Biblioteker på afveje

Leder fra seneste nummer af brancheforeningens magasin, “Bogmarkedet”.

 

På eReolen.dk, bibliotekernes, de store forlags og distributionsselskabernes fælles eUdlånsprojekt, ses en udlånsknap, en prøveknap og en købeknap.

Jeg er ikke den eneste, som har undret sig over, hvad købeknappen gør dér, sammen med låneknappen, og hvem der skulle tjene pengene på salget.

Læs lederen i seneste nummer af Bogmarkedet: Biblioteker på afveje – 17.11.2011


Manden i den Hvide Kittel, ebog, kr. 35 (EPUB / mobi)

Forlaget Se, sne!s 6. ebogsudgivelse.

 

11. november 2011 udgives

den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel
(1987-2004).

Forlaget Se, sne! 2011
ISBN 9788798893288 (EPUB)
ISBN 9788798893295 (mobi)




den stort set samlede Manden i den Hvide Kittel

består af trykte digte fra mine udgivelser, samt uudgivne digte og kortprosafortællinger fra den hvidkitledes (u)virkelighed.

Hvad han kalder sig selv, hvis noget, ved jeg ikke, men hér følger et eksempel på det sympatiske væsen, som okkuperer den skikkelse, jeg kalder Manden i den Hvide Kittel:

ambassadør for O’djibash

en lys passerer en sortmand, denne mulighed kan ikke forbigås, spørger indtrængende “hvem, eller hvad, er du?”

Sortmanden stopper beredvilligt op. “O’djibash. Jeg er O’djibash, mine venner således også; verden er O’djibash”.

“Og mig. Hvad med mig?” Lys er hvidthyllet. “Er jeg også O’djibash?”

“Nej,” svarer sortmanden tålmodig, mørkestrålende “jeg kender dig ikke. At se Ukendt som O’djibash er at fornægte O’djibash – og det er umuligt. O’djibash er verden.”

“Jamen”, jamrer den hvidkitlede, for ham er det, “hvad er jeg så?”

“En fristelse. Et fantasifoster. Men det generer mig ikke”, svarer sort og bereder sig på at gå. “Jeg taler ofte og gerne med mig selv. Det renser”.

(alle veje fører til magtenbølle, Gyldendal 1994,)

Manden i den hvide kittel er Forlaget Se, sne!s 6 eBogudgivelse. Inden længe vil alle være til salg i butikken her på 1000 stemmer.

Jeg modtager med glæde kommentarer om bogen på forlagetsesne @ menneske.dk eller hér på siden.

Vil du bidrage med et beløb som støtte til forfatteren, siger jeg mange tak. Klik på knappen og gå til PayPal.

 

Sølvbyen og andre Helsingør-noveller

Helsingør har meget at være stolt af. Og nu har en mængde forfattere naglet byen til det litterære verdenskort.

 

I dag, d. 11.11 2011 kl. 11.11 udkommer med brask og bram “Sølvbyen og andre Helsingør-noveller”, en samling historier og fantasier om Helsingør.

Jeg deltager med Novellen “Modstand uden ende”. (Læseprøve ses nederst.)

I morgen, d. 12.11. kl. 14, læser forfatterne op i biblioteket på Kulturværftet… i Helsingør.

Digter, forfatter, interviewer, redaktør og initiativtager til adskillige offentlige digteraktiviteter, Lonni Krause, er initiativtager og fundament  under samlingen, der havde sit udspring i en lille samling digte og fortællinger fra 2010 om Helsingør, som blev vel modtaget af forfatterne og omverden lige.

Fra Foromtalen:

“Helsingør er en bemærkelsesværdig by. Ikke blot siges Amled, Shakespeares Prins af Danmark at hjemsøge Kronborg Slot og spille terninger med Holger Danske i kassematterne uden for åbningstid. Helsingør er også den yderste spids af Danmark i mere end ét henseende: Hér tanker svenskerne op, når de ikke kan få drikkevand hinsidan, som stort set ikke er længere væk, end at en rask dreng eller pige kan slå smut og ramme bjælkerne i færgelejet i Helsingborg på den anden side af Øresund. Og byen ligner noget, der ikke brændte ned i København i 1866, hvilket helsinganerne endnu er meget stolte af. Ikke at det var dém, der påsatte branden. Det kan i hvert fald ikke påvises.

Nå, men helsinganere og andre kan fra og med i dag købe bogen i velassorterede boghandlere, og inden så længe kan den også lånes på biblioteket.

Den formidabelt lave pris for humor, spænding, overraskelse, kærlighed, historie, fantasi og virkelighed er199 kr.

I dag ved du så nu, hvad du skal gøre, når tid er. God læselyst. Og god rejse til Helsingør.

vh, Lonni Krause

(Omslag: Bjørn Rønne)

—

Uddrag af “Modstand uden ende, af Kenneth Krabat”:

Foran kopien af statuen af den legende, folk kendte som Holger Danske, rullede Holger Wuideliin sit værktøj ud.

Som hvad som helst kan blive rutine, der er underlagt et steds kausalitet, var jobbet rutine: Når energien Holger Danske søgte manifestation for at opfylde sin sagnforpligtelse over for nationen, skulle den metafysiske ports tænkte hængslers og dørforstærkningers forestillede bolte efterspændes, og ditto uhåndgribelige håndtag og låsebeslag gås efter for tegn på eftergiven.

