@ Først den færdige er fri

Går det langsomt? Går det hurtigt? Det betyder ikke så meget, jeg er alligevel ikke så dygtig, til at frasere eller se hvad der følger på guitaren, eller kan følge, baseret på hvad der er gået forud, akkorder, akkordrundgange, F-maj7 og svenske skovsøer, jeg kan ikke genkende tonernes placering eller overhovedet identificere dem i forhold til noget mellemmæssigt, på tværs af landegrænser, ordløst sprog.

Men jeg kan mærke, om han ér der, om han forsøger at ramme det rigtige eller lader det forkerte blive rigtigt i en ny sammenhæng, og hvor meget han selv får ud af det, og jeg kan forstå hans glæde ved instrumentet, måden han vælger at spille på, mens han opholder sig visse steder på gribebrædtet, fordi der dér opstår en karakteristisk lyd i instrumentet, som han godt kan lide.

Og så falder jeg selv ind, med den evig fortælling. Eller begynder den selv på stemningen i kroppen, eller rummet, eller bare forbindelsen til historien som den hænger i luften, ikke hvor skal vi hen, du, men siger dét der kan siges på en vejrtrækning, inden akkorden skifter, eller ud over luften, og ind i næste åndedrag, eller ind over næste akkord.
Så han må afgøre med sig selv, om han vil gå med eller kæmpe imod. Mig er det ligemeget, jeg kæmper gerne og forsager gerne, jeg har en historie at fortælle og den er slut, når den er slut. Ikke før, ikke tidligere, hvad enten han er på eller ej, hvad enten han spiller eller ej, historien slutter først, når den slutter.

Først når den slutter, har jeg fri.

Velkommen til dagensdigt2006

Det er anden gang, jeg har forsøgt mig med at skrive et digt om dagen – første gang var fra dec. 1999 til dec. 2000.

2006 blev noget anderledes, end jeg havde både forestillet og ønsket mig. Et år fuld af afslutninger: kvinden, jeg havde elsket i 15 år, mit første regulære forsøg på at bo under tag med en kvinde, og min søn, der døde i livmoderen på sin mor. 2006 var mit annus horribilis. Mit forfærdelige år.

Hvis du vil se denne hverdag afspejlet i digt, skal du ned i bunden af siden og begynde dér – i januar 2006, på min fødselsdag, som jeg nægtede at fejre, fordi jeg var hamrende deprimeret efter hvad jeg oplevede som en mislykket, nys overstået legatrejse til Peru, samt parforholdsrelationen, der forekom mere og mere absurd, når som helst vi åbnede munden.

Som du kan læse af kontrakten d. 30. januar, var det intentionen at lade det daglige digt holde mig til ilden og forhindre mig i at synke ned i det hul, man ikke kommer op af igen. Paradoksalt nok var denne vedholdende stædighed med til at manifestere en uoverstigelig forskel hende og jeg imellem. Jeg, der var gift med min skrift og klagede når den svigtede mig, og hun der ønskede en regelmæssighed i sit liv, og klagede over at jeg ikke leverede varen.

Jeg tror, det er en gammel historie. Måske er den interessant for dig at se fra dénne vinkel. I så fald: God læselyst.

Kenneth Krabat
Frederiksberg
07.07.07

emner: 19 indlæg/30 tags, 20/6 – 6/7,

 

aldersfascisme, bevidsthed, blog, blogomtale, bogomtale, bummer, bøger, Danmark, digt, digter, forestillingskraft, forfatter, forudsigelse, gratisarbejde, internet, job, jura, kredsløb, lyddigt, memer, netvær, ophavsret, oprydning, personlig vækst, Philip K Dick, podcast, politik, science fiction, skat, virkelighed

@ Overvågning er mistillid – angstspiralen

Man kan overvåge folk fra alle vinkler med kameraer i fuld offentlighed eller i mørke, ved at læse deres fysiske eller digitale breve eller sammenkøre deres konti, tillade offentlige instanser at dele og opleve et menneskes forskellige journaler som ét stort fælles ukondenseret individoverblik, tillade private virksomheder uofficielt indblik i potentielt nye ansattes sygehistorie, tillade uopfordret offentliggørelse af eller offentlig adgang til arbejdsresultater, eksamenspræstationer, økonomiske røvture, skattehulskompetencer, spille folk ud mod hinanden med misundelse eller følelse af retsind, og tillade frygt at blomstre og vokse sig stærk og aggressiv, og ved lov kalde ønsket adfærd anbefalet og få et helt samfund til at gribe ind til fælles bedste over for livstrætte og evigt uforbederlige politisk ukorrekte recidivister, men man vil aldrig, med hverken tvang eller gulerod, kunne tvinge folk til at opføre sig frit på en måde, der kan omgøre beslutningstageres syn på nødvendigheden af overvågning.

