Købe iPad? For, Imod og Tøvende

Alle forbrugsinvesteringer BURDE hvile på nøje afdækning af behov.
Hér er tre, hvor i hvert fald én forsøger…

 

PÅ KLEM
Mette Ø Henriksen

ÅBEN
Vibeke Hastrup

LUKKET
Ole Nørskov

—
Jeg er selv forsigtigt konservativ. Jeg elsker nyt legetøj, men indrømmer ikke helt, at det er fedt – fordi den ukritiske omfavnelse af noget som helst kan være en forførelse, jeg kommer til at fortryde… Jeg Går Ikke Blindt Ind I Noget. (Andet end hvis det er bælgmørkt eller jeg bliver forelsket – og that’ll be the day, when they embed pheromones into consumer electronics… And don’t think it’s a good idea, Guys!!)

Jeg elsker ikke min iPad. (Men har den alligevel med overalt). Jeg kan bare godt lide dens muligheder. (Og har købt en batteridreven router for at kunne gå på overalt med dyret.) Og gider ikke skrive lange indlæg på den, fordi det er anstrengende med det virtuelle tastatur, og de mange forskellige ting, man ikke kan i WordPress med den. (Men så er der alt det andet, den kan – mail, facebook, musik, nyheder, eBØGER og opslagsværker, som var dér, det hele begyndte, var det ikke, og derfor jeg købte den…!?

Den er sgu meget fed. Og okay at læse eRomaner på. Men den kan både for meget og for lidt. Det er et irritationsmoment: Noget er app-programmering, der intet har at gøre med Apple, men andet er hardware; den er blevet mærkbart langsommere efter iOS 4.2.2. Givet for meget multitasking med programmer i venteposition, som skal qvittes, før maskinen kommer lidt mere op i hastighed. Håber, det løser sig med 4.3.

Og så er der misundelsesfaktoren – den hader jeg. Ikke på andre eller andres maskiner, men den nye model, som bliver meget hurtigere og vil have to kameraer i. Men jeg køber altså ikke mere hardware foreløbig. Er dén feset ind?! Heller ikke om 3 måneder. Eller 6. Jeg er ikke en moderne brug og smid væk-forbruger – jeg er et idiotsikkert menneske, med små behov, der ikke lader sig narre af hypen!

Hmprf!

—

Kenneth Krabat, 1.2. 2011

Fantastiske Fiktionsmedier

Merete Pryds Helle forstår ikke, at andre forfattere ikke står i kø for at eksperimentere med de nye medier.

Merete Pryds Helle afprøver sin skrift på de nye medier – romaner til sms, romaner i EPUB-format (til iPad) o.lign. – og er meget begejstret for mulighederne.

via Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion – Politiken.dk.

Hver gang, folk begejstres over ebogen til prosa, slår mit hjerte dobbeltslag og jeg tænker på digterne, som ingen digitalt betænker, sikkert fordi digterne i forvejen oftest blot anses for sære skikkelser i litteraturens yderkreds, som alligevel aldrig er til at regne med eller forstå… Og selvom sms- eller haiku-romaner da er sjove bespænd, så opfatter jeg det heller ikke mere end som så. Okay, visse meget dygtige forfattere laver vedkommende litteratur, uanset arten af benspænd, men form for formens skyld har ingen interesse for mig.

Kenneth Krabat, 31.1. 2011

Bogsalget falder, fortællingen længe leve

I fortællingerne er Verden. Uden for ér kun én selv.

Læsning er en soloaktivitet. Det er rekreativt at læse, en flugt fra hverdagens frygt og pres, en afslapning og frisættelse fra det forudsigelige hverdagsliv; det er gode historier, det er oplysning, information, adrenalin, skønhed. Bøger kan læses på mange bevidsthedsplaner, man kan vokse med bøger, blive ældre med bøger, elske visse bøger og visse fortællinger og visse forfattere over alle de andre. Man kan omgive sig med bøger, eller man kan samle alle sine bøger på en ebogslæser. Man kan læse, eller man kan få læst op. Eller man kan læse op for andre, eller måske selv skrive, selv fortælle i skrift, og opleve at blive klogere af det, man ikke vidste, at man allerede forstod.

