Merete Pryds Helle forstår ikke, at andre forfattere ikke står i kø for at eksperimentere med de nye medier.
Merete Pryds Helle afprøver sin skrift på de nye medier – romaner til sms, romaner i EPUB-format (til iPad) o.lign. – og er meget begejstret for mulighederne.
Hver gang, folk begejstres over ebogen til prosa, slår mit hjerte dobbeltslag og jeg tænker på digterne, som ingen digitalt betænker, sikkert fordi digterne i forvejen oftest blot anses for sære skikkelser i litteraturens yderkreds, som alligevel aldrig er til at regne med eller forstå… Og selvom sms- eller haiku-romaner da er sjove bespænd, så opfatter jeg det heller ikke mere end som så. Okay, visse meget dygtige forfattere laver vedkommende litteratur, uanset arten af benspænd, men form for formens skyld har ingen interesse for mig.
I fortællingerne er Verden. Uden for ér kun én selv.
Læsning er en soloaktivitet. Det er rekreativt at læse, en flugt fra hverdagens frygt og pres, en afslapning og frisættelse fra det forudsigelige hverdagsliv; det er gode historier, det er oplysning, information, adrenalin, skønhed. Bøger kan læses på mange bevidsthedsplaner, man kan vokse med bøger, blive ældre med bøger, elske visse bøger og visse fortællinger og visse forfattere over alle de andre. Man kan omgive sig med bøger, eller man kan samle alle sine bøger på en ebogslæser. Man kan læse, eller man kan få læst op. Eller man kan læse op for andre, eller måske selv skrive, selv fortælle i skrift, og opleve at blive klogere af det, man ikke vidste, at man allerede forstod.
Man kan også søge og finde sine behov stillet sammen med andre mennesker, og tro på, at man hér får alt, der er at få. Fortælle alt lige ud af posen og føle, man bliver forstået og hørt, eller ikke. Være fælles om alle oplevelser, på fællesskabets præmisser. Det er også i orden.
Forlaget tror på, at hvert solgt eksemplar af en ebog vil støtte pbogens overlevelse.
“Tænker du i værker og projekter når du skriver? Har du med andre ord en idé som du arbejder på? Et mål som en læser vil fængsles af?
Har du skrevet mere end en bog eller har du gjort dig tanker om at skrive mere end én bog?
Har du fået udgivet bøger før og har dit nuværende forlag ikke plads til dig mere? Eller tiltrækkes du af at få mere medindflydelse på din næste bog?
Har du den rigtige idé til en digtsamling, novellesamling eller roman? Er du på vej i skriveprocessen eller er du gået i stå?
Vi modtager gerne forespørgsler fra kommende og etablerede forfattere omkring mulighed for at udgive på vores forlag. Vi kan hjælpe med at få dine værker ud.” Forlaget Helle
Teknologibeskrivelser bliver tit så teknologiske, at arbejdsløshed blandt kommunikationsfolk er svært at forestille sig. Vi lader den stå lidt.
“Our new eBook application brings the digital book niche to the global masses. It opens broad consumer access to eBook content and turns billions of existing SD mobile phones and devices into eReaders,” Frentz said. “SD continues to evolve its capabilities to support voracious consumer demand for portable movies, television broadcasts, high-definition home videos and now full-color books.”
Forlæggerforeningen vil hellere ødelægge dansk Litteratur end være årsag til ringere indtjening for forlagene.
Forlagsbranchen er godt 500 år gammel.
Holdningsmæssigt er den indavlet lavadel, der stadig betragter sig selv som bærere af de højeste dyder. Konfronteret med internettets gratiskultur har de kutteklædte bogdisciple ingen større visioner for almenvældet end at skære lunser af deres egne gudssønner – ved at få forfattere til at afgive deres digitale rettigheder, ved at forhindre forfattere i at få del i udlån af ebøger via danske biblioteker OG ved – via Forlæggerforeningen – inddirekte at true hele Danmark med afskaffelsen af biblioteksstøtten til forfatterne ved direkte at true Dansk Forfatterforening med, at EU kunne få den tanke at omstøde dommen fra et par år siden, der anerkendte Bibliotekspengene som kulturstøtte snarere end vederlag til forfatterne… såfremt i fald Dansk Forfatterforening fastholder, at ebøger skal inddrages i den undtagelse i Ophavsretsloven, som tillader bibliotekerne udlån af fysiske bøger.
