være nok
jeg er sulten
igen vi spiser først
på toppen