Man kan også søge og finde sine behov stillet sammen med andre mennesker, og tro på, at man hér får alt, der er at få. Fortælle alt lige ud af posen og føle, man bliver forstået og hørt, eller ikke. Være fælles om alle oplevelser, på fællesskabets præmisser. Det er også i orden.

Det er fortællingerne, vi ikke kan leve uden.

via Bogsalg er faldet i hele Europa – Politiken.dk.

—

Kenneth Krabat, 28.1. 2011

Nyt ebogsforlag – Forlaget Helle

Forlaget tror på, at hvert solgt eksemplar af en ebog vil støtte pbogens overlevelse.

“Tænker du i værker og projekter når du skriver? Har du med andre ord en idé som du arbejder på? Et mål som en læser vil fængsles af?

Har du skrevet mere end en bog eller har du gjort dig tanker om at skrive mere end én bog?

Har du fået udgivet bøger før og har dit nuværende forlag ikke plads til dig mere? Eller tiltrækkes du af at få mere medindflydelse på din næste bog?

Har du den rigtige idé til en digtsamling, novellesamling eller roman? Er du på vej i skriveprocessen eller er du gået i stå?

Vi modtager gerne forespørgsler fra kommende og etablerede forfattere omkring mulighed for at udgive på vores forlag. Vi kan hjælpe med at få dine værker ud.”
Forlaget Helle

What for a fish?! eBook SD cards?!

Teknologibeskrivelser bliver tit så teknologiske, at arbejdsløshed blandt kommunikationsfolk er svært at forestille sig. Vi lader den stå lidt.

“Our new eBook application brings the digital book niche to the global masses. It opens broad consumer access to eBook content and turns billions of existing SD mobile phones and devices into eReaders,” Frentz said. “SD continues to evolve its capabilities to support voracious consumer demand for portable movies, television broadcasts, high-definition home videos and now full-color books.”

via SD Association triples SDHC and SDXC speeds with UHS-II standard, adds secure eBook specification — Engadget.

At ødelægge digte

De vidste det fra først dag, fordi jeg fortalte dem det.

Kære Susanne Bechmann Cramer,
Publizon,

Jeg skriver for at henlede opmærksomheden på det hensigtsmæssige i at lade forlag vide, at digtudgivelser – såfremt en given digtsamlings linier er “for” lange – vil lide under knækkede linier både ved brug af pdf og ePub, pdf fordi Adobe har introduceret et mobilformat, der laver auto-reflowing, ePub fordi brugeren kan ombryde teksten efter behov for større skrift. Digte hører til under absolut positioneret tekst, og så længe ebogslæserfabrikanter i deeres ebogslæsersoftware ikke tillader SVG embedded i EPUB, er et billedformat faktisk eneste mulighed for som digter ikke at få ødelagt sit arbejde.

Jeg henviser til en række indlæg, jeg har skrevet om emnet på min blog, 1000 stemmer, og specifikt “Hvordan udgiver man e-digtsamlinger”

Med venlig hilsen,
Kenneth Krabat
Digter, forfatter, oversætter

 

ebogudlånsaftaler: indavl, idiokrati og diversitetsfjendskhed

Forlæggerforeningen vil hellere ødelægge dansk Litteratur end være årsag til ringere indtjening for forlagene.

Forlagsbranchen er godt 500 år gammel.

