Tidens Kælven, sig tiden nærmer 3

Digteren Thurston Magnus’ forslag til forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven.

 

Hvis du kommer hertil fra den2Radio, som linker fra et interview om udgivelsen af Tidens Kælven 1 som ebog, så klik hér for at komme til salgsside på Facebook, og hér for at komme til forlagssiden.

—

Jeg så en række “falske” bogforsider af digteren og boganmelderen Thurston Magnus i et af hans gallerier på Facebook. På opfordring har han ladet sig inspirere til bud på forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven 1. Nederst har jeg så en illustration inspireret af TM.

De første 10 billeder har vi kommenteret på. De efterfølgende 6 er vi enige om bevæger sig væk fra tematikken snarere end imod. Klik på dem for at se dem i eget vindue i større størrelse.

Kenneth: 1. Når elementerne forener sig, og man ikke kan finde et fokus. Uro. Okay, hvis du vitterlig synes, indholdet er uroligt. Men jeg savner dét, som tiden GØR, når den kælver: Opdeler sig selv i beskuelige, mindre bidder. Historie, fortælling, essens, drama, følelse, “noget” i modsætning til “alt”.

Thurston: 1. Uden den vandmærkeprægede uro fremstår billedet nok en del mere trankilt. Farven er blød og ikke-aggressiv, hvilket er noget jeg læste ud af tekstens indhold – ikke så direkte voldsom, men mere dvælende.

Alt i alt måske lidt for pænt.

Kenneth: 2. Lig karusselturen i 9’eren. “Det kører rundt for krabaten”. Eller “Indholdet vil ikke stå stille, det er ikke i ro.” I bedste fald: “Dynamisk, uroligt indhold.”

Thurston: 2. Ordet “kælven” indeholder noget isnende, og derfor valgte jeg også disse glas/lys-kombinationer på billedet. Farvetonen og indramningen er valgt efter omslaget på én af mine yndlingsbøger, The Boy af Naeem Murr. Jeg var meget i tvivl om, hvordan titel og navn skulle anbringes, men kunne godt lide den hypnotiserende effekt i måden det landede på.

Vi er ovre i afdelingen for det forvirrende, ja.

Kenneth: 3. Kurveflet. Okay association. Men kunstnerisk ikke så overbevisende. Den svage buebevægelse i billedet kaster intet af sig. Som indføring: “Tidens kælven kaster en sammenfletning af sig; uanset hvad, er alting forbundet, hænger alting sammen.” Måske rigtigt, men peger ikke ind i bogen. Kun på titlen.

Thurston: 3. Fletværket er mest et forsøg på at lave en ordentlig baggrund. Et eksperiment. Derfor er resultatet heller ikke nødvendigvis så vellykket mht. indholdet af bogen. Jeg har den forside liggende i fem forskellige farver og fonte, men den hér harmonerede bedst for mig.

Kenneth: 4. Spil på BRÆ og KÆLVEN. Den omvendte tekst er en meget fin detalje: “Indholdet er både en beskrivelse af det der bliver ramt og det der rammer; det, der skilles ud fra og det, der bliver skilt ud.” Men der mangler en balance i billedet, som bobler eller font ikke kan rette op på. Og tematikken er for neutral.

Thurston: 4. Vi taler naturstads hér. Noget der nok harmonerer lidt for meget med titlen. Når jeg hører ordet “kælven”, tænker jeg som oftest på Vatnajökull og de enorme vandmasser det medfører når hun kælver. Billedet er for naturpræget, men måske kunne man bruge opsætningen mht. font i et andet billede.

Kenneth: 5. Her er NOGEN sat i højsædet, NOGEN gør, NOGEN efterlader spor, NOGEN har bygget, NOGEN har en retning, Verden er over det hele, ALT er således efterladenskaber af NOGENS gøre og leven. NOGEN er tiden. Som filosofisk diskurs megaflot. Her sker virkelig noget. Som indholdspåpeger er det dog for voldsomt: “Kan I Så Forstå Det!”-agtigt. Hvis titlen var gjort en anelse mindre, med luft om i siderne, ville det nok bare sige: “Alting Sker Bare! Og Sådan Er Dét!” Men som vejviser totalt set for bastant ift. indholdet. (Passer dog min indre drengerøv med landroveren på svenske skovveje helt fint!

Thurston 5. Yup. Hammerbastant. Overlæsset med indtryk til den der tilfældigvis samler bogen op. På en eller anden måde skulle tingene rammes ind, og så endte det på denne måde, med en ret overdominerende font og indramning, der måske ikke passer så godt til indholdets stil.

Kenneth: 6. Hvorfor violet? Et no nonsensdesign: “Her er et skrift. Det er kantet.” Skulle man arbejde med motivet, bør det måske spejles i længdeaksen, så det peger mod ø. hø hjørne: “Det kommer fra mørket og går ind i lyset…”. Det er et ydmygt omslag, der ikke lover for meget, og jeg kan nok godt lide det af dén grund. Men måske er det FOR ydmygt.

