Litteratur-tidsskrifter A-A

55 danske, 56 svenske, 32 norske, 1 finsk, 4 finlandssvenske og 2 amerikanske tidsskrifter, som trykker og skriver om poesi (feb 2017)

55 danske, 56 svenske, 32 norske, 1 finsk, 4 finlandssvenske og 2 amerikanske tidsskrifter på listen, som aktivt trykker og skriver om poesi. Dertil arkiver og aflidte i de skandinaviske lande – som de vurderes relevante for eftertiden eller melankolien.

Jeg aner, at der er flere… Kender du flere?  Læs videre “Litteratur-tidsskrifter A-A”

Mediepoesi’: jeg og vi

Robotudklippede overskrifter fra netmedier, der rummer udsagn med jeg og vi

“På nedenstående side finder du to digte under udarbejdelse.

Digtene bliver skrevet fortløbende af et kollektiv bestående af netjournalister hos dr.dk, tv2.dk, eb.dk, b.dk, bt.dk, jp.dk, information.dk og pol.dk. Digtene bliver redigeret af en robot. Robotten opsamler alle sidernes overskrifter, der starter med “Vi” og “Jeg”. Læs videre “Mediepoesi’: jeg og vi”

Poesipiloten cirkler over din boghandler.

Er du også pilot?

Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening er For Fastholdere:

Et nyt nationalt initiativ kortlægger danske boghandleres intentioner ift. digtning, poesi, lyrik*. Formålet er at få synliggjort digterne, hvor bogkøbere kommer.
Læs videre “Poesipiloten cirkler over din boghandler.”

Magi på menuen

Lidt sukker med kraft til forvandling!

 

Livet består ikke blot af sukker til at nære og aktivere cellerne, men også af formål for cellernes retning. For menneskene: Kroppens og bevidsthedens modstridende udviklingsforløb gennem livet.

Mens kroppen afvikles, udvikles bevidstheden, og heri opstår Lidelsens og Lykkens Sprog – som beskrivelse af kontrasterne ved at miste og komme til forståelse:

Adgangen til oplevelser, og oplevelserne selv – der har gentaget sig og bundfældet sig og bevist deres værdi i en kultur – antager genkendelige former, som overleveres fra generation til generation og udgør selve fundamentet for de nye menneskers adgang til livet. En sådan form er bl.a. hvert enkelt ord i et sprog – et koncentrat af tusinder, måske hundredetusinder af år med fokus på oplevelser i livet og adgangen hertil. Med tiden har visse oplevelser vist sig at opsummere hele livsforløb og definere formålet med at leve trods modstand og lidelse, og disse oplevelser har fået deres egne ord.

TILLID er et sådant ord.

 

Et voksent menneske, der behøver tillid i sit liv, må fokusere på at være tillid ved at praktisere tillid. Det voksne menneske må kunne klare sig selv, og tilliden skal derfor udstrækkes til sig selv, og ikke til en anden eller andre, som da man var barn. Ikke vise sin kæreste eller chef, eller bjerget eller rebene, eller musikken eller trinnene tillid, men derimod sig selv. Så bliver relationen så meget et samarbejde, som det er muligt.

Jeg tror på sympatisk magi: Ved at omgås dét, som en genstand eller et ord refererer til, tiltrækkes mere af det samme.

Og jo, det virker! Jeg konkluderer at behøve større tiltro til min egen formåen, altså tillid til mig selv, og ind fra venstre kommer straks MORs MENAGERI, poetisk bolsjekogeri mm. – som en ny kontakt over LinkedIn. Jeg bestilte straks 300g TILLID indlejret i sukker.

Altså, idéen alene!


3 dage senere ankom min friske TILLID til mig i en skotøjsæske, indpakket i cellofan. Poesi støbt i sukker, hver eneste farve og streg en selvstændig pølse af varm, rullet og trukket sukkermasse.

Der er lagt ufattelig megen tid i det. Det er med al tydelighed et kærlighedsprojekt.

Jo, jeg forstår, hvordan man laver mønstre i bolsjer. Ikke desto mindre har jeg svært ved at få hjernen til at se sortfarvede og kantede former blive placeret i midten af varme sukker-pølser og tilsammen trukket ud som fingerled-store bolsjer med præcise, læsbare ord i…

MORs MENAGERI: Ordet skaber, hvad det nævner.

 

Men det er åbenbart blot et spørgsmål om at ville det nok!

Sut lidt på dét!

MORs MENAGERI er et klogt sted. Et ydmygt sted. Et stædigt sted – af den slags, jeg bliver glad helt ind i hjertet af at have besøgt. Når nogen fremviser en flig af deres liv et sted på nettet, og dét så er en boblen over med respekt for og kærlighed til det at leve, bliver jeg atter fuld af forundring over alt det på indersiden af et menneske, som formår at skabe og sætte ting i verden.

I min forståelse af tingene kaldes det NÆRVÆR – som egentlig ikke er så kompliceret. Hvis man har lyst til at være her. I livet.