Engang havde man slået hunden ned, alene på mistanken om, at dens anderledeshed måske ville smitte de andre hunde i flokken. Og snart overvejet at tilføre bestanden nyt blod, for det tilfælde, at opførslen skyldtes indavl. Men aldrig af den grund. Overvejet at gøre flokken større.

Saint Phil – Philip K. Dick og T.O.E.

Virkelighedens beskaffenhed v/ PKD og Benjamin Walker.

 

Benjamen Walker har en Teori om Alt (en TOE er et begreb fra fysikken, der dækker… Ja, netop en kobling af forskellige teorier til en helhedsteori) og podcaster bl.a. forskellige interviews og snakke-shows, hvoraf jeg her vil anbefale dette, der begynder i en tatoveringsbiks, hvor han er i færd med at få spraydåsen fra PKDs UBIK tatoveret på armen… talk about dedication eller vanvid…

Benjamin Walker’s Theory Of Everything
Saint Phil, direkte link

bloggerloops og science fiction

Jeg stod bare HVAAD?!

 

Skulle man have lyst til at læse mere om science fiction som oplevelse, følelse og begreb og om bibliotekernes stilling til “fænomenet”, kan man gå i loop med denne lange tråd – på fanzine.dk, som henviser tilbage hértil, skønt så vidt vidende endnu ikke til nærværende faktiske indlæg, da indlægsskribenten dér ovre endnu ikke ved, at jeg bevidst sender trafik i snævert sigte til et enkelt indlæg, hvor jeg selv kommenterer, men måske kan jeg nå at komme derover, inden nærværende indlæg er publiceret på min FTP-server, og sige et eller andet nyt begavet, før det er for sent og det først vil blive læst næste gang, nogen linker dértil eller til dette indlæg? Eller hvad?

Jeg stod bare HVAAD?!

@ Farvel til fremtiden 4 – Philip K. Dick + mangelliste

Philip Kindred Dick… så mange synes, han i kraft af sin forskellighed fra stort set alle andre moderne forfattere, er en slags moderne orakel, at man nok bør perspektivere sin læsning af PKD med en gennemgang af, hvad ham her har at sige.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at man i mange år har debatteret, om PKDs ouevre ikke egentlig er en sygehistorie, altså en syg mands produktion – en vurdering, som især baserer sig på den 3000+ sider lange exegesis, som Dick skrev sideløbende med sin produktion, hvor han udtrykker al sin tvivl i sin søgen efter noget statisk – gud, skaberen, noget der forbliver det samme. En søgen, der især spejler sig i bøgerne han skrev fra midt-60’erne til sin død i 1983 – som nok er dér fanskaren er mest trofast.

For hele denne senere produktion gælder det, at hver eneste bog efterspørger begrebet virkelighed – hvad er det, hvordan kan man vide, at noget er virkeligt, hvordan kan man tro på noget, man ikke kan vide om er virkeligt osv. Men det er samtidig også dét, som læsere kan bruge til selv at bespørge deres egen opfattelse af virkelig med. Ikke som vejvisere, men som dokumenter fra et liv, hvor Timothy Leary, Robert Anton Wilson og andres filosofiske brug af begrebet virkelighedstunneller forekommer at blive sat i spil på en forståelig måde.

Reality tunnels” – dét, at man som menneske “ser ned ad en tunnel”, hver gang man ser på noget som helst eller hvem som helst, fordi alt andet defineres i forhold til dén person, man er blevet – hvorved man så ikke længere kan sige, at virkeligheden er statisk, men er et begreb der som minimum skal i pluralis. Virkeligheder. Mange virkeligheder.

