via overvejer at….
– et hjem uden vægge
… men det er en blomsterløs natur…”
Fås som både EPUB og Mobi. Kr. 75
OPDATE: Eftersom Storybag er lukket, kan du i stedet hente bogen i ebutikken i linket ovenfor.
Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig.
(EPUB-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)
(Kindle-læseprøve fra Storybag.dk, KLIK)
Vil du have bogen signeret eller en video, audio eller en billedhilsen indsat som gave til dig selv eller en begavet, så gå til min facebook-butik
Hér kan du også købe Tidens Kælven 1 i PDF med højopløste, skalérbare billeder.
God læsning.
Hvorfor jeg i grunden ikke kunne bidrage til digternes imødegåelse af tilfælde som Breiviks anslag på den kollektive selvforståelse.
For et par dage siden skulle jeg have været i Poesiens Hus og maratonoplæse sammen med 30 andre digtere. Nogle minutter hver, blot en manifestation af håbet, eller fortvivlelsen, som angivet af blogindlæggets titel, og inspireret af Breiviks massakre i Norge.
Jeg meldte afbud.
Jeg må nu konludere – for sent til at gå på scenen med og åbent imødegå min modstand – at den dybereliggende grund ud over udmattelse, arbejdsbyrde og på dén måde at passe på mig selv, var at finde i arrangementets titel. “Had” stilles over for “Håb”, som om det er to modsætninger – “hader man ikke, skal man håbe”, eller “håbet venter den, der ikke hader”.
Jeg er ikke enig.
Jeg synes, det er i orden at hade. Hvis blot man ved, hvorfor man således er uforsonlig i sin modstand, og så længe man ikke udlever de fantasier, der oftest akkompagnerer hadske tanker og følelser. Had kommer af en evne til at føle dybt, som er det, der muliggør kærligheds given både på det personlige og det upersonlige plan, og i hadet tydeliggøres dele af én selv, som behøver at blive taget vare på. Hvis man tør se på sig selv.
F.eks. gør blot tanken om formanden i min haveforening min hverdag til et fredløst sted – jeg behøver end ikke se ham for at tænde af; han skal bare dukke op som en tanke for at jeg kan mærke hadets uforsonlige karakter brænde i mine krop.
Det er ikke hans skyld, at jeg hader ham. Eller snarere, jeg hader dét, hans handlinger får mig til at føle, når han – ud fra min målestok – limboer under grænsen for hvordan man taler til og om andre mennesker. Det er Mit. Det er Mit problem. Det er Mit had. Det er Mine følelser. Det er Min målestok.
På den anden side er der det galt med håb, at det netop er personligt. Man hader noget (har en følelseesmæssig uforsonlig reaktion på noget i omverden) og håber så at det går væk, følelsen eller dét i omverden… Det er ikke godt nok. Det er passivt. Ansvarsforflygtende.
Når man hader, må man imødegå følelsen i sig selv. Og når man håber, er det egentlig handling, i omverden, eller i bedste afklarede fald, i sig selv, som håbet kalder på.
Hvis noget, burde digterarrangementet for klarheds ( og for min…) skyld havde heddet “kærlighed og handling” – en ageren indadtil og udadtil, med sigtet at få ens indre og ydre verden til at stemme overens. Så havde jeg måske bedre kunne hægte mig på og have overkommet dagenes ansrengelser og kroppens udmattelse. Nu er jeg henvist til bare at blive klogere på afstand:
Hvis det gjalt min uempatiske formand i haveforeningen, der (som jeg oplever det) uimødesagt gør så mange mennesker ulykkelige og skaber så meget ufred med sin fremtoning og måde at tale til folk på, så kunne jeg ideelt set bruge mine følelser for, hvordan tingene burde fremtræde (min følelsesmæssige æstetik, min kærlighed) til at forsøge at trænge igennem til ham og få ham til at ændre adfærd. Eller, som mindstemålet, selv gøre en større anstrengelse for at foregå med et afklaret eksempel over for alle, baseret på mine dybe følelser for, hvordan vi må og skal behandle andre mennesker, for at flest mulige kan være sammen i fred og fordragelighed.
Og indtil jeg formår at forvandle mine egne meget vrede følelser fra at føle mig personligt ramt til at se ham som et offer for et eller andet, som holder HAM i vrede og uforsonlighed, må jeg leve med hadet der kommer af ikke at kunne slutte fred med at være blevet mobbet i årevis i min skoletid. Som er dét, jeg oplever, at han gør ved alle omkring sig, inklusiv mig.
Mit had har en årsag. Det er ikke smukt, ikke politisk korrekt, ikke voksent og modent forvandlet til accept og forståelse og vand af en gås. Det er grimt og passioneret og går på ingen måde væk med håb. Hverken ved at håbe på, at han ændrer adfærd, eller ved at tiden læger alle sår, eller ved at jeg glemmer, hvad der overgik mig i 7 år af min skoletid og på min senere arbejdsplads.