Holdningsmæssigt er den indavlet lavadel, der stadig betragter sig selv som bærere af de højeste dyder. Konfronteret med internettets gratiskultur har de kutteklædte bogdisciple ingen større visioner for almenvældet end at skære lunser af deres egne gudssønner – ved at få forfattere til at afgive deres digitale rettigheder, ved at forhindre forfattere i at få del i udlån af ebøger via danske biblioteker OG ved – via Forlæggerforeningen – inddirekte at true hele Danmark med afskaffelsen af biblioteksstøtten til forfatterne ved direkte at true Dansk Forfatterforening med, at EU kunne få den tanke at omstøde dommen fra et par år siden, der anerkendte Bibliotekspengene som kulturstøtte snarere end vederlag til forfatterne… såfremt i fald Dansk Forfatterforening fastholder, at ebøger skal inddrages i den undtagelse i Ophavsretsloven, som tillader bibliotekerne udlån af fysiske bøger.

Lang sætning, hold en pause hér

Det sidste, én gang til: Danske forlæggere truer Hele Danmarks Befolkning med at få EU til at genoverveje sin dom om, at vores biblioteksmidler til forfatterne ikke er konkurrenceforvridende – hvis ikke bibliotekerne (=forfatterne) holder fingrene fra ebøgerne!

Ikke blot er sådan akulturel selvfokuseren forkastelig i en grad, der får mig til at rødme af harme; jeg mener, vi taler en ødelæggelse af leve- og arbejdsgrundlaget for 90% af danske forfattere, økonomisk umynddiggørelse af alt andet end bestsellerisme, elitisering af forfattere efter salgstal snarere end indhold, kompentence, visioner, og tyveri fra hele befolkningen af tankebredde, diversitet, pionerarbejde.

Nej, sådan sladren til læreren, så INGEN kommer på lejrskole, når ikke alle må, er ikke blot forkastelig. Det er også dybt ubegavet.

Pfff! jeg spytter for jeres fødder. I købmænd af ringe visioner. (Men sådan er det nok med de fleste købmænd?)

via Forlæggerforeningens nyhedsside [pdf]
eller hérfra

Samtidig ved jeg ikke helt, om jeg skal lade Dansk Forfatterforening slippe. Men det er jo faktisk sådan, at hvert eneste år ønsker kulturministeren at skære i støtten til forfatterne. Og hvert eneste år er de to forfatterforeninger tvungne til at tigge kulturministeren om ikke at skære i støtten til forfatterne. Uden at have noget at bytte med. (Forfattere kan ikke strejke, og er mere lig selvstændige hvad angår solidaritet og fælles fodslag). Der er kun appellen om ikke at udhule dansk kulturliv ved at fjerne mulighederne for et diverst litteraturliv.

Dansk Forfatterforening er ikke præget af tyngende visioner for fremtiden. De Skønlitterære Forfattere heller ikke. Faktisk er det utroligt, at så mange begavede og erfarne tænkere og skrivere ikke er i stand til at fremarbejde en vision for bøgernes distribution og forfatternes levebrød. (For det er ikke bare et spørgsmål om selvpublicering – det kan kun de største bestsellerforfattere slippe af sted med.) Hvor er tankerne for fremtiden?

Det er meget enkelt, og det er dét, der er så forstemmende: Dansk Forfatterforening v/ deres talsmand og -kvinde er ikke interesserede i at give fjenden våben i hånd. (Fjenden er kulturministeriets embedsmænd og de litterærkulturfjendlige partiers kulturordførere): DFF ønsker ikke at åbenbare visioner for en fremtid, hv0r det kunne tænkes at forfatterne IKKE er statsunderstøttede. Derfor går alt slag i slag fra folketingsbudgetforhandling til budgetforhandling, fra år til efterfølgende år. Og først i dét øjeblik, tænker jeg, at idiokratiet for alvor slår igennem i administrationen og der bliver lukket for litteraturstøtten, vil DFF og DsF begynde at tænke uden for kassen.

Men så er det sgu for sent, drenge og piger! (Hvad får man egentlig for medlemskontingentet ud over fede kurser og retshjælp?)

SÅ. Hér står vi så i et land og en kultur, der har overskud nok til at rette et langt åløb ud, for efterfølgende at krummelure det igen…

På den ene side forsøger forlagene at tvinge forfatterne til at slippe udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Overlade den bredkulturelle dannelse til folk med penge)

På den anden side forsøger forfatterne lavmægtige at fastholde udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Muliggøre en bredlitterær skabelse for alle)

To fagområder, samme branche. Én national litterær kultur, der helst ikke må mærke uenigheden – men dét sker allerede. Hvem har ret? Er skabelsen af kulturforståelse alles ansvar eller den enkeltes ansvar?

Jeg ved godt, hvor jeg står, men det gør det jo ikke sandt. Forlagsbranchen – som købmandsloge betragtet – har fundet sig i at miste indtjening til bibliotekerne. Forfatterne har fundet sig i at sprede indtjeningen over et større antal forfattere.

Var man i tvivl om, hvad danskhed er, skulle man bare fint kunne leve med disse to virkeligheder i sin bevidsthed samtidig uden dén stillingtagen til deres modsætning, som kan løfte kompleksiteten op på et højere og alménmenneskeligt niveau. (“Denmark is a little land…” Citat: Eddie Skoller)

Bare ærgerligt, at begge aktører er så danske.

—
Kenneth Krabat 6.1.2011

ebogudlånsaftaler: forfattere, forlag, biblioteker, stat?

Godt skuespil, dårligt manuskript

Nedenlinkede pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra 21.12. 2010 går kort sagt ud på, at der ikke sker noget som helst i forhold til Biblioteksafgiften.

På et møde den 9. december 2010 mellem kulturministeren og kulturordførerne fra Folketingets partier er der opnået enighed om, at den eksisterende biblioteksafgiftsordning fortsætter i hovedsagen uændret.

Desuden er der opnået enighed om, at Kulturministeriet følger udviklingen af digitale værker på bibliotekerne, navnlig e-bøger og musik.

Det betyder, at der stadig ikke gives bibliotekspenge til ebogsforfattere, at bibliotekerne af egne budgetter stadig betaler 1/3 af nettoprisen for hver ebogsudlån (godt 30 kr.**), at Publizon og andre ebogsleverandører til bibliotekerne stadig ikke er under lovpåkrav om levering af et funktionelt udlånssystem, at Dansk Forfatterforening fortsat vil nægte at støtte ændring i Biblioteksafgiften, herunder også digitale udlån, uden flere midler til alle forfattere, at forlæggerforeningen og Publizon ufortrødent kan fortsætte deres stupide løgne om samme udgiftsniveau for produktion af ebøger og for papirbøger… det hele, lidt endnu. Mens Kulturministeriet “følger udviklingen”… Og overlader det til forfatterne at få udhulet deres magre budgetter endnu mere, imens.

Kulturministeriet? Blahh! Nej, ministeriet for konservativ kultur!

via http://kum.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2010/December/Fornuftige-politiske-droftelser-om-biblioteksafgiften/

** En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.

—
Kenneth Krabat, 4.1. 2011

Tjek flg. link for en værdifuld gennemgang af problematikken om udlån af ebøger og hvad ebøger er. det er skrevet som et oplæg til et temamøde om ebøger i september 2010 blandt danske forlag, store danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er godt at blive klog på.

A Newbie’s Guide to Publishing: You Should Self-Publish

Ja, der er altid et marked. Men først skal bøgerne skrives. Og SÅ udgives…

A Newbie’s Guide to Publishing: You Should Self-Publish.

UPDATE: A few days ago I read of 4 Swedish bestseller authors, who have gone into self publishing. Can’t find the link to the article, but it concluded that only for the very largest names would self publishing be worth their while – considering all the processes involved. When it comes to e-publishing there are fewer processes than in the production of analog books, and Joe Konrath makes it look easy! Maybe… it’s because his road is light entertainment; hard to tell. But if you don’t mix with the rest, you are watching the herd from outside. Free to be the one to accidently stumble over new pastures, and free to chew on the herd’s discarded remains, depending on your luck. But like a friend said to me many years ago: You have to reach for luck.