Year: 2022

National Poesi-måned

kan vi fejre 12 x på et år

 

A great story INSIDE a not so great film

-2022

I was instantly reminded of Bladerunner, and I see many references to it in the images, the tone, the setting, the music – all without the facade of larger-than-life storytelling causing the dream state that makes Bladerunner iconic.

LOVELAND or EXPIRED (a bad title, because it is neither fully correct nor a genuine mis-lead) consists of the grit of reality, even if a bit into the future – not social realism, just the unwavering loss of hope, the emptiness of existence, in the big city or simply among other people. In this sense it is almost merciless – the only redemption that which is given freely from one human to another, posing as the singular meaning of life. And then even that is taken away. Maybe. Possibly, Unclear

I can’t really feel it. Wish I could.

The problem is not exactly the acting, or the lighting, or the directing. It’s the voice-over, or rather the dramatic necessity of the voice-over. However similar to the 1st theatrical version of Bladerunner, which worked to ease the audience into what was seen as a dark story, to lighten the mood in the tone of snub-nosed detectives of the 1930s – but LOVELAND without the voice-over would simply not work. There would be no heart, because that text causes our lead to be human – except that the voice-over monologue describes a character COMPLETELY different from the one of the lead – as the filmed lead never says or hints at brain activity at a level of poetry approaching that of the voice-over. Unfortunately and incredible.

I do however love the theme. How a person can literally adapt to a life without feeling, because their hormonal cause of deep emotion is taken from them, and then – if attraction causes them to produce these hormones again – begin to die. But even if the TAKE on the old story of the price of falling in love is actually quite good, it overstays its welcome – as if the director does not trust his audience with the material. Yet another script treatment – possibly to integrate the voice-over – would have made it a greater story and possibly a GREAT film.

And what happened to Hugo Weaving? That was abuse of an interesting role as well as actor. Nasty to just turn a good actor into function. And worse if it happens in the cutting room.

I would love to give it a 10.

But I have to give it 6.4. And if I think more about it, that grade will drop further. But it IS a good story – inside all of the noise, the pretentiousness, the director’s fear, the length without real payoff, as I am left to imagine what kind of film it COULD HAVE BEEN.

[where to watch]

Strategic Lawsuits Against Public Participation (SLAPPs)

– journalister får mundkurv på

Strategic Lawsuits Against Public Participation (SLAPPs) are increasing across Europe, abusing laws to silence journalists and other public watchdogs, threatening free speech and your right to know.
Read The Coalition Against SLAPPs in Europe (CASE)’s latest report on over 500 SLAPP cases from 29 countries across Europe.
Read the report: https://www.the-case.eu/slapps-in-europe :

Since 2019 CASE has been working with Amsterdam Law Clinics, part of the Law Faculty at the University of Amsterdam (UvA), to catalogue and analyse SLAPP cases from across Europe. Thanks to input from organisations across the CASE coalition, we have collected together 570 cases over a 10 year period. On the basis of this data, we have identified a number of clear trends. In particular, we have found that the number of SLAPP cases across Europe has been increasing year on year, with the highest number recorded in 2020, followed by 2021 and 2019:

facebook #stopSLAPPs

Systemmodstandere…

 

Besynderligt, at visse mennesker tror, at et hvilket som helst samfund kan klare sig uden dissens. Modstand mod systemet. Et samfund, der håner, bekæmper eller undertrykker og straffer dissens er blot en mat og udynamisk spejling af nogle filosofiske eller økonomiske doktriners idealtilstand. Og som sådan fuldstændig ude af trit med både menneskers natur – nysgerrighed, skabertrang, udbedringstrang, fremtidssigte – og med naboer, der ikke begrænser menneskers udfoldelser ud over, hvordan man evt. måtte volde andre skade med sine handlinger.

Skepsis, -der beskriver en position mellem tiltro og afvisning – opfattes af de rationelle kun som acceptabel, hvis den er “sund”, dvs. rationel. Et samfunds borgere, der regner at have tillid til den “faktuelle”, autoritære udsiger i vores internet-datadelings-helvede for selvfølgelig, er rædsomt tæt på accept af noget totalitært.

Løsningen på skepsis er hverken total transparens – dem, der går først, nøjes ikke med at gå op i skostørrelse – eller et parallelsamfund bestående af “enige mistroende” – men i at spørge hinanden, hvordan i vores højhastighedssamfund kan vi ellers få tillid til “fakta”, når 10.000’er hele verden over står parat med alternative svar og holdninger og kritik af hver en lille tøven eller bøn om udsættelse af øjeblikket for rette, entydige, sandt faktuelle og efterprøvelige svar, som enhver kan anerkende?!

Del data med enhver. Lidt til hver at have ansvar for – at dele med andre eller beskytte, som man nu finder det tilstedeligt, nødvendigt eller selvfølgeligt. Kollektiv transparens.

Her er den rationelle virkeligheds fokus på syndebukkene – “sølvpapirshattene”, dém der tillader sig åbent at stille spørgsmål ved autoriteternes måder at rundsprede data og oplysninger på. Spidsen af et meget gammelt isbjerg, der regner Verden som verden-for-alle, og derfor noget, som enhver skal være enig i. Men med internettet og hackere, kaoter, trolls og imbecile misinformanter går dén ikke længere.

