Bjerget: Yding Skovhøj, 172,40 meter
Det praktisk: Peter Christensen, Lundgårdevej, Hovedgård
Beslutningstagerne: Gedved kommune. “Stenen ved Yding Skovhøj blev rejst og finansieret af den tidligere Gedved Kommune som en form for markering af år-tusindeskiftet. Ved siden af stenen er der 15 sten, som symboliserer den daværende kommunalbestyrelse lidt lig de tidligere tingsteder. Det menes, at der blev holdt et kommunalbestyrelsesmøde på stedet engang i år 2000.” (Venligt brev fra Horsens kommune)
Digteren: Jørgen Hofland
Digtet:
2000
En bautasten på stedet står
– et vidne om de mange år –
og om, at tiden går og går.
Se, Jylland kækt sig hæver op,
med Yding Skovhøjs grønne top
og søhøjlandet følger trop
med glimt af å, og bækkes brusen
Velkommen til det ny årtusind !
En tid der svandt,
en ny blir til
Men ved du derfor, hvad du vil?
Og mon du altid helt forstod
Dansk er du i dit væsens rod !
En bautasten på stedet står
– Velkommen, næste tusind år
Hofland
Når man har en 7 ton stor kampesten, der minder om Jellingstenen, og en idé om at sætte Horsens-området på Danmarkskortet for andet end Industrimuseet, elektronik og grafik, så hyrer man selvfølgelig den bedste, danske digter, man kan få til at skrive dét der digt, der jo selvfølgelig skal indhugges i granitten, så alle kommende generationer kan nikke anerkendende af fortidens aspirationer og talent, ikke?
Not!
Digteren kan selvfølgelig ikke gøre for, at han er blevet spurgt. Han har gjort sit bedste. Men dem, der har betalt for skidtet, skulle have et drag over nakken og tvinges til at viske stenen ren med en skuresvamp. Og kan vi så få et bedre digt til de næste 1000 år!
The Movie
https://www.youtube.com/watch?v=XX0WXJj8Xa4
Udsigten: