TId – Tidens Kælven 1 (forside til Google Books)
Og så bare vente på, at de registrerer den.
eDigtsamlinger og Sci-Fi-noveller rykker
Og så bare vente på, at de registrerer den.
Digteren Thurston Magnus’ forslag til forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven.
Hvis du kommer hertil fra den2Radio, som linker fra et interview om udgivelsen af Tidens Kælven 1 som ebog, så klik hér for at komme til salgsside på Facebook, og hér for at komme til forlagssiden.
—
Jeg så en række “falske” bogforsider af digteren og boganmelderen Thurston Magnus i et af hans gallerier på Facebook. På opfordring har han ladet sig inspirere til bud på forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven 1. Nederst har jeg så en illustration inspireret af TM.
De første 10 billeder har vi kommenteret på. De efterfølgende 6 er vi enige om bevæger sig væk fra tematikken snarere end imod. Klik på dem for at se dem i eget vindue i større størrelse.
Kenneth: 1. Når elementerne forener sig, og man ikke kan finde et fokus. Uro. Okay, hvis du vitterlig synes, indholdet er uroligt. Men jeg savner dét, som tiden GØR, når den kælver: Opdeler sig selv i beskuelige, mindre bidder. Historie, fortælling, essens, drama, følelse, “noget” i modsætning til “alt”.
Thurston: 1. Uden den vandmærkeprægede uro fremstår billedet nok en del mere trankilt. Farven er blød og ikke-aggressiv, hvilket er noget jeg læste ud af tekstens indhold – ikke så direkte voldsom, men mere dvælende.
Alt i alt måske lidt for pænt.
Kenneth: 2. Lig karusselturen i 9’eren. “Det kører rundt for krabaten”. Eller “Indholdet vil ikke stå stille, det er ikke i ro.” I bedste fald: “Dynamisk, uroligt indhold.”
Thurston: 2. Ordet “kælven” indeholder noget isnende, og derfor valgte jeg også disse glas/lys-kombinationer på billedet. Farvetonen og indramningen er valgt efter omslaget på én af mine yndlingsbøger, The Boy af Naeem Murr. Jeg var meget i tvivl om, hvordan titel og navn skulle anbringes, men kunne godt lide den hypnotiserende effekt i måden det landede på.
Vi er ovre i afdelingen for det forvirrende, ja.
Kenneth: 3. Kurveflet. Okay association. Men kunstnerisk ikke så overbevisende. Den svage buebevægelse i billedet kaster intet af sig. Som indføring: “Tidens kælven kaster en sammenfletning af sig; uanset hvad, er alting forbundet, hænger alting sammen.” Måske rigtigt, men peger ikke ind i bogen. Kun på titlen.
Thurston: 3. Fletværket er mest et forsøg på at lave en ordentlig baggrund. Et eksperiment. Derfor er resultatet heller ikke nødvendigvis så vellykket mht. indholdet af bogen. Jeg har den forside liggende i fem forskellige farver og fonte, men den hér harmonerede bedst for mig.
Kenneth: 4. Spil på BRÆ og KÆLVEN. Den omvendte tekst er en meget fin detalje: “Indholdet er både en beskrivelse af det der bliver ramt og det der rammer; det, der skilles ud fra og det, der bliver skilt ud.” Men der mangler en balance i billedet, som bobler eller font ikke kan rette op på. Og tematikken er for neutral.
Thurston: 4. Vi taler naturstads hér. Noget der nok harmonerer lidt for meget med titlen. Når jeg hører ordet “kælven”, tænker jeg som oftest på Vatnajökull og de enorme vandmasser det medfører når hun kælver. Billedet er for naturpræget, men måske kunne man bruge opsætningen mht. font i et andet billede.
Kenneth: 5. Her er NOGEN sat i højsædet, NOGEN gør, NOGEN efterlader spor, NOGEN har bygget, NOGEN har en retning, Verden er over det hele, ALT er således efterladenskaber af NOGENS gøre og leven. NOGEN er tiden. Som filosofisk diskurs megaflot. Her sker virkelig noget. Som indholdspåpeger er det dog for voldsomt: “Kan I Så Forstå Det!”-agtigt. Hvis titlen var gjort en anelse mindre, med luft om i siderne, ville det nok bare sige: “Alting Sker Bare! Og Sådan Er Dét!” Men som vejviser totalt set for bastant ift. indholdet. (Passer dog min indre drengerøv med landroveren på svenske skovveje helt fint!
