PÅ EN SKALA FRA 1-10 hvordan beskriver du din #tinnitus ?

Kenneth Krabat
30. maj 2018 ·

Eksempler fra mit eget liv:

  • 1. Svensk skovsø om natten. Lyden af stilhed. Kun lidt brusen af blodet i mine ører. (dette er et minde; det sker ikke længere)
  • 3-4. Tiltagende, aftagende lyd af Vesterhavet.
  • 5. Skålformet bisværm cirklende om mit hoved. Anmasende, men ikke direkte invasiv.
  • 8. Hjelmformet invasiv, mangespektret pulserende og spidst pågående SYDEN m medfølgende partiel døvhed på den ene øre og flere metalbånd om hovedskallen og kæben, der spænder og klemmer og holder fast.

Continue reading “PÅ EN SKALA FRA 1-10 hvordan beskriver du din #tinnitus ?”

Skriftens virkelighedsfjerne rum

– tak og lov!

I en ørken i USA har en stilhedsforsker konstrueret en kasse, som på indersiden udgør det gyldne mål for stilhed – det er ganske enkelt det mest stille sted på Jorden. Ingen kan komme ind i kassen, da den er for lille til et menneske, og det ville da heller ikke give mening, idet vore kroppe larmer så meget, at selv hærdede udholdenhedsforskere max. klarer 20 min. i det næst-mest stille sted, Microsofts Audio Lab [“where sounds go to die”…] Men uden om kassen er en zone, som folk normalt opfatter som “helt tyst” og ude omkring dén endnu én, som folk kalder “stille”.

Engang på en svensk skovsø var der så stille, at mit hoved blev ved med at skrue op for forstærkningen til ørerne. Den nat blev støjen i hovedet højere og højere, mens min hjerne ledte efter noget at høre, og alt den fandt var den pulserende støj af blodet i mine årer og mine tarme, der klagede af sult – lige indtil nogen startede en bådmotor 5 km væk og alt blev normalt og “bare” stille igen. Ah, Verden! Lyden af stilhed kaldte jeg det i mange år.

Det er slut med dét. Nu genererer mit hoved mere og mere af alverdens støj, som (heldigvis) kun jeg kan høre.

I dag, efter en lang og smertefuld skrivepause, gik der hul på en idé og på 4 timer flød en fuldt færdig 15-siders dramatisk én-akter om kræft og problemet med META ned i tasterne: “Når fortællerstemmen egenkommenterer på dramaet undervejs, bliver behovet for hengivelse i modtagerne større”… Continue reading “Skriftens virkelighedsfjerne rum”