Poulsens ebog

Peter Poulsens “Rulleteksterne”, der udkom som edigtsamling under stor forlagsståhej, viser sig at være et ebogsteknisk klamhuggeri!

Share

I juli måned 2010 udkom den første, jeg understreger og gentager (og håber ikke, jeg fornærmer nogen…), den første officielt sanktionerede edigtsamling i Danmark, Peter Poulsens ”Rulleteksterne”, under minimal bevågenhed, men med store armbevægelser. