More on ebook signing: Autography™ (link)

Only a few will share their personally signed ebooks.

Video presentation:

During the New York City Digital Show & Tell Autography™ LCC won a “speed date” presentation of their product, on the following entry clause: “Exciting new projects related to e-books, e-readers, digital books and/or digital content”.

Autography LLC
Presented by Thomas Waters & Robert Barrett, Co-Founders
Autography is a patent-pending technology writers use to autograph their e-books just like they sign hard copy books. The technology works across multiple e-reader devices and has been tested domestically and on a USO-sponsored tour of the Middle East.

Book Expo America 2011- impressions (links)

Ebook Readers, Digital Books, Digital Content Publishing and Global Adaption of EPUB3!

from LinkedIn:

Hi everyone –

It was a busy week last week with BEA in full swing. It was great to see many of you at our meet-up on Wednesday at the Landmark Tavern. Thank you all who did attend, and for those who missed it, we’ll certainly be hosting more events soon.

Overall, the mood at BEA was very upbeat and by all accounts, most people felt this year was very active and well-attended. The switch back to three days (from last year’s truncated two day event) was also a welcome change and by all accounts it seems that many made use of the extra day on Thursday to wrap up important business. Continue reading “Book Expo America 2011- impressions (links)”

Kvantitet er din fede moster.

Ok til at lade enhanced ebøger/ebog-apps & pbøger koste det samme= Bare vi får bogdesign tilbage i (e)bogen!

jeg er for nyligt begyndt at følge diverse ebogs-debatter på LinkedIn, og selvom fokus her er meget amerikansk, er folks overvejelser og bekymringer værd at notere sig.

Ét debatlink (jeg kan ikke linke, man skal være medlem af grupperne) taler om amerikanske pbogforlæggere, som nægter at tro Amazons udtalelser om, at ebogssalget nu samlet overgår salget af både hardcover og paperback. En anden udtaler sin bekymring om, hvor vidt man skal lade være med at spilde tid på at producere “ordinære” ebøger til børn, nu man har muligheden for at lave bogapps og enhanced versions.

Der er mange flere spørgsmål, men ét jeg kommer til at tænke på er, at forlæggerne vel sagtens ikke har noget at bekymre sig om, hvis bare de laver de manuskripter til lækre ebøger og apps, som egner sig til dét, og bare ser at komme ud med konsumprodukterne, uden forbehold. På den led vil folk begynde at se en raison i priserne: Continue reading “Kvantitet er din fede moster.”

Tidens Kælven 1 vidunderlig omtalt

Oplysningskontoret.dk lå en fantastisk omtale af Tidens Kælven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden er nu (2014) forsvundet i havet af manglende domænebetalinger – så her følger den fulde anmeldelse:

BLIK FOR DET MESTE

Kenneth Krabats nye bog er som at have fået hundreder af øjne på huden, intet er for stort, intet for småt til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedfældes som tidsdokument.

“Tidens kælven 1” er til tider en svær bog at læse, dette skyldtes digterens store vid, hans intelektuelle hestekræfter. Men flere læsninger åbner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg røres og efterlades tænksom af denne fremragende digtbog.

I titlen ligger motivkredsen, tiden kælver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som både bølger og partikler. Det mindste og det største, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og får gang på gang sat fingeren på ambivalensen og mysteriet i tilværelsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Krøllede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedrøvede tunger, alle har de deres bud på, hvad tiden måtte føde. Bogen falder i ti dele alle med selvstændig overskrift, der dog ikke skal tages helt for pålydende. Sådan emnemæssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog ærger mig, at denne samling endnu ikke er udkommet på papir, den hører afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den trækkes frem ved særlige lejligheder og nydes uden måde.

Dette skrift er et eksistentielt syn, en bølge af tekster, der presser sig på, en nedslående og opløftende tekst om mening og meningsløshed. Et barns sorg, en voksens kynisme. Men mest af alt er det en leden efter ordene, de rigtige ord, dem der kan gøre det ud for den verden, digteren tydeligvis ikke er bonkammerat med. Det lykkes i den grad at påpege absurditeten i tilværelsen:

Svaneparret er at finde det samme sted, år efter år. Hér får

de deres unger, hér forsvarer de deres unger, hér forlader

hannen reden og efterlader hunnen med ungerne, hér

forlader ungerne reden. Hér forlader hunnen reden. Hertil

vender parret tilbage, år efter år.

Ligner det ikke noget vi kender? Ja, sådan jonglerer digteren med billederne, eksistensen, med betingelserne. Der er ingen tvivl om, at Kenneth Krabat har svært ved at finde mening i tilværelsen. Men da dette skrift kun er det første ud af tre, har vi måske tilgode, at han finder den. Indtil da, kan vi andre finde mening i bogens tekster. For det giver altid mening at læse god litteratur – og dette er god litteratur, det garanterer jeg.

