eUdgivelse – hvad skal ebogen koste ($-eksempler)

“Det er virkelig godt, hvis du kan placere dig i kategorien $0.99-12.99. Det er brug og smid væk-kategorien, hvor folk er ligeglade.”

 

Få en idé om, hvad en ebog skal koste.

ePublishing Workflow – How to Set Pricing for Your Digital Publications and eBooks – YouTube.

Hvordan vil du prissætte danske bøger – efter hvilke kriterier?

Dine undervisningsbøger på iBooks Store. EPUB3 kvæstet.

Fucking formatkrig!

 

Apple har frigivet et gratis redskab, iBooks Author, til at skabe fuldskærms-ebøger til iPad, der udnytter alle håndbevægelser og a/v-interaktionsmuligheder. For nogle er det en glæde, at et så stort firma sigter mod bedre undervisningsmateriale, der altid er online, altid up-to-date, altid “sand” eller i stand til at få eleven til at tænke nyt, som ingen anden har tænkt (Lidt som den fattige pige i Neal Stephensons The Diamond Age, der uretmæssigt får en talende, tænkningsskabende “bog” med et menneske som forbillede/lærer “i den anden ende”); for andre er det bare en kolos’ kapitalisering på muligheder, den selv har skabt og nu monopoliserer, og dét formodentlig ift. en langsigtet strategi, der skal vinde den et større marked, ingen altruisme hér!

Disse bøger, som Apple kalder eTexts, skal forestille at være det næste skridt i undervisningsmateriale – der gør det muligt for enhver at producere et samlet informationsbillede, en samlet erfaring om et fagområde eller tema, eller lærere at producere undervisningsmateriale, eller elever at aflevere opgaver i. Det er RÅ-potentiale, men der er mange men’ner – f.eks. en tilbagetrækning til vidensspecialicering, og kommersionalisering af selv den mindste lille erfaring eller erfarings-dokumentation! (Mere senere)

“The next chapter in Learning”…

er i grunden en omgang templates, som bogamatører (som vi er flest) kan anvende til at skabe et hæderligt udseende produkt. Med risikoen for at mudre informationsbilledet endnu mere – vi kan ikke gå tilbage til ‘en-mand-ved-alt, dértil er videnstilvæksten ALT for enorm, minut for minut, men vi får endnu større behov for MUNDSKÆNKE til at navigere i mellemlaget mellem professionelle og amatører. Vejen dertil bliver vanvittig spændende at følge, men jeg ønsker mig i dén grad, at Apple som udgiver at denne slags muligheder – der samtidig fordrer brugen af nye Apple-computere med aller-nyeste OS X [her er nogle ninja-tricks til at omgå det] og dermed skaber endnu større skel mellem Amazon Kindle og iPub, mellem mobi og EPUB, mellem USA/Australien/Canada og Europa og resten af verden – samtidig offentliggjorde deres forventninger og holdninger til informationssøgning, hvis folks faglige, faktuelle erfaringer bindes i smukke, statiske, Internetsøgnings-utilgængelige ebøger!

Fucking Formatkrig!

OG

– Produktet af iBooks Author er ikke ægte EPUB3-filer – filerne er fulde af udokumenterede hacks, der tilpasser dem iPad, og de har en .ibooks-endelse (som dog kan blive til en .epub, hvis man sletter .ibooks og skriver .epub i stedet). Liz Castro skriver:

 The files that iBooks Author creates are pretty reasonable EPUB files (masked with the .ibooks extension) and can be read in NOOK and other EPUB readers. You can unzip them and see the EPUB files inside.

– Apple forbeholder sig retten til at være enedistributør af de etexts, man udgiver med Apples redskaber til brug på iPad og salg gennem iTunes Store.

Lidt redundant, hvis ebøgerne ikke fremstår ens på andre elæsere/platforme; forbeholdet kan ikke gælde indhold eller ISBN. Men som billedet hér viser, har man ikke lov til at sælge sin ebog, hvis ikke det  foregår gennem iBook Store:

Kontraktens pkt 2B siger:

2. Tilladt brug og begrænsninger i henhold til licens.

B. Distribution af licenstagers værker. Hvis licenstager accepterer betingelserne, er det en forudsætning for nærværende licens, at licenstagers værker må distribueres på følgende måder:(i) Hvis licenstagers værk leveres gratis (uden nogen form for gebyr), må licenstager distribuere værket på alle mulige måder; (ii) hvis licenstagers værk leveres mod betaling (herunder som en del af abonnementsbaserede produkter eller tjenester), må licenstager kun distribuere værket via Apple, og distributionen er underlagt følgende begrænsninger og betingelser: (a) Licenstager skal indgå en separat skriftlig aftale med Apple (eller en Apple-partner eller et Apple- datterselskab), før værket må distribueres kommercielt; og (b) Apple kan af en hvilken som helst grund og efter eget valg beslutte ikke at udvælge licenstagers værk til distribution.

Apple skal ikke være ansvarlig for evt. omkostninger, udgifter, erstatning, tab (inklusive – men ikke begrænset til – tabte forretningsmuligheder eller tabt fortjeneste) eller andre forpligtelser, som licenstager kan pådrage sig som følge af brug af denne Apple- software, heller ikke hvis licenstagers værk evt. ikke udvælges til distribution af Apple. [fed skrift valgt af Apple selv]

Man kan måske godt se det rimelige i, at Apple ønsker sig en bid af kagen, hvis du bruger deres gratis software til at producere en bog. Men bemærk det nederste i citatet: Det siger, at du gerne må bruge Apples software til at producere din bog, men hvis Apple afviser at sælge den, har du kun mulighed for at forære den væk via iBooks Store – for du må ikke sælge den andre steder! Samtidig kan Apple ikke gøres ansvarlig for tab, du måtte lide ved afvisningen! Vanvid!

– Ifølge pkt. 3a,  i kontrakten iBooks_v5, som man indgår med Apple for at få lov at uploade og sælge sine ebøger i iTunes Store, skal forlaget/udgiveren oploade sit andetsteds til-salg-satte bagkatalog til iTunes Store, herunder PDF’er, hvorefter Apple helt efter eget behov vil konvertere forlagets bøger til EPUB at sætte til salg på iTunes Store! Gad vide hvad Gyldendal og Lindhart og Ringhof siger til det?!

Publisher Obligations.

(a) Publisher acknowledges that the breadth of eBook offerings on the Online Store is of the essence of the Agreement and the successful appointment. Publisher shall endeavor to make Publisher Content (including revisions, re-printings, updates etc.) available to Apple under its appointment, and, subject to the terms of this appointment, in no event less than the Publisher Content it provides to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form. To the extent that Publisher has an eBook title for which it only has a PDF or other non-ePub digital version (“PDF Title”), and Publisher has made such eBook title available to any other electronic distributor, agent, commissionaire, or other representative of Publisher’s content in digital form, Publisher will make the corresponding PDF Title available to Apple in the alternative digital format (e.g. PDF) and Apple shall have the discretion to determine whether it will convert such PDF Title into ePub at Apple’s expense. In the event that Apple elects to converts such PDF Title into ePub, Publisher will subsequently make such converted title available on the Online Store and Apple shall be under no obligation to return such ePub file back to Publisher, provided Apple shall only use the ePub file to make such eBook title available on the Online Store in accordance with this Agreement (including, e.g., making copies of, formatting, and storing such file on Apple’s servers). Notwithstanding the foregoing, to the extent that such PDF Title is highly formatted, Apple shall consult with Publisher as to the look and feel of such title in ePub format before such title is made available for sale on the Online Store.

Det er Vanvid!

Det er gratis at udgive og sælge etexts (undervisnings-ebøger) under $14.95 gennem iTunes Store *(foreløbig kun i USA, men resten af verden følger). Dog med det forbehold, at man skal gøre det igennem programmet iTunes Producer, som man KUN får adgang til, hvis man regnes som indstillet på at tjene penge**. Salgsprisbegrænsningen kan man så enten betragte som pusherens vej til forbrugeren eller som et oprigtigt ønske om at muliggøre nem adgang til (kommerciel) vidensdeling, hvor Apple så vil kunne tjene penge på de virkeligt professionelle, der kan designe populært undervisningsmateriale til allehånde institutioner.

For mig virker det som en étfirmas tyvstjæling af Internettes muligheder for vidensdeling. En slags proforma-tilbagevenden til bøgers podus som vidensdistribution. Som ikke er en skid andet end at et firma gør det smart IKKE at forære sine amatørerfaringer væk gratis – ud fra den betragtning, at der er flest amatører i verden (“amatør” vs. professionel), om end “professionel” ikke i sig selv er en definition på høj kvalitet eller kunst, høj etik eller at være veldisciplineret, om end det ofte anvendes i dén forbindelse.

