Genlæste bøger – hvad er din?

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog?

 

Emner: genlæst | Kristeligt Dagblad.*

Egentlig er det vel forbeholdt meget få bøger at blive genlæst. Biblen tager måske nok prisen, men derudover?

& de færreste mennesker har mere end et par bøger i livet, som de genlæser med glæde.

Summa summarum: Bøger læses ofte kun 1 gang af den samme.

Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog? Ubesvarede spørgsmål, genkendelighedens glæde, forskellige niveauer, som læseren kan vokse til, hvad?

Hvad er din/e genlæste bog/bøger?

* [bookmark bare linket – serien vokser løbende]

Fahrenheit 451 udgivet som ebog…

Ved hvilken temperatur brænder en iPad eller en Kindle?

 

Ray Bradbury er kendt for at afsky ebøger. Ved genforhandling af sine bogkontrakter lykkedes det Simon & Schuster at få hans tilladelse til at udgive Fahrenheit 451 som ebog. Deres argumentet lød: “20% af alle udgivelser er ebøger”.

Fahrenheit 451 (1953) er fortællingen om overvågningssamfundet, som jagter og brænder alle bøger, fordi effekten af den indeholdte erfaring og viden ikke kan kontrolleres af myndighederne.

På dansk kom den til at hedde “233 grader Celcius”. Strengt taget korrekt, men ikke just Ikonisk!

Fra et interview med Jonathan R. Eller, med-skaber og leder af The Center for Ray Bradbury Studies:

Jonathan R. Eller: Are E-books the future of reading?

Ray Bradbury: Absolutely not. Three different groups have called me during the last three weeks. I had another offer last week from a big company back East. But my response was, “Prick up your ears, and go to hell.” That was my response.

JE: So they will not replace the book?

RB: They don’t smell good. Books have two smells—a new book smell is very good, but an old book smell is even better. It smells like ancient Egyptian dust. That’s why I think the book is important.

JE: Do you think E-books will affect censorship and the banning of controversial books? Do you think they’ll try to censor E-books, or do you think E-books will help do away with censorship?

RB: There is no censorship. There’s no censorship in this country. In China, yes.

[Læs hele interviewet på engelsk hér]

Ray Bradbury er 91 i dag. Og kendt for kontroversielle holdninger i forhold til mange ting. Ikke at ordet “kontroversiel” betyder at være på forkant. I Bradburys tilfælde betyder det, at han er blevet hængende i fortiden.

F.eks. romantiserer han børn og børns evner og videbegær i en grad, der kun kan ses som en egen længsel efter uskyldighedens opdagelse af verden. “Man behøver ikke undervise børn efter 6-års-alderen. Man kan bare slippe dem løs i et bibliotek”. Men denne romantiske forestilling er samtidig et drivende element i især hans tidlige bøger, som gør ham til en væsentlig fortæller. Læs f.eks. “Something wicked this way comes”.

Når han derimod siger, at Internettet er en stor distraktion, han han fat i noget. Hvor mange af os bruger ikke flere timer dagligt på at tale med mennesker, vi aldrig hverken ser eller hører? Dét er vilkårene, når vi har muligheden for at fravælge fysisk kontakt til naboen. Og gør det.

Ray Bradbury bor i Los Angeles, har skrevet mere end 500 noveller, romaner og skuespil – og faktisk en science fiction-digtsamling, jeg engang har holdt i hånden! – vundet en Emmy for et filmmanuskript over “The Halloween Tree”, og 2007 fået en Pulitzer for sin fremragende karriere.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

(Papir brænder altså ved 450 grader Celcius, Ray. ikke Fahrenheit.)

 

Konkurrenceforvridning eller realitetstjek – ebøger til låns og salg.

Hvad er det, vi ser ske?

 

NU klages der over, at bibliotekerne via købeknappen på eReolen.dk tjener på salg af ebøger. Bibliotekerne forsvarer sig med, at en brugers brug af købeknappen halverer omkostningerne ved 1 udlån af en ebog, og at dét ikke er at regne som salg. [alt. link]

1 Forlagene og bibliotekerne har hvad ebøger angår lavet en ét-årig aftale, der efterligner salgssystemet i eboghandlere.

eReolen.dk, en side, som danner levebrødsgrundlag for samtlige danske eforfattere, minder meget lidt om en biblioteks-faglig side, men i høj grad om en eboghandler. Fremvisningen af ebøger på ereolen.dk sigter tydeligt på bestsellere frem for på andre bøger.