Thurston 6. Det er så tørt og simpelt som muligt. Som du skriver, lover det ikke meget. På den anden side opridser det en vis bevægelse, men det er lidt vel koldt. Jeg prøvede at spejle motivet i forskellige retninger, men det blev lidt fjollet at se på. Man kunne evt. genskabe motivet med andre lysvinkler. Farven, skal jeg sige, er nærmest tilfældigt valgt, ud fra hvad jeg fandt harmonisk – originalfotoet er sort/hvidt.

Kenneth: 7. Det kalaidoskopiske, der kunne minde om sten eller krystaller, har aldrig været en helhed; tidens kælven, dvs. fragmenterne, kommer af ført hånd. Spændende og nok det mest vellykkede omslag i sig selv. Men båndene er meget bastante og lukker tematikken inde.

Thurston: 7. Eksplosiv grafik, mere overvældende end ligefrem kælvende, men måske brugbar. Rammerne er netop bindende, som om bogen er remmet ind, men det er selvfølgelig mest en visuel ting, ikke noget der er ment på materialet. Der kan arbejdes meget, både med farver og opsætning. Jeg kan godt lide dit navn i outline-font, så jeg valgte at køre med det.

Kenneth: 8. Gravskrift, gotisk, punk.

Måske med en anden retning på billedet kunne man få følelsen af naturens kraft, der skider på det menneskeskabte, som omvendt tydeligt har tabt til naturen. Meget 80’eragtigt 😀

Men jeg har vist haft sorte omslag nok.

Thurston:8. Ren gotisk nostalgi. Forfaldsæstetik, så det vil noget. Elegant indpakning, som næppe generer mange, men igen, sikkert ikke videre sigende.

Kenneth: 9. “Noget”, den farvede streg, vil altid træde frem af den karusseltur, livet og alting er; tilfældigt og ikke nødvendigvis genkendeligt, men det vil træde frem. Det er rigtig nok, men jeg føler jeg ser ned i en kaffekop og leder efter et yingyang-tegn, der ikke er der: Baggrundsmotivet både er og er ikke noget; det kalder på mønstergenkendelse, men giver kun det resultat fra sig, at motivet ikke er muligt at præcisere, og derfor får farven, der udskiller sig, en alenestående symbolværdi.

Thurston: 9. Et noget tilfældigt fotografi, med en refleks i motivet, omlavet fordi der var et nydeligt mønster, som var lettere omtumlet (jeg læser lidt manuskriptet på sådan vis). Omslaget repræsenterer ikke indholdet særligt godt – det er et snurrende kig ind (dog ikke ned) i en synsforvrængning, hvilket jeg godt kan lide som motiv, men ikke fungerer perfekt. Jeg ved ikke helt hvorfor farverne landede som de gjorde, men balancen harmonerede pludseligt i brillen.

Kenneth: 10. Det er forfatteren, der er skilt ud fra massen af tiden. Ikke forkert*, men nok det forkerte budskab at sende 😉

Thurston: 10. Helt enig. Forfatteren er løsrevet fra materialet. Nok mere egnet hvis der er tale om en “The Very Best Of Kenneth Krabat.” Et hint til Gregory Corso og “Elegiac Feelings American” i den version der står i mit bibliotek. Jeg elsker halverede ansigter, et barndomstraume. Jeg var skeptisk overfor idéen om at klaske forfatteren personligt op på plakaten, men synes det fortjente en lille chance.

* (Note: Om end jeg kom til at genlæse gamle anmeldelser i forbindelse med at opdatere 1000 stemmer “bagud”, hvor anmelderen Lars Bukdahl i forbindelse med “elskede elskede” omtalte mig som den “eksemplariske outsider”… 😀 )

—

Thurston om billederne 11-16

11: Det naturlige i forløb. Måske ikke ligefrem kælven, men dynamik.
12: Det vulkanske og bevægelsesorienterede. Farverne peger mod lava.
13: Ikke så begejstret for fonten, men billedet er en sygeliggørelse af naturen der overvinder det teknologiske.
14: Mondrian med en enkel og tydelig pil. Vedlagt i to versioner.
14b. mørk tekst
15: Mest et lille grafisk intermezzo, men jeg synes tingene harmonerer (måske mere end giver absolut mening, selvom man kan tæske al den symbolik ind i billedet man ønsker). KENNETH: Min favorit blandt de nye bud!
16: Linsen der bryder den reelle optik. Farverigt, men farverne står ikke rigtigt til at ændre. Vedlagt i to versioner, hvoraf jeg synes den første fungerer bedst (den anden er mere spazz).
16b: anden udgave af 16
—
Inspireret af Thurstons billeder og vores emailsnak lavede jeg den her. Kan meget godt lide den, men den passer bedst til titlen og ikke sammen med resten af illustrationerne i bogen. Fotoet af vejen har jeg hugget fra forfatteren LG Jensen. With blessings.


57º Nord. Deadlines for bidrag.

Poesi. Prosa. Lyd. Video. Find-selv-på-resten = et pdf-magazin med det hele.
Funker fedt!

Den 30. august 2007 stiftedes 57º Nord i Aalborg. Foreningens formål er, at styrke de poetiske scener i Nordjylland, at være paraply eller platform for allehånde aktiviteter om poesi. Foreningen henvender sig til både den glade amatør og den slebne professionelle.