Thurston 5. Yup. Hammerbastant. Overlæsset med indtryk til den der tilfældigvis samler bogen op. På en eller anden måde skulle tingene rammes ind, og så endte det på denne måde, med en ret overdominerende font og indramning, der måske ikke passer så godt til indholdets stil.
Kenneth: 6. Hvorfor violet? Et no nonsensdesign: “Her er et skrift. Det er kantet.” Skulle man arbejde med motivet, bør det måske spejles i længdeaksen, så det peger mod ø. hø hjørne: “Det kommer fra mørket og går ind i lyset…”. Det er et ydmygt omslag, der ikke lover for meget, og jeg kan nok godt lide det af dén grund. Men måske er det FOR ydmygt.
Thurston 6. Det er så tørt og simpelt som muligt. Som du skriver, lover det ikke meget. På den anden side opridser det en vis bevægelse, men det er lidt vel koldt. Jeg prøvede at spejle motivet i forskellige retninger, men det blev lidt fjollet at se på. Man kunne evt. genskabe motivet med andre lysvinkler. Farven, skal jeg sige, er nærmest tilfældigt valgt, ud fra hvad jeg fandt harmonisk – originalfotoet er sort/hvidt.
Kenneth: 7. Det kalaidoskopiske, der kunne minde om sten eller krystaller, har aldrig været en helhed; tidens kælven, dvs. fragmenterne, kommer af ført hånd. Spændende og nok det mest vellykkede omslag i sig selv. Men båndene er meget bastante og lukker tematikken inde.
Thurston: 7. Eksplosiv grafik, mere overvældende end ligefrem kælvende, men måske brugbar. Rammerne er netop bindende, som om bogen er remmet ind, men det er selvfølgelig mest en visuel ting, ikke noget der er ment på materialet. Der kan arbejdes meget, både med farver og opsætning. Jeg kan godt lide dit navn i outline-font, så jeg valgte at køre med det.
Kenneth: 8. Gravskrift, gotisk, punk.
Måske med en anden retning på billedet kunne man få følelsen af naturens kraft, der skider på det menneskeskabte, som omvendt tydeligt har tabt til naturen. Meget 80’eragtigt 😀
Men jeg har vist haft sorte omslag nok.
Thurston:8. Ren gotisk nostalgi. Forfaldsæstetik, så det vil noget. Elegant indpakning, som næppe generer mange, men igen, sikkert ikke videre sigende.
Kenneth: 9. “Noget”, den farvede streg, vil altid træde frem af den karusseltur, livet og alting er; tilfældigt og ikke nødvendigvis genkendeligt, men det vil træde frem. Det er rigtig nok, men jeg føler jeg ser ned i en kaffekop og leder efter et yingyang-tegn, der ikke er der: Baggrundsmotivet både er og er ikke noget; det kalder på mønstergenkendelse, men giver kun det resultat fra sig, at motivet ikke er muligt at præcisere, og derfor får farven, der udskiller sig, en alenestående symbolværdi.
Thurston: 9. Et noget tilfældigt fotografi, med en refleks i motivet, omlavet fordi der var et nydeligt mønster, som var lettere omtumlet (jeg læser lidt manuskriptet på sådan vis). Omslaget repræsenterer ikke indholdet særligt godt – det er et snurrende kig ind (dog ikke ned) i en synsforvrængning, hvilket jeg godt kan lide som motiv, men ikke fungerer perfekt. Jeg ved ikke helt hvorfor farverne landede som de gjorde, men balancen harmonerede pludseligt i brillen.
Kenneth: 10. Det er forfatteren, der er skilt ud fra massen af tiden. Ikke forkert*, men nok det forkerte budskab at sende 😉
Thurston: 10. Helt enig. Forfatteren er løsrevet fra materialet. Nok mere egnet hvis der er tale om en “The Very Best Of Kenneth Krabat.” Et hint til Gregory Corso og “Elegiac Feelings American” i den version der står i mit bibliotek. Jeg elsker halverede ansigter, et barndomstraume. Jeg var skeptisk overfor idéen om at klaske forfatteren personligt op på plakaten, men synes det fortjente en lille chance.
* (Note: Om end jeg kom til at genlæse gamle anmeldelser i forbindelse med at opdatere 1000 stemmer “bagud”, hvor anmelderen Lars Bukdahl i forbindelse med “elskede elskede” omtalte mig som den “eksemplariske outsider”… 😀 )
—