Frem for at lave et system selv, som ville tiltale lånerne, har Bibliotekerne kastet håndklædet i ringen:

a) ved at fortsætte den konkurrenceforvridning, de slog an ved at eksemplarkøbe fysiske bøger efter forventet udlån snarere end bredde i udlånet. Hvad angår fysiske bøger fortsættes samme med henvisning til bibliotek.dk som eksempel på, at alle bøger stort set frit kan lånes over hele landet,

(hvilket regulært vil sige, at ethvert bibliotek har frie hænder til at afgøre f.eks. genrerepræsentation og områdenødvendighed og således kan slippe for at købe bøger, biblioteksmedarbejderne ikke er interesserede i – hvilket er en meget hippieagtig holdning, der ikke ville gå andre steder i samfundet i dag),

b) i erkendelse af, at det i dag ikke lader sig gøre for nogen at lave kulturpolitiske aftaler om bøger uden om forlæggerforeningen, fordi de to førende (skønlitteratur)forlag, Gyldendal og L&R, som begge satser stærkt på ebøgerne i disse år, ikke er til sinds at lade nogen tage investeringen i ebogs-infrastruktur og dermed populariseringen af ebøgerne til den almene befolkning fra dem. Dette ses ikke mindst på opkøb af Publizon til eDistribution og Flexional med bogsøgemaskinen bogpriser.dk.

2 Købsaftalen med forlagene er en budgetforøgelse for bibliotekerne. Som får flere penge at gøre godt med, når en ebog sælger fra eReolen.dk, men først om 1 år kan parterne se, hvor meget bibliotekerne har sparet, og dermed har kunne kanalisere tilbage til køb af udlånsmidler.

Forfatterne og offentligheden ved ikke, om ebogsbesparelserne vil forblive i bibliotekernes ebogspulje, eller om de vil skulle indgår i hele budgettet. Hvilket har betydning, fordi det angiver, hvor bibliotekernes holdning er på vej hen – og dermed muligvis forfatternes indtægt baseret på biblioteksrefusion for eksemplar-antal:

Selvom eksemplarantallet som følge af mindsket indkøb gennem flere år er faldet på danske biblioteker, er biblioteksmidlerne endnu statiske. Det totale beløb er ikke blevet ændret, hvilket kan ses som en kulturpolitisk udbalancering af bestsellerisme og indkøb efter foreventet udlån – “vi, politikerne, betaler overvejende for at forfatterne findes til rådighed på danske biblioteker; ikke for, hvem de er”.

Men sker der en politisk rokade i den eksemplarberegnede støtte til forfatterne, hvis f.eks. eksemplarindkøbet af fysiske (især skønlitterære) bøger falder til under noget politisk forsvarligt at støtte, OG flyttes bibloteksmidler fra indkøb af fysiske bøger til ebøger, vil noget meget mærkbart ske for forfatterne, og dermed for læserne på lidt længere sigt.

Qva muligheden for at vælge og fravælge forfattere og genrer gennem indkøb, der stilles til rådighed via bibliotek.dk (“VI behøver ikke – lad nogle andre bære byrden”) er bibliotekarerne ansvarlige for graden af litterær fællesnævner i DK. Biblioteksvæsenet har derfor et ansvar for at tydelig- og offentliggøre sine holdninger.

Det nytter kort sagt ikke at opretholde et fokus på, at hovdparten af lånere af skønlitteratur bruger bibliotekerne til bestseller-bøger. Der må skulle et andet fokus til – væk fra det %-vise populære, som repræsenterer salgmekanismer, og over på bredden igen med fokus på genrepopularitet.

Her kunne det være nyttigt at lave en ebogspulje til støtte af sværere tilgængelige titler, så disse på landsplan fik en pulje, der ikke løb ud. Ikke fordi et bibliotekslån er bedre end køb for forfatterne, men fordi spontant, men forhindret udlån af digtsamling via eReolen.dk ikke nødvendigvis resulterer i køb af digtsamling.

Tag lige at lave nogle undersøgelser blandt brugerne om dét.

3 Forfatterne får royalties og biblioteksrefusion for bogbeholdning på danske biblioteker. Hvis en forfatter har en anstændig aftale med sit eforlag, kan forøget salg via købeknappen på eReolen.dk kun betyde større indkomst. Men købeknappen er i teorien kun i værk, hvis biblioteket har opbrugt sine midler eller låneren har udlånt mere end kommuneaftalen angiver (5 stk/md i Kbh, 3 stk/md i Roskilde osv.)

MED MINDRE meningen med projektet er, at folk skal bruge eReolen som en BOG-portal for alle ebøger, hvad enten de er i udlån eller til salg?

Hvis det er tilfældet, bør forfattere hér også kunne forære bøger væk eller udlåne dem vederlagsfrit. Men kan dét lade sig gøre, når kapitalinteresser har andel i udviklingen af sitet?

