zombie3, slagskygge
Det er ikke dette digt, som er interessant, selvom det ér, men forskellen på dét og nattens første version, som jeg troede at have mistet. Følgende er rekonstrueret i morgenlyset:
På den ene side af floden en gylden by med templer og tårne og hvidvaskede kvinder på sydvendte balkoner og muskelsvulmende unge, ældre og aldrende mænd på terrasser og torve i venlig kamp. Byen har aldrig kendt til krig.
På den anden side de mørkeste sataner i det kendte univers, frygtet af enhver, blot ikke den gyldne by. Over vandet skærper skæret hér alle skygger kastet nat og dag.
Lad det forsætte sådan en tid endnu. I al evighed om muligt. Lad ikke en barne-, ynglinge-, voksen-, gammel sjæl komme til frygt i den gyldne by, stærkt nok til at smitte med mørke. Lad denne by slippe.
Her er så den oprindelige, nattens version af skyggernes land, stort set så forskellig fra morgenens rekonstruerede afsnit som nat fra dag:
På den anden side af floden de mørkeste sataner i det kendte univers, frygtet af enhver, den gyldne by undtaget. Skæret fra byen opbløder også dér skyggerne født ved fraværet af lys.
Det ér sgu da interessant, at den gyldne by ikke kendte til krig i nattens version, fordi skyggelandet behøvede mindre skarpe kanter på sine skygger, mens freden i dagens version er ubrudt, fordi skyggerne ved skæret fra den gyldne by bekræftes i, at de er skygger.
Nat: Fred som følge af blødhed. Dag: Fred som følge af skarphed. Fucking funny weird.