Så, igen: Det er ikke Had eller Håb. Det er Had OG Håb, når man er uafklaret eller uindsigtsfuld, og Kærlighed OG Handling, når man tør vedkende sig, at det ikke er Verden, som forårsager smerten, man føler, men derimod selve dét, AT man føler noget og VIL noget med sine følelser, og TØR føle smerten og ikke lade den blive til desperation, fortvivlelse og apati.
Og mens man arbejder på at skabe forståelse ud af alt det rod, som følelser skaber i én, ér det det hele: kærlighed og had og håb og ageren i én pærevælling. Og der ér ikke andet at gøre end at forsøge at finde ud af, hvad det alt sammen betyder, og hvor meget.

Normalt forandrer de forsvundne sig ikke, når man tænker på dem.

EN FORTÆLLING OM EN AFDØD DER FORANDRER SIG I ERINDRINGEN,
og måske derfor befinder sig et andet sted, eller er i live under andre omstændigheder.
Det er ikke ”sjælen er evig og uforanderlig”, men ”når et menneske dør, lever det uforanderligt i erindringen på de efterladte”, som modbevises med denne fortælling:
De døde KAN forandre sig. Det er de levende, der holder dem fast i uforanderlighed, fordi det er ubæreligt at savne og længes efter dem – og skulle anerkende, at de lever en selvstændig eksistens et andet sted.
Spørgsmål mellem efterlevende og afdød, da det går op for den efterlevende, at hun holder sin afdøde elskede fast:
Hvad ser du ud af vinduerne?
Hvad lugter der af?
Hvem har du kontakt til?
Savner du mig?
Savner du noget?
Elsker du, der hvor du er?
Kan du komme tilbage?¨
Har du lyst til at komme tilbage?
Lever du evigt dér, hvor du er?
kan du lide at være der?
Hvem bestemmer, hvor du er?
Hvordan kommer du rundt?
Hvorfor kan vi kommunikere?
Hvorfor denne forbindelse mellem døde og levende?
Hvad er så Universet og kosmos og eksistensen, hvis vi levende ikke kan opfatte den virkelighed, I døde lever I?
Er der noget vi mangler, noget vi ikke forstår?
Kan vi lære det? Eller kun når vi dør?
Er din eksistens eftertragtelsesværdig?
Er jeg velkommen dér, hvor du er?
digt
This manifesto outlines a strategy to eradicate suffering in all sentient life.
(Køb Tidens Kælven hér!)
Storybag tegner til at blive et solidt sted at købe ebøger. Nede på jorden, til at tale med, vel designet; lige nu føler jeg mig heldig, at de vil have mig. (TId • Tidens Kælven 1)
Ud over de kendte forlags forfattere er Storybag nemlig begynder at sælge independant-udgivelser, dvs. selvudgivelser og meget små forlag:





Storybag i deres egne ord:
Storybag er en webshop, som handler med digitale udgivelser. Vi tilbyder både e-bøger, apps og e-film. Vi ønsker at give dig mulighed for at opleve den gode fortælling på mange forskellige måder.
Webshoppen ejes af Tom Erik Kampman og Dorte Tornehave Kampman, der også begge står for den daglige drift af webshoppen.
Baggrund
Tom er journalist og dokumentarist og har de seneste 17 år arbejdet som journalist i medie- og magasinbranchen. Herudover har han lavet dokumentarfilm. Senest Byen udenfor, som er anden film i en trilogi om identitet.
Dorte er webdesigner og har de seneste 12 år arbejdet som webdesigner i større og mindre virksomheder inden for IT og marketing.
Hvorfor Storybag?
Som vores motto “Vi elsker historier” også signalerer, er vi meget glade for den gode fortælling. De første ideer til Storybag opstod under en familieorlov i Thailand, hvor vi opholdt os det meste af 2010. På det tidspunkt var der nærmest dagligt omtale af e-bøger og det stærkt stigende salg af e-bøger på det amerikanske marked.
På det danske e-bogsmarked var der endnu ikke sket særlig meget. Med det i baghovedet satte vi os derfor for at skabe en internetboghandel for e-bøger.
Vi brugte vores ophold i Thailand til at videreudvikle på ideen og var i oktober 2010 klar til at starte firmaet Storybag, som januar 2011 åbnede webshoppen storybag.dk.
Ud over en webshop er det også vores ambition at være med til at formidle litteratur på en ny måde samt skabe rammerne for, at ny litteratur kan udkomme og sælges.
Hver måned giver vi dig via månedens e-bog og månedens interview desuden mulighed komme med ind i forfatterens værksted og bag om den historie, der udspiller sig i bøgerne.