Frister for modtagelse af bidrag og udgivelser i 2011
nr. 13 ☑ 4. marts ☁ 21. marts
nr. 14 ☑ 6. juni ☁ 21. juni
nr. 15 ☑ 6. sep ☁ 21. sep
nr. 16 ☑ 2. dec ☁ 21.dec

Formater og andre formelle krav til bidrag.

via 57º Nord

Link til Facebook 57º Nord
Link til Facebook Tidsskriftet Reflex

Apple generer jailbreakere m/ e-læsevilje

Som om at sælge ebøger til sine håndholdte apparater
er blevet industrien, Apple skal passe mest på?

Det er ikke ulovligt at jailbreake sin iPhone, iTouch eller iPad – det har både Apple og ejerne rettens ord for. Men siden iOS 4.0 har Apple systematisk gjort det sværere for jailbreakers – datoptrevlerne, der sætter iOS-håndholdte apparater fri af båndene til iTunes og Apple – at bruge alle apps uden problemer efter et jailbreak.

Senest er et oprindeligt problem med iBooks tilbage med greenpois0n jailbreak til iOS 4.2.1:

Ved forsøg på åbning af bøger, der er købt i iTunes Store, får brugeren besked om, at der er problemer, som fordrer en geninstallering af systemet.

Det forlyder, at der er en løsning på vej, så læselystne jailbreakers kan få lov at bestemme over deres egen telefon.

via Apple cripples iBooks for jailbreakers – Updated | Social Apples.

Margaret Atwood: Author’s are the primary source

“Publishing is making something public!”
Tools of Change for Publishing | Feb. 14-16, 2011 • New York, NY

 

“Take away the Author or starve it out of the ecosystem, and 85 different sub-species thriving on the Author will suffer too.” Margaret Atwood, 2011

Watch live streaming video from oreillyconfs at livestream.com

Live from the conference (until end of Feb. 16th):

Watch live streaming video from oreillyconfs at livestream.com

Follow Twitter-comments https://twitter.com/#!/search?q=%23TOCCON

Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser

Gyldendals ebøger er latterligt dyre.
Men måske er grådighed ikke årsagen!?

 

Gyldendal har lige akkurat offentliggjort en app til iTunesbrugere, BØGER hedder den, meget betegnende. I sammen moment har Sony og den første danske bog-app, Riidr, fået afvist deres apps, fordi Apple vil have 30% af salget som ved alt andet, der sælges i iTS. In-house-salg hedder det – i modsætning til betaling, der afvikles uden om Apple.

Apple forsøger at gøre det samme, som de gjorde med musikken, ja, ja. Men de er ikke alene. Amazon har bare en anden model, hvor brugerne er tvungne til at købe hos dém, fordi de har valgt en Kindle som ebogslæserdims. I samme moment har Amazon så også forvist pdf-bøger fra salg til Kindle. Rene varer, folkens. Rene varer.

eBogstsunamien skyller hen over verden i denne tid. Og det går hårdt ud over især de store, gamle forlag, der er lidt langsomme i optrækket. Senest står boghandlerkæden Borders for fald – hvilket med et slag vil fjerne den fysiske bog fra salg i 640 store nærmiljøområder i USA – og henvise folk til nettet, efter p- eller ebøger.

Gyldendal er ikke langsomme. Skal man anklage dem for noget, vil det være mangel på nytænkning – men de har faktisk flere gange forsøgt sig med at introducere ebøger til Danskerne. Og lige nu forsøger de – for tredje gang, tror jeg det er – at balancere på toppen af ebølgen, der er vokset til en tsunami. De har bl.a. købt e-distributionsvirksomheden Publizon sammen med Egtmont, og har nu lanceret app’en BØGER.

Men Gyldendal anklages vedholdende for at være for dyre med deres eBøger. Argumenterne handler gennemgående om oplevelse af (uretfærdigt) misforhold mellem produktionspris og udsalgspris. Skylden for den seneste prisforhøjelse, Apples krav til Gyldendal om 30% af in-house-salg, placerer netmedier dog hos Apple – mens kritikere siger, at Apples avance på 30% af salget jo blot erstatter avancen betalt til andre udsalgsled som f.eks. Saxo.dk og således burde komme forbrugerne til gode – i hvert fald ved ikke at forhøje priserne yderligere..

Gyldendal riposterer selv med, at priserne vil stabilisere sig hen ad vejen – underforstået, når branchen i Danmark forstår ebogsmarkedet bedre. Altså, de taler ikke om det.

Jeg tænker dog, at det generelt høje prisleje på ebøger handler om noget andet end grådighed fra Gyldendals side (og så parkerer vi lige et øjeblik Apple, hvor omlægningen til in-house-salg på alle apps måske er tegn på, at også de har problemer med at sælge deres ebøger…):

Man kunne også betragte Gyldendals stædige prisniveau som et forsøg på at holde fast i den vanlige profit ved salget af bøger, imens den del af produktionsapparatet til at trykke og distribuere fysiske bøger, der kan afvikles, bliver afviklet. Her taler vi både designafdeling, pakkeafdeling, lager, logistik, reklame, boghandleragenter, boghandleravancer og en mængde andre stillinger, udgifter og huslejer, som ikke længere vil have den samme betydning. Og før der er skåret ned på alle disse områder – som kun kan foregå i den hastighed, som omlægningen fra pbøger til ebøger sker med i Danmark (balancerende på bølgen!) – er der nødt til at være penge til at opretholde et fuldt funktionsdueligt apparat – for pbøgernes skyld!