4 Spørgsmålet er så også, hvilken bogsælger købeknappen omstiller til.

Branchekritik frygter, at fremvisning af laveste pris vil ødelægge konkurrencen.

Snarere end en fremvisning af  laveste priser ved hjælp af Gyldendals ebogssøgemaskine, foreslår jeg en randomfremvisning af en pris – akkurat som hvis man af egen drift søger ind i en boghandler og dér mødes af prisen på en søgt bog, som man så takker ja eller nej til. Det er mere fair over for alle. Snarere end grådighed kan der være mange årsager til forskel i prisen på bøger i forskellige boghandlere, også eboghandlere. Og konkurrenceelementet bevares.

Det burde så give eboghandlerne mulighed for at koble sig på afsender – “denne køber kommer fra biblioteket/eReolen.dk” – og indrette sig med særlige tilbud, så køber måske bliver på sitet, selvom de ikke bryder sig om den angivne pris.

Apropos dét – hvordan indregnes de fysiske boghandlere, som har satset på fremvisning og salg af ebøger? Og de edistributører, som har investeret i fysisk salgsmateriale som vej til esalg?

5 Hvis en forfatters værker sælges som ebøger, forbigås biblioteksrefusionen, da ebøger ikke kan regnes i antal bind på en reol, men kun i antal udlån.

Snarere end at komme fra en kulturpulje, betales udlånshonoraret fra det bibliotek, udlånet foretages igennem.

Udlånshonoraret er den forhandlede pris på ebøger ved udlån – et beløb som pt falder fra 18 kr. til ca 13 over en årerække, hvor en bog har været tilgængelig. Af dette beløb vil edistributionen få en procentdel, forlaget vil få en procentdel, og forfatteren en procentdel.

Er forfatteren selvudgiver, betales kun edistribution via f.eks. Publizon, som er en del af test-projektet.

Salg af ebøger fra eReolen.dk omsættes på biblioteket til “halv pris på næste udlån”.
– Det er til gavn for biblioteket, idet hvert salg fra ereolen.dk således muliggør 2 frem for 1 udlån af en ebog.
– eDistributionen får stadig fuld pris på hver distribueret ebog til udlån.
– Salg fra ereolen nedsætter beløbet, som forfatterne får royalty af – med mindre forfatternes digitale kontrakt stipulerer, at prisreduktion ikke berører royalty’en beregningsgrundlag.

Altså, hermed en opfordring til forfatterne om at tænke sig godt om ved indgåelse af nye ekontrakter

Forfatteren er ikke er taget i betragtning ved nærværende aftale om eUdlån. Jeg gætter på, at man regner dét for hørende under “hjemlige” afgørelser forfatterne og forlagene imellem – men hvor mange forlag beskytter deres forfattere mod forlaget selv, med mindre forfatterne har advokater i ryggen og et stort nok salg til at kunne true forlagets indtægt?

Det er også betegnende for projektet, at det er branchen repræsenteret ved Gyldendal og L&R – ikke branchen repræsenteret ved Forlæggerforeningen. Det er Aktørerne, man har villet have i tale – og som sædvanligt er indholdsproducenterne ladt ude af dén suppe.

Hvorfor ikke nogle tunge, litterære navne over for forlagenes og distributionens repræsentanter?

6 Et forfattersalg fra ereolen.dk formidles fra forfatterens eget “låne-område” – når man søger på et navn eller en titel – og er således ikke direkte i konkurrence med andre forfatteres bøger. Men pga. designet af eReolen.dk sker en konkurrenceforvridning over på det mest læste og det anbefalede – som ydermere og i skrivende øjeblik ikke har forandret sig i den sidste måned.

7 Forfattere, der sælger egne ebøger, er afhængige af Publizons deltagelse i projektet.

Er man ikke selvstændig erhvervsdrivende, kan man ikke deltage i projektet. Men som forfatter behøver man generelt set ikke være selvstændig for at kunne få lov at sælge sine bøger. “Forlag” er man kun, når man er en virksomhed i skattemæssig forstand. Ellers er man “selvudgiver”.

Umiddelbart lyder det som strid om ord. Men ser man på markedet, som det udfolder sig, giver det mening: Forlag er ofte medlem af forlæggerforeningen, som er toneangivende på mange områder, der berører branchen. For ikke at sige vagthundeagtig, på samme måde som dansk forfatterforening passer på forfatterne. Det er meget dansk. Og meget gammeldags. Og enhver årsag til at holde fast i det, der angives at handle om administrative udgifter, kan tænkes anderledes med en lille bitte smule initiativ. Hvis viljen er til stede.