Det giver god mening, hvis man spekulerer over eksistensen, at få dét på plads – i hvert fald at komme frem til en virksom model for verden, menneskene og virkeligheden at forholde sig til – måske nå frem til subjektive svar på, hvorfor vi mennesker – trods at vi ligner hinanden så meget – tilsyneladende har svært ved at finde overens. De ene videnskabeligt indstillede ville nok mene, at hele baduljen handler om biologi, hjernekemi og gener, med lidt social interaktion og kaos kastet ind, men en særlig type mennesker stiller sig ikke tilfreds med, at “virkeligheden” udelukkende skulle være et produkt af fysisk og kaos alene.

Dem taler PKD til med sin søgen – der har udmøntet sig i 70 romaner og et utælleligt antal noveler. Hvad vil det sige, at noget er virkeligt? ER noget virkeligt?

Jeg er i stand til at skille mig af med mine PKD, fordi jeg har løst spørgsmålet for mig selv: Verden findes – stort set hele tiden. Og når jeg kommer i tvivl, er det altid en følelse, en fornemmelse. Aldrig noget, jeg kan fremlægge som bevis.

Det kom sig af den buddhistiske koan om, hvorvidt træet i skoven giver lyd fra sig, når det falder, hvis der ingen mennesker er til at høre det ske. Jeg har besluttet mig for, at det gør det. Og har således indtil videre – indtil jeg kommer i seriøst i tvivl igen – lukket døren på min søgen om, hvad der er virkeligt. I stedet bruger jeg så at tro på min intuition, min fornemmelse, mine følelser, og lader lejlighedsvis disse subjektive vurderinger af verden få fortræde frem for statistisk, videnskabeligt dokumenteret bevisførelse. Men det er noget, jeg har brugt mange år på. At lade Verden være, og søge at forholde mig til dét, jeg oplever som MIN verden, min indre oplevelse af sammenhæng.

For mig er verden med lille v kemisk, biologisk, genetisk med menneskemøder og kaos kastet ind. Og Verden udenfor, et uoverskueligt kaos, jeg tager del i, ser og forstår en brøkdel af, og kun oplever jeg kan påvirke, hvis jeg tager min indre verden, min subjektive vurdering så seriøst, at jeg oplever at findes når jeg vågner, og så afslappet, at jeg kan justere mig til nye omstændigheder i Verden, der indvirker på min karakter og min overlevelse.

Som historien fortæller det, lykkedes det aldrig PKD at finde en tryghed i verden. Hvilket gør ham til et menneske, som flertallet vurderer som sygt, utilpasset, ikke som de andre. Men samtidig har vi alle dokumenterne fra hans desperate søgen efter noget, der ikke forandrede sig hele tiden. Og ser vi det lidt fra oven, og tillader os det litteraturteoretisk utilladelige: at gå til forfatterens faktiske opvækst og liv – og se et menneske, der som så mange andre børn var udsat for voldelige overgreb – kan vi måske lære noget af det. Alle sammen.

Hér ligger omslagene til de PKD-bøger, jeg skiller mig af med – og hér det officielle sites liste over omslag på udgivelser fra hele verden. Omfanget siger noget om hans popularitet, men ikke mindst noget om, hvor seriøst hans familie og udgivere tager hans popularitet, om så årsagen er det ene eller det andet…

Her følger samtidig en mangelliste over PKD-bøger, som enhver er velkommen til at gøre mindre. Man kan kontakte mig på k r a b a t @ m e n n e s k e . d k, hvis man kan udfylde hullerne – også hvis man kender til bøger, der ikke er på hverken nedenstående liste eller på omslagslisten – hvorved også disse bøger bliver tilgængelig for offentligheden via biblioteket.

autobio – In pursuit of valis – selections from the exegesis
autobio – selected letters vol 1
autobio – selected letters vol 2
autobio – selected letters vol 3
autobio – selected letters vol 4
autobio – selected letters vol 5
bio – the shifting realities of philip k dick
bio – Philip K Dick in his own words (interviews)
bio – PKD, A Philip K. Dick biography
bio – Starmont Reader’s guide to PKD, by Hazel Pierce
roman – bladerunner (på basis af filmen)
roman – confessions of a crap artist
roman – cosmic puppets
roman – gather your selves together
roman – in milton Lumky Territory
roman – Mary and the giant
roman – puttering about in a small land
roman – the broken bubble
roman – the dark haired girl
roman – The man who japed
roman – Valis trilogy
roman – World of chance
noveller – A handfull of Darkness
noveller – en håndfuld mørke
noveller – Best of Philip K. Dick
noveller – book of pkd
noveller – Faseskift, science fiction noveller i udvalg
noveller – robots, androids and other mechanical oddities
noveller – Second Variety, collected stories 2
noveller – The days of perky pat, the collected stories 4
noveller – The Eye of the sybil, collected stories 5
noveller – the father thing, the collected stories 3
noveller – the preserving machine
noveller – the turning wheel and other stories
noveller – vintage PKD
noveller – writers of the 21st century: PKD
skuespil – ubik, the screenplay