Sorry, den er sådan lidt…

Her er coronaoprørets nøglepersoner 

Mandag Morgen og Altinget har kortlagt det netværk af foreninger og enkeltpersoner, der arbejder aktivt for at mobilisere modstanden mod coronakrisens restriktioner. Fem personer står centralt i netværket.

https://www.mm.dk/artikel/her-er-coronaoproerets-noeglepersoner

 

Poesiens Pris/22 for digtsamlinger udgivet 2021

 

Politikens forlag og Poesiens Hus i Møllegade tildeler sammen en ny pris for Poesien.

2022 er indstillet

Honey Moon af Sebastian Nathan (Forlaget Amulet)
Forgabt af Bjørn Rasmussen (Gyldendal)
Blå øje (Türkü) af Deniz Kiy (Gyldendal)
Arkhticós Dolorôs af Jessie Kleemann (Forlaget Arena)

Vinderen kåres til en uddeling 25. marts i Politikens Boghal kl. 16:00.

Kilde: https://bogmarkedet.dk/politikens-boghal-og-poesiens-hus-uddeler-poesiens-pris-2021/

Opdt.: Amazon lukker sine 68 fysiske boghandler

– det vil så sige dem alle sammen…!

 

7. marts 2022

Amazon har meddelt, at de lukker alle 68 fysiske boghandlere og butikker, der er en del af Amazons 4-stjerne koncept.

I 2015 åbnede Amazon sin første fysiske butik og i 2018 kom 4-stjerne butikkerne til, der kun indeholder varer fra topvaregrupperne, der har fået en bedømmelse på 4 stjerner eller derover på virksomhedens hjemmeside.

Derimod vil detailgiganten fokuserer på sine dagligvarebutikker. En talsmand fra Amazon siger:
– Vi har besluttet at lukke vores Amazon firestjernede, bøger og pop up-butikker og fokusere mere på vores Amazon Fresh, Whole Foods Market, Amazon Go og Amazon Style butikker og vores ‘Just Walk Out’-teknologi. .

– Vi er fortsat forpligtet til at opbygge gode, langsigtede fysiske detailoplevelser og teknologier, og vi arbejder tæt sammen med vores berørte medarbejdere for at hjælpe dem med at finde nye roller i Amazon.

Lukningsdatoerne vil i følge Reuters variere fra sted til sted.

Kilde: https://bogmarkedet.dk/amazon-lukker-boghandlere/

—

3.marts 2022
As aktier er faldet 8%, klap-klap-klap, og der sælges nu ud af det mest indlysende tabsgivende: Vinduesudstillinger med fysiske bøger, der egentlig bedst fungerede som en reklame for As netvær. Denne reklame behøves ikke længere, og det er egentlig bare blær med store butikker og dyre huslejer, når man ikke har de samme omkostninger ved at sælge online.

Andre, som linket underneden, klap-klapper af salget af boghandler, og selvom jeg godt kan forstå det, er salget af en boghandel, som nogen formår at drive uden om A, kun ét godt tilbud fra at blive As igen. Hvis det passer dem. Hesthoved i sengen eller ej.

Der skal en anden modstand og vedholdenhed til. FORTSAT KØB af fysiske bøger i stor stil, hos fysiske boghandlere, man kender godt i forvejen, for eksempel…

Source: https://lithub.com/good-news-alert-amazon-is-closing-its-physical-bookstores/

Warning Light Calling, en ægte science fiction-digtsamling?

– spændingen er relevant!

 

Det er meget almindeligt for danskere, der skriver science fiction, at appropriere genrens historieelementer, så ”det ligner fremtid”, frem for bare at skrive en regulær science fiction-historie med alt hvad dertil hører: Der skal faktisk en pæn stor mængde velovervejet verdenskonstruktion (”world-building”) til for at skabe en troværdig illusion om ahistorisk tid. Begrundes en fortællings tid og sted omhyggeligt, kan dén og karaktererne udvikle sig i ro og mag, og øge chancen for at læseren køber præmissen om ”hvad nu hvis…”. Laver man i stedet ”lazy worldbuilding”, bliver det fremmede til en gimmick for den kræsne læser, der irriteres over ikke at få ”hele universet foldet ud”.

Vel nok årets fedeste omslag! [by Marissa Wagner]

Peter Graarup Westergaards ”Warning Light Calling” angives af forlaget at være en science fiction-digtsamling, dvs. en konstrueret virkelighed, som digtene ét for ét fremvækster dele af: Hér Sovjet-dissidens, hér et russisk navn, hér en comerade – på samme måde som rammerne for en hvilken som helst (anden) genre-novelle eller -roman introduceres for læseren.

At begrunde nye og fremmede elementer er typisk nemt for novelle og roman, fordi forestillingen om det fremtidige tiltaler et bestemt publikum, der for en stor del gerne vil alt dét med at komme ud i rummet og møde fremmede livsformer, og gå på opdagelse i teknologi og værens- og omgangsformer, der ikke lader sig gøre på Jorden i nutiden – som en slags spejder/nybygger/ingeniør-mentalitet – mens færre lader sig begejstre af ”det filosofiske” ved forestillingen om faktisk at ”leve i fremtiden”. Som sådan er karaktererne i en prosaisk SF-fortælling sjældent alt for eksistentielt ramte og eventyret begynder derfor gerne med, at nogen bryder med vante rammer eller rammes af et teknologisk ”backlash” af en art – noget, der holder op med at virke og derfor skal løses, forklares, redegøres, nås, bemestres på en særlig, ny måde, gerne med videnskab og teknologi til hjælp. Reparation, civilisation, orden. Continue reading “Warning Light Calling, en ægte science fiction-digtsamling?”