Når Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, omfavner ebøgerne, er det så monstro af kærlighed til mediet?
Spørg hende selv. Men ebøger er hverken læsekulturens frelse eller undergang. Ebøger er den naturlige konsekvens af digitalisering, det selvindlysende næste skridt – og nogen ér nødt til at fortælle danske forfattere og Leif Davidsen, at fremtiden ikke sker af sig selv. Fremtiden er noget, man laver. Nu.
FORMAT… Noget, man bare har?
Siden 2009 har bogproduktionsindustrien i de fleste store lande, senest Japans 24 største forlag med en omsætning på 150 mia! kr., sluttet op om ebogsformatet EPUB. USA er stort set eneste undtagelse. Hér dominerer Amazon med Kindle og formatet MobiPocket.
Danske forlags tilslutning til digitale udgivelser sker ikke med stor begejstring. Den er præcis så frivillig som at dansklæsende ebogskøbere søger til andre sprog, andre landes boghandlere og andre forfattere, når ikke de kan få deres kendte, danske forfattere og nye udgivelser som ebog. Gyldendal og et par af de mellemstore forlag har derfor flere gange i de sidste 10 år forsøgt at få gang i ebogssalget – og tillige opkøbt et clearinghouse, Publizon, der vandmærkestempler alle køb med brugerens data. Seneste tiltag er en amatøragtig eboghandels-app, som gr. Apples prispolitik væsentligt fordyrer ebøger, der købes denne vej rundt.
Begejstring skal man til de unge iværksættere for at finde. De betragter den digitale platform som noget naturligt i livet. Riidr.dk har en super effektiv og begavet app, Danmarks første bog-app – som nu måske bliver jordet som følge af Gyldendals indtræden med producentens konkurrencefordele på samme scene. Men begejstring eller ej – også Riidr er nødt til at sælge de produkter, Gyldendal og de andre spytter ud. I EPUB-format.
INTENTION, REAKTION
EPUB er et ebogsformat, der har det særlige kendetegn, at det tillader omløbende tekst. I sin grundessens er det ikke andet end noget html og css, dvs. tekst i afsnit, der løber mellem to marginer, og teksten kan forandres med skrifttype, fed skrift og kursiv og skifte størrelse og måske også farve. Og så kan andre html-features som video, audio, links til verden udenfor og nogle få andre ting indlejres i teksten.
Men som dette ebogsformat er tænkt og programmeret tillades intet design, ingen opsætning, af værkets tekst på en sådan måde, at den bliver stående, hvor den bliver sat (“absolut positionering”): Når en bruger forandrer skrifttype og -størrelse, vil selv den mest almindelige tekststrøm tilpasse sig afstanden mellem margenerne. For slet ikke at tænke på, hvad sådan omløbende tekst gør ved digte…
Ved ibrugtagelse af EPUB som defacto-ebogsformat har alverdens forlag skåret halsen over på bogdesign. Fremover vil en ebog i populærudsalg over det meste af verden (Kindleformatet er ikke bedre…) bestå af en forside (hvis man er heldig!), kapitelinddelinger og valget mellem 5 skrifttyper at forstørre eller formindske teksten med...
Betragter man bøger ud fra brug-og-smid-væk-princippet, vil dét muligvis være alt rigeligt for mange – men såfremt æstetik af den slags, der gør et menneske varm om hjertet, betyder noget for en læser, er EPUB-ebøger en mobil frysepude spændt fast omkring brystkassen.
OG PRISEN GÅR TIL…
Alle elæsende har en andel i møgpakken EPUB, som gør medister af enhver tekst, der hældes igennem maskinen. Og for dét må og skal en kollektiv tøsedrengepris uddeles:
De nominerede er
Forlagene… for bevidst at undlade at modsætte sig alle ankerne ved EPUB-formatet og for at undlade at tilbyde mere end dét ene format (og for at forsage litteraturen…)
Forfatterne… for at lade det være op til forlagene og forfatterforeningerne at råde sig til ussel digital repræsentation (= det ér behageligt at blive serviceret af vore handelspartnere, men det har vi betalt for, og det betaler vi fortsat for, på den dårlige måde)
Forfatterforeningerne… for ved tanken om salg og udbredelse af digital litteratur aldeles at forsage skriftens omskabelse til bog (hvad gør jeres digtere og forfattere til bøger med store illustrationer, når de skal udgive ebøger?)
Bibliotekerne… for at tolke alsidighedskriteriet som mediealsidighed og grund til at hoppe på formatvognen (og for ukritisk at acceptere forlagenes krav om (ublu) udlånspriser til at afspejle ublu salgspriser)
Anmeldere, magasin- og avisredaktioner… for teknologisk at tøve ved vognporten så længe, at de kun har papirbøgerne tilbage at anmelde (ebøgerne klarer læserne fremover)
Læserne… for ukritisk at finde sig i hvad som helst, bare det er nyt og nemt, og man kan blære sig med det.
eBoghandlerne (de fleste) … for ganske visionsløst at følge forlagenes krav om format, snarere end at stille krav om at måtte sælge i alle formater, så køberne selv kan vælge.
OG…
Den Gyldne Undermåler går til… samtlige danske forlag, der udgiver i EPUB, klap klap klap!!
Og juryens motivation er
For manglende opposition mod EPUB, herunder manglende visioner i efterstræbelse af et lødigt e-format, der passer den europæiske tradition og æstetiske historie, således den trykte bogs historie…
OKAY, ALTSÅ…
Problemet med EPUB-formatet …
Altså, for pokker, der er ikke noget rigtigt galt med EPUB-formatet, men der er rigtig meget galt med en bogindustri,
– der kaster 400 års bogdesign over bord for et digitalformat, som autoombryder enhver tekst, så indmaden i en bog ligner enhver anden
– der sætter hele sin industri ind på et ebogsformat, hvor man nok kan placere tekst inden for en bestemt margen, men som når teksten rammer ebogslæseren mister enhver illusion om design.
– som svigter forfatteren ved at lade teksten fægte for sig selv, på hvad det nu er for en ebogslæser, teksten havner på
– som ikke forsvarer sin litteratur ved at søge at præsentere den elsket.
DEN EVIGE BLINDGYDE
Det er ikke kun forlagenes fejghed og tanken om, at EPUB forhindrer digterne i at udkomme dér, hvor prosaen udkommer, som giver mig kvalme:
Tekster, historier, fortællinger, samlinger af digte skrives typisk med stor kærlighed og inderlighed. Men bøger bliver de først, når de går gennem forlagets hænder, og bøger, der ikke formidles med kærlighed, forvandles til blot at være en vare. Konsum. Tolstoy, Mann, Wittgenstein. Stockholm. Nørgaard. Hanne Vibeke Holst, Barbara Cartland. (Men ikke Leif Davidsen; skønt ingen respekt givet for unuanceret fastholdelse i papirbogen.) Alt sammen konsum. I den samme formatbeholder. Med nøjagtig det samme udseende.
Er det nu, vi skal have dén diskussion om, at man uden særlige forudsætninger kan udlede hele universet fra en enkelt fingernegl, (og hvad skal vi så med resten!?)? Det ér i hvert fald, hvad forlagene verden over lægger op til. Og det ser ud til at være for sent at gøre noget ved det.
Det bliver ikke pornoindustrien, som vinder formatkrigen denne gang.
Egentlig tror jeg ikke, der ér nogen rigtige vindere.