@ Velvilligt indstillede anmeldere

som jeg har bidraget til med 3 fortællinger, er på scifisiden.dk blevet anmeldt af Janus Andersen, MetrOrd af Brian Storm og af Jeppe Larsen på Interstellar Sysctl.

Personligt takker jeg for velvilligheden til at acceptere mine eksperimenter.

Andre bidragydere er Jens Blendstrup, Richard Ipsen, Stig W. Jørgensen, Steen Knudsen, Lars Konzack, H.H. Løyche, Michael Erik Næsby og Flemming R.P. Rasch.

Den kan erhverves gennem forlaget Ny Sciencefiction for blot 98 kr.

@ Todorovs fantastik – læseren på glatis

Forlaget klim har genudgivet strukturalisten Tzvetan Todorovs banebrydende bog om fantastikken, den fantastiske litteratur (Klim, 2007). Den er ikke dyr.

Med fantastikken befinder vi os i et mellemrum, omgivet af det overnaturlige på den ene side, eventyret, og det rationaliserede på den anden, gyseren.

“Det overnaturlige som præmis for historien, som vi f.eks. ser det hos Tolkien, anerkendes fra første side. Derfor undrer hverken læseren eller historiens aktører sig. I gyseren, f.eks. Mary Shelleys Frankenstein, frembydes derimod rationelle forklaringer på hændelser, som i første omgang kan virke overnaturlige. I de to yderpunkter er ingen rigtig på glatis.

Det er midt imellem disse to genrer, at Todorov finder det fantastiske. Her, hvor læseren tøver: Skal han, eller skal han ikke, tro på det han fortælles? En tøven mellem “l’imaginaire” og “le réel”.

Det fantastiske som genre er således flydende, fordi dens fortælling eksisterer i grænselandet mellem det forestillede og det virkelige.”

(Parafraseret citat fra bibliotekaropgave af Tue Gaston, “Store fortællinger og moderne amerikanske tegneserier”.)

I Den Store Danske Encyklopædi defineres den fantastiske fortælling således:

“En fortælling, hvori overnaturlige fænomener med foruroligende realisme rokker ved hverdagsvirkeligheden. Den er således forskellig fra trylleeventyret, hvor det overnaturlige er forud accepteret.”

Todorov svæver mellem linierne i denne definition, og han er da også nævnt andetsteds i artikelen.

(mange tak til Tue Gaston)

@ Farvel til fremtiden III – Opfordring

Ligger du inde med nogle kvalitets-science fiction-bøger, du enten ikke ser på listen [450K] (som huller i serier eller blot forfatteren, der SKAL med), eller blot ønsker at supplere op med, vel vidende at selv plastede paperbacks (det udfører jeg) har relativ kort levetid, er du mere end velkommen.

Bidrager du med bøger af relativ høj kvalitet og stand, der ikke er på oversigten over samlingen, kommer du gerne på en offentlig liste med tak fra lånerne i Danmark.

send mig en mail, så finder vi ude af hvordan.

Og kom gerne med et navn til samlingen (“den krabatske samling” er blot kodeordet på biblioteket). Selv kan jeg godt lide “Bibliotek for Phantastisk Litteratur”, men kan det blive noget, der er et dækkende akronym, så kun så meget desto bedre. Måske kan vi i fællesskab lave noget, der kan matche hvad “det kulørte bibliotek” var i gamle dage. Og holder det kun 10 år… ja, der kan ske meget i forlagsbranchen på 10 år, hvis det pludselig bliver synligt, hvor mange der læser science fiction.

k r a b a t @ m e n n e s k e . d k (fjern mellemrummene)

tak og alt godt,
kenneth krabat

[nu tror jeg så lige, jeg holder ord-pause hérfra et par dage…]