På Storybags blog kan du kommentere indlæg og deltage i debatten med vores bloggere.
Har du spørgsmål eller kommentarer til Storybag, kan vi altid kontaktes på e-mail adressen info@storybag.dk
Hvor virkelig er Virkeligheden? Kærligheden? Sorgen?
Jesper Klein døde for 3 dage siden. Jeg hørte hans stemme i P1 i dag i et interview fra 2009. Hans savn af Lykke Nielsen, hans afdøde kone, der valgte den underlige, sky, menneskevarme og über-talentfulde Jesper Klein over et hav af mere dynamiske og kønnere kolleger, er en kendt historie og forbilledlig som eksempel på kærlighedens livslange sammenvoksning mellem mager. Mange af hans venner meldte, at han ikke ønskede at leve efterfølgende (heri er hans søn, Sebastian Klein uenig) – men det er også kendt, at sorgen gør dét ved væsener, som følelsesmæssigt vokser sammen med deres mager.
Min morfar på 92 døde for et år siden. 8 måneder efter mormor. Han savnede hende hver dag og ønskede ikke at leve. Mine forklaringer om sorgens varighed og forløb var et håbløst ineffektivt bolværk mod savnet og smerten. Han følte sig ufuldstændig. Til slut var det en fejloperation, der tog livet af ham.
Min kære ven mistede sit for tidligt fødte barn i går. Ham og hans elskede planlagde for længe siden at skulle giftes til september. Hendes livmoder åbnede sig for tidligt og hun blev for nyligt tvunget sengeliggende de sidste 4 måneder. Men hendes livmoder gav slip og hun fødte ufrivilligt.
For en uge siden søgte jeg og fandt jeg et “uddybende link” om “kærligheds-“hormonet oxytocin. Jeg behøvede uddybningen til at forsvare en forestilling om kærligheden som illusorisk og neurokemisk. Oxytocin viser sig bl.a. at fungere som igangsætter af fødslen hos gravide. Men produceres også i hjernen som følge af nærhed, sex, kram, og har den evolutionære effekt, at det giver en følelse af tillid og giver parterne lyst til at være tætte, som så skaber erindringer, der giver lyst til at gentage tætheden.
Må man så ikke kramme eller være intime, når man skal ligge stille som følge af risiko for for tidlig fødsel? Kan ømheden og medfølelsen og den intime nærhed mellem partnere, der trues af for tidlig fødsel, igangsætte fødslen? Fra et evolutionært synspunkt giver det god mening, at omsorgsfuld omgang med pårørende hjælper fødslen i gang. Men evolutionen er det gyldne gennemsnit, der nyder godt at afvigelserne fra normen, og straffer dém hårdt, der ikke kan klare sig uden for normen. Hér måske dém, der er bedst til at støtte hinanden?!
Hvad skriver man, når den berømte, kantede, varme Jesper Klein-stemme nu kun er historie? =
Nærværende indlæg.
Hvad skriver man, når ens elskede morfar dør? =
Det her.
Hvad skriver man til sin ven, når hans søn er død? =
hvis livet
er det dyrebareste for de levende
hvordan
så overleve døden?
og stole på, at han forstår, hvor svært det er at deltage i andres sorg.
Og når han så sender fotos af sin døde søn, som på forbilledlig og smukkeste vis lukker døden ind i livet, kan man kun takke for, at han er så stærk, at han lader andre få del i sorgen.
Døden er en del af livet. Som sådan i den danske offentlighed knapt synligt på institutionsplan og i medierne. Men gudskelov består nationen af andet end institution og “vi lader andre tage sig af det”. Mennesker forsvinder jo for alle.
Mennesker forsvinder for os, når de ophører med at forandre sig. Eller vi gør.
Dér lever de som om de aldrig har gjort andet. Forandrer sig med sikkerhed aldrig. Bliver aldrig ældre. Fornyer sig ikke, tænker ikke over tingene, agerer bare og er svære at gå i kontakt med. Præcis som hvis tanken om den døde udgjorde kontakten til “den anden side”, hvor alle er i evighed, hvad dét så er.
Min ven fik kun et par timers liv sammen med sin søn. Men elskede ham fra før han blev født. Og elsker ham sikkert endnu. Og vil leve med sorgen resten af livet. Og leve med og på, at han elskede. Og elsker.
Ligesom at jeg elskede min morfar, og snart kun har erindringen om min kærlighed og hvad den gjorde ved mig og ved ham – selvom jeg er udgjort og skabt af dén kærlighed. Og snart kun har mindet om Jesper Kleins livgivende humor, måske med mediegenudsendelser nogle år endnu. Kom an, I Klyder!
Kærlighed er at give (sig hen).
Kærlighed er en genkendelse. Kærlighed er en genskabelse af kærlighed.