Kort fortalt skulle energien neutraliseres, når der blev for meget af den.

Varede det for længe, inden porten blev solid igen og uigennemtrængelig for HD-energiens insisteren, ville borgere i Helsingør og Helsingborg og Hørsholm, Lillerød, Tikøb Helsinge, Gilleleje, ja alle omegnsbyerne inden for en radius af 25 km opleve sig uforståeligt gennemsyret af den akkumulerede harme over landets tilstand, der havde skabt HDs navn i populærhistorien. Og jo, det lykkedes af og til Holger Danske kortvarigt at nå ud til nationen – selvom Bureauets top insisterede på vedvarende nedjustering af energiens indblanding i nationale kriser. Folk skulle i kausal forstand flytte til Nordøstsjælland på grund af naturen og havet og husprisernes evne til at tiltrække sig national opmærksomhed. Ikke i væsentlig grad på grund af indigneret omsorg for nationens fremtid.

Som det nu var muligt for ham at opleve sig personligt involveret, var Holger Wuideliin ikke helt uinteresseret i Helsingør. Arbejdet hér var rutinepræget, men det var altid en udfordring, ikke mindst på grund af  Holger Danske-energiens til tider meget kraftige udsving.

Han forstod, at drilleriet blandt de andre agenter var anerkendelse, og at han så ofte blev sendt til Helsingør, fordi han gjorde bedre fyldest dér end andre steder. Skadesstatistikken sagde, at HDs lejlighedsvis massive harme sjældnere berørte ham end de andre agenter, der blev udsendt for at udføre neutraliseringen, når han var optaget andetsteds.

Nej, problemet var, at der var opstået et mindre, kausalt set, uforståeligt problem: Han var begyndte at føle noget, når han som Holger Wuideliin kom til Helsingør. Noget selvstændigt.

Hvilket i sig selv var en del af problemet – det burde ikke være muligt. Ikke for en agent.

Dét forvirrede ham. Hvilket i sig selv var forvirrende.

 

Selvudgivelse som karriereskift.

Skal digteren så regne med at komme mindstelønnen nærmere?

 

Forleden var jeg til en branchemøde om bogudgivelser uden forlag. NewPub hed det. En lignende begivenhed eller et seminar sker nok igen i det nye år, for alle fremmødte var meget begejstrede. (Til danske vækkelsesmøder går kun prædikanterne i ekstase… )

Jeg var der i egenskab af selvudgiver af mine egne digte som ebøger, blogger om ebogsudviklingen i Danmark, var på Dansk Forfatterforenings stilling i erevolutionen, og skide nysgerrig efter at finde ud af, hvor stor forhåndsviden folk ville ankomme med.

Aftenen bestod af fire foredrag om selvudgivelse, der ensidigt behandlede udgivelse af fagbøger og mainstream-romaner. Det var helt tydeligt, at ingen havde samme fokus, som jeg har haft siden udgivelsen af Peter Poulsens edigtsamling på Lindhart og Ringhof i august 2010. Helt alene på min pind har jeg siddet og er blevet mere og mere sur på branchens store aktører – og helt glemt, at alt blot er business as usual.

DEN SURE MAND
Det første var Lindhart og Ringhof, der ikke tog hensyn til digterens arbejde i valget af ebogsformat. Dét problem er stadig ikke løst – der findes stadig ikke et ebogsformat, som ikke knækker linierne og dermed anullerer digterens arbejde med åndedrættet i teksten. Men tilsyneladende er hverken digtere, producenter, ebogssælgere eller ebogslæserproducenter interesserede. I hvert fald ikke nok til at lade sig gå på af problematikken – som jeg har ladet mig gå på af, at digternes behov blev siddet overhørige midt i den digitale verdensrevolution.

Dernæst Gyldendals grimme app, som jeg testede med køb af bøger, og opdagede at jeg på grund af DRM og dårlig programmering ikke kunne få mine køb ud af den. Hvad fanden havde de tænkt? Jeg har betalt for mine bøger, så giv mig dem så!

Og sådan gik det slag i slag året igennem, hen over opdagelsen af edistributionsfirmaet Publizons tyste forandringer af beregningsmodellen, med prisstigninger til følge for forbrugerne. Og at Publizon er ejet af Gyldendal og Lindhart og Ringhof. Og at Dansk Forfatterforening anerkendte brugen af DRM. Og at prøvesamarbejdet mellem Gyldendal, Lindhart og Ringhof, bibliotekerne og Publizon om en eUdlånsmodel, eReolen.dk, nu er endt med ved siden af låneknappen også at have en købeknap.

Det blev sådan, at jeg simpelthen ikke kunne skrive noget om ebogsudviklingen i Danmark uden at det blev til en historie med negative konsekvenser, eller en historie, der handlede om magtfordeling i forlagsbranchen til skade for digterne, forfatterne eller køberne, eller en historie om de uglesete selvudgivere, herunder digterne, der ikke kan få anmeldelser af konservative og udgiftsrædde avisredaktioner, eller lektørudtalelser af bibliotekerne, fordi der ikke gives lektørudtalelser på ebøger, når disse ikke købes til udlån og sådan fortsætter det.

