Godt 33% af variationen i folks glæde er nedarvet.
Serotonin is involved in mood regulation. Serotonin transporters are crucial to this job. The serotonin-transporter gene comes in two functional variants—long and short. The long one produces more transporter-protein molecules than the short one. People have two versions (known as alleles) of each gene, one from each parent. So some have two short alleles, some have two long ones, and the rest have one of each.
The adolescents in Dr De Neve’s study were asked to grade themselves from very satisfied to very dissatisfied. Dr De Neve found that those with one long allele were 8% more likely than those with none to describe themselves as very satisfied; those with two long alleles were 17% more likely.
Ved at fylde markedet med Kindler, der pt. indtjener 55% af Amazons indtægter – og inden for de kommende år vil bære stort set alt salg af nye og gamle medier, som direkte overførsler eller bestillinger til levering i den fysiske verden.
Why don’t they listen? (Because it’s not in their interest.)
“Using DRM to combat piracy has many critics, such as Bill Gates and Cory Doctorow. A central problem with current DRM solutions is that although they may make piracy more costly and difficult, they also impose costs on legal users who have no intentions of doing anything illegal. Moreover, because a DRM- restricted product will only be purchased by a legal user, in a perverse sense, only the legal users pay the price and suffer from the restrictions; illegal users will not be affected because the pirated product does not have DRM restrictions. As a result, opponents of DRM argue that eliminating DRM will improve the value of the product for legal users, increase their willingness to pay, and thus increase industry profits.” http://static.arstechnica.net/2011/10/10/2011-10-10-VernikDRM.pdf
Skal biblioteksudlånet af danske forlags ebøger bestemmes af markedskræfterne?
“Et interessant partnerskab har set dagens lys. Det drejer sig om den amerikanske distributør OverDrive (der distribuerer e-bøger og lydbøger til en række amerikanske biblioteker) og Amazon Kindle.
Partnerskabet betyder at man som amerikansk borger ved de biblioteker der har købt abonnement til OverDrive-servicen nu også kan tilgå indholdet via Amazon Kindle.”
Og det er der mange fordele ved. For Amazon og OverDrive. Og, kunne de merkantilt indstillede hævde, for bibliotekernes lånere også, fordi de jo netop gratis kan låne ebøger og tillige få mulighed for at købe andre med et enkelt klik på deres Kindle.
At spænde bibliotekerne for erhvervslivets vogn fungerer nok fint som tanke i USA, men dén afhængighed af markedet fører kun én vej: Bestsellerisme, bestsellerisme, bestsellerisme. Helt i tråd med den amerikanske drøm*.
Men den danske drøm er anderledes, er den ikke? Og Gyldendals elæser er ingen Kindle, vel?
—
*Den Amerikanske Drøm kan opsummeres i få ord: “Frihed er fraværet af tvang samt muligheden for at tilvælge intelligent” (Kardinal Nicolaus af Cusa). Men hvad er fravær af tvang? Er det, at det aldrig regner dér, hvor man selv er, hvis man ikke har behov for regn? Eller er det at acceptere modstand fra menneskene, naturen og omstændighederne, som ikke søger at dominere, fortære og tryne, hvilket betyder at man er nødt til at oppe sig for at forstå sammenhængene, man selv befinder sig i?! Retorisk spørgsmål er det:
Det amerikanske samfund er bygget på en tolkning af “frihed” i betydningen “uden styring af markedskræfterne” = intet fællesskab, blot alles kamp med og mod alle.
eUdgivelse gøres til en virksomhedsregistreringspåkrævet profession.
Okay, lad mig sige det så lige ud, som jeg formår:
Jeg er lige begyndt som ebogsforlægger – efter at have udgivet på papir og på nettet siden 1987. Nu stikker de store forlag, med bibliotekerne til hjælp, en hvid pind i min glæde og roder rundt, som om det var en lort. Og jeg er ikke den eneste, der har valgt at lade ebogen udkomme først.
I følge Dansk Forfatterforeningskal forfattere over én kam have tillid til, at der ud af et 1-årigt monopolsamarbejde Gyldendal, L&R og Styrelsen for Biblioteker og Medier imellem – om at få styr på ebogsudlånet – vil følge et hæderligt resultat til gavn for alle danske forfattere, snarere end en bestyrkelse af det samme gamle rettighedsmonopol. Men ikke blot er udelukkelsen af alle andre forlag så usædvanligt, at det kun kan kaldes monopoliserende (se UPDATE) Dansk Forfatterforenings har det med at fokusere på bevarelsen af de økonomiske rammer, snarere end på at tænke nyt til gavn for forfatterene, herunder at forstå hvad pokker den digitale verden egentlig går ud på.
NÅR DE PASSERER START, INDKASSÉR DA ALLE BIB-MIDLER FOR EBØGER
Det er en ny aftale mellem forlag og biblioteker, som giver grundlaget for den nye hjemmeside. Aftalen har som grundlag den samme økonomiske model, som kendes fra de hidtidige aftaler.
Aftalen er indgået mellem forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof på den ene side og en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier på den anden side. I projektgruppen indgår repræsentanter for de seks centralbiblioteker samt Frederiksberg, København og Aarhus kommuner. Den praktiske løsning skal gennemføres af e-bogsdistributionen Publizon og DBC Medier. Aftalekonstruktionen er noget usædvanlig. Dels er de to forlag ikke repræsentative for hele forlagsbranchen. Dels er en projektgruppe under Styrelsen for Biblioteker og Medier ikke en egentlig økonomisk og juridisk aftalepart.
Klik og trapper
Betalingen til forlagene baseres på en såkaldt klikpris, hvilket vil sige at der for hvert download af en bog betales til forlagene. Betalingen afhænger af det samledes antal download, afhængigt af en såkaldt trappeordning, hvor prisen pr. download falder ved større samlet efterspørgsel. Udgangsprisen er lidt højere end den hidtidige pris, men vil komme på niveau med hidtidige pris, hvis antallet download fordobles i forhold til hidtil. Med væsentligt flere titler, bedre brugerflade og solid markedsføring er dette absolut realistisk. Risikoen er snarere at efterspørgslen vil blive så stor, at trappeordningen skal udvides ud over den nuværende maksimum på 145.000 download for hele landet pr. år.
Ud over betalingsmodellen med trappeløsning er der enkelte andre, nye elementer i den nye aftale: klikprisen bliver ca. 20% mindre for e-bøger udgivet for mere end 1 år siden (noget lille rabat i forhold til markedsværdien af bøger efter 1 år) og der laves forsøg på 3 udvalgte biblioteker med 15-dages udlån af e-bøger.
De enkelte biblioteker kan indenfor egen budgetramme regulere udgifterne til download af e-bøger. Fx ved at sætte maksimum for den enkelte brugers download eller ved at sætte et loft for kommunens månedlige forbrug. Det bliver således lokale beslutninger, hvordan aftalen skal udmøntes. Dette kan nemt resultere i forskellige muligheder for borgerne, afhængigt af bopæl. Uanset at alle bøger er i samme database. Bibliotekerne har forbeholdt sig retten til at kunne fravælge udbudt materiale. Dette fravalg kan dog kun ske centralt for samtlige biblioteker.
Travle aftaleparter
Alle bøger i denne biblioteksløsning vil være med såkaldt DRM-beskyttelse. Dette skal forhindre, eller i det mindste begrænse, piratkopiering af e-bøger. Ifølge aftalen kan der ikke printes, klippes eller på anden måde kopieres fra ebogs-filerne. Dette er naturligvis blot en påstand, som ikke kan reguleres gennem en aftale. Som al anden digital information, kan e-bøger naturligvis kopieres. Indtil videre kræver det dog lidt teknisk snilde, idet der ikke er lettilgængelige konverteringsprogrammer i frit omløb. Dette er blot et spørgsmål om tid.
Ved 30-dages “udlån” udløber brugsmuligheden af den downloaded fil. Selv om man almindeligvis omtaler det som “udlån” af e-bøger fra bibliotekerne, er dette noget misvisende. Lån forudsætter almindeligvis at man leverer noget tilbage. Bibliotekernes løsning indebærer blot, at man ikke har adgang til filen i mere end 30 dage.
Aftalen mellem forlagene og bibliotekerne er indgået sidst i september og træder i kraft 1. oktober. Den løber kun 1 år. Forventningen er, at man i løbet af det næste år, vil kunne lave en mere omfattende og fremtidsrettet aftale.
Kommunernes Landsforening markerede i foråret stærk kritik af den hidtidige økonomiske kompensation til forlagene for udlån af e-bøger (se Søndag Aften arkiv). Denne kritik vil Kommunernes Landsforening kunne gentage til den nye aftale.
Et iøjnefaldende problem ved den nye aftale er, at klikprisen er uafhængig af salgsprisen for den enkelte e-bog. Man kan således i teorien forestille sig e-bøger solgt til en lavere pris på det almindelige kommercielle e-bogsmarked, end den klikpris bibliotekerne skal betale for de enkelte download.