Det tror jeg ikke, at den er. Ikke uden, at man tager sig godt betalt for det. På god traditionel vis. Helt ærligt, hvem konkurrerer I med? I skulle hellere tage og se, at der ikke kommer udenlandsk konkurrence, som kan det der med at være fleksible i forhold til brugernes behov. Og se, at danske forlag bliver flere og mindre. Og at tvinge enkeltmandsforlag til virksomhedsregistrering er at lave den danske kunstner-lovgivning om indefra, som holder kunstnere og dermed forfattere fri for virksomhedsregnskab. Og dermed fastholder muligheden for at være og leve som kunstner – dvs. eksperimenterende – snarere end at skulle kunne springe ud som kommerciel i første hug!

Hvis dén kurs er meningen, er det godt kørt ned.

8 eReolen er et åndssvagt navn. Jaja, folk forstår det, fordi de forstår en reol. Men der ER ikke bøger på reolen. Der er kun aftaler om transport fra sælger til køber eller låner. eReolen.dk er en aftalekonstruktion mellem distributør, sælger og udlåner. Bag hyggenyggenavnet med indbygget eLæsestol gemmer sig en masse studehandler og uigennemskuelige forandringer af hele forfatter-udgiver-bibliotek-boghandler-læser-kredsløbet – som absolut ikke i parantes er nødvendige at debattere mulige konsekvenser af.

I værste fald: Skrift sker på bestilling. Én stk. krimibestseller, tak. Større reduktion i bredden til gavn for overskuelighed i salg og markedsføring. Kritisk tænkning kun af folk i faste stillinger.

Det store spørgsmål er godt nok, om tiden er løbet fra udlån. Og dermed, om VI, den danske stats arbejdsgivere, skal give udlånskompensation til forfatterne, så forfatterne ØNSKER at lade deres bøger blive udlånt:

– Hvis oplysningstiden er aflyst, som nogle hævder, og bibliotekslånet for en stor del består i underholdning snarere end uddannelse, hvorfor skal VI, den danske stats arbejdsgivere, så bekoste dét?

– Omvendt: Hvis ikke VI, den danske stats arbejdsgivere, går ind og stiller krav til bredden i tilgængeligt materiale, bliver bibliotekerne bare endnu en statsfinancieret snævert fokuserende kanal med underholdning til den brede masse.

Men der er jo så meget Internet, og folk der taler sammen på nettet, og gratistjenester som Wikipedia (den er sgu ikke gratis, så host op, hvis du vil fortsætte med at se den på frie hænder!), og man får jo snart sagt svar på alt, før man får stillet spørgsmålet, så hvad skulle man læse udforskende og dannende for – hvorfor læse for andet end at holde fri med hjernen?

Men hvorfor så ikke bare betale det selv? Er det VI, den danske stats arbejdsgivere, som skal betale ferie til hjernen, som vi via skatter og prisniveau betaler for 5 ugers ferie, barsel, sygdom og handicap?

Fortsæt gerne her forneden. Hvad er det, vi ser ske?

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)
http://politiken.dk/udland/ECE1434832/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident/

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/391743:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.information.dk/telegram/283478 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.jv.dk/artikel/1219164:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.bt.dk/udland/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1647770.ece

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.fyens.dk/article/1958088:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.sn.dk/AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident/Verden/artikel/160611?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/133610:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)
http://www.b.dk/globalt/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…

Førstelinier og videre: “Naturen har generobret Los Angeles…”

… men det er en blomsterløs natur…”

 

via overvejer at….

 

 

tekst 2011, so far

Arbejdsdage, arbejdstimer, input, output. Sjovt. Følelsesfuldt.

 

PAPIRTRYK

– Den Tredje Vej (digt, essay) – 2839 tegn (Poetisk Bureau, antologi om det, der samler nationen)

– Modstand uden ende (prosa) – 36588 tegn (Helsingørantologi)

– Tænke på silke under invasionen (prosa) – 19734 tegn (SFC – Lige under Overfladen 5)

– KRYBBERUM AF NIKKEL – 2488 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– GPS på tiden – noter om drømme og visioner – 2220 tegn (100 stemmer, en idébog om drømme og visioner (Michael Svennevigs menneskeprojekt)

DIGITALTRYK

– ELOPENSENS TVÆRGEVIR – 3565 tegn (La Granada, Norge, net+papirmagasin)

– Tidens Kælven 1, redigering, korrektur – 56347 tegn (Forlaget Se, sne!)