Jeg blev simpelthen til en sur, gammel mand, mens alle omkring mig boblede af begejstring over det nye. Nye tablets, nye ebogslæsere, nyt ebogsformat (EPUB3), nye placeringsformater (HTML5 og CSS3), nye muligheder for at finde læsere, udlån af ebøger. Hvor alle andre, tilsyneladende, så muligheder, så jeg begrænsninger. Og det gjorde jeg, fordi jeg er et offer, der projicerer min egen ulykke ud på verden. Sådan er det, når man ikke bare er glad og fortrøstningsfuld.


SELVUDGIVELSE SOM KARRIERESKIFT

Som digter er jeg begyndt på toppen med anmeldelser, der delte nationen og siden har jeg så foretaget nogle karrierevalg, der nok har givet mig læsernes respekt pga. eksperimenterende processkrift og formfattige digte, men kostet mig fagfællernes pga. samme. Eller omvendt. Måske har jeg overmættet markedet med gratis Kenneth Krabat:  Alle mine gratisudgivelser på nettet gennem årene. 800 digte plus noveller, essays og meget mere. Fotos, musik, indlæsninger, alt sammen givet væk uden forbindende – men det var sådan, jeg mente, at nettet ville vokse.Tænk på, at jeg har været med fra 1996, hvor der ikke var andet end nogle universitetstekster på nettet. Og i hvert fald ingen danske digtere.

Og siden jeg 2005 i protest mod offentlig tilsvining af digteren Martin Glaz Serup forlod Lindhart og Ringhof har jeg været uden hjem på et forlag med ansatte redaktører. Som anmelderen Lars Bukdahl givet ville udtrykke det, hvis han var i dét humør, hvad han ofte er: Kenneth Krabats karriere som digter er slut.

Men min karriere er ikke slut. Sådan er det at være forfatter. JEG er jo aldrig holdt op med at skrive – jeg har bare ikke være succesfokuseret nok, eller heldig. Jeg har regnet min karriere i arbejdsfrihed, MENS jeg arbejdede, snarere end som penge ind på bankkontoen. Andre har haft bedre kontakter i mediebranchen end jeg. Eller simpelthen bedre forstået begrebet “synlighed” som “in-person”.

NEWPUB
Efter NewPub har jeg set lyset: Har det ikke været det før, er forfatterrollen qva muligheden for (/kravet om?) selvudgivelse blevet et spørgsmål om at sælge, der vejer mindst lige så tungt som at skrive. Forfatteren skal være en producent med en virksomhed, som producerer færdige enkeltstående værker, der skal sælges flest mulige steder til den højest mulige pris. Akkurat dét, forfattere indtil i dag har haft forlag ansat til at tage sig af – mod selv at nøjes med 15-25% af udsalgsprisen.

Men bliver bogbranchens og forfatternes forhold bedre af, at salg – snarere end at give forbrugerne innovation og originalitet – traditionelt set lægger sig efter, hvad markedet ønsker,?

Jan Kelland, forfatteren til FORFATTER A/S, en bog om selvpublicering af p- og ebøger fra 2011, spurgte jeg om konsekvenserne for de historisk set lidet-sælgende genregrupper, af hvilke digterne ligger mit hjerte nærmest. Jeg sagde bl.a.:

“Det er et sårbart område. En digter er ikke en produktionsmaskine, der kan producere sig ud af krisen. En digter er en kunstner, der behøver at kunne have sin egen hastighed. Men sådan som hele ebogs/selvpubliceringsmaskinen kører nu, handler alt om bare at få produceret de der bøger. Komme ud med det. Og intet om konsekvenserne af at skulle være selvstændig som kunstner.”

Jan Kelland svarede:

“Afhængig af årsagen til at man digter, må hver enkelt jo vælge at bruge sin tid på det man finder hensigtsmæssigt.

Som jeg skriver i min bog, skal man IKKE overveje selvpublicering hvis det eneste man ønsker er at skrive. Så må man lade et forlag klare resten og acceptere de royalty man kan få.

At tage udgivelse og promovering i egen hånd åbner både muligheder og medfører nye arbejdsopgaver.

FORLAG SOM TILVALG
Til NewPub-mødet forleden stod alt således helt klart for alle andre også, at “Forlag ikke længere (er) en nødvendighed, det er et tilvalg“.

Det er det positive syn på selvudgivelse, og jeg behøver at gøre op med min indre sure mand, som på vegne af alle digtere verden over brokker sig over ikke at kunne forblive ansvarsløs i forhold til salget:

  • At man kan tilvælge fordelene ved at blive selvudgiver i form af større overskud og styring af reklamering mv., mod at acceptere tilkomsten af nye arbejdsomgaver.