Det sidste, én gang til: Danske forlæggere truer Hele Danmarks Befolkning med at få EU til at genoverveje sin dom om, at vores biblioteksmidler til forfatterne ikke er konkurrenceforvridende – hvis ikke bibliotekerne (=forfatterne) holder fingrene fra ebøgerne!
Ikke blot er sådan akulturel selvfokuseren forkastelig i en grad, der får mig til at rødme af harme; jeg mener, vi taler en ødelæggelse af leve- og arbejdsgrundlaget for 90% af danske forfattere, økonomisk umynddiggørelse af alt andet end bestsellerisme, elitisering af forfattere efter salgstal snarere end indhold, kompentence, visioner, og tyveri fra hele befolkningen af tankebredde, diversitet, pionerarbejde.
Nej, sådan sladren til læreren, så INGEN kommer på lejrskole, når ikke alle må, er ikke blot forkastelig. Det er også dybt ubegavet.
Pfff! jeg spytter for jeres fødder. I købmænd af ringe visioner. (Men sådan er det nok med de fleste købmænd?)
Samtidig ved jeg ikke helt, om jeg skal lade Dansk Forfatterforening slippe. Men det er jo faktisk sådan, at hvert eneste år ønsker kulturministeren at skære i støtten til forfatterne. Og hvert eneste år er de to forfatterforeninger tvungne til at tigge kulturministeren om ikke at skære i støtten til forfatterne. Uden at have noget at bytte med. (Forfattere kan ikke strejke, og er mere lig selvstændige hvad angår solidaritet og fælles fodslag). Der er kun appellen om ikke at udhule dansk kulturliv ved at fjerne mulighederne for et diverst litteraturliv.
Dansk Forfatterforening er ikke præget af tyngende visioner for fremtiden. De Skønlitterære Forfattere heller ikke. Faktisk er det utroligt, at så mange begavede og erfarne tænkere og skrivere ikke er i stand til at fremarbejde en vision for bøgernes distribution og forfatternes levebrød. (For det er ikke bare et spørgsmål om selvpublicering – det kan kun de største bestsellerforfattere slippe af sted med.) Hvor er tankerne for fremtiden?
Det er meget enkelt, og det er dét, der er så forstemmende: Dansk Forfatterforening v/ deres talsmand og -kvinde er ikke interesserede i at give fjenden våben i hånd. (Fjenden er kulturministeriets embedsmænd og de litterærkulturfjendlige partiers kulturordførere): DFF ønsker ikke at åbenbare visioner for en fremtid, hv0r det kunne tænkes at forfatterne IKKE er statsunderstøttede. Derfor går alt slag i slag fra folketingsbudgetforhandling til budgetforhandling, fra år til efterfølgende år. Og først i dét øjeblik, tænker jeg, at idiokratiet for alvor slår igennem i administrationen og der bliver lukket for litteraturstøtten, vil DFF og DsF begynde at tænke uden for kassen.
Men så er det sgu for sent, drenge og piger! (Hvad får man egentlig for medlemskontingentet ud over fede kurser og retshjælp?)
SÅ. Hér står vi så i et land og en kultur, der har overskud nok til at rette et langt åløb ud, for efterfølgende at krummelure det igen…
På den ene side forsøger forlagene at tvinge forfatterne til at slippe udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Overlade den bredkulturelle dannelse til folk med penge)
På den anden side forsøger forfatterne lavmægtige at fastholde udlånsstøtten – for at opretholde fagets og dermed branchens indtjening. (Muliggøre en bredlitterær skabelse for alle)
To fagområder, samme branche. Én national litterær kultur, der helst ikke må mærke uenigheden – men dét sker allerede. Hvem har ret? Er skabelsen af kulturforståelse alles ansvar eller den enkeltes ansvar?