Helt ærligt – kan man tage dém seriøst, der siger, at det bare handler om at tjene penge: “Folk får et gratis program til at producere undervisningbøger til en snæver kreds i et kvæstet format; til gengæld skal de sælge deres værker gennem Apple.”

Jeg siger: Brug et andet program. For sagen handler ikke om hvem, der får procenter af hvis arbejde, men at Internettes frie vidensdeling, lige som oplysningstiden, er ved at være aflyst og en saga blot.

iBooks Textbooks Commentary.

* Flg. citerer en salgschef hos Apple, der siger at ALLE deres “textbooks” vil koste $14.95. Giver det overhovedet mening?

** iTunes Producer er stadig nødvendig for at udgive ebøger gennem iTS, hvilket betyder, at man stadig skal erhverve sig en EIN, en arbejdsgivergodkendelse, gennem det amerikanske skattevæsen, IRS.

Dét er jeg næsten færdig med at skrive en emanual om – jeg frygtede, at mit forarbejde siden august 2012 ville blive spildt, men Apple holder fast i, at man skal være arbejdsgiverregistreret hos IRS.

I andre henseender kan man godt slippe – IRS tager så 30% af alle indtægter på amerikansk jord – men Apple tillader ikke salg gennem iTS uden at besidde en EIN.

Jeg regner med at have emanualen færdig om en uges tid. SÆLG eBØGER igennem iTUNES STORE og iBOOKS kommer den til at hedde. Den illustrerer udfyldelse af formularer og meget mere og kommer til at koste 125 kr.


Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Biblioteker på afveje

Leder fra seneste nummer af brancheforeningens magasin, “Bogmarkedet”.

 

På eReolen.dk, bibliotekernes, de store forlags og distributionsselskabernes fælles eUdlånsprojekt, ses en udlånsknap, en prøveknap og en købeknap.

Jeg er ikke den eneste, som har undret sig over, hvad købeknappen gør dér, sammen med låneknappen, og hvem der skulle tjene pengene på salget.

Læs lederen i seneste nummer af Bogmarkedet: Biblioteker på afveje – 17.11.2011


Manden i den Hvide Kittel, ebog, kr. 35 (EPUB / mobi)

Forlaget Se, sne!s 6. ebogsudgivelse.

 

11. november 2011 udgives

den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel
(1987-2004).

Forlaget Se, sne! 2011
ISBN 9788798893288 (EPUB)
ISBN 9788798893295 (mobi)




den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel

består af trykte digte fra mine udgivelser, samt uudgivne digte og kortprosafortællinger fra den hvidkitledes (u)virkelighed.

Hvad han kalder sig selv, hvis noget, ved jeg ikke, men hér følger et eksempel på det sympatiske væsen, som okkuperer den skikkelse, jeg kalder Manden i den Hvide Kittel:

ambassadør for O’djibash

en lys passerer en sortmand, denne mulighed kan ikke forbigås, spørger indtrængende “hvem, eller hvad, er du?”

Sortmanden stopper beredvilligt op. “O’djibash. Jeg er O’djibash, mine venner således også; verden er O’djibash”.

“Og mig. Hvad med mig?” Lys er hvidthyllet. “Er jeg også O’djibash?”

“Nej,” svarer sortmanden tålmodig, mørkestrålende “jeg kender dig ikke. At se Ukendt som O’djibash er at fornægte O’djibash – og det er umuligt. O’djibash er verden.”

“Jamen”, jamrer den hvidkitlede, for ham er det, “hvad er jeg så?”

“En fristelse. Et fantasifoster. Men det generer mig ikke”, svarer sort og bereder sig på at gå. “Jeg taler ofte og gerne med mig selv. Det renser”.

(alle veje fører til magtenbølle, Gyldendal 1994,)

Manden i den hvide kittel er Forlaget Se, sne!s 6 eBogudgivelse. Inden længe vil alle være til salg i butikken her på 1000 stemmer.

Jeg modtager med glæde kommentarer om bogen på forlagetsesne @ menneske.dk eller hér på siden.

Vil du bidrage med et beløb som støtte til forfatteren, siger jeg mange tak. Klik på knappen og gå til PayPal.

 

Hvordan tjener Amazon penge på Kindle?

Svaret er: Kindler nok.

 

Ved at fylde markedet med Kindler, der pt. indtjener 55% af Amazons indtægter – og inden for de kommende år vil bære stort set alt salg af nye og gamle medier, som direkte overførsler eller bestillinger til levering i den fysiske verden.

 

How Does Amazon Make Money From Kindle? – eBookNewser.

Bibliotekerne og Gyldendal og L&R lukker selvudgivere ude.

eUdgivelse gøres til en virksomhedsregistreringspåkrævet profession.

 

Okay, lad mig sige det så lige ud, som jeg formår:

Jeg er lige begyndt som ebogsforlægger – efter at have udgivet på papir og på nettet siden 1987. Nu stikker de store forlag, med bibliotekerne til hjælp,  en hvid pind i min glæde og roder rundt, som om det var en lort. Og jeg er ikke den eneste, der har valgt at lade ebogen udkomme først.

I følge Dansk Forfatterforening skal forfattere over én kam have tillid til, at der ud af et 1-årigt monopolsamarbejde Gyldendal, L&R og Styrelsen for Biblioteker og Medier imellem – om at få styr på ebogsudlånet – vil følge et hæderligt resultat til gavn for alle danske forfattere, snarere end en bestyrkelse af det samme gamle rettighedsmonopol. Men ikke blot er udelukkelsen af alle andre forlag så usædvanligt, at det kun kan kaldes monopoliserende   (se UPDATE) Dansk Forfatterforenings har det med at fokusere på bevarelsen af de økonomiske rammer, snarere end på at tænke nyt til gavn for forfatterene, herunder at forstå hvad pokker den digitale verden egentlig går ud på.

NÅR DE PASSERER START, INDKASSÉR DA ALLE BIB-MIDLER FOR EBØGER

Søndag Aften bragte flg. om monopoliseringen af ebogsudlånet:
http://www.cultur.com/2011/1005.html

Aftale med forlag og biblioteker åbner for bredere tilbud med e-bøger.

1. november åbner bibliotekernes nye hjemmeside for e-bøger. Navnet er endnu ikke fastlagt, men hjemmesiden vil indholde en række flere elementer end blot søgning efter e-bøger. Strukturelt vil hjemmesiden være bygget op efter de principper, der kendes i bibliotekernes Ting-koncept ( Tanken i TING er, at alskens data skal kunne læses på tværs, hvis man ønsker det. For TING bygges op som store Duplo-klodser: man kan bruge dem, man ønsker at bruge, og fravælge dem, man ikke ønsker at bruge.). Det indebærer, at hjemmesiden vil kunne integreres i de enkelte bibliotekers egne kataloger – foruden at e-bøger vil dukke op som resultater ved almindelige søgning i bibliotekskataloger. Så kan brugerne vælge om de vil bestille bøgerne som papirbøger eller som e-bøger.

De to hidtidige e-bogsløsninger: eBib.dk og eBogsBibliotek.dk nedlægges ved årsskiftet.

Den nye aftale

Det er en ny aftale mellem forlag og biblioteker, som giver grundlaget for den nye hjemmeside. Aftalen har som grundlag den samme økonomiske model, som kendes fra de hidtidige aftaler.

Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side. I projektgruppen indgår repræsentanter for de seks centralbiblioteker samt Frederiksberg, København og Aarhus kommuner. Den praktiske løsning skal gennemføres af e-bogsdistributionen Publizon og DBC Medier. Aftalekonstruktionen er noget usædvanlig. Dels er de to forlag ikke repræsentative for hele forlagsbranchen. Dels er en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier ikke en egentlig økonomisk og juridisk aftalepart.

Klik og trapper

Betalingen til forlagene baseres på en såkaldt klikpris, hvilket vil sige at der for hvert download af en bog betales til forlagene. Betalingen afhænger af det samledes antal download, afhængigt af en såkaldt trappeordning, hvor prisen pr. download falder ved større samlet efterspørgsel. Udgangsprisen er lidt højere end den hidtidige pris, men vil komme på niveau med hidtidige pris, hvis antallet download fordobles i forhold til hidtil. Med væsentligt flere titler, bedre brugerflade og solid markedsføring er dette absolut realistisk. Risikoen er snarere at efterspørgslen vil blive så stor, at trappeordningen skal udvides ud over den nuværende maksimum på 145.000 download for hele landet pr. år.

Ud over betalingsmodellen med trappeløsning er der enkelte andre, nye elementer i den nye aftale: klikprisen bliver ca. 20% mindre for e-bøger udgivet for mere end 1 år siden (noget lille rabat i forhold til markedsværdien af bøger efter 1 år) og der laves forsøg på 3 udvalgte biblioteker med 15-dages udlån af e-bøger.

De enkelte biblioteker kan indenfor egen budgetramme regulere udgifterne til download af e-bøger. Fx ved at sætte maksimum for den enkelte brugers download eller ved at sætte et loft for kommunens månedlige forbrug. Det bliver således lokale beslutninger, hvordan aftalen skal udmøntes. Dette kan nemt resultere i forskellige muligheder for borgerne, afhængigt af bopæl. Uanset at alle bøger er i samme database. Bibliotekerne har forbeholdt sig retten til at kunne fravælge udbudt materiale. Dette fravalg kan dog kun ske centralt for samtlige biblioteker.

Travle aftaleparter

Alle bøger i denne biblioteksløsning vil være med såkaldt DRM-beskyttelse. Dette skal forhindre, eller i det mindste begrænse, piratkopiering af e-bøger. Ifølge aftalen kan der ikke printes, klippes eller på anden måde kopieres fra ebogs-filerne. Dette er naturligvis blot en påstand, som ikke kan reguleres gennem en aftale. Som al anden digital information, kan e-bøger naturligvis kopieres. Indtil videre kræver det dog lidt teknisk snilde, idet der ikke er lettilgængelige konverteringsprogrammer i frit omløb. Dette er blot et spørgsmål om tid.

Ved 30-dages “udlån” udløber brugsmuligheden af den downloaded fil. Selv om man almindeligvis omtaler det som “udlån” af e-bøger fra bibliotekerne, er dette noget misvisende. Lån forudsætter almindeligvis at man leverer noget tilbage. Bibliotekernes løsning indebærer blot, at man ikke har adgang til filen i mere end 30 dage.

Aftalen mellem forlagene og bibliotekerne er indgået sidst i september og træder i kraft 1. oktober. Den løber kun 1 år. Forventningen er, at man i løbet af det næste år, vil kunne lave en mere omfattende og fremtidsrettet aftale.

Kommunernes Landsforening markerede i foråret stærk kritik af den hidtidige økonomiske kompensation til forlagene for udlån af e-bøger (se Søndag Aften arkiv). Denne kritik vil Kommunernes Landsforening kunne gentage til den nye aftale.

Et iøjnefaldende problem ved den nye aftale er, at klikprisen er uafhængig af salgsprisen for den enkelte e-bog. Man kan således i teorien forestille sig e-bøger solgt til en lavere pris på det almindelige kommercielle e-bogsmarked, end den klikpris bibliotekerne skal betale for de enkelte download.

Både forlag og biblioteker har åbenlyst travlt med at skabe en fælles e-bogsløsning, selv om de egentlige forretningsmodeller for e-bøger knapt er udviklet. Bibliotekerne har et stærkt ønske om at fremstå aktive med nye digitale bibliotekstilbud. Man betragter det som en strategisk svaghed, hvis man ikke hele tiden er først med det nye. Forlagene frygter at politikere kan finde på at diskutere tvungne licensmodeller for e-bøger. For at bevare den økonomiske selvbestemmelse, tager man gerne en økonomisk risiko i et ukendt tærren.

Jeg har i anden anledning – den manglende lektørlæsning af ebøger – været i kontakt med folk omkring ebogs-projektgruppen, og har erfaret, at der ikke bliver lavet lektørudtalelser “bagud” som anbefaling til bibliotekerne, og overhovedet ikke af ebøger, der kun udkommer som ebøger. Med dénne aftale mellem de to største “litteraturforlag” og bibliotekerne vil der efter aftalens udløb med sikkerhed ikke blive erhvervet nogen af prøveperiodens ikke-monopol-udgivne ebøger til biblioteksudlån. Heller ikke, selvom der skulle begynde at komme lektørudtalelser af ebøger.

Det er en forrykt aftale, Styrelsen (for bibliotek og medier) og de to forlag har bikset sammen. Godt for Danmarks to største litterære forlag (og deres forfattere, hvis disse vel at bemærke ikke har frasagt sig deres digitale rettigheder), og for bibliotekernes kontroltrang og manglende visioner – og totalt bremsende for alle andre – sådan at forstå, at alle andre ebogsudgivere kommer bagud og uden for konkurrence:

For Styrelsens vedkommende tænkes udelukkende i de mekanismer, som dette system befordrer for bibliotekerne, mens de to forlag og Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, får en mulighed for at etablere sig på ebogsmarkedet og effektivt holde alle andre aktører end dem selv ude.