Går jeg ind i det, skal jeg tage den tid, jeg har brugt hidtil på at være forfatter, og lægge 10-15 ugentlige timer til, i hvert fald i begyndelsen. Og indstille mig på

  • at skulle aflevere momsregnskab, eller betale mig fra det
  • at jeg skal have det sjovt med at reklamere for mig selv i de sociale medier, eller betale mig fra det
  • at dét at reklamere skal være en del af min kreative business, eller jeg skal betale mig fra det
  • at jeg skal genopfinde min ydre profil med jævne mellemrum, eller betale mig fra det
  • at jeg skal opdrage på legatudvalgene, indtil de forstår og erkender, at ebøger findes som del af det litterære landkort
  • at jeg skal opdrage på avisredaktionerne og A/V-medierne, uanset at jeg er småkendt, indtil de anerkender, at litteraturen også findes dér at anmelde
og i den mørkere lejr
  • at mine skatteforhold vil ændre sig, hvis jeg før har været vant til at blive beskattet som “gråzone-kunstner”
  • at mit arbejde med at udbrede mit forfatterskab som med al anden selvstændig virksomhed kan resultere i, at salget ikke modsvarer mit tids- og energiforbrug og at jeg må lukke mit firma
  • at jeg, hvis jeg må lukke mit forfatterfirma, ikke vil kunne opretholde salg af bøger eller udlån via bibliotekerne gennem CVR-krævende salgs- og distributionsled

RELEVANT LÆRINGSKURVE?
Jo, der ér en læringskurve, her i overgangen mellem p og e. Og man kan fint skyde sig ind på den via ovennævnte bog.

Men selv efter NewPub og Jan Kellands svar, og efter alt jeg har læst og skrevet om ebøger i halvandet år, står endnu ét væsentligt ubesvaret spørgsmål tilbage:

Er selvudgivelse for digtere overhovedet relevant i dét lys, som selvudgivelses-bølgen søger at stille faglitteratur og mainstream-romaner i? = Kan man som digter nærme sig mindstelønnen ved salg?

Den positive digter kan dog gøre meget for at komme mindstelønnen nærmere, hvis ikke ved at skubbe andre svin fra truget, så ved simpelthen at anlægge en konsistent udgivelsesstil med jævnt forekommende udgivelser. Det giver ikke nødvendigvis sindssvagt mange penge fra hver, men tilsammen skæpper det måske. (Mens vi venter på forhøjelse af grundfradraget for kunstnere.) :

Udgive via Lulu til salg i Amazon, også Europa, og på papir

Udgive til bibliotekerne og til eboghandlerne i DK via Publizon

Udgive og sælge via egen webshop

Udgive og sælge via iTunes

Omtale sig selv i mange forskellige fora og lægge spor tilbage til sin forlagsside

Selv lave almindelige EPUBs og Kindle-ebøger via billigt software

Selv lave enkle “full bleed”-ebøger til iPad via billigt software

Løfte fanen og skabe sig et brand – fokusere på genkendelighed i udgivelse og indhold

Blive synlig, forblive synlig, være synlig, leve synligere som professionel digter.

Ikke miste modet. Ikke miste modet. Ikke miste modet. Læringskurven er kun en kurve, indtil det basale er lært.

INTERVIEW OM eUDGIVELSE
Hør om, hvordan det kan være at udgive digitalt som digter:
http://den2radio.dk/udsendelser/kenneth-krabat-tidens-skaelven/

Nogle gange handler det bare om at smide benene op.

Selvudvikling for udviklede. Du er jo nået helt hértil!

 

1. Få dine relationer på plads med Jesper Juul. Begynd evt. med “Dit kompetente Barn”, eller kast dig ud på dybt vand og besøg manden selv.
1b Evt. bare lær at holde dig på egen banehalvdel (ved at lære Girafsprog).
2. Besøg en kompetent diætist og få relevante kostråd i forhold til din kropstype, levevis, mv.
3. Bestil et fuldt lægetjek og afgør dit kolesteroltal, dit blodsukker, dit levertal, vitaminer, mineraler, salt, osv. (ALT) og lad dig ikke afhverfe, når 10 minutter er gået. Det her er den store tur. Afgør på forhånd, hvad der måles, og læs om det hele på Wikipedia, så du kan SAMTALE med lægen. Lyt til samtalen, ikke statistik. Meget er ren, sund fornuft.
3b Suppler evt. med et fuldt tjek hos en kompetent biopat eller homeopat.
4. Arbejd med din fysiske balance. Det kommer til at influere alle dine beslutninger, at du står sikkert på jorden. (Kan du balancere på ét ben med lukkede øjne?)
5. Sov uden vækkeur og væn dig til at vågne, når du skal op. De fleste kan lære det. (Hvis du konstant sover over dig, skulle du måske overveje at skifte job…)
6. Hvil dig, mens du er i gang og når du slapper af: Sid på en ordentlig stol, sov i en ordentlig seng, gå i ordentlige sko. Manglende komfort er en væsentlig stressfaktor. (Hvad med sengen/stolen hos kæresten? Ja, det ér et problem).
7. Tal med mindst tre forskellige mennesker om 1 væsentlig ting hver dag. Helst ved fysisk møde. Det behøver ikke være langvarigt – du skal bare mene det og være til stede.
8. Mærk varmen mellem dine egne hænder 5 minutter hver dag.
9. Giv dig tid til at nyde din mad, din drikke, dit selskab, din transport, dit arbejde, din søvn.
10. Drik vand nok. Ikke for meget, ikke for lidt. Og senest 4 timer før du skal sove.
11 Fortsæt selv. Listen er altid din egen. Skriv den med god samvittighed. også selvom du ikke gør det hver dag. Eller bare ønsker at blive parat til at gøre det.

