DIGT: EFTER STJERNEN

et præfestdigt

i minutterne før stormen
mens du venter på at
noget åbner sig
åbenbarer sig
har du julefred og ikke
midt i stegen mandelgaver og rustne hurraer for olde

denne ro
denne følelse
er gaven til resten af året hér
du har givet op at tro
på kærligheden på menneskers godhed på mirakler
og bare har fred

nogle minutter

endnu for af roen udspringer og vækkes
mængden af glæde ved alt der følger
hjemme
i året
i livet der følger

genkend denne ro
hvor nissen har lagt den bragt den
og hæng den på træet
som det sidste

__
Kenneth Krabat, 23.12. 2011

Digte i løssalg er ikke den gordiske knude

Selvfølgelig kan man prissætte et digt.
Men hvorfor sku’ man?

I denne verden, hvor det handler om hele tiden at stræbe mod successen, og successen måles i indtægt, hvordan prissætter man så et digt?

Digte i løssalg angiver en del af problematikkens omfang, skønt ikke det endelige svar.

At gennemhukke den gordiske knude ville være aldrig at tænke på penge i forbindelse med skabelsen af et digt. At eneste pris var modtagerens læse-, lytte- og reflektionstid.

En sådan ro fordrer digterens tro på en særlig tilstedeværelse i verden, uden arrogance, uden overmod. Blot et af de mennesker, der dedikerer sig til de andre.

Det er en holdning til digtning, som er ude af trit med tiden. Men givet ikke med hjertet.