Fordelen forfatteren har ved at have en forlægger til at håndtere reklame osv er alt andet lige ANONYMITETEN!

Det lyder måske mærkeligt, at en forfatter, der ønsker at blive kendt på sit navn, skulle ønske at være anonym. Men for at kunne arbejde i fred er det en nødvendighed!

I dag mindskes i stigende grad betydningen af bogreklamer i de trykte medier. Folk læser stadig aviser, men aviserne følger folk, hvor de går hen, og når folk søger særlige nyheder på nettet, indretter aviserne sig indholdsmæssigt.

Vi er STADIG en læsende kultur, også af bøger med en vis dybde. Men med internettets tilvækst trykker aviserne kun nyt for segmentet. Hvilket betyder, at en ændring i segmentets retningsorientering afspejler sig i en tilsvarende retning i det trykte medie. Væk er således vurderingerne af det snævre, det svære, det anderledes, det smalle – alt det, som falder uden for segmentets interesse- og fokus-område – herunder anmeldelser af smal litteratur, der ikke “kan” generere overskrifter.

Forlagene går samme vej. Alt strammes ind og et svar fra Gyldendal kan lyde: “Trods det tilsendte manuskripts indlysende potentiale, må vi beklage, at vi for tiden desværre ikke kan tage nye og/eller uprøvede forfatterskaber ind. Vh Gyldendal”.

Der er selvfølgelig mange andre forlag end Gyldendal, og gudskelov for variationen. Men jo nyere forlag, desto oftere er udgivelsesarbejdet et spørgsmål om personlig kemi og entusiasme – 1 udgiver vs. 1 forfatter + 1 bog.

Bogen ER det reelle salgsarbejde i de fleste bogudgivelser. Hvis ikke bogen er interessant eller spændende, eller bare vedkommende, så kan forfatteren være nok så… [indsæt idiosynkratisk adfærd fra yndlingsforfatter eller skrivende yndlingsaversion] og det vil ikke hjælpe noget på interessen hos nogen.

Men, hvis bogen ér interessant, så er næste problem forfatteren.

Forfatteren skal kunne samarbejde. Med forlæggeren. Med læserne. Med kritikere og anmeldere, hvis de melder sig. Forfatteren skal være en personlighed med social tæft. Han/hun kan ikke på det lille forlag gemme sig ret meget – bogens succes er betinget af forfatterens evne til at begå sig i det miljø, som bogens præsentation behøver. Samtidig med, at han/hun jonglerer arbejdstid og familie.

Endnu mere udfordrende bliver det, hvis forfatteren står alene med sin bog. Og selv skal sælge den. Hér skal der balanceres på de sociale nagler. Der skal skabes kontakter til læserne, til anmeldere og kritikere, til biblioteker, til læsecirkler, til boghandlere, til distributører, og alt skal ske i den samme hverdag, som også skal give skrivero og tid og plads til kontemplation! Og med tiden kan forfatteren komme til at indrette såvel sin sociale som sin kunstneriske person på tidligere respons fra læserne. Hvilket muligvis skaber salg og god underholdning, men samtidig ikke flytter en tøddel ved hverken læsers eller forfatters bevidsthed om selv og samfund.

DER ER FORDELE VED AT UDKOMME PÅ EN ANDENS FORLAG.

Det er dét, man som forfatter betaler for. Og når man taler om prisen – om royalty – så er det DET, man taler om: Friheden til ikke at skulle tænke på ret meget andet end at arbejde med det, man er der for: bøgernes indhold.