Essensen ér dog markant for ti’erne:
Du skal blive kompetent til dit eget liv, med alt hvad det indbefatter af krav om at bevidstgøre dig ift. ALT, som omverden i kompetent kollektiv eller gennem kompetent forskning afgør er bedst for et menneske, som det er muligt at afgøre dét spørgsmål lige NU.

Du skal altså lære at sortere i skidtet meget, meget hurtigere end tidligere. Og med de mængder, der kastes i hovedet på mennesker i dag, som følge af informationskonvergens – at information skaber information skaber information, sindssvagt hurtigt – er der kun én vej:

Tro på dig selv. Det dur.

Den 1-årige ebogs-eksklusionsaftale med Publizon

Hvorfor skal en ebogsudgiver være virksomhedsregistreret for at kunne blive udlånt på biblioteket?

 

Forlag, nørde-bibliotekarer og ebogsdistributionen Publizon er naturligt behørigt begejstrede. Jeg er ikke. Jeg er uvidende og ubegavet og forstår ikke, at det er til gavn for alle ebogslæsende.

Derfor har jeg skrevet til projektmagerne for at blive oplyst. Det er jo dét kommunikation er til for.

Under deltagende forlag står:

Alle forlag er velkomne til at bidrage til servicen.
Kontakt: Steffen Sørensen, Publizon A/S, M 6037 3824, E scs@publizon.dk

Hvordan kan det være, at

1. man som udgiver skal være virksomhedsregistreret for at deltage i projektet, når man som udgiver tidligere blot har kunne sælge direkte til bibliotekerne, uden krav om virksomhedsregistrering? At dét er kravet hos Publizon er ikke at regne for svar.

2. man ikke har informeret offentligheden om, at en væsentlig del af projektet består i at kombinere salg og udlån? Hvilket umiddelbart forekommer at være et ret voldsomt opgør med tanken om uafhængige biblioteker, samt en forvrængning af udlånstanken. Hvordan skal bibliotekerne egentlig kunne forsvare at få offentlige midler til udlån, hvis samarbejdet med erhvervslivet er så snævert? Hvornår opdager politikerne, at udlånsbyrden ville have det bedre hos erhvervslivet mod nogle aftalte forpligtelser?

3. man har valgt at bruge en edistributør, som bl.a. er ejet af to af de deltagende forlag? Det er ikke svært at forestille sig, at de forlag, som ejer Publizon kan opnå særlige priser med Publizon, ikke mindst bulkaftaler, om distribution af egne bøger, som intet mindre forlag kan matche.

venlig hilsen,
kenneth krabat

eReolen.dk | digitale ebøger fra dit bibliotek.

Indkaldelse til SFC “Lige under overfladen, 6”

I dag har du fire måneder til det. Det burde kunne nås.

 

 
 
 
 
 
 
 
 

Hvis man ikke ved det, står SFC for “Science Fiction Cirklen”, og indkaldelsen dækker over en invitation til at kæmpe på lige fod med alle tilsendere om en plads i næste udgave af Science Fiction-antologien “Lige under overfladen”, som i 2012 er planlagt til udgivelse omkring oktober.

Såfremt der kommer nok lødige bidrag.

Dét må DU så sørge for. Og jeg skal nok også forsøge.

Klikker du på linket, får du instrukser i tilsendt dokumentformat, antal ord og deslige.

Science Fiction Cirklen – Lige under overfladen 6.

Danmarks mest anvendte journalist.

Og nej, det er ikke ham på billedet. Han er bare en ældre digter.

Og det er ikke ham på billedet. Det er bare en ældre digter.

Ældre digter valgt som Irlands præsident

af Ritzau

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:06:29)
http://politiken.dk/udland/ECE1434832/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident/

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/391743:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.information.dk/telegram/283478 

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.jv.dk/artikel/1219164:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.bt.dk/udland/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1647770.ece

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.fyens.dk/article/1958088:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.sn.dk/AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident/Verden/artikel/160611?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:03)
http://www.nordvestnyt.dk/artikel/133610:Udland–AEldre-digter-valgt-som-Irlands-praesident?rss

Ældre digter valgt som Irlands præsident (2011-10-28 20:02:00)
http://www.b.dk/globalt/aeldre-digter-valgt-som-irlands-praesident

Find ét tegn i teksten forandret!

Var der ikke noget med, at en eller anden kommunistnation engang fik en eller anden digter-snude som præsident, en af de der uforståelige oprørere, som bare altid skal brokke sig, og da han så endelig kom på posten, viste han sig bare at være røvkedelig og ikke sådan én, som drikker igennem og er værd at skrive forsider om (med mindre man er tvunget til det af chefredaktøren!)

Who gives a fuck, om en digter bliver præsident?! Og især ikke, når det er som i Irland, at præsidenten kun har moralsk indflydelse. Hvad rager moral i Irland nogen?!

Nej, lad os komme videre. Nu er Ritzaujournalisten jo betalt. Så håber vi bare, at ham digter-snuden i kartoffelbillelandet med terroristerne også bliver grebet i korruption eller i at føre midler ad “lyssky ruter” til et upopulært parti, så vi kan få en ordentlig forside…

Mine Guder, altså…

Moderne myte #1: Pikken gør, kussen smør’

Bare mærk efter!