“Tidens kælven” ligner faktisk ikke noget andet jeg har læst, jeg kan ikke på smarteste vis ikke krydse ham med den og den digter, jeg kan ikke engang vende tilbage til hans tidligere værker. Her er noget helt nyt. En blanding af poesi og filosofi, der får en til at tænke på… Nej, det er bare Kenneth Krabat der er på spil. Følsom og fanden i voldsk.

Som sagt, motivkredsen ligger i titlen og tiden er konstant en faktor som der forholdes sig til, både som begreb men også helt konkret, hvor den går og ruster det hele op:

Kalder nogen alt det her en verden? For pokker…

Minutternes tikken… vi dør sgu da héroppe! Har De aldrig

følelsen af ikke at have forstået en disse? Menneske, se Dem dog omkring – alle disse destinationer… findes de i nogen virkelighed? Jeg får lyst til at brøle: ”FISSE!”… Er De med!?

Tiden og drømmen og virkeligheden, alt vendes “hèroppe” mens det måske er i det nederste det foregår. I kroppen, der bare vil det primitive, der bare vil FISSE. Åh, vi er så kloge og tror måske ikke vi er underlagt naturen, men igen og igen påpeger Krabat kroppen. Dens behov, sommetider forstyrrende og foruroligende. Som teksten selv. For dette er en krop af tekst, den vil forstyrre dig, forurolige dig, berolige dig. Du vil pludselig finde ro i enkelte afsnit, du vil tænke, aha, nu er jeg med, for kun at blive kastet af i næste linie. Teksten er en kæreste, der siger kom, gå væk. Teksten er et bud på det moderne menneskes fremmedgjorthed, dets manglende tillidsforhold til sig selv og verden og de andre. Teksten er en ukirke med mange lemmer, et fortvivlet syn ud i en verden, der er så svær at forstå. Så virkelig og samtidig så uvirkelig.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at denne digtbog ikke har fundet hjem til et forlag. Men branchen er som bekendt i krise – og en masse digtere er blevet hjemløse, især efter Borgen drejede nøglen. Her er dog en bog og en digter, der burde tages imod med kyshånd, men lad os nu se. Den sidste ting behøver ikke være sagt i den sag. Indtil da, kan jeg kun anbefale at købe den (læs den ikke kun på skærmen, sid med papirerne i hænderne ). Bemærk de flotte illustrationer. Ja, “Tidens kælven 1” er absolut en læsværdig bog, et blik lige ind i vores splittede sind og tid. Et billedur, hvis visere rager i alle retninger, trækker dig med ind i poesien og eftertænksomheden.

Mikael Josephsen.

En anden anmeldelse, fra forfatteren Asger B. Nielsen

I sign my ebooks (and so can you)

(and Sandra Boynton by way of Loud Crow signs her book-apps too)

Handsigned dedication #4

My name is Kenneth Krabat. I am a poet.

I rarely sell more than 250 copies of a physical book. Book signing always takes place after readings.

April 20 I sold the first copy of my new (e)book, “TId • Tidens Kælven 1 via mail. And returned it signed to the buyer, Ronni Borre, via dropbox.

I may be the first in the world to offer ebook signing publically and commercially. (Or just the first to say so… 😀 )

Prior to publication I had pondered how to avoid DRM, and reasoned that it was better to offer something to the buyer than to prohibit. Luuuve, baby…! I therefore decided to sign the first 50 ebooks in hand, how ever much work, and time it would cost me, contact wise or other.

FastForward: Continue reading “I sign my ebooks (and so can you)”

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.

Grafikdreven interaktion med tekst…

Er det en bog?

 

Mike Matas fra Push Pop Press demonstrerer hér designet på en ny “Feature-Length” interaktiv bog lavet i samarbejde med ex-vicepræsident Al Gore. “Our Choice” handler, som titlen siger lidt om, om global opvarmning og vores andel og mulighed for at skrue ned for tilsviningen af Jorden.

Totalt set er denne App en slags “coffea table book”, beregnet på at bladre i og beundre for design og billeder, men ikke egentlig læse. Og den ER fantastisk flot.

Det er udvikleren, som hér præsenterer den; bemærk hans fokus på alle de grafiske elementer i gennemgangen. Cool, ja, og virkelig på forkant med mediets muligheder, processorhastighed, sideudnyttelse, hele skidtet. Men hvilken forfatter, hvilket forlag har råd til den slags udvikling? Og til hvem og hvad og hvorfor?