– Dræbersneglen fra Venus – 3113 tegn (Twitter)

– email-interview, Mette Ø Henriksen – Kenneth Krabat – 27505 tegn (blog)

RADIO

– Den Røde Sofa, Interview i Dansk Forfatterforening

BLOG
(alle på 1000 stemmer, http://krabat.menneske.dk/kkblog og http://1000stemmer.menneske.dk)

– GOOGLE PROJECT, THE LIFE SERVER (essay) – 4612 tegn
– Swans don’t swim under water (prose) – 11690 tegn
– eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv (essay) – 7136 tegn
– Grundloven hviler på ytringsfrihed (essay) – 4659 tegn
– Ringen (prosa) – 3721 tegn
– Stort, lille, eget forlag = stor, ringe, ingen beskyttelse (essay) – 3233 tegn
– RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid” (essay) – 5288 tegn
– ”Tag det væk, far!” (essay) – 3326 tegn
– LYST – drevet, båret, styret, betonet (essay) – 3637 tegn
– Fredhelligt sted, før døden, søges! (essay) – 2733 tegn
– Kursusforslag til Dansk Forfatterforenings lyrikgruppe (liste) – 8231 tegn
– Sidenumre i ebøger (essay) – 3891 tegn
– FORMAT? – Åbent brev til bogindustrien (og lidt til Leif Davidsen) (essay)
– 6962 tegn
– Forlag snyder eforfattere (og dem på papir) (essay) – 1329 tegn
– Forlag – omlægning til e (essay)- 8829 tegn
– absolute positioning: Asking Amazon to help the opposition, ie. the whole industry and poets too (essay) – 3015 tegn
– Upatenteret tortur (rejseessay) – Goa 4 – 7239 tegn
– Status for faldne profeter; en projektansøgning (essay) – 7350 tegn
– Dream on… [om absolut positionering i ebøger] (essay) – 2348 tegn
– Gyldendal, Publizon, underhåndsspyt og pissen i drikkevandet (essay) – 7369 tegn
– Overlevelse fremmer bogen – om høje ebogspriser (essay) – 3638 tegn

VIDEO
3 videoimprovisationer (Reflex #14, 57˚ Nord)
– At skrive handler om… Improvisation 1&2 (essay) – 6 min.
– Til verden med spegepølse og brandbil (digt) – 2 min.

HJEMMESIDER

– facebook bogsalg (http://on.fb.me/ForlagetSeSne)
– forlagsside (http://tiden.menneske.dk)

I arbejde (•) og uplacerede

Noveller
• Rain of Blood – science fiction
• Bliss so totally Over Being (The Empire Never Ended) – science fiction
• Genopfindelsen af Sorg – science fiction
• New Foundland – samling, fortid til fremtid

Længere prosa
• Pernille Grøn (HALD-skrift)
• INTET ER INTET

Digte
I am having a conversation with a dead man EPICURUS
+ godt 40 til

Essay
• Mirça Eliade og rusmidler i dag
• the BITTORRENT WARS
• 1025 spørgsmål om digtningen
• KÆRE MORFAR
• ESSAYS TIME TRAVEL MOVIES 1892-2012 synopsis, devices, plotspoilers

Kortprosa
01 FLAT HEMLINE, NO EXCUSES – 9855 tegn
02 STARLIGHT RHYTM ORCHESTRA – 2542
03 Reach & Credence – 1107 tegn
04 THE BROWN SWING – 1996 tegn
05 a pilot MUST think the world beautiful – 797 tegn
+ diverse løst

Børn
• (uden titel) spejling, tegning, piratskib

eBøger: Låst tekst og forfatteren som kollektiv

Alt forandrer sig, når teksten er dynamisk.

 

Nedenstående er et bidrag til eBog Danmark på LinkedIn, og respons til et indlæg dér af Erik Scherz Andersen, som spekulerer på, om ikke eBogen skal opfattes som mere end blot den fysiske bog i elektronisk format. Jeg siger:

Litteratur er blot fiktionsskrift eller faktionsskrift og ingen kvalitet i sig selv. Måske er det selve ordet LITTERATUR, der skal moderniseres? Måske behøves et ord, som betyder “afgrænset, målrettet, sprogbevidst, højt informationsniveau, højt kvalitetsniveau”, som i sig selv angiver at hér er noget særligt på færde – og at dét kan man stole på.

Det var indtil for nyligt nemt at stole på BOGEN. Dens udstyr og udseende var oftest nok til at afgøre indholdets niveau. Og dermed også læserens niveau, eller niveaubehov.