 

Det er ikke en mands pik, der afgør hans kampiver og aggression, men derimod hans testosteronniveau. I modsætning til gængs mandemytologi ér mænd med hhv små og store pikke ikke på en bestemt måde. De opfører sig ikke på en bestemt måde over for kvinder og andre mænd. De er ikke af en forudbestemt karakter. Om end verdens medier og mange af os ubevidst gør, hvad vi kan for at fastholde alle myter.

Spørg hellere, hvilken gavn vi har af myterne.
 
PIKSTØRRELSE
Størrelsen på en pik er en flydende størrelse: En stor, en mellem og en lille pik afhænger af øjnene, der ser. Hvad man kender og er vant til. Og af dagens selvfølelse – om man kan lide sig selv, eller om man er tryg ved sin partner. Størrelsen afhænger også af, hvilken nydelse man har haft af hhv. vurderingen af en stor, mellem og lille pik oppe i sig. Eller i munden, eller mellem hænder eller bryster. Og af nydelsen i partnerens øjne.

Det er erindringen om følelse og nydelse – samt andre erindringer forbundet med det seksuelle samvær – der afgør størrelsen på mandens pik.
 
SEKSUEL FORMÅEN
– dvs. adfærd over for partneren og sig selv med henblik på (fælles) nydelse – har intet med pikstørrelse, eller skedestørrelse, at gøre. Forskellige størrelser kød afføder forskellige seksuelle erfaringer, men det er holdningen til samværet med partneren, der afgør kvaliteten af næste samvær: Vil man dér være til stede som person, eller kun som krop? Vil man give og ønske sig nærvær, eller kun nydelse? Skal det være fællesskab, eller pik-i-kusse-eller-røv?
 
STOR PIK
Mænd med stor pik er mænd som oftere har fået at vide, at de har en stor pik, end de har hørt at deres pik er mellem eller lille. Af mænd med mindre pikke eller af kvinder med fetishfokus eller slappe skeder, har de livet igennem hørt, at en-stor-pik er en evolutionær fordel, som gør dem heldigere eller mere tiltrækkende end andre mænd.

Men pikken kan også være så stor, at den besværliggør almindeligt nært samleje, enten pga. for stor opmærksomhed på pikken (ufølsom fetish-adfærd) eller fordi det er umuligt fysisk at komme helt tæt på partneren under samlejet. Og eksperimenterende adfærd kan have en del begrænsninger pga. frygt i partneren, uhensigtsmæssig smerte, eller adgangen i kødet, der ret og simpelt er for lille.

Tænker man, at en stor pik er lig med formåen, kan antallet af naturlige partnere forekomme begrænset til fetish-dyrkere eller partnere uden frygt og/eller med store kropsåbninger. Men det er ikke sandt. Mænd med meget store pikke kan have lige så nære og varme forhold som alle andre mænd. Man finder ud af det.

Det største problem mænd med store pikke oplever er derfor myterne om formåen: At den-store-pik kan noget særligt. Hvilket den kun kan og gør blandt mennesker, der tænker, føler, mener, at en-stor-pik er noget særligt. Men at blive gjort synlig i en meget ung alder kan give store problemer med selvbilledet senere hen. En-ung-mand-med-en-stor-pik kan nemt blive til en ældre-stor-pik-og-hvor-blev-manden-af?

For mænd, som ikke formår at ignorere andres fordomme og seksuelle fantasier, og dermed ignorerer, hvad de selv ønsker og drømmer om, kan den store pik derfor være direkte invaliderende ift. til at opnå tætte, varme relationer. Hvor stor éns pik end er, vil det altid være de menneskelige kvaliteter, som afgør relationen til andre mennesker, og fastholder kontakt og interesse.
 
MELLEM PIK
Mænd med mellemstørrelse erigeret pik, dvs. en pik som sjældent møder ned- eller opvurderende kommentarer om størrelsen, kan af og til føle misundelse over for mænd med en pik, de selv eller andre kalder “stor”.

Sådan misundelse er en eksistentiel misundelse, der handler om hvordan man har det med sig selv, og ikke om formåen seksuelt. Men med en mellemstørrelse pik vil de færreste have problemer med at komme helt tæt på i et samleje, og allehånde stillinger og eksperimenter vil kunne gennemføres til begges tilfredsstillelse og nydelse.

Udstyret med en-mellemstørrelse-pik vil en mand derfor naturligt have adgang til det største antal mulige partnere, hvor fokus nemmere vil kunne være på nydelsen end på det fetish-aspekt, der ligger i at vurdere og opleve et menneske som form frem for indhold. Hvilket vil sige at lægge vægt på størrelse, udseende osv. frem for på opførsel, socialitet, kærlighedsevne, nærvær osv.

En mand med mellemstørrelse pik er derfor mere fri til at være nærværende i sine følelsesmæssige og seksuelle relationer end mænd med en pik, som får øjenbrynene til at løfte sig af nysgerrighed, frygt eller fordomme.
 
LILLE PIK
Den-lille-pik er også en mytisk størrelse i den emotionelle fødekæde.