Astrid Søe hedder denne bolsjepoet og ordmagiker. På overfladen blot et sansende menneske, der som mange andre er til stede i verden med sin skaberkraft – holder foredrag, tager ud at synge, laver bolsjer, lever og engagerer sig i sit eget og andres liv. Men når man taler om at få poesien med i hverdagen, er det ikke altid lige til at definere, hvad dét er og hvordan det gøres.

For mig udtrykkes poesien ikke pr. definition i lyrikken eller digtningen, men i en holdning betinget af nærvær – som dén jeg f.eks. finder hér på Menageriets side for Poesibolsjer:

Ordet skaber hvad det nævner.

… Jeg vil starte en bolchebutik.

Bolcherne skal ikke hedde hundeprutter, mågeklatter, store babser, eller lossepladsen.
Der skal være handling bag ordene ”du blir’ hvad du spiser”.
Bolcher med navne som: glæde, kærlighed, frihed, lykke, vilje, håb, tro, nærvær, tillid, mod, skønhed og nærvær.
Jeg vil gerne bede om en pose blandet.

For to kroner skønhed, tre kroner kærlighed, en krones nærvær. Tyg lidt på den.

Sukker driver vore celler, men er et toxin i for store mængder.

Hvis vi alligevel skal stille vore sukkerbehov, hvorfor ikke samtidig bedrive lidt sympatisk magi? Skabe et fokus på dét, vi ønsker, eller give et fokus i gave til én, som behøver det? Og hjælpe med at tiltrække essensen, der driver os og giver mening for os og skaber måleforhold ud af alle levede dage?

Ordbolcher på lager lige nu: MOD, HÅB, TRO, KÆRLIGHED, TILLID, LYKKE, TANKE, NÆRVÆR, FRIHED, LIV, FRED, GLÆDE.
Magi er enkelt.

xkcd: Depth Perception

Poetry. Visionary.

Depth Perception

Depth Perception

Permanent link to this comic: http://xkcd.com/941/

Image URL (for hotlinking/embedding):
http://imgs.xkcd.com/comics/depth_perception.png

This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial 2.5 License.
This means you’re free to copy and share these comics (but not to sell them). More details.

 

 

Poetic Justice. Really.

What happened to 22 young people, who trashed the home of Robert Frost, the poet.

Reading it I cried. Really.

A Case of Poetic Justice. Literally. [link]

Jay Parin, is the author of this real life story about poetic justice for 22 young people, who trashed the summer home of the famous poet Robert Frost. JP is also the author of (among many) a book about why poetry matters (in the general sense) – taking his cue from Robert Frost:

Meaning is the essence of life for humans. Well, probably for any lifeform capable of pondering its own existance… The connection between the mind’s enquiring eye and the depths of the emotional heart.

Without poetry, ie. the metaphors, which poetry is often full of, life becomes dull. Metaphors put the meaning into life through mental and emotional comparisons to other things we find meaningful. Poetry makes us stop and wonder, thereby infusing new and old with meaning – things, lifeform, emotions, observations, opinions, and all that takes place in green nature. The meaning is not necessarily embedded in poetry or in metaphors. Poetry and metaphor is just an aid to make us think. Poetry is a way. And not necessarily the road less travelled.

Mark Twains smukke brev til Walt Whitman

På opfordring fra kolleger, da Whitman blev 70.

Hartford, May 24/89

To Walt Whitman:

You have lived just the seventy years which are greatest in the world’s history & richest in benefit & advancement to its peoples. These seventy years have done much more to widen the interval between man & the other animals than was accomplished by any five centuries which preceded them.

What great births you have witnessed! The steam press, the steamship, the steel ship, the railroad, the perfected cotton-gin, the telegraph, the phonograph, the photograph, photo-gravure, the electrotype, the gaslight, the electric light, the sewing machine, & the amazing, infinitely varied & innumerable products of coal tar, those latest & strangest marvels of a marvelous age. And you have seen even greater births than these; for you have seen the application of anesthesia to surgery-practice, whereby the ancient dominion of pain, which began with the first created life, came to an end in this earth forever; you have seen the slave set free, you have seen the monarchy banished from France, & reduced in England to a machine which makes an imposing show of diligence & attention to business, but isn’t connected with the works. Yes, you have indeed seen much — but tarry yet a while, for the greatest is yet to come. Wait thirty years, & then look out over the earth! You shall see marvels upon marvels added to these whose nativity you have witnessed; & conspicuous above them you shall see their formidable Result — Man at almost his full stature at last! — & still growing, visibly growing while you look. In that day, who that hath a throne, or a gilded privilege not attainable by his neighbor, let him procure his slippers & get ready to dance, for there is going to be music. Abide, & see these things! Thirty of us who honor & love you, offer the opportunity. We have among us 600 years, good & sound, left in the bank of life. Take 30 of them — the richest birth-day gift ever offered to poet in this world — & sit down & wait. Wait till you see that great figure appear, & catch the far glint of the sun upon his banner; then you may depart satisfied, as knowing you have seen him for whom the earth was made, & that he will proclaim that human wheat is more than human tares, & proceed to organize human values on that basis.

Mark Twain

En podcast-oplæsning af brevet.

Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt

Åbning 29. august 2010, Gothersgade 89, København K, http://poesienshus.dk

50 digtere med 2 eller flere minutter pr. næse, trængsel ved baren, billig sprut, fede lokaler, masser af muligheder for workshops, slappen af, læsning, væren blandt digte, spise lidt let, drikke lidt mere, arbejde i fred, trække ind fra regnen, fra sneen, på vej hjem fra Kongens Have, på vej til arbejde, til sent, til glæde og gavn og skarpe digterpiger og tapre digterfyre, det hele taget én gang til – for selvindsigt og for sjov, ikke komme for sent til noget i disse lokaler, ikke komme for tidligt, bare komme, og være, og være.

Læs videre “Tage Poesiens Hus til brystet. Og tæve det hjerteligt”

wet for all eternity

Kenneth: Sometimes I feel as if I am just the vessel, and you are the cargo.

Krabat: Even if that were true, which it is not, no cargo is delivered without a vehicle of transportation.

Kenneth: Uhm, what a nice day it is.

Krabat: What do you mean “nice”?! It’s a freaking AWESOME day! 23˚C and no rain! That’s GOOD!

Kenneth: Yeah, but you are not going out into the weather, are you? You are just going to sit in here and fiddle with the computer…

Krabat: Sure. Now that the whole morning and the past 3 weeks…

Kenneth: Only a little over 2 – 1 week I was in Germany…

Krabat: … 3 months has been spent having sex…

Kenneth: … okay, 3 weeks…

Krabat: … 3 years having sex… and I am not working, and I HAVE to work, I HAVE to write, I HAVE to be productive…

Kenneth: … But you also want the heart, that comes with having sex, don’t you?!

Læs videre “wet for all eternity”

Til lykke (gave til bryllupsparret)

til minde – de dage, hvor erindringen skal tjene på alle fronter
til beskyttelse – dagene, der MÅ holdes i ave, og agt
til moro – når alle aktiviteter ses gennem samme opfindsomme filter
men frem for alt
til overflod – at aldrig løbe tør for måder at dele af sit overskud på

til lykke

(skilt til væggen til bryllupsparret)

DIGT: rejseblog, Roskilde, Danmark

At bevæge sig uden at flytte sig. Digt.

Jeg vidste det ikke.
At jeg ikke kunne forlade Danmark.

Først da billetten var brugt, og rejseudmattelsen havde lagt sig
og de første maveonder overstået forstod jeg,
at jeg havde glemt at bede om lov til at være et andet sted.
Et fremmed sted.
Et sted uden for lands lov og ret.
Et sted med et andet sprog, jo,
et fremmed sted. Man havde ikke fortalt mig det.
Hvorfor havde man ikke fortalt mig det?
Ingen passede jo min have,
boede i mit hus,
gik i mit tøj,
fyrede med mit brænde,
end ikke de hjemløse på gaderne i Roskilde og København,
alting ventede på mig…
ahhhh, alting ventede på mig.

Det var hér, jeg boede.
Her jeg virkelig boede.
Hér jeg havde hjemme.
Hér jeg skulle tilbage til som indikeret på billetten,
en bestemt dag, afgjort på forhånd inden rejsen ud.
Vi vil have dig tilbage!
Så vi gør ikke noget, der kan forhindre dig i at vende hjem!

Hjem!
Det var dét der… hjem!
Hvorfor skulle jeg have dét med,
når nu netop jeg rejste ud for at finde en åben dør,
finde et sted
hvor hver dag blev til med smil af opdagelse på mine læber?
Og så sådan en lænke om mit ben,
ude af stand til som ræven at bide benet over,
stikke af,
vi vil have dig hjem,
vi venter på dig.
Der sker intet af betydning, mens du er væk,
det sørger vi for.
Vi holder Danmark,
og Roskilde,
tilbage.

kæreste komma (2005)

kæreste,

i en film om kærlighed – ja, egentlig handler de fleste film om kærlighed – men i en film, hvor selve det at finde og miste kærlighed er det centrale tema, er følelserne altid ligetil. De fremstilles ikke som nemme eller ukomplicerede; tværtimod flyver de i alle retninger, og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, død, underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, skønhed, udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden går. Tiden går, og vi der ser på, følger med. Og føler med. Og bliver bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores ønsker om at blive bedre mennesker og stærkere i vores tro – på kærligheden. Og når filmen er slut, er resultatet nået. Ikke på lærredet eller på skærmen, men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule forandrede. Læs videre “kæreste komma (2005)”

POEM: OUR WORLD

Henning sagde: God made the world beautiful.. seen from above.. so far from the processess of growth, decay and death among the sinners below?

a pilot MUST think the world beautiful, so un-interactive he is with the happenings and the doings of the people and the peoples and the processess of growth, decay and death below. The pilot is coveted for this ability to see that which none on the ground can see for himself without the plane and the ability to fly.

This vision is shared by the artist, the philosopher, the ecologer, the cosmologer, and the theologist, each in their field, and with their special brand of vision. Only it is an inner view, and contrary to the pilot’s visions this world of beauty is not the physical world, but the world above the world.

Such are the worlds of man: The physical world, and the world of human history and translation of all previous beauty. Soaring. And down below.

Sometimes both, simultaneously.