youtube, #flashdigt, kenneth krabat
– digte fra projekt HEARSAY
– et hjem uden vægge
– digte fra projekt HEARSAY
“a volume for everyone who loves our planet”
– og kærligheden til vokal lyrik
Poetisk Podcast er en digital platform, som giver mulighed for at opleve poesi i lydlige fortolkninger. Poetisk Podcast udvikles i samarbejder mellem digtere, skuespillere, komponister, musikere o.a.
Nyhedsbrevet udkommer den første fredag i hver måned, hver gang med et gæsteindslag.
kilde: https://poetiskpodcast.dk/nyhedsbrev
“Hvis noget er til at forudsige, så forudsiges her en vintersæson med Poetisk Podcast, der bl.a. kommer til at præsentere:
– Poesi og musik fra Shadi Bazeghi & Mansoor Mani Hosseini
– Poetisk drama fra Kenneth Krabat, feat. skuespilleren Trine Runge og Rudiger Meyer på lyd/klip
– Lyddigt fra Lars Skinnebach og Goodiepal
– Poesi og lyd fra Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss
– Peter Laugesen som poetisk DJ
Poetisk Podcasts nyhedsbrev for november har allerede været ude og varsle Skinnebach/ Goodiepals kommende entré”
Kilde: Facebook
As the literary world moved online in 2020, a central question for many organizations was how to manage the annual festivals that gather thousands of readers from around the world.
Kilde: How the Literary World Reinvented the Book Festival in Real Time
How a common cold can take you wonderful places
this is pretty much the last chance to tell the world not to use images on the net as springboards for links. Do not reverse-optimize image-connections. This is a message specifically recorded on this blog for the passing-by-future traveller with guts and a conscience, and a desire to affect big changes (even though they will never let you, but this will help): Now is your chance.
– hvad er dét?
Samtalen med Virkeligheden fører den modige selv.
Opdatering 2021: Det er en lille, vigtig bog om at se sin egen virkelighed i øjnene, og erkende at illusionen om værdien af de andre kun er en illusion, når man ikke tør hengive sig dem.
—
2019: Endelig fik jeg læst TIKØB BRUGS fra ende til anden.
Det er problematisk at læse venners bøger, og bøger skrevet af andre, jeg kan lide: de skal helst være gode, bøgerne, så de ikke kommer til at stå imellem mig og menneskene jeg holder af.
I tiden fra køb til læsning kom jeg i tanke om, at Lonni i venskabelighed engang havde tilsendt mig manus, Apple Mail sagde januar 2018, jeg havde været kritisk – men deraf erindrede jeg kun trædesten, intet af floden, og også dét afholdt mig fra at læse længere end de første par sider. Jeg ville, at bogen skulle være god, men havde længe ikke modet til at risikere et andet udkomme.
I dag tog jeg så en stabel tynde bøger med i seng sammen med morgenkaffen og lod dagen regne og vejret undskylde alt. Og måske var det den øverste – digtene, som den yngre digter endelig havde taget sig sammen til at debutere med, som jeg ud over prosadigtene ikke fattede en lyd af, som jeg havde spotlæst i og sprunget rundt i og hoppet frem og tilbage blandt – som foreberedte mig på ikke at lade mig kaste af den næste i bunken, min vens seneste bog?
Måske var jeg bare parat. Continue reading “TIKØB BRUGS (2018) af Lonni Krause”
– tak og lov!
I en ørken i USA har en stilhedsforsker konstrueret en kasse, som på indersiden udgør det gyldne mål for stilhed – det er ganske enkelt det mest stille sted på Jorden. Ingen kan komme ind i kassen, da den er for lille til et menneske, og det ville da heller ikke give mening, idet vore kroppe larmer så meget, at selv hærdede udholdenhedsforskere max. klarer 20 min. i det næst-mest stille sted, Microsofts Audio Lab [“where sounds go to die”…] Men uden om kassen er en zone, som folk normalt opfatter som “helt tyst” og ude omkring dén endnu én, som folk kalder “stille”.
Engang på en svensk skovsø var der så stille, at mit hoved blev ved med at skrue op for forstærkningen til ørerne. Den nat blev støjen i hovedet højere og højere, mens min hjerne ledte efter noget at høre, og alt den fandt var den pulserende støj af blodet i mine årer og mine tarme, der klagede af sult – lige indtil nogen startede en bådmotor 5 km væk og alt blev normalt og “bare” stille igen. Ah, Verden! Lyden af stilhed kaldte jeg det i mange år.
Det er slut med dét. Nu genererer mit hoved mere og mere af alverdens støj, som (heldigvis) kun jeg kan høre.
I dag, efter en lang og smertefuld skrivepause, gik der hul på en idé og på 4 timer flød en fuldt færdig 15-siders dramatisk én-akter om kræft og problemet med META ned i tasterne: “Når fortællerstemmen egenkommenterer på dramaet undervejs, bliver behovet for hengivelse i modtagerne større”… Continue reading “Skriftens virkelighedsfjerne rum”
Søger du et bogforlag at sende en digtsamling til?
Jeg skrev til alle forlag på en oprindelig liste over lyrikudgivere. Alle blev spurgt, om de vil repræsenteres som udgiver af lyrik i dag – dvs. modtage henvendelser fra skrivende. Ét stort forlag frabad sig nævnelse, og nogle stykker oplyste, at de ikke udgav lyrik (længere) og blev derfor fjernet fra listen. Eneforlæggere, der kun udgiver egne værker, er ikke medtaget.
Udgiver dit forlag (også andres) lyrik og vil du på listen, så send mig en mail på krabat@menneske.dk.
—
Man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter. Nogle ønsker ikke uopfordrede manuskripter, ét enkelt forlag tager betaling, hvis tilsendte manuskripter skal have kommentarer ved afslag, mens andre snarere fungerer som medudgiver eller decideret forfattertjeneste mod betaling for alle led i bogprocessen, og andre igen returnerer trykkeomkostninger til forfatteren, når omsætningen matcher udgifterne.
Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér: Forlaget skal betale; man deles om udgifterne, eller man selv betaler hele beløbet. Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene. VIL man udgives af andre, lærer man at vente på svar. VIL man trykkes nu, betaler man.
* modtager kun manus på papir
2018 – se DL-opdatering foroven
IGEN:
* Modtager kun manus på papir. Om de andre forlag kan siges, at man gør bedst i at læse betingelserne for tilsendelse af manuskripter:
Man er nødt til selv at afgøre, hvem man ér:
Det er mest et spørgsmål om temperament hos forfatterne og økonomiske ressourcer hos forlagene: