Min Første Dødsannonce

Idet min morfar døde for nogle dage siden, og mine forældre er i udlandet, er det mig der formulerer historien om, hvem han var og er for os, der er tilbage. Men hvad skal der stå, i den der dødsannonce? Hvilken historie skal fortælles?

Share

 

Min elskede morfar udåndede i mine arme for nogle få dage siden. Mine forældre var lige afrejst til Grækenland, og pludselig stod jeg dér og skulle forfatte dødsannoncen – en ikke uvæsentlig del af et nærmest forprogrammeret hændelsesforløb, når nogen dør. Men hvordan gør man; hvad skal der stå?

NAVN

Navnet er alfa og omega. Hele navnet. Dødsannoncens formål er at informere alle, der kendte afdøde, om væsentlige detaljer i forbindelse med død og bisættelse. Eller ganske enkelt lade forstå, at vedkommende er død.

Så, selvfølgelig skal der stå hans navn. Og dét er ikke Morfar, eller Lunse, eller Møffe, eller Moff, eller Vaav-ner. Man skulle nødig sprede skræk blandt danernes familier, så der skal stå hans fulde navn, det der brugtes af alle, som ikke kendte ham, kørekortets og rudekuverternes navn. Hans offentlige navn:

Vagner Lundholm.

Læs videre “Min Første Dødsannonce”

jeg er en løgnhals (og det er du også)

En anden måde at betragte løgnen på.

Share

Igennem mig flyder en strøm af overensstemmelse. Ned gennem fødderne op gennem toppen af hovedet. Jeg er forankret til denne klode med samme type koncentrerede træk, der holder alting samlet, atomer som celler, celler som væsener, stivnede, flammende, komplekst interagerende klippestykker som solsystemer, solsystemer som galaxer osv. Jeg rummer en indre overensstemmelse. Jeg findes, fordi jeg kan… findes.

Holdbarheden for en samling atomer, celler og organstrukturer som mig er afhængig af graden af proximitet til den centrale overensstemmelsesstrøm, bare kald den “indre sandhed” for nemheds skyld. Læs videre “jeg er en løgnhals (og det er du også)”

tomme momenter

Kortformen fra de sociale medier og sms vil følge os til real life og gøre slemme ting ved os.

Share

Facebook er en ny form for kommunikation – noget, de fleste af os aldrig har været i stand til før, endsige haft lyst til: Kommunikationen med et stort antal andre mennesker på samme tid – i et rum hvor vi lærer dem at kende som hvisken, selv når de råber og raser. Men vi lærer dem at kende. Og vi lærer, hvad vi vil give hver enkelt – helt og aldeles baseret på vore egne interesser for dét, der ligger imellem os.

I programmeringen af Facebook er udvekslingsformen begrænset i omfang, og sådan kommer vi til at reagere. Alle, der forbliver på Facebook, vil med tiden agere efter EN IDÉ OM, hvordan mennesker bedst kommunikerer. Læs videre “tomme momenter”