Derfor de høje priser på ebøger. Tænker jeg.

Ikke, at det på nogen måde er tilfredsstillende. Også talt som digter, der måske kunne blive del af et større impulssalg, hvis bøgerne i højere grad afspejlede produktionsprisen. Men, som tænkt – Gyldendal forsøger at overleve. Og så længe Gyldendal overlever i skiftet fra p- til ebog, overlever bogen i Danmark. Både den af papir og den af… ja, dén der.

Dream on… [om absolut positionering i ebøger]

Farvel til smukke bøger.
I krisetider er æstetikken det første offer.

 

“Drøm bare videre…!” sagde en ebogsproducent på spørgsmålet om muligheden for absolut positionering i ebøger i den nærmeste fremtid.

Det er logisk; i krig er sandheden det første offer. I krisetider æstetikken. eBogs-tsunamien river alt med sig:

Boghandlerkæder, der ikke har velfungerende ebogs-butikker og egne elæsere.

eBogsformatet EPUB, der understøttes af industrien selv til at lette overgangen fra analog til digital, skal give nye indtjeningsmuligheder i form af indeholdt video og lyd; ikke nye udgifter til design.

eBogsformatet MobiPocket/Kindle, som sammen med Kindlelæseren holder millioner af læsere fanget til én butik.

Gamle hæderkronede forlag, der ikke kan omstille sig til digi-salg og -produktion.

Smarte apps til iPhone og Android, hvor køb og læsning kun er ET klik væk.

Tabet af fysiske boghandlere = øget vækst i behovet for digitalt bagkatalog.

Øget bagkatalog = øget salg i digitale bøger og digitale læsere.

Øget salg = øget omtale om elæsere og papirbøgers tab af terræn.

Videre og videre skyller tsunamien, ind over land og by. Så hurtigt går det, at ingen kan standse op uden at blive skyllet omkuld. Enhver må op på bølgen og surfe med. Bliv stående på brædtet, Bliv på bølgen. Eller drukn.

SÅ, selvfølgelig er der ikke længere plads til bogdesign.

Bogdesign hører papirbøger til. Analoge bøger. Gammeldags bøger.

Digitale bøger handler kun om indhold. Indhold, indhold, indhold.

SÅ, selvfølgelig kunne hverken Amazon eller bogindustrien i resten af verden, der uofficielt har slået sig sammen mod Amazon ved at bruge formatet EPUB, drømme om at standse op og overveje bogdesign i en ebogsstandard. Eller snarere, ingen af parterne er i stand til at standse op og overveje det æstetiske – kampen er hård nok, som den er! Måske sker det, når kampen er overstået og roller fast fordelt. Eller bogproducenterne oplever, at der er et par litterære genrer eller markeder, som undgår EPUB, PDF og MobiPocket/Kindle. Måske da vil de…

Nej.

Tro om igen; drøm videre.

…

Så, det må vi gøre. Drømme os til en verden, hvor læsning ikke blot er et fix. Hvor det smukke og det ægte og det hæderlige og det formbundne og det hjertevarme ikke blot er et konkurrenceelement.

En verden, hvor vi kan se, hvor smukke vi kan være.

Første strandede hval i ebogs-tsunamien.

Hvalen hedder Borders.

Megaboghandlerkæden Borders begyndte som enkelt butik, åbnet i 1971 af to brødre i Ann Arbor, USA.

1992 solgte brødrene til Kmart, der kombinerede Borders 20 mega-boghandlerbutikker (med 10.000’er af titler til salg) med sine egne Waldenbooks-kæde. I 1996 var kæden vokset til 129 megabutikker over hele USA, 1000 boghandlere i indkøbscentre, samt musikkæden, Planet Music, med 6 megastores.

I 2001 overdrog Borders sine uprofitable internetafdeling til… Amazon, men ingen kunne have forudset Amazons indflydelse på det fysiske bogsalg – og da Borders 7 år senere genåbnede sit eget salgs-site, sad Amazon tungt på salget af bøger over nettet, med i millionvis af loyale kunder.

For nyligt lukkede Borders butikker i England, og analyser viser, at salget overgik primært til Amazon.

December 2010 foreslog den største aktiepostejer, William Ackman, at opkøbe Borders største konkurrent, Barnes & Noble, som stabiliserende effekt på Borders aktier, men opkøbet blev ikke til noget.*

Januar 2011 var der totalt 670 butikker tilbage, og 250 stod for snarlig lukning. 1000’vis af arbejdspladser tabt.

I ugen efter mandag 14. februar 2011 står Borders over for konkurs pga. likviditetsvanskeligheder. Analytikere angiver flere årsager***:

– At salget af fysiske bøger er flyttet over på ebøger, med stærkt reduceret salg til følge i de mange butikker.

– At kæden er bebyrdet af (høje) huslejer, i mange tilfælde pga. af optimistisk bundne lejekontrakter på 10-20 år, der gør det umuligt at re-lokere til salgsmæssigt realistiske strøg.**

– At Borders – ulig Barnes & Noble med Nook‘en, først s/h, så i farve – ikke har deres egen ebogslæser, men hægtede sig på KOBOs udmærkede, men nogle simple elæser.