Den-lille-pik er en pik, der opleves som lille – i  hvert fald i uerigeret tilstand. Det er nemlig slet ikke ualmindeligt, at svulmelegemerne hos nogle kan blive så blodfyldte, at der er meget stor forskel på slap og erigeret tilstand.

Men der findes også pikke, som selv i erigeret tilstand opleves som små. Den-lille-pik er mod-myten til den-store-pik. Da myten om den store pik rummer væsentlige overlevelsesaspekter som held i kærlighed, kraft, rigdom og seksuel dygtighed, bliver den-lille-pik behæftet med modsætningerne: ensomhed, svaghed, fattigdom og seksuel inhabilitet.

Intet kunne være mere forkert. Og selvom verden også har en myte om, at held og lykke fostres bedre i modstand, så er sandheden nok snarere den samme for alle mænd:

At det er den personlige holdning til alt man er, og er udstyret med, der afgør ens vej og held i livet. Accept og kærlighed til sig selv bringer én til at være sig selv, slappe af, føle sig u-truet. Og dérmed i stand til at handle i overensstemmelse med sine sande behov. Som kan være at tjene penge, opleve masser af sex, blive afholdt af mange, men også kan være et fokus på et stille liv med stor stabilitet og den samme partner livet igennem.

Manden-med-den-lille-pik og den, der elsker ham, finder ud af det. Sådan er det, når kærligheden er til stede. Herunder kærligheden til sig selv.
 
OPGØR MED MYTERNE
Fokus på pikken er et fokus væk fra det væsentlige. Fordi pikken uden manden bare er kød. Følelses-tomhed.

Det er op til enhver mand for sig at modsætte sig myterne og fordommene, både dem, der uretmæssigt gør én til noget bedre og dem, der uretmæssigt gør én til noget ringere. Pikken kan jo ikke noget af sig selv, vel?

Endnu en moderne myte hedder, at kærlighed overvinder alt. Og det er heller ikke rigtigt. Det er den, der elsker, som kan overvinde modstand. Ikke kærligheden i sig selv. Eller pikken. Eller kussen. Eller pengene. Eller noget. Der skal handling bag.

Og hvilken handling?!
 
KVINDERNES HOLDNING
Der laves alle mulige ugebladsundersøgelser, som f.eks. den her fra WOMAN (http://woman.dk/article/27401-her-er-den-perfekte-pik), kvindernes svar på Ugens Rapport, der går op i specifikke længder og form, og på alle måder undgår at komme ind på det følelsesmæssige aspekt af samlejet.

Ignorér det. Det er muligvis svært. Men ignorér det. For det første er sex mere end pik-i-kusse. Og derudover siger en sådan undersøgelse intet om kvindernes erfaringsniveau, social og følelsesmæssig kompetence, alder, antal partnere, indstilling til sex og relationer, hvor slappe eller stramme deres skedemuskler er, om de behøver at blive domineret, tænder på smerte, eller om de overhovedet tænker på, hvad manden føler. Disse undersøgelser er INTET værd. De handler om seksuelle fantasier og kan kun bruges til at sælge blade på, og til at vedligeholde myterne. Der findes mange kvinder med et lige så afslappet forhold til pikkens størrelse, som der er mænd, der tager kvinders meget forskellige bryststørrelser med knusende ro.
 
Tænk selv. Og mærk efter, selv.
 
 

 

(Min? I skrivende øjeblik føles den mellem-til-lille. Selvfølelsen er noget i bund i dag. Fysisk er den 15-18 cm. Stritter til siden, er tykkest på midten).

Tankedeling: Diskuterer du dine idéer i bussen, kan Movia så gøre brug af dem?

Hvor ER grænsen mellem det offentlige og det private rum, på internettet?

 

Hvem ejer rettighederne til et manuskript, som er blevet til i fællesskab med et debatforums brugere?

Alle debatfora i dag – Twitter, Facebook, Reddit osv – forbeholder sig ueksklusiv brug af alle indlæg fra deres brugere, sådan at forstå at forummets ejere må anvende sine brugeres produktion på alle måder, de, forummets ejere, føler det for godt befindende, uden hensyntagen til skabernes nuværende eller senere anvendelse andetsteds af produkter skabt i fuld offentlighed i et forum.

Spørgsmålet er interessant af flere årsager: Fokus på retten til at udnytte rettigheder i dag er meget stort. Ikke mindst pga. mediepirateri, der har affødt retsforfølgelse af mediepirater – i rettighedshavernes øjne for at kunne fastholde indtægtsniveauet på egne produkter og for at få lov af aktionærer til at investere i nye produktioner. Tvivl får ikke lov at spille ind; enten har man rettighederne, eller også har man dem ikke.

Nærværende sag handler om undfangelsen og udviklingen af et filmmanuskript.

En ret ukendt forfatter, James Erwin, havde posteret ideer og scener fra et manuskript, “Rome, Sweet Rome”, på et socialt forum, Reddit. Om end ideen er James Erwins egen og han selv har sammenskrevet brudstykkerne til en færdig pitch (idéramme med omdrejningspunkter og slutning), har Reddits brugere bidraget markant til skabelsen, og iden har han solgt sin pitch som filmoption til Warner Bros.