Både forlag og biblioteker har åbenlyst travlt med at skabe en fælles e-bogsløsning, selv om de egentlige forretningsmodeller for e-bøger knapt er udviklet. Bibliotekerne har et stærkt ønske om at fremstå aktive med nye digitale bibliotekstilbud. Man betragter det som en strategisk svaghed, hvis man ikke hele tiden er først med det nye. Forlagene frygter at politikere kan finde på at diskutere tvungne licensmodeller for e-bøger. For at bevare den økonomiske selvbestemmelse, tager man gerne en økonomisk risiko i et ukendt tærren.
—
Jeg har i anden anledning – den manglende lektørlæsning af ebøger – været i kontakt med folk omkring ebogs-projektgruppen, og har erfaret, at der ikke bliver lavet lektørudtalelser “bagud” som anbefaling til bibliotekerne, og overhovedet ikke af ebøger, der kun udkommer som ebøger. Med dénne aftale mellem de to største “litteraturforlag” og bibliotekerne vil der efter aftalens udløb med sikkerhed ikke blive erhvervet nogen af prøveperiodens ikke-monopol-udgivne ebøger til biblioteksudlån. Heller ikke, selvom der skulle begynde at komme lektørudtalelser af ebøger.
Det er en forrykt aftale, Styrelsen (for bibliotek og medier) og de to forlag har bikset sammen. Godt for Danmarks to største litterære forlag (og deres forfattere, hvis disse vel at bemærke ikke har frasagt sig deres digitale rettigheder), og for bibliotekernes kontroltrang og manglende visioner – og totalt bremsende for alle andre – sådan at forstå, at alle andre ebogsudgivere kommer bagud og uden for konkurrence:
For Styrelsens vedkommende tænkes udelukkende i de mekanismer, som dette system befordrer for bibliotekerne, mens de to forlag og Publizon, som ejes af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, får en mulighed for at etablere sig på ebogsmarkedet og effektivt holde alle andre aktører end dem selv ude.
UPDATE: ca 30 virksomhedsregistrerede forlag bidrager med bøger til projektet. Det er ikke-virksomhedsregistrerede udgivere, som ikke kan deltage.
UPDATE 2, dec. 2011: Det ser ud til, at der er en favorisering af tilgængelige bøger i eReolen.dk, som centrerer sig omkring de tre store – Gyldendal, L&R og Rosinante. De andre tilmeldte forlag er i skrivende stund ikke tilgængelige i en grad, der kan forsvares som en relativstørrelse – forlagsbeholdning af ebøger vs. tilgængelige ebøger.
Formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, sagde: “Enhver forfatter kan jo bare få et CVR-nummer og indtræde som producent hos Publizon” – men hvad nytter dét, når småproducenterne af ebøger, der ikke er ejede af enten Gyldendal eller Lindhart & Ringhof, er udelukkede fra bibliotekssalg! For ikke at tale om, at det er radikal- og venstretale at opfatte et kunstfag som at være selvstændig erhvervsdrivende, hvor man kun er respekt værdig, hvis man arbejder målrettet på fuld livsunderstøttelse med kunsten (professionel kunstner).
Samtidig har Dansk Forfatterforening den fuldstændige frækhed på forsiden af sin egen hjemmeside at udtrykke tilfredshed med selvsamme aftale! Det er muligt, at aftalen kun løber i 1 år, men da Forfatterforeningen tydeligvis er så svag, at den overlegne Forlæggerforening sodomisering nu er en varig selvfølge, er der kun at vente på, hvad næste negative træk bliver. Jeg mindes forlæggerforeningens jurist, der truede med at bringe biblioteksafgiften for EU-domstolen, hvis ikke forfatterne makkede ret.
Og hvis ovenstående ikke er slemt nok, er det godt at gøre sig klar, at fokus på “de store forlag” endnu engang vil bliver understreget, så det elitære i kunsten samtidig bestyrkes. Og vel at bemærke ikke det selvbestaltede elitære, der ønsker kunsten dybere og bedre, men derimod salget, det monetære elitære; ikke skabelsen, men hvem tjener mest.
Sådan får den smalle litteratur, som er medskaber af bredden i enhver kultur, endnu et los.
Jeg er så rasende, at jeg syder! Jeg er røvirriteret over, at bogudgivelse fra at være en aktivitet, alle kunne optage, er blevet gjort til en virksomhed i skattemæssig henseende: Pga. denne aftale, der løber til december 2012, kan ingen selvudgivere, der IKKE er virksomhedsregistrerede, blive optaget i denne distributionsaftale. Og selvom aftalen åbner for edistribution uden krav om virksomhedsregistrering efter dec. 2012, vil alle ebøger, der udgives i 2012 af selvudgivere, forsvinde fra biblioteket virkelighedshorisont, da ingen ebøger får lektørudtalelser og selv hvis dét skulle ændre sig, lektørudtalelser ikke laves med bagudvirkende kraft.