“I think that there will be a 50% reduction in bricks-and-mortar shelf space for books within five years, and 90% within 10 years,” says Mike Shatzkin, chief executive of Idea Logical Co., a New York consulting firm. “Book stores are going away.”

Konsekvenserne af en lukning er svære at forudse – ud over den frygt, det vil afstedkomme i branchen verden over. Men direkte konsekvenser er lukningen af en stor ebogs-boghandel, lukningen af 640 fysiske boghandlere i en tid, hvor en boghandel er blevet et sjældent syn, en diffundering af købere af fysiske bøger til Amazon, og et stort antal ebogskøber til Amazon, Barnes & Noble, Apple, Google og mange andre. Om lukningen af Borders river KOBO med i købet er svært at sige, men det vil få en betydning for ebutikken.

Og muligvis sende endnu flere over på ebogsplatformen? Og så falder endnu flere af de gamle forlæggere – og især dem, som ikke har forberedt sig på overgangen til ebøger.

Og hvad med Amazon?

PostDanmarks importrestriktioner på 160 kr. pr. behandlet pakke har foreløbig taget pusten ud af dét sejl for mange. Måske det så bliver plads til nye, store aktører på området, men endnu findes ingen på det europæiske kontinent, som kan gøre for europæerne, hvad Amazon gør for det nordamerikanske kontinent, og for ethver der vil betale importmoms- og afgift for at få tilsendt fysiske bøger.

—

Kenneth Krabat, 13.2. 2011

—

7.12.2010 – Borders byder på Barnes & Noble
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

31.12.2010 – Border tilbageholder betalinger til forlæggere
http://www.electronista.com/articles/10/12/31/borders.delays.book.payments.in.financial.deals/

*** 11.2.2011 – Borders tæt på krak
http://www.electronista.com/articles/11/02/11/borders.near.chapter.11.bankruptcy/

** 11.2.2011 – Hele historien
http://blogs.wsj.com/deals/2011/02/11/borders-nearing-bankruptcy-everything-you-need-to-know/

* 12.2.2011
http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704329104576138353865644420.html

Bogudlånskulturen – slagtning, åreladning, hamskifte?

Bortfaldet af biblioteker, og overgang til ebøger, får voldsomme konsekvenser for Landets litteraturskabelse.

Det danske biblioteksudlån er en enestående institution. Alle og enhver kan besøge biblioteket, og så vil en behjertet og begavet bibliotekar gøre hvad som helst for at skaffe en hvilken som helst udgivet bog i verden hjem til dig. Det er så UNIKT i verdenssammenhæng, at det ikke findes bedre.

Det findes simpelthen ikke bedre:

Hvor f.eks. amerikanske læsere donerer deres bøger til amerikanske lokalbiblioteker, er danske biblioteker både forpligtede og budgetunderstøttede til at at servicere danske lånere med bøger, film, spil, musik og oplevelser til at vække og stimulere læselyst og informationssøgning. Som både fastholdelse og højnelse af det generelle uddannelses- og vidensniveau.

Seneste skud på denne stamme er ebøgerne. Der er kun godt 1500 på markedet endnu, på dansk, men bibliotekerne tilbyder udlån af mange af dem.

En kommune bestemmer selv, hvor mange ebøger en låner kan låne. For Roskildebibliotekerne gælder flg. regler

Du kan låne en ebog i 8 dage.
Du kan låne 3 ebøger om ugen.
Dog ialt max. 12 ebøger om måneden.

Udlån af papirbøger koster ikke bibliotekerne noget – og forfatterne honoreres af skattepengene gennem fordeling af kulturmidler øremørket til forfatternes udlån på bibliotekerne.

Ved skabelsen af bibliotek.dk og centraliseret udlån af mange titler, er midler frigivet til indkøb og udlån af DVDer, musik, og computerspil – hvor rettighedshaverne i udgangspunktet honoreres gennem overpris ved indkøb af disse medier.

Ved udlån af ebøger, derimod, skal bibliotekerne betale rettighedshaveren for hvert eneste udlån! Og da ebøger jo ikke findes i eksemplarer, der skal hverken opbevares eller forsendes, er det en ganske god ekstraindtægt (som ikke kommer forfatteren til gode): Hvert eneste ebogsudlån koster biblioteket 1/3 af nettoudsalgsprisen på bogen = ca. 30 kr. pr udlån, der tages fra indkøbsbudgettet til nye bøger. Af dén grund er der begrænsninger på antallet af ebøger, en borger må låne pr. måned.

En låner i Roskilde kan altså låne ebøger for 360 kr. om måneden i sin kommune, og efter eget ønske et uanet antal papirbøger, samt de fleste film og musikCD’er, hvoraf ingen behøver fysisk at befinde sig i Roskildebibliotekernes lager. Alt bestilt via bibliotek.dk.

Åbenlyse konsekvenser ved at bytte et fysisk biblioteksvæsen ud med et digitalt.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have fysiske biblioteksafdelinger

Som følge af besparelser har staten og kommunerne lukket over 150 biblioteksafdelinger landet over inden for de sidste 2 år – der er ingen grund til at tro, at lukningerne ikke vil fortsætte, hvis væksten i antallet af ebøger stiger og antallet af trykte bøger falder.