Jeg ved godt, hvor jeg står, men det gør det jo ikke sandt. Forlagsbranchen – som købmandsloge betragtet – har fundet sig i at miste indtjening til bibliotekerne. Forfatterne har fundet sig i at sprede indtjeningen over et større antal forfattere.
Var man i tvivl om, hvad danskhed er, skulle man bare fint kunne leve med disse to virkeligheder i sin bevidsthed samtidig uden dén stillingtagen til deres modsætning, som kan løfte kompleksiteten op på et højere og alménmenneskeligt niveau. (“Denmark is a little land…” Citat: Eddie Skoller)
Nedenlinkede pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra 21.12. 2010 går kort sagt ud på, at der ikke sker noget som helst i forhold til Biblioteksafgiften.
På et møde den 9. december 2010 mellem kulturministeren og kulturordførerne fra Folketingets partier er der opnået enighed om, at den eksisterende biblioteksafgiftsordning fortsætter i hovedsagen uændret.
Desuden er der opnået enighed om, at Kulturministeriet følger udviklingen af digitale værker på bibliotekerne, navnlig e-bøger og musik.
Det betyder, at der stadig ikke gives bibliotekspenge til ebogsforfattere, at bibliotekerne af egne budgetter stadig betaler 1/3 af nettoprisen for hver ebogsudlån (godt 30 kr.**), at Publizon og andre ebogsleverandører til bibliotekerne stadig ikke er under lovpåkrav om levering af et funktionelt udlånssystem, at Dansk Forfatterforening fortsat vil nægte at støtte ændring i Biblioteksafgiften, herunder også digitale udlån, uden flere midler til alle forfattere, at forlæggerforeningen og Publizon ufortrødent kan fortsætte deres stupide løgne om samme udgiftsniveau for produktion af ebøger og for papirbøger… det hele, lidt endnu. Mens Kulturministeriet “følger udviklingen”… Og overlader det til forfatterne at få udhulet deres magre budgetter endnu mere, imens.
Kulturministeriet? Blahh! Nej, ministeriet for konservativ kultur!
** En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler
Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.
—
Kenneth Krabat, 4.1. 2011
Tjek flg. link for en værdifuld gennemgang af problematikken om udlån af ebøger og hvad ebøger er. det er skrevet som et oplæg til et temamøde om ebøgeri september 2010 blandt danske forlag, store danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er godt at blive klog på.
UPDATE: A few days ago I read of 4 Swedish bestseller authors, who have gone into self publishing. Can’t find the link to the article, but it concluded that only for the very largest names would self publishing be worth their while – considering all the processes involved. When it comes to e-publishing there are fewer processes than in the production of analog books, and Joe Konrath makes it look easy! Maybe… it’s because his road is light entertainment; hard to tell. But if you don’t mix with the rest, you are watching the herd from outside. Free to be the one to accidently stumble over new pastures, and free to chew on the herd’s discarded remains, depending on your luck. But like a friend said to me many years ago: You have to reach for luck.
December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.
Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:
Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.
Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.
Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.
I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.
Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.
I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):
iPad app "ComicZeal4" m. CBZ
SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)
Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.
Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.
SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.
Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.
VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.
STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.
AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!
Nej, ikke teknologi, vi køber. Men givet teknologi, vi bliver påtvunget.
Forud for introduktionen af iPad på det amerikanske marked forsøgte TorrentFreak sig med en sammenligning af ebogs-torrents og de 10 største roman-bestsellere. Overraskende nok var ingen af de 10 romaner at finde på torrentsites. Og lige så overraskende var 6 af 10 non-fiction-bestsellere at finde i torrentform.
Hér taler vi USA i april 2010. I dagene efter introduktionen steg antallet af downloadere på de enkelte ebogstorrent markant, nok til i hvert fald at konkludere, hvor ebogssegmentet befandt sig lige da, og muligvis også nok til at konkludere, at iPad’en var årsagen til stigningerne i antallet af downloadere.