Kærlighed er kemi i hjernen. Oxytocin bl.a., der bonder mor og barn i amning og kramning, og partnere efterfølgende nærhed og sex.
Kærlighed er en villighed til at lukke det fremmede ind.
En kemi, der aktiveres og arkiveres i hjernen, så man kan blive i stand til at forstå andre menneskers given, og behov for at blive givet og anerkendt, og ikke misbruge og trampe på sårbarheden og følsomheden, der ligger i at være åben. Se på andre, når man driller, så det ikke bliver til mobning. Mærke sine behov og tillade sig selv at søge sine behov dækket. Være åben. Have tillid til, at man gerne må have det godt i sit liv. At alle må. Tro på, at alle ønsker det.
Det afstedkommer indre ro og inspirerer opgivelserne til tillid. Måske kan det til og med vende en negativ udvikling, en negativ spiral, ved at skabe positive oplevelser.
Som alt andet, der tilføres kroppen, skal effekten forstås og perspektiveres, for ikke at udvikle psykisk afhængighed af det tilførte.
Som så meget andet, menneskene bruger for at få det bedre, standser forståelsen oftest ved kanten af dén hverdag, vi forsøger at forandre. Effekten af indtag (af hvad som helst) kan være nok så kortlagt – kemisk, psykologisk osv. – men i sidste instans kan kun det enkelte menneske for sig selv afgøre, hvilken kemi og hvilke tiltag, der fremmer og hvilke, der der hæmmer. Hvor kærligheden er. Hvor sorgen. Omkostningerne ved at søge, og ved at miste.
Hverdagen må leves med. På bedste beskub. Ud fra på forhånd afgjort filosofi, eller fra principper. Eller fra vakt øjeblik til vakt øjeblik, fra udfordring til udfordring. Kærligheden er kemi i hjernen, ja, og det er resten af den menneskelige Virkelighed også. Men den er så netop også virkelig. Den fylder i hverdagen. På samme måde som savnet og døden og længslen og forestillingerne. Det er alt sammen Virkeligt. Selvom forandringer i hjernens kemi laver det hele om. Eller måske… netop derfor.
Fingrene krydsede for, at det bliver til fordel for forfatterne og ikke bare distributionen.
Danske Riidr åbner for selvpublicering af ebøger (link).
Der kom en mail:
“Nu sker der noget nyt hos Riidr, og du er inviteret til at være blandt de første til at prøve denne helt nye service. Vi har endnu ikke døbt servicen, men hos os går den under kode-navnet Self Publish.
Denne service vil gøre det muligt for dig at publicere alle dine værker, og samtidig give dig den fornødne salgsplatform. Vi tager os af alt det kedelige, som udvikling af applikationer til mobile enheder og helt nye services, der gør det endnu mere spændende at læse dine værker.
Nu begynder alt det sjove. Fra http://pub.riidr.com kan du nemlig uploade e-bøger og oprette forfattere / Forlag. For at sørge for at alting er i orden kontrollerer vi kvaliteten af materialet. Bliver din bog godkendt kommer den til salg på Riidr sammen med alle de andre e-bøger. Bliver e-bogen ikke godkendt, sender vi dig en beskrivelse af hvad der er galt med e-bogen, og hvad den kan forbedres. På den måde sørger vi for at kvaliteten på vores e-bøger altid er høj. Hvis du er nervøs for pirateri kan du vælge at vi indsætter et vandmærke i hver bog, der sporer den tilbage til den person som købte den.
Du kan skrive dig op allerede i dag på http://pub.riidr.com. Den 1. september vil du få fuld adgang til at uploade dine egne e-bøger. Der skal selvfølgelig også afregnes. Hvert kvartal vil vi udbetale de penge dine ebøger har omsat for. Det skal dog stå dig frit for løbende at følge udviklingen af dine salg inde på selve siden.
Se mere på http://pub.riidr.com.
Med venlig hilsen,
Anders Breinholst
Riidr.dk”
riidr var de første i Danmark med en ebogs-app til iPhone/iPad. For nyligt blev de tvunget ud af iTunes/iBooks-samarbejde, fordi Apple ikke længere ville tillade links til salg uden for iTunes uden at få del i salget. Det kostede Riidr og mange andre, der fik samme behandling, dyrt.
Så kommer årets Science Fiction-antologi!
Titel: Den nye koloni – Lige under overfladen 5
Omslag: Manfred Christiansen
Udgivelsesdag: i morgen, 15. August
Sider: 325 sider,
Pris: 298,- kr. (238,40 for medlemmer af Science Fiction Cirklen).
LEKTØRUDTALELSE (link)
Den nye koloni er femte bog i Science Fiction Cirklens novelleserie, Lige under overfladen.

Herunder er de udvalgte noveller: Continue reading “Lige Under Overfladen 5 – Den nye koloni”