Bibliotekernes centraliserede udlånsfordeling af papirbøger søger for fysisk rundsending af bøger, der ikke er mærket som hørende direkte til ét bestemt bibliotek. Konsekvensen af lukninger, eksistensen af bibliotek.dk, samt en større reduktion i fysiske bøger ville blive, at en stor del af dansk udlånsbogbestand nemt kunne være på udvalgte lagre i landet og distribueres på bestilling til borgerne dérfra. Det vil være billigere, og med dén tankegang vil the powers that be givet være ligeglade med den for bogelskere så nødvendige kontakt til de professionelle bogelskere og vidensdistributører, bibliotekarerne. Bibliotekerne ville kunne udlejes til erhverv, eller laves til medborgerhuse eller varmestuer for hjemløse. Og bibliotekarerne midlertidigt ansættes som net-tilgængelige specialister i informationssøgning, indscannere af den ikke-digitaliserede bogbestand, rettighedsforhandlere osv.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, ophører nødvendigheden af at have mere end nogle få, NATIONALE bibliotekarer til at servicere hele landet.

Hvorfor skulle man uddanne samme mængde bibliotekarer, når der ingen fysiske udlånssteder findes, og al kontakt med borgerne sker som nationalcentraliseret, netbaseret udlån? Bibliotekarens rolle i samfundet vil være uændret, men ved bortfaldet i personlig kontakt og betjening, behøves stort set kun de bibliotekarer, som erhvervslivet og forskningsbiblioteker behøver. Kunstlitteraturen kan betjenes af nogle ganske få, evt. med en omlægning eller udvidelse af lektørtjenestens funktion.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, falder udbetalingen af bibliotekspenge til forfatterne for stående eksemplarer på hylderne.

Når biblioteker lukkes, kasseres ofte en stor del af bogbestanden, mens kun særlige bøger går i fællesarkiv eller flyttes fysisk til andre biblioteker. Herved forsvinder et stort antal af de bøger, som forfatterne får penge for. Såfremt man ikke rørte ved biblioteksmidlernes størrelse, ville alle forfattere få mere for de bøger, der endnu stod til udlån, men det er nok mere sandsynligt, at midlerne ad åre ville blive reducerede til at afspejle bogbestandens fysiske størrelse.

Det er muligt, at regeringen hen ad vejen er nødt til at gribe ind og kulturmiddeltildele forfattere til ebøger på bibliotekerne. Men da erhvervelsen af en ebogstitel er et JA eller et NEJ snarere end som med papirbøger et indkøb af antal eksemplarer, og enhver kan udgive en ebog, kan det godt tænkes at sådanne kulturmidler vil blive baseret på antal udlån. Og så risikerer vi, at EU griber ind igen og kalder det konkurrenceforvridende ikke at honorere forfatterne til oversatte bøger.

Det er et helvede!

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion/salg/UDLÅN af ebøger stiger, risikerer forfatterne at miste udlånsbetaling overhovedet, idet forlæggerforeningen nægter at forhandle en udlånsaftale

Selvfølgelig nægter forlagene at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne:

Biblioteksudlånsaftalen, der alene giver forfatterne del i Bibliotekspengene, var en undtagelse i ophavsretsloven, som de store forlag har hadet og skåret tænder over igennem de 20-30 år, den har eksisteret. Nu kan de ved simpelthen at nægte at forhandle udlånsaftale, der tilgodeser forfatterne, med fuld opbakning fra borgerlig kulturpolitik vente på, at ebøgerne overhaler pbøgerne inden om og erstatter dem i udlånsskranken.

Skulle biblioteksmidlerne til den tid stadig findes, vil disse med en borgerlig regering ved roret gå til forlagene.

Denne ekstra indkomst vil næppe gå til at konkurrere om lavere priser på danske udgivelser (Gyldendal udgav 75% af al ny skønlitteratur i DK i 2010… not!*). Det kunne derfor med opbakning fra de to forfatterforeninger betyde en øget royalty til forfatterne, men igen: Forlagene kan bare nægte at forhandle, eller lave skinforhandlinger, for hvor skal forfatterne gå hen, hvis Gyldendal ejer stort set alt, inklusiv den største ebogsdistributør, Publizon? Og hvis biblioteksudlånsmidlerne bortfalder eller ikke tilgodeser  forfatterne ved udlån af ebøger, vil først forfatterne tabe kontant på det. Siden vil der blive færre forfattere, både fordi faget vil blive mindre attraktivt som indtægtskilde og fordi vores lille sprogområde vil fordre større sigte på, hvad læserne i forvejen kender og forstår. Og over tid vil diversiteten i dansk litteratur blive en endnu større indblanding af oversættelser fra primært engelsk kultur.

Det er mig helt åbenlyst, at bolden ligger hos forlagene. Og at de ikke gider lege.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer læserne bortfaldet af offentlige støtte til boglån.