Push Pop Press har udviklet og sælger licens til et redskab, som kan gøre det mulig for forlag at producere noget tilsvarende, men se, hvor dét bærer hen: 1 firma, der bestemmer, hvordan “enhanced” ebøger skal se ud – og inden længe: 100 firmaer, med hver deres produktions-software til tablets og telefoner og så videre. Og open source-redskaber. Og tredjeparts-hardware og add-ons… Måske knap så uigennemskueligt som blog-templates, men bøgers udseende lagt i hænderne på ganske få udviklere…

Men, nyd hans begejstring. Ungdommens glæde og entusiasme er det hele værd.

Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet

Publizon forandrer beregningsgrundlaget for transaktion af ebøger. Et lille “tweak” af enorme proportioner!

 

Når nu man har Publizon, et clearinghouse for ebøger, der arbejder sig sikkert ind på et monopol på formidling til eboghandlere, og “man” er Gyldendal, Lindhardt & Ringhof m.fl., og Gyldendal sænker prisen på ebøger til under den “magiske grænse” på 100 kr., og man gerne vil være sikker på at have indkomst, uanset hvordan markedet bugter sig, så lægger man da bare tabet ud på alle de mindre forlag, på alle eforfattere og på ebogkøberne. Selvfølgelig, hvad ellers!?

Sagen er den, at Publizon efter 1. juli ændrer sine transaktionsbetingelser. De beskriver det selv i deres distributionsaftale pr. 1.4. 2011:

Til og med 30. juni 2011 tillægges Nettoprisen et transaktionsgebyr på 5%.

Fra 1. juli 2011 beregnes et transaktionsgebyr på 5% af Nettoprisen.

Det er ikke lige til at gennemskue konsekvenserne, men med endnu et eksempel fra deres eget materiale:

Altså:

  1. Nettoprisen plus transaktionspris er pt., hvad boghandleren skal betale – fra og med 1/7 bliver nettopris og eboghandlerens indkøbspris det samme.
  2. Hvis et forlag skal kompenseres det samme af eboghandlerne for hver solgt bog, er det nødt til at hæve nettoprisen på sine bøger
  3. At forlaget må hæve sin nettopris indvirker ikke direkte på udsalgsprisen hos boghandleren, men forlaget får mindre for salget (Publizons andel for transaktionen flyttes fra at blive en del af boghandlerens pris til at være en del af forlagets pris).
  4. Når det handler om ebøger, har det hidtil været nettoprisen, eforfatterne får royalty af. Med Publizons træk, vil alle ebogskontrakter i Danmark skulle genforhandles, så forfatterne får royalty af forlagets nettokompensation, snarere end nettoprisen – fordi forlaget ellers ville tabe ved denne omlægning.

Den åbenlyse vinder i det her er selvfølgelig Publizon, samt Publizons ejere – “erfarne aktører i den danske forlagsbranche“, som der står på Publizons hjemmeside.

De åbenlyse tabere er danske eforfattere, dansk forfatterforening og i sidste ende forbrugerne, som ikke blot grad er underlagt bestsellerismen, der fødes af overvægtigt fokus på salgsalgsalg frem for INDHOLD, men også må finde sig i endnu højere priser på alle ikke-bestsellerbøger (smalle bøger), fordi forlaget ikke har meget at give af her.

Lige nu ser det altså sådan her ud:

  • Publizon har snart monopol på distribution af ebøger til eboghandlere
  • Gyldendal et. al. ejer Publizon
  • Publizon ændrer beregningsgrundlaget for deres transaktionspris.
  • Gyldendal sænker priserne på deres ebøger
  • Alle landets forlag må hæve deres nettopriser som følge af Publizons prisomlægning for ikke at tabe på det
  • Alle landets eforfattere får mere i royalty af nettoprisen på deres ebøger ELLER ebogskontrakterne må skulle genforhandles til at afspejle omlægningen af Publizons transaktionsgebyr.

SPEKULATION

Gæt: Gyldendal et. al. har særaftale/mængdeaftale med Publizon.

Gæt: Gyldendal et. al. har mere end en finger med i spillet på Publizons transaktions-prisforøgelse.

Hvis man var i godt humør

Kan det tænkes, at det her er Publizon/Gyldendal et.al’s generøse royaltyforøgelse til alle landets eforfattere på vegne af alle danske forlag?

  1. Udsalgsprisen ændrer sig ikke – det er da godt for forbrugerne!!
  2. Forlagene tjener kun en lille bitte smule mindre pr solgt bog – det er ikke så slemt… og de kan så bare hæve nettoprisen en lille bitte smule mere for at kompensere for det
  3. Forfatterne får større grundlag for deres royaltyberegning – det er da SUPER for dem!

Hvis IKKE man er i godt humør

hvad er der så galt???

  1. Den gamle Publizon-model: En forfatter får 25% af nettoprisen på Kr. 100 = 25 kr/solgt bog
  2. Den nye model: Hér får forfatteren 25% af Kr. 105, hvis forlaget skal holde prisen = 26,25/solgt bog
  3. Den nye model: Her får forlaget Kr. 5,25 mindre pr. solgt bog, men skal betale forfatteren 1,25 mere! En klar mindreindtjening på Kr. 6,50/solgt bog

Hvor mon forlaget vil hente de 6,50 kr. mindre? Mon ikke det bliver hos forbrugerne eller ved krav om genforhandling af ebogsaftalen af 20 sept. 2009, som udtrykkeligt specificerer nettoprisen som royaltygrundlaget? Og det samme hér, i UBVA-aftalen (Dansk Forfatterforening, Forlæggerforeningen og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde/UBVA).

Det må være rigtig spændende at være i bogbranchen pt. Især for en forretningsmand:

Forretningsmodellerne er ukonsoliderede og der er mange chancer for nye spillere at influere på det fremtidige konsoliderede udkomme, mestendel nationalt, men måske også globalt. Men for mange mennesker betyder begrebet “litteratur” noget ubesmittet. Det befinder sig i grænselandet mellem kunst og vare – og hvis bogbranchens økonomer ikke forstår at betræde denne grænse med tilstrækkelig forsigtighed, kan de tabe hele branchen på gulvet. Det kan blive vigtigere at læse, end hvad man læser; antallet af solgte bøger kan opfattes som vigtigere end hvilke forfattere og hvor stor diversitet – som f.eks. er det, der trækker overskrifter i USA. Og danske aviser er godt med på dét beat – kvantitet er det nye sort, som man siger.

Det KAN godt tænkes, at kampen for at blive på bogmarkedet i disse tider er hårdere, end det ser ud til. Men for mig, der er forfatter og interesseret i det bedste for primært litteraturen, sekundært indtjeningen (hvis man kan tillade sig sådan adskillelse), er det både sørgeligt og interessant at se, hvad sådant lille “tweak” af et beregningsgrundlag kan have af konsekvenser for en hel nation:

At Publizon (Gyldendal et.al.) sænker prisen på ebøger til gavn for salget af deres egne forfattere og ebogssalget af underholdningslitteratur som hele, og så spytter underhånds på alle andre forlag og på forfatterne generelt og på samtlige nutidige og fremtidige forbrugere ved Publizons beregningsomlægning (også direkte til Gyldendals fordel) at forårsage rav i hele branchen, er… oprørende! Nogen kalder det forretning. Man kunne også kalde det hykleri. Eller reelt set umaskeret leg med indtægtsgrundlaget for landets forfattere, ansvarsløs leg med den fremtidige kvalitet af ebogsudgivelser, måske gennemtvingelse af indtjeningsfokuserings-forandring for forfattere, så de skriver noget, der bedre passer tanken om massesalg og flytter fokus på færre forlag/færre titler…

Der er så mange konsekvenser af deres lille smarte indtjeningsforøgelse, deres lille “tweak”, at det er uhyrligt, at de bare kan gøre det, uimodsagt!

Men hvad skal dog det gamle, hæderkronede forlag gøre for at blive en effektiv markedsspiller, når det altid har fremstået som top of the pops, klassens pæne dreng og stedet for De, Dem og Deres i armslængde af adskillige Majestæter?!

Det må vel bare træde i karakter, kaste det pæne af sig og melde rent ud…

Jeg tror sgu bare ikke, at de tør. De gør det bare på den her måde. Pisser i drikkevandet. Og så fuck dem længere ned ad åen.

Update: Det slår mig, at flytningen af indtægt fra forlagene over til Publizon er en sikring af de sikre indtægter – uanset hvor mange små forlag og selvudgivere, der dukker op, skal de alle omkring Publizon (og lignende clearing houses), så dér er en sikker indtægt for Gyldendal og de andre store, danske forlag.

Update:  Jeg kan ikke regne – beløbet, forlagene tjener mindre er 1,25 mere til forfatterne plus 5,25 mindre pga. Publizons prisomlægning – det bliver 6,50 og ikke 4 kr. !

Ebogssalget overgår salget af paperbacks (USA)

Det er nemt. Det er billigt. Det er underholdning. Og det får folk til at læse. Det er da godt, ikke?

… og det var spået sidste år af CEO for Amazon, Jeff Bezos. (Det er altid godt at tage alt med et gran salt, der kommer fra firmaet selv, but still…)

Især i USA findes mange statistikker, der viser at folk læser som aldrig før – folk, der ikke købte eller lånte bøger før, køber nu bøger én masse over nettet. Forbrugerne har talt: De vil have det nemt.

Linket her taler om seneste opgørelse af statistik fra februar 2011. Vi har ikke set enden på det her (og jeg tror heller ikke, det sker!)

E-book sales top paperbacks for first time in February – Apr. 15, 2011.