LÅST TEKST
Med tilkomsten af det immaterielle savnes en troværdig identifikationsmekanisme – et forsideikon på 2×3 cm på en digital boghylde er ikke tilstrækkeligt. Og at læse sig igennem læseranmeldelser, hvis der er mange, er som at skimme bogen ned i tekstens hjerte, og hvad skal man så læse den for? Og et vurderingssystem med stjerner eller hjerter viser kun et gennemsnit af massen – det siger alt om massens evne ift. nævnte ebog, men intet om teksten.

Vi er på Herrens Mark hér – nye, hvide pletter på kortet i den menneskelige bevidsthed. BOG betyder jo egentlig bare beskrevne sider, tekst samlet på en eller flere sider. Man havde noget, man ville samle (en bunke tanker, en bunke facts, en stringens). Men hvis ebogen benytter sig af at opløse tiden og gøre nutid af fortid, f.eks. med vedvarende opdaterede informationer som del af ebogen, eller links der kan ophøre med at virke, eller mulighed for fatteren til at revidere i læserens tekst, så pågår samlingen endnu, muligvis med læseren som aktør, muligvis med videnskaben som aktør, eller lovgivningen, eller snævre kulturelle koda – mulighederne for forandring er uanede, hvis SAMLINGEN af tekst ikke er låst til en tid. Et skabelses/udgivelsesøjeblik.

ULÅST, ufikseret, dynamisk tekst. Og LÅST, fikseret, statisk.

“Hvad så – endte du så med at låse din seneste roman, eller hvad?”
“Jeg talte varmt for det, men nej. Min udgiver kom frem til at nægte at tage den, hvis ikke jeg opdaterer mindst 1 gang årligt i 5 år, med storrevision ved solgte 20.000 ex. Det er nærmiljøbeskrivelserne, de mener skal holdes opdateret. Jeg skulle fandme ikke have brugt så megen dialog!”
“Åhr, det er ingenting – redaktøren på det tekniske forlag, hvor jeg udkommer, kræver månedligt gennemsyn af min bog om kvantetech i 2 år – med honorar for væsentlige tilføjelser over 500 ord, okay, men jeg synes faktisk jeg ér færdig med den”
“24 revisioner! Fuck!”
“Du har da udgivet noget, der VAR låst, har du ikke?
“Det er længe siden. Det var en bog om grundforskning. Men selv dét ville ikke være gået i dag.”
“Det ér faktisk længe siden, jeg er stødt på en låst bog, ja, tekst overhovedet”.
“Ud over papir, mener du?”
“Ja, selvfølgelig, ud over papir!”

STATISK OG DYNAMISK TEKST
Og når samlingen pågår endnu, hvad er det så? Måske dét ganske enkelt er definitionen på en BOG og en eBOG – den væsentlige, betydningsfulde og altafgørende forskel: Statisk og Dynamisk tekst?

Héri ligger naturligvis mange væsentlige og endnu ubesvarelige spørgsmål om menneskenes præferencer, men hidtil, i evolutionen, har forholdet været 90/10 statisk/dynamisk. Hvilket vil sige, at man/samfundet/lovgivning/vaner har accepteret at behøve en lille mængde Dynamik for at holde det Statiske samfund kørende.

Umiddelbart har jeg dog svært ved at se, hvordan vi skal opretholde en tryghed og det relativt statiske samfund, der kan opretholde civilisationens behov, hvis Historien i vor vidensdeling, vore bøger, ikke længere fremstår som punktvise afgrænsninger man kan se tilbage på og sammenligne med, men snarere som lejlighedvist nyhedsdopede tekstsnegle i væddeløb, i kamp om at være forrest med det hele, “bedst opdaterede”.

Jeg kan forestille mig, at der vil blive stillet nogle krav fra forbrugernes side – gennem selektion af udbuddet – som vil afgøre graden af statisk/dynamisk tekst, forlagene vil afkræve forfatterne. Men lige nu er det forlagene, der presser på for at være de første med det nyeste, og det er ikke just hér nytænkningen ligger: Det er avanceret navigationsfunktionalitet og leksikaopslag, der præger udgivelserne. Ingeniørtænkning.

FORFATTEREN SOM KOLLEKTIV
Først når forfattere selv kommer på banen med Usmart og nøgtern interaktion og dynamik, uden hype og urealiserbare intentioner, og hértil behøves selvfølgelig en del års øvelse, for forbrugernes og forlagenes penge, vil et niveau blive fundet, der passer til Civilisationens behov for delbar (e)indsigt. Forfattere skal jo altid holde sig selv ærlige – lige som læserne skal have mulighed for at vurdere og forstå forfatterens intentioner. Forlagenes opgave er ikke reelt at stille sig i midten som kvalitetsanker FOR FREMTIDEN, men udelukkende at bistå forfatterens visioner. Som KAN rumme, at forlaget med en udgivelse forsøger at uddybe forfatterens visioner med den ekspertise og det fremsyn, der i hvert fald i veluddannede udgivelsesinstitutioner burde være til rådighed. Et forlag kan derfor ikke uden at skade både sig selv og sine forfattere anlægge et helhedssyn på en udgivelsesform som f.eks. den udvidede ebog og afkræve forfattere deltagelse i den. Det er forfatterne, indholdsproducenterne, som skal tænke graden af brugeres og egen fremtidig deltagelse ind i tekstens udformning.