UPDATE: ca 30 virksomhedsregistrerede forlag bidrager med bøger til projektet. Det er ikke-virksomhedsregistrerede udgivere, som ikke kan deltage.

UPDATE 2, dec. 2011: Det ser ud til, at der er en favorisering af tilgængelige bøger i eReolen.dk, som centrerer sig omkring de tre store – Gyldendal, L&R og Rosinante. De andre tilmeldte forlag er i skrivende stund  ikke tilgængelige i en grad, der kan forsvares som en relativstørrelse – forlagsbeholdning af ebøger vs. tilgængelige ebøger.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, sagde: “Enhver forfatter kan jo bare få et CVR-nummer og indtræde som producent hos Publizon” – men hvad nytter dét, når småproducenterne af ebøger, der ikke er ejede af enten Gyldendal eller Lindhart & Ringhof, er udelukkede fra bibliotekssalg! For ikke at tale om, at det er radikal- og venstretale at opfatte et kunstfag som at være selvstændig erhvervsdrivende, hvor man kun er respekt værdig, hvis man arbejder målrettet på fuld livsunderstøttelse med kunsten (professionel kunstner).

Samtidig har Dansk Forfatterforening den fuldstændige frækhed på forsiden af sin egen hjemmeside at udtrykke tilfredshed med selvsamme aftale! Det er muligt, at aftalen kun løber i 1 år, men da Forfatterforeningen tydeligvis er så svag, at den overlegne Forlæggerforening sodomisering nu er en varig selvfølge, er der kun at vente på, hvad næste negative træk bliver. Jeg mindes forlæggerforeningens jurist, der truede med at bringe biblioteksafgiften for EU-domstolen, hvis ikke forfatterne makkede ret.

Og hvis ovenstående ikke er slemt nok, er det godt at gøre sig klar, at fokus på “de store forlag” endnu engang vil bliver understreget, så det elitære i kunsten samtidig bestyrkes. Og vel at bemærke ikke det selvbestaltede elitære, der ønsker kunsten dybere og bedre, men derimod salget, det monetære elitære; ikke skabelsen, men hvem tjener mest.

Sådan får den smalle litteratur, som er medskaber af bredden i enhver kultur, endnu et los.

Jeg er så rasende, at jeg syder!  Jeg er røvirriteret over, at bogudgivelse fra at være en aktivitet, alle kunne optage, er blevet gjort til en virksomhed i skattemæssig henseende: Pga. denne aftale, der løber til december 2012, kan ingen selvudgivere, der IKKE er virksomhedsregistrerede, blive optaget i denne distributionsaftale. Og selvom aftalen åbner for edistribution uden krav om virksomhedsregistrering efter dec. 2012, vil alle ebøger, der udgives i 2012 af selvudgivere, forsvinde fra biblioteket virkelighedshorisont, da ingen ebøger får lektørudtalelser og selv hvis dét skulle ændre sig, lektørudtalelser ikke laves med bagudvirkende kraft.


Michael S. Hart, Projekt Gutenbergs skaber, er død.

“Learning is its own reward. Nothing I can say is better than that.”

 

Michael S. Hart fortalte ofte historien om, hvordan han som helt ung var blevet givet gratis adgang til computerfaciliteterne på universitetet i Illinois, USA. Og hvordan han, inspireret af et gratisomdelt optryk af den Amerikanske Uafhængigheds-erklæring og som en måde at sige tak for adgangen på – som i dagens priser ville svare til 100 millioner dollars – besluttede at indtaste selvsamme tekst på systemets computere og distribuere den til andre brugere på netværket. Det var i juli 1971.

Resten af sit liv, næsten 40 år, brugte Michael S. Hart så på at digitalisere og distribuere litteratur. Rettighedsfri og dermed gratis litteratur, vel at bemærke – ialt 36.000 bøger indtastet, indskannet og korrekturlæst af ham selv og et væld af frivillige.

Den tankegang, som i dag begynder at minde om en tsunami af konvertitter på vej mod den elektroniske bog, har ikke meget at gøre med Michael S. Harts vedvarende fokus på gratis adgang til god litteratur som vejen til et opgør med uvidenhed og analfabetisme.

Han blev 64.

Michael S. Hart – Gutenberg. *8.3.1947 †6.9.2011

TV2’s blog

Projekt Gutenberg