Nu er spørgsmålet, hvem der ejer udnyttelses- og udviklingsrettighederne hen imod en færdig film. Warner er ikke i tvivl. Det gør dé, for de har betalt for udviklingsretten; ikke et færdigt manuskript. Men spørgsmålet er, om ikke Reddit kan sammenskrive og forandre de offentliggjorte dele af manuskriptet og sælge en filmoption på en lignende film til en anden filmproducent. I følge Reddits egne betingelser for brug af stedets debatfora, som alle brugere klikker ja til ved profiloprettelse, så jo. Det har de ret til. De har jo fået “ueksklusiv brugsret” over alt, der posteres på Reddit.

Og de brugere, der har bidraget til manuskriptets skabelse, ikke mindst med formulering af en stærkere slutning; hvad med dém? Måske det ikke så meget er et spørgsmål om penge som om anerkendelse:

Er et (internet)forum kun et ligeværdigt fællesskab så længe, at ingen har (synlig) fordel af de andres input? Eller fordrer bidragende deltagelse på Internettet en særlig form for ydmyghed eller godgørenhed, der skal læres? Aldrig at lægge anfordring på dét, som allerede ér givet frit?

James Erwin har trukket sig fra Reddit efter salget af udviklingsaftalen til Warner Bros. Angiveligt fordi “det er et helvede det her med internetrettigheder”. Ja, hvem ud over skaberen har retten til en idé, der er offentliggjort, før den er solgt? Øe… Eller, hvem kan sælge noget, der har været offentliggjort? Ja, dét kan skaberen. Eller skaberNE. Og altså også det offentlige sted, hvor det er blevet skabt.

Måske var det noget for opretholderne af de offentlige rum, man betaler adgang til?

I fremtiden, hvis du taler om dine planer og idéer uden for hjemmets vægge, giver du ejerne af bus og tog og metro og biografer og caféer og restauranter og museer ogsåvidere retten til at udnytte, videreudvikle og sælge dine idéer, og bryder du dig ikke om dét, kan du bare fise hjem.

Nåe, nej, man må jo ikke overvåge folk… jo, vent! Det må man jo godt på privat grund. Men jeg har jo ikke givet nogen lov til at overvåge mig dér… Jo, ved at betale min adgangsbillet og accepteret de små ikoner på væggene har jeg sagt ja til overvågning. Men hvad så med det offentlige rum uden for? Det betaler jeg jo også for. Hér er det bare flertallets stemme i det danske demokrati, som bestemmer? Hvis jeg således er uenig eller bange for at andre skal udnytte mine idéer uden at kreditere eller honorere mig, som f.eks. mange skrivende personer frygter, skulle jeg ikke bare fise hjem til mig selv? Eller simpelthen forlade landet til fordel for en banarepublik, hvor jeg bare skal have penge nok, hvis jeg vil være i fred?

Nu har jeg lige givet rammen til en science fiction-fortælling hér, som er publiceret i det offentlige rum. Men det er min server og min blog, og jeg har ikke afgivet den intellektuelle rettighed til udnyttelsen af min idé. Faktisk bliver rettighedslovgivningen en bedre ven jo mere detaljeret min idé er. Undlader jeg således, som hér, at detaljere min idé, er den ikke (juridisk) svær for andre at overtage og brygge videre på.

Man kunne også sige det således – som brugernes arbejde på Reddit bygger på:

Idéer er gratis. Og læring tager tid, og hvor ud over i et socialt forum kan man blive dygtigere til at forstå fællesskabets behov, herunder hvad et interessant manuskript er? Det er færdigudviklingen af idéer til kommerciel afsætning, der er det hårde og omkostningsfulde slid, og dén eller dé, der laver det arbejde, må belønnes.

Så, selvfølgelig skal filmselskabet betale Edwards for at kunne udvikle hans idé (incl. Reddits brugeres input) til et produkt, der kan markedsføres og sælges og vises i biograferne.

Men hvad så med alt det, der hele tiden kommer ud at ligge på nettet? Er nettet et offentligt forum eller er det ikke? Er nettets indhold for alle, eller ikke? Er tilgangen til alt digitalt et offentligt læringsrum eller ikke? Hvad ér Internettet – vej, bibliotek, læsesal, vinduesudstilling, ét stort rum med fordøre  til private eller offentlige rum eller bare det hele? SKAL idéer egentlig kunne behæftes med juridiske genbrugsbegrænsninger, eller gælder dét kun udførelsen af idéen, realiseringen:

I den taktile verden er idéerne pr. definition udkrystalliseret i form, vi kan røre ved, lugte til, smage på, udbygge, formindske, destruere formen, der rummer IDÉEN. Idéen er her en 3dimensionel, taktil form; blot at forsøge at efterligne idéens udførelse, dvs. form, er at skride ind over grænsen ml offentligt og privat rum. Men på internettet, i den ikke-taktile verden, hvor produkterne kun kan røres med sindet, og hvor kopiering er et spørgsmål om at have forstået idéen snarere end déns udførelse – hvor er SÅ grænsen mellem det offentlige og det private rum? …

Nej. Jeg tror ikke, jeg KAN fatte det! Kan du?

—

Rome, Sweet Rome (links)
Does Warner Bros. Really Have Exclusive Movie Rights to a Story Posted on Reddit? (Analysis) – Hollywood Reporter
.

Variety

Politiken

Ekstrabladet

Facebook