I dag er der præ- og post-interviews, og anmeldelser, og forfatterhjemmesider, og læserkritik og læserkontakt og medieshows og netvideo og så videre. Det er ikke urealistisk at tænke, at forfatteren kan blive nødt til forholde sig til, hvilke/t af de mange præ- og posthenvendelser, der skal indgå som argumenteret del af teksten og dens aflevering. Men det er FORFATTEREN, der skal gøre det.

Og i dén ånd er det nemt at forestille sig, at FORFATTEREN ikke længere er én person, men et kollektiv af ekspertiser. Hvoraf forlaget kun er ét eller nogle få.

“Hvem er du en del af for tiden?”
“Åh, det er meget spændende! Jeg er blev optaget i Jannine Würtz’ nye krimitrilogi, du ved hende, der rider og opklarer mord. Jeg skal være den nye hest.”
“Den nye hest?”
“Ahr, du har ikke læst den sidste? Hendes hest døde – det var Mikkas Jovovitch, der jo som bekendt blev frikøbt at Schuster til at blive en del af Stephen King, efter at han selv døde… en smule misundelig er man vel altid… og så ledte de efter én, der kunne tage en araberhingst’s synspunkt, altså som biologi, og socialt samlingspunkt, historie og alt det der, og dén bød jeg ind på…”
“På grund af din afhandling?”
“Ja, også den. Men mest, fordi jeg sendte en sædprøve med fra en araberhingst, min veninde har adgang til. Ulovligt, selvfølgelig. Men bare for at sige, at det er dét, det hele handler om. Hvem, der kontrollerer sæden.”
“Og på den tog de dig?”
“Jo, altså, jeg skulle selvfølgelig også lave en skriveprøve. Og en empatiprøve, så de kunne vurdere samarbejdsgrad i hvilken social proximitet osv, du ved. Den gik glat igennem.”
“Du ér jo også god til mennesker.”
“Tak, du!”

Tidens Kælven 1 vidunderlig omtalt

Oplysningskontoret.dk lå en fantastisk omtale af Tidens Kælven 1, skrevet af digter, forfatter Mikael Josephsen – siden er nu (2014) forsvundet i havet af manglende domænebetalinger – så her følger den fulde anmeldelse:

BLIK FOR DET MESTE

Kenneth Krabats nye bog er som at have fået hundreder af øjne på huden, intet er for stort, intet for småt til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedfældes som tidsdokument.

“Tidens kælven 1” er til tider en svær bog at læse, dette skyldtes digterens store vid, hans intelektuelle hestekræfter. Men flere læsninger åbner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg røres og efterlades tænksom af denne fremragende digtbog.

I titlen ligger motivkredsen, tiden kælver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som både bølger og partikler. Det mindste og det største, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og får gang på gang sat fingeren på ambivalensen og mysteriet i tilværelsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Krøllede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedrøvede tunger, alle har de deres bud på, hvad tiden måtte føde. Bogen falder i ti dele alle med selvstændig overskrift, der dog ikke skal tages helt for pålydende. Sådan emnemæssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog ærger mig, at denne samling endnu ikke er udkommet på papir, den hører afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den trækkes frem ved særlige lejligheder og nydes uden måde.

Dette skrift er et eksistentielt syn, en bølge af tekster, der presser sig på, en nedslående og opløftende tekst om mening og meningsløshed. Et barns sorg, en voksens kynisme. Men mest af alt er det en leden efter ordene, de rigtige ord, dem der kan gøre det ud for den verden, digteren tydeligvis ikke er bonkammerat med. Det lykkes i den grad at påpege absurditeten i tilværelsen:

Svaneparret er at finde det samme sted, år efter år. Hér får

de deres unger, hér forsvarer de deres unger, hér forlader

hannen reden og efterlader hunnen med ungerne, hér

forlader ungerne reden. Hér forlader hunnen reden. Hertil

vender parret tilbage, år efter år.

Ligner det ikke noget vi kender? Ja, sådan jonglerer digteren med billederne, eksistensen, med betingelserne. Der er ingen tvivl om, at Kenneth Krabat har svært ved at finde mening i tilværelsen. Men da dette skrift kun er det første ud af tre, har vi måske tilgode, at han finder den. Indtil da, kan vi andre finde mening i bogens tekster. For det giver altid mening at læse god litteratur – og dette er god litteratur, det garanterer jeg.

“Tidens kælven” ligner faktisk ikke noget andet jeg har læst, jeg kan ikke på smarteste vis ikke krydse ham med den og den digter, jeg kan ikke engang vende tilbage til hans tidligere værker. Her er noget helt nyt. En blanding af poesi og filosofi, der får en til at tænke på… Nej, det er bare Kenneth Krabat der er på spil. Følsom og fanden i voldsk.

Som sagt, motivkredsen ligger i titlen og tiden er konstant en faktor som der forholdes sig til, både som begreb men også helt konkret, hvor den går og ruster det hele op:

Kalder nogen alt det her en verden? For pokker…

Minutternes tikken… vi dør sgu da héroppe! Har De aldrig

følelsen af ikke at have forstået en disse? Menneske, se Dem dog omkring – alle disse destinationer… findes de i nogen virkelighed? Jeg får lyst til at brøle: ”FISSE!”… Er De med!?

Tiden og drømmen og virkeligheden, alt vendes “hèroppe” mens det måske er i det nederste det foregår. I kroppen, der bare vil det primitive, der bare vil FISSE. Åh, vi er så kloge og tror måske ikke vi er underlagt naturen, men igen og igen påpeger Krabat kroppen. Dens behov, sommetider forstyrrende og foruroligende. Som teksten selv. For dette er en krop af tekst, den vil forstyrre dig, forurolige dig, berolige dig. Du vil pludselig finde ro i enkelte afsnit, du vil tænke, aha, nu er jeg med, for kun at blive kastet af i næste linie. Teksten er en kæreste, der siger kom, gå væk. Teksten er et bud på det moderne menneskes fremmedgjorthed, dets manglende tillidsforhold til sig selv og verden og de andre. Teksten er en ukirke med mange lemmer, et fortvivlet syn ud i en verden, der er så svær at forstå. Så virkelig og samtidig så uvirkelig.

Det er mig fuldstændig uforståeligt, at denne digtbog ikke har fundet hjem til et forlag. Men branchen er som bekendt i krise – og en masse digtere er blevet hjemløse, især efter Borgen drejede nøglen. Her er dog en bog og en digter, der burde tages imod med kyshånd, men lad os nu se. Den sidste ting behøver ikke være sagt i den sag. Indtil da, kan jeg kun anbefale at købe den (læs den ikke kun på skærmen, sid med papirerne i hænderne ). Bemærk de flotte illustrationer. Ja, “Tidens kælven 1” er absolut en læsværdig bog, et blik lige ind i vores splittede sind og tid. Et billedur, hvis visere rager i alle retninger, trækker dig med ind i poesien og eftertænksomheden.

Mikael Josephsen.

En anden anmeldelse, fra forfatteren Asger B. Nielsen

Reception for Tidens Kælven i Facebooks have.

Meget kan ske i løbet af to timer.

Facebookhaven

Det blev nogle gode timer på sådan en vindfuld søndag. Haven står smukt, og der er mennesker i haven. Receptionen for Tidens Kælven er overstået, freden har sænket sig.

I mit hjørne af haven drikker jeg 44 år gammel Tokaij, arvet med neglene fra min afdøde morfars sprutskab. Den må have stået der siden bedsternes besøg i tyrkiet i 1972! Den er nærmest sherry, eller portvin, eller noget… Let syrlig, jeg skåler på jer alle sammen, og på dig, morfar, elsket og savnet.

Jeg skåler også på udgivelsen. Denne bog, både som eBog og værk, er et ungt og sart barn, der skal finde ben at gå på. Det skal nok ske, jeg mærker det. Den skal ud i verden.

Jeg hæver glasset til jer alle og ønsker os fredelig ulighed. Accept af forskelle. Anerkendelse af talent. Ståen ved dét man elsker – uanset hvad – og at dét er i orden!

 

Forlaget Se, sne! På forlagets side kan man se eksempler på, hvordan bogen ser ud i forskellige formater og i forskellige maskiner. Og eksempler på, hvordan dedikationer kan laves i lyd, billed og video.

Butikken på Facebook Tilfældigt, forleden, faldt jeg over en mulighed for at sælge bøger på Facebook. Hér kan man købe bogen – og betale gennem PayPal.

Facebookhaven linker til receptionen, hvor alle oploadede videoer kører 3x for hurtigt. YouTube har ansvaret – der er intet andet at gøre end at oploade dem igen.