Læsning er en soloaktivitet. Det er rekreativt at læse, en flugt fra hverdagens frygt og pres, en afslapning og frisættelse fra det forudsigelige hverdagsliv; det er gode historier, det er oplysning, information, adrenalin, skønhed. Bøger kan læses på mange bevidsthedsplaner, man kan vokse med bøger, blive ældre med bøger, elske visse bøger og visse fortællinger og visse forfattere over alle de andre. Man kan omgive sig med bøger, eller man kan samle alle sine bøger på en ebogslæser. Man kan læse, eller man kan få læst op. Eller man kan læse op for andre, eller måske selv skrive, selv fortælle i skrift, og opleve at blive klogere af det, man ikke vidste, at man allerede forstod.
Man kan også søge og finde sine behov stillet sammen med andre mennesker, og tro på, at man hér får alt, der er at få. Fortælle alt lige ud af posen og føle, man bliver forstået og hørt, eller ikke. Være fælles om alle oplevelser, på fællesskabets præmisser. Det er også i orden.
Det er fortællingerne, vi ikke kan leve uden.
via Bogsalg er faldet i hele Europa – Politiken.dk.
—
Kenneth Krabat, 28.1. 2011
Hvorfor så smertefuldt at skifte bogformat? Er det frygten for at miste fortællingerne, hvis strømmen går?