Hemingway, objectively speaking…

 

“The closest thing I’ve found to a “formula” for good prose was laid out in an article titled “How Did Hemingway Write?” by Allen Josephs.

I would recommend that you read the entire article, but here is the gist of what he laid out as Hemingway’s methodology:

1. Invent from experience. Josephs argues, based on quotes from Hemingway, that all writing has an element of invention in it. He theorizes that writing from experience is essential, but even more so, the ability to combine that experience with imagination and invention to produce a “higher reality”, is what makes good prose.

2. Omit. Josephs describes this as the “iceberg theory”, or the “theory of omission”. He argues that what is depicted in the text should only be the tip of the iceberg, and that the rest of the iceberg, beneath the water, should only be known to the author. This forces the reader to actively engage and interpret the text, and he argues that this is the key to engaging the reader’s imagination, by leaving things out. Continue reading “Hemingway, objectively speaking…”

Quora Q/A: Var det svært at gå fra papir til computer-keyboard og skærm?

paper and pen/pencil/ball pen/ink/chalk/burned matches/coffee/blood – notebooks, notepads, free postcards residing in my jacket inner pocket, post-its, newspaper margins, “ANY piece of paper, please!” or “anyone got a PEN!?”

typewriter, manual – manual press, which took some INSISTING – there was one in particular, a Groma, which only wrote “gold” (still have it, afraid of using it, for fear of jinxing it…), and manual use of correction paper or fluid “paperwhite” to “delete” errors.

Svaret på engelsk: As an author, if you started writing on paper, was the transition to computer keyboard and screen difficult? – Quora

Skriftens virkelighedsfjerne rum

– tak og lov!

I en ørken i USA har en stilhedsforsker konstrueret en kasse, som på indersiden udgør det gyldne mål for stilhed – det er ganske enkelt det mest stille sted på Jorden. Ingen kan komme ind i kassen, da den er for lille til et menneske, og det ville da heller ikke give mening, idet vore kroppe larmer så meget, at selv hærdede udholdenhedsforskere max. klarer 20 min. i det næst-mest stille sted, Microsofts Audio Lab [“where sounds go to die”…] Men uden om kassen er en zone, som folk normalt opfatter som “helt tyst” og ude omkring dén endnu én, som folk kalder “stille”.

Engang på en svensk skovsø var der så stille, at mit hoved blev ved med at skrue op for forstærkningen til ørerne. Den nat blev støjen i hovedet højere og højere, mens min hjerne ledte efter noget at høre, og alt den fandt var den pulserende støj af blodet i mine årer og mine tarme, der klagede af sult – lige indtil nogen startede en bådmotor 5 km væk og alt blev normalt og “bare” stille igen. Ah, Verden! Lyden af stilhed kaldte jeg det i mange år.

Det er slut med dét. Nu genererer mit hoved mere og mere af alverdens støj, som (heldigvis) kun jeg kan høre.

I dag, efter en lang og smertefuld skrivepause, gik der hul på en idé og på 4 timer flød en fuldt færdig 15-siders dramatisk én-akter om kræft og problemet med META ned i tasterne: “Når fortællerstemmen egenkommenterer på dramaet undervejs, bliver behovet for hengivelse i modtagerne større”… Continue reading “Skriftens virkelighedsfjerne rum”