Der er ikke synderlig langt fra en konkretaftale som bibliotekernes “1/3 i betaling for udlån af ebøger” til direkte brugerbetaling. Og set med borgerlige øjne kunne sådan aftale givet lige så vel administreres direkte fra produktions- og distributionsledet, f.eks. Publizon. Eller fra en anden, kunstig, organisation skabt til formålet, og set gennem fingrene med fra politisk hold.

Når produktionen af fysiske bøger og dermed biblioteksindkøbene af fysiske bøger falder, og produktion, salg og UDLÅN af ebøger stiger, risikerer kulturen censur på udlånet

Bøger, der kun findes i ét eksemplar, er nemme at fjerne eller gøre utilgængelige for udlån. Vi så det med Amazon’s Kindle-bibliotek, hvor folk pludselig ikke kunne få adgang til en bog, de havde købt. En sådan fjernelse kunne lige så vel være politisk som ophavsretligt motiveret, som tilfældet var med Amazon, men det ER et problem med digitale filer, hvis de kun kan hentes ét sted og ikke må rundspredes. For ikke at tale om, at data forgår – i modsætning til, hvad mange tror. Og harddiske dør. Man kunne jo prøve at forestille sig, at en server, der rummede al dansk litteratur, blev inficeret af en virus, der fjernede alle sidste-sider…

En metode at sikre landet og kulturen Danmark mod fremtidige overgreb fra angste politikere, fra vira, fra datatab, fra lokale strømudfald og alle andre trusler mod uønsket forgængelighed i nationalbibliografien, kunne være på følgende måde, også som en mulig betalingsmodel:

Grundlovssikret adgang til al udgivet skrift, frivilligt rundspredt af enhver med interesse for det via krypteret torrent med tilhørende omslag, omtale og anbefalinger fra læsere og anmeldere, og betaling for af-kryptering direkte til udgiver. Psykologisk salgsforslag: jo mere populær bog, jo dyrere. Kànon-litteratur undtaget. Dvs. fuck boghandlere og deres frie bogpriser… salg direkte fra producenterne. Bøger ældre end 10 år, titler undtaget, som stadig oplever salg: De næste 100 er gratis, betales over skatten og er uden krypteringer.

Det ER muligt, teknisk.

—

Kenneth Krabat, 6. januar 2011

* Ang. Gyldendals såkaldte dominans… Janus Andersen stod for korrektionen af den kolportering af Jyllandspostens kolportering af (sikkert) et nyhedsbrev fra Gyldendal… som fejlagtigt, løgnagtigt, hævede Gyldendal til højder, de ikke mestrer, endnu. Men i og med de ikke faktisk står for helt så mange af de danske skønlitterære udgivelser som påstået, har de heller ikke så stor dominans og kan derfor næppe tage det helt så roligt ift. pres fra ændrede udgivelsesmodeller. Og vil derfor nok være sædvanligt uvillige til at give forfatterne mere, end de pt. får.

Digitalt benspænd: PalePoets på Twitter

Digte på 140 tegn i værk. Okay, sjov idé.
Men kan vi ikke snart få noget design på digital tekst, der holder hjerte!?

 

Forlaget Tab&Nar har lanceret en Twitterkanal for hele digtværker – dvs. værker bestående af digte på max 140 tegn. Det er officielle, redigerede samlinger, der først offentliggøres, når forlag og forfatter er tilfredse med resultatet.

Første Twittersamling er i gang på Twitterkanalen PalePoets. Det er ‘Mine fodspor hen over himlen’ af C. B.  Korsgaard. De første fire PoetryTweets fra PalePoets følger hér, alle fra 31. januar 2011 – se resten på PalePoets på twitter (#PalePoets).

INVOKATION Ser du fuglene? Det gør jeg henover himlen. Jeg lytter til væggene og hører ikke noget? Kradskrads. Skribleskrable.

Dit navn. Din sjæl. NAVNET PÅ DIN SJÆL.

Jeg var de glidende nætters skygge henover de særeste vinduesruder.

Jeg var et udtværet aftryk af tabte tider i genskæret fra himlen lige ved siden af dig.

Der er jo det sjove ved idéen, at linierne opstår med den seneste øverst (gengivet som sådan, ovenfor), så man – når man læser på kanalen – læser nedefra og op. Men idéen er jo, at PoesiTweets’ne blander sig med ens andre abonnerede tweets – forhåbentlig som et mere lødigt afbrud i strømmen af reklamer, teknologinyheder, kommentarer uden ophavsreferencer osv. – så det er kun, hvis man går ind på PalePoets-kanalen, at man ser digtene i (distributions-)rækkefølge.

Jeg ér dog ret valen på hele idéen med at lave et omfangsforlag. Selvom det bestemt er en nyskabelse i det danske mediebillede. Hvor man på papir (endnu) regner i sidestørrelse, hvis man skal lave benspænd eller blot som foretrukne trykformat, er de digitale mediers tilføjelse til branchen typisk noget med begrænsninger i antallet af tegn, som tillige er linievist fortløbende uden mulighed for design og opsætning. Altså, et fokus på rent indhold. Poesi uden papirets angivelse af åndedræt.

Hvorfor ikke bare lave et digitalt benspændsforlag med alle tænkelige måder at udfordre formen og få det overstået…!

Hold kæft, jeg lyder som en sur gammel mand! Jeg er bare ved at være træt af den digitale verdens fokus på indhold alene, væk fra indpakningen – altså, at man lader teknologiens begrænsninger bestemme tekstens udseende. Det er for mange års læsning af html-definerede tekstsider uden fast højrekant, og i sine velmagtsdage stivnet, CSS-fastholdt tekst i spalter “næsten som en avis”, der får mig til at ønske, at nogen bare ville generobre fokus på tekstdesign.

Der var en (kort) tid, hvor PDF var gud – fordi man vitterligt kunne fastholde design i en PDF. Men i kampens hede og medfølgende trangen til at kunne sidde med tekst i lænestolen uden en laptop som lårvarmer, er selv PDF blevet givet muligheden for at have omløbende tekst – og så er vi tilbage ved html og browserens mord på tekstdesign.

Jeg er af den holdning, at Morten E Nørskov, den ene af kræfterne bag Forlaget Tab&Nar, i hjertet er klassisk æstét. Det står helt for egen regning, men med dén i baghovedet undrer det mig så ikke, at der fokuseres på form. Så, var et Twitterforlag en produktudviklingsting, så okay; der ér fandme ikke mange ting at tjene penge på i dén branche. Men PoesiTweetsne foræres væk. Så, hvad er formålet med at lave en så massiv satsning på en bestemt type bespænd? Er det bare bjerget, der skal bestiges, fordi det er der? Eller er det et altruistisk formål – som oven for sagt at få afleveret poesi til folks strømme af faktuelle informationer? Eller ret og simpelt at afsøge et nyt forum for digtere at udkomme i – ved at “tvinge dem” ind i en bestemt form?

Forlagets projektbeskrivelser kan læses hér: http://tabognar.dk/downloads/palepoets%20tabognar%20projektbeskrivelse.pdf

Jeg er som sagt ikke uforstående over for at lave nye initiativer, men mit første indtryk, eller min konservatisme, beholder jeg: At jeg behøver, at det ikke er teknologiens begrænsninger, der skal pakke teksten ind, men et menneskehjerte og en menneskehånd og et menneskeøje og en menneskefarvesans og så videre, så teksten ikke kan ligestilles med en googleoversættelse i samme skrifttype og samme margenafstand. Det er muligt, at nogen stiller sig tilfreds med computer-OS’ets medfødte skrifttyper og hvad en browser eller en ebogslæser tilfældigvis kan, men for mig er det netop dét: Tilfældigt – som tekst anbringes og præsenteres, når det er teknologien, der bestemmer. Og tilfældighedspricippet er mig en kende for mentalt. For langt fra hjertet. For lidt.

Forlaget Tab&Nar

Forlagets valg af ikon for PalePoets, Tarotkortenes "Narren", er mennesket som åbent møder verden og derfor kan gå ind i alt og alle, utynget af fordomme og frygt. Det gælder åbenbart ikke for undertegnede skribent.

—

Kenneth Krabat, tekst revideret 4.2.2011

absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too

It never hurts to ask nicely.

 

Dear Jeff Bezos,
As you are already aware of the ebook industry format EPUB supports absolute positioning only in a very limited fashion: By embedding SVG, an Adobe scalable vector graphics format from year 2000.

Unfortunately many ebook device manufacturers do not at all support SVG embedded EPUBs in their ebook reader devices. Amazon’s MobiPocket/Kindle has limited support for pdf, and without Adobe’s mobile pdf for reflowing text it could continue to support absolute positioning in a limited fashion. But no safe bet for certain authors:

Absolute positioning is of the utmost importance to poets, mathematicians and (some) programmers. These will be forced away from mainstream e-publishing and into publishing by images, eg. via Comic Book ”format”.

The number of authors affected worldwide is hard to estimate, but since three whole book genres are affected in all cultures and countries publishing ebooks (poets, mathematicians and programmers) the potential economical loss by ebook reader device manufacturers due to lack of support for scalable absolute positioning could be noticable:

Yet another format would have to come into existence, and ebook reader device manufacturers and ebook producers would be forced to invest in production and support of this new format. And, if not, could lose market shares to devices that do support such new format.

The EPUB commission will give its recommendations to the industry on May 1st 2011.

I have taken it upon myself to make this suggestion to you (even if it is counter intuitive to normal, sane, business practice): That you as manufacturer of an ebook reader device, even if it uses MobiPocket/Kindle and not EPUB, before May 1st. suggest to the EPUB commission that they advice the industry as a whole to support absolute positioning in some fashion, which will facilitate e-publishing of products of the mentioned three industries. If it comes from you, others may begin to listen, and maybe we will have ebooks one day that look good. Ebooks that respect book design. Ebooks that respect author’s intentions.

If none of the industry device makers act on this, it will be years before EPUB will come up for serious revision again, and therefore years before this seemingly stable industry ebook format will support all present publishing needs – and not just invent new ones to create a new market for e-producers to invest in. And it will be even longer, before we of absolute positioning needs will be able to make ourselves heard. And maybe the idea of book design in ebook formats will be lost all together.

Of course, if Amazon creates a format with scalable absolute positioning for the Kindle, a lot of people would know for certain where to sell their books!

Speaking as a poet, and as former director of the poets at the Danish Authors Union
and with all my heart,

yours sincerely,
Kenneth Krabat