Stort, lille, eget forlag = Stor, ringe, ingen beskyttelse.

Der er fordele ved at udkomme på en andens forlag.

 

Fordelen forfatteren har ved at have en forlægger til at håndtere reklame osv er alt andet lige ANONYMITETEN!

Det lyder måske mærkeligt, at en forfatter, der ønsker at blive kendt på sit navn, skulle ønske at være anonym. Men for at kunne arbejde i fred er det en nødvendighed!

I dag mindskes i stigende grad betydningen af bogreklamer i de trykte medier. Folk læser stadig aviser, men aviserne følger folk, hvor de går hen, og når folk søger særlige nyheder på nettet, indretter aviserne sig indholdsmæssigt.

Vi er STADIG en læsende kultur, også af bøger med en vis dybde. Men med internettets tilvækst trykker aviserne kun nyt for segmentet. Hvilket betyder, at en ændring i segmentets retningsorientering afspejler sig i en tilsvarende retning i det trykte medie. Væk er således vurderingerne af det snævre, det svære, det anderledes, det smalle – alt det, som falder uden for segmentets interesse- og fokus-område – herunder anmeldelser af smal litteratur, der ikke “kan” generere overskrifter.

Forlagene går samme vej. Alt strammes ind og et svar fra Gyldendal kan lyde: “Trods det tilsendte manuskripts indlysende potentiale, må vi beklage, at vi for tiden desværre ikke kan tage nye og/eller uprøvede forfatterskaber ind. Vh Gyldendal”.

Der er selvfølgelig mange andre forlag end Gyldendal, og gudskelov for variationen. Men jo nyere forlag, desto oftere er udgivelsesarbejdet et spørgsmål om personlig kemi og entusiasme – 1 udgiver vs. 1 forfatter + 1 bog.

Bogen ER det reelle salgsarbejde i de fleste bogudgivelser. Hvis ikke bogen er interessant eller spændende, eller bare vedkommende, så kan forfatteren være nok så… [indsæt idiosynkratisk adfærd fra yndlingsforfatter eller skrivende yndlingsaversion] og det vil ikke hjælpe noget på interessen hos nogen.

Men, hvis bogen ér interessant, så er næste problem forfatteren.

Forfatteren skal kunne samarbejde. Med forlæggeren. Med læserne. Med kritikere og anmeldere, hvis de melder sig. Forfatteren skal være en personlighed med social tæft. Han/hun kan ikke på det lille forlag gemme sig ret meget – bogens succes er betinget af forfatterens evne til at begå sig i det miljø, som bogens præsentation behøver. Samtidig med, at han/hun jonglerer arbejdstid og familie.

Endnu mere udfordrende bliver det, hvis forfatteren står alene med sin bog. Og selv skal sælge den. Hér skal der balanceres på de sociale nagler. Der skal skabes kontakter til læserne, til anmeldere og kritikere, til biblioteker, til læsecirkler, til boghandlere, til distributører, og alt skal ske i den samme hverdag, som også skal give skrivero og tid og plads til kontemplation! Og med tiden kan forfatteren komme til at indrette såvel sin sociale som sin kunstneriske person på tidligere respons fra læserne. Hvilket muligvis skaber salg og god underholdning, men samtidig ikke flytter en tøddel ved hverken læsers eller forfatters bevidsthed om selv og samfund.

DER ER FORDELE VED AT UDKOMME PÅ EN ANDENS FORLAG.

Det er dét, man som forfatter betaler for. Og når man taler om prisen – om royalty – så er det DET, man taler om: Friheden til ikke at skulle tænke på ret meget andet end at arbejde med det, man er der for: bøgernes indhold.

Author: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.

4 thoughts on “Stort, lille, eget forlag = Stor, ringe, ingen beskyttelse.”

  1. Nu står jeg jo med et ben i begge lejre. Men uanset hvad, så har man som forfatter brug for en konsulent eller rådgiver som læser manuskriptet igennem og tør sætte røde streger.
    Men som lille forfatterbetalt forlag behøver man kun se på kvalitet og ikke på salgbarhed.
    Jeg tror, at vi er mange som har fået afslag, fordi vores digte eller historier ikke er skønnet til at blive økonomisk rentabelt.
    Jeg tror heller ikke, at ret mange af os tænker på salgbarhed, når vi er i den skabende proces.
    Og Kenneth, som forfatter kan det føles som ‘spild af tid’ at skulle beskæftige sig med selve produktionen af bogen.

    1. @Bjarne Kim Pedersen: Jeg oplever det ikke som spild at af tid at skulle beskæftige mig med produktionen af bogen, men det er så endnu mere tid – i den ende af litteraturen målt i bredde, der bedst måler nisser og andre fyre – brugt på ikke at lave en indkomst og ikke på at skrive. Det ene utilgiveligt uden det andet, in the long run.

      Jeg tror på høj kvalitet. Høj kvalitet er fjederen i livets ur. Hvis man ikke appellerer til det brede flertal, skal man åbenbart bedrive høj produktion. Men det oplever jeg ikke foreneligt med høj kvalitet. Hvordan jeg end vender og drejer det, kommer det hele tiden tilbage til: Jeg kan ikke se, hvad jeg skal skrive, som både stiller det indre kvalitetsbehov og det monetære behov tilfreds.

      Konklusionen må nok være, at jeg er for tænkende, for indadvendt, til at have blik for øjeblikkets kultur – og mere optaget af Altiden og menneskenes kultur. Det er i hvert fald dét, der hidtil har skrevet, hvad jeg har ført til protolols. Måske bliver dét mode igen, en dag. Vi får se.

  2. @Per-Olof Johansson: Der ER fordele ved selv at være forlægger. Men samtidig også en række veldefinerede delopgaver og talenter, man skal besidde eller formå at uddelegere til professionelle på de respektive områder, hvis man vælger at udgive selv.

    Det her med at blive ved og blive ved: Det er alt, der er at gøre. Til man bliver båret ud. Men hvis du vitterlig ER blevet ignoreret i 45 år, er din vedholdenhed så blind stædighed, eller at du som flertallet af forfattere i verden ikke kan leve uden at skrive og gøre opmærksom på din eksistens gennem din skrift?

    ER der ikke en bog i dét? “Hvordan man lever med at blive ignoreret?” Helt seriøst.

  3. – meget rigtige overvejelser – fordelene ved selv at udgive er der også – der kommer ikke en forlægger og fortæller dig, at alle dé ord du mener skal skrives på svensk, skal skrives på dansk, at din litteraturliste er for lang, at du ikke skal medtage et engelsk resume, at du ikke skal have dine bilag med, at at bilagene ikke skal findes både i originalversion og oversat og helst slet ikke – så på den vis har jeg været glad for selv at stå for hlele molevitten i min udgivelse ‘En tid med spånkurve’ http://per-olof.dk/spaanbog.htm .
    Hvis man gennem 45 år ikke får positiv respons fra noget forlag kunne det få nogen til at opgive – men ikke alle. Så mig hjælper det ikke meget at se på alle fordelene ved at udkomme på det store forlag – det må andre tage sig af! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.