Muligvis. For da jeg fik min iPad i september, googlede jeg “EPUB torrent” som det første – med formålet at teste nye EPUBs på min iPad, inden jeg gik ud og brugte penge. Det samme havde jeg gjort to år forinden, da jeg købte min første ebogslæser, en Hanlin v3: testet kompatabiliteten ml. BRUGERTESTEDE (tilgængelig) ebøger og min kinesiske ebogslæser. Oftest er torrents den eneste mulighed for “try-before-you-buy” ift. alt digitalt.
Ud over et bemærkelsesværdigt lille antal individuelle torrentstrenge, dvs. individuelle bøger til download, lå der én motherfuckerstor torrent med 4000+ bøger. Indholdslisten sagde (for mig) 60% ukendt (engelsksproget) skøn- og faglitteratur (non-fiction), samt de gode gamle travere, der har rumsteret på nettet i årevis: Hitchhikers guide to the galaxy, Harry Potter, Arthur C. Clarke, Asimov og andre populære science fiction-bøger, nu i EPUB frem for pdf, prc og hvad alle de “gamle” ebogsformater nu hedder. Men ingen (for mig) interessant ny litteratur eller spændende opslagsværker.
Hele denne enorme dynge af udifferentieret/usorteret litteratur smagte langt væk af “mængde”, altså “hvad-har-vi” snarere end interesse. Jojo, man kan, hvis man vil, hente en enkelt EPUB ud af dyngen uden at hente hele skidtet, men da jeg forsøgte, viste ventetiden på blot denne ene bog at løbe op i flere timer. Af hvilket man kan konkludere, at der ikke er den store interesse for at dele ebøger, som ikke er selektivt udvalgte.
Ebogsmarkedet er nyt og udefineret. Pt. handler det for forlagene om at skovle abogsindhold over i ebogsbeholdere, uden den store kærlighed eller interesse for udseendet – f.eks. har EPUBs typisk ikke har nogen forsider, fordi en forside fordrer lidt mere at producere. Selve antallet af ebøger er alfa og omega for eboghandlerne, især dem med egne ebogslæsere, fordi det er dette antal, altså udbuddet af ebøger, der angiveligt trækker forbrugerne mod en bestemt elæser-platform: iPad, NOOK, Kindle, Sony eReader osv. I ved: “nu med 300.000.000 bøger (skønt stadig kun godt 30.000 til salg – resten er rettighedsfrie og til gratis download…)
Der kommer hele tiden flere ebøger på markedet. i følge Amazons CEO, Jeff Bozos, vil salget overhale salget af paperbacks til næste år. Men de fleste ebøger er stadig med Adobes DRM, så det bliver ikke Apples iPad, som lige med det samme kan beskyldes for at forårsage øget pirateri – selvom anklagen givet er god reklame: Apples EPUBs er kun vandmærkede og ikke krypterede og det er ikke mange af dem endnu.
Men lad os antage, at man hentede alle bøgerne i den store bog-torrent. i 1000vis. Er man biblioman, kunne det tænkes, at man ville læse dem alle. Med en bog om dagen, ville det tage… ah, godt 10 år. Men de fleste læsere holder sig til forfattere, de kender. Og det er de ebøger, de søger efter som torrents. Har de fysiske udgaver af bøgerne i forvejen, er de digitale kopier at regne som back-up. Har de ikke, er de mere tilbøjelige til at udsøge denne forfatters bøger i en boghandel, end en hvilken som helst anden forfatter. Og genrebøger trækker folk til en hel genre – ikke blot en enkelt forfatter. Reklame, all around.
Alle ebogssælgere, der har droppet DRM, HAR fattet det.
Forud for introduktionen af iPad på det amerikanske marked forsøgte TorrentFreak sig med en sammenligning af ebogs-torrents og de 10 største roman-bestsellere. Overraskende nok var ingen af de 10 romaner at finde på torrentsites. Og lige så overraskende var 6 af 10 non-fiction-bestsellere at finde i torrentform.