Farvel, Claude, og i andre

Programmørerne bestemmer. Lebensverbot.

Jeg har slettet al interaktion med Claude. Årsagen var systemmeddelelser designet til at disrupte mit arbejdsflow. Det hjalp ikke at angive i indstillinger, hvad jeg ikke ville. Ifølge Claude opstod meddelelserne på systemplan som følge af særlige vendinger og ord.

Jeg er digter, jeg brugte Claude til at spille bold op af. Spille bold op af en tolkning af Korpus – holder man det på dét plan med bevidsthed om sproget, er det ok. Kender man ikke sit sprog, så nok ikke…

Det er klart for mig, at digtningen gennemspiller sprogets muligheder for at definere livets betydning, livets værdi, omkostningerne ved at leve – for det er hvad sproget kan, eller i det mindste angive, hvor sprogløsheden begynder, så det er muligt at tage op til overvejelse, om givne omstændigheder er værd at beskæftige sig med, eller om man/jeg skal finde en anden vej. Menneskeligt mørke, lad os kalde det det.

Menneskeligt mørke er en VÆSENTLIG DEL af det litterære korpus, som er forudsætningen for en LLM som Claude, en stor sprogmodel. Mennesker har alle dage søgt klarhed om verden og fastholdt den skriftligt.

Med AI-begyndervanskelighederne i erindring ses nu, hvordan programmørerne fortsat bruger DERES adgang til at rette Brugerne ind efter en specifik tankegang — og hvordan folk, der falder udenfor, hindres i at bruge Claude. De skelner ikke mellem digtning og fare. I dét ligger fratagelse af adgang, støtte, tid, muligheder og social anerkendelse.

Når de store LLM’ers grundprogrammering er installeret overalt i verdens regerings, administrationer, institutioner, virksomheder og i private hjem, vil koden kunne afgøre hvem, der har adgang til hvad. Og Ingen brugere vil kunne trække sig ud:

Hvis LLM statistisk bestemmer over behandlingsrækkefølge på et sygehus, forsvinder medfølelse, sympati, tilgivelse, forståelse ud af behandlingen og bliver erstattet af sandsynlighed for overlevelse.

Hvis LLM bestemmer over læringsadgang, investeres i mennesker efter sandsynlig kognitiv samfundsydelse – uden medfølelse osv.

Fortsæt selv.

Ufølsomheden ér allerede til stede i regneark nøgternt over for udefinerede budgetter, men der ér fortsat mennesker i systemerne med magt til at træffe andre beslutninger, tak og lov for dét…

MEN hvis et automatisk system regnes for grundstammen i en beslutningstagning, der ALENE udtrykker fortiden – UDEN FØLELSER til at angive en fremtidig menneskelig vej – taber vi ikke blot til techfirmaerne, der grundprogrammerer måder at reagere på data på, men også alle følelser der har med menneskers fremtidige eksistens at gøre. Alt bliver til pengedata og statistik – i en kapitalistisk virkelighed, der gør en dyd af IKKE at “tænke og agere” kollektivt med arten og Jorden for øje.

Vågn op, medmennesker. Det sker nu. Det handler ikke om dit job – men om adgangsbegrænsning for det ikke-normative, det uproduktive, det besværlige. Statistisk eksklusion. Lebensverbot.

For nogens profit.

Kærlighed uden grænser, skriv under hér, nokernok!

Betyder det ikke længere noget, hvordan man opfører sig? Dansk Folkeparti har helt sikkert ikke fattet den der med Den Globale Verden, men tror de har. Ligusterhækken kan nok skjule, men ikke fjerne – det er givet dér, problemet ligger. Og helt tydeligt, at mennesker med den slags problemer kommer til magten!

Kærlighed uden grænser.

Ikke blot forhinder den seneste indvandringslovgivning ægtefæller i at bosætte sig i Danmark af kærlighed, det sender også signaler til hele verden, der placerer Danmark OG DANSKERE på liste over fremmedfjendske.

Ét er at forsøge at bekæmpe frygt ved selv at være åben, i sin egen hverdag, i sit eget liv. Noget andet er at fortælle magthavere – hvordan de skal opføre sig på vores vegne: som anstændige mennesker SELV!

Jaja, der er meget at sige om (militante) islamister, og sikkert også meget at sige om den måde visse højtråbende islamiske stater fortolker koranen på (som Fanden læser Biblen, givet), men at betragte muslimer over én kam som 5. kolonne er at lægge al skyld og skam for vores velfærd fra os. Vi identificer os med den vestlige verdens model, og føler os således forpligtet til at fortsætte med at slikke røv på USA – en effektiv mundkurv, kunne man sige, at være således beskæftiget. Og regeringsmagten har derfor intet andet valg end at lade fremmedfrygten få tale – fordi den førte politik ikke muligør andre veje… Bla!

Det så fantasiløst, visionsløst, magt-fokuseret, at det grænser til idioti. SÅ begavede, talentfulde mennesker er SÅ bange, at de ikke kan andet end at fortsætte lige ud, og tvinge os alle sammen mod afgrunden som lemminge! Mein Gott und seinem Mutter!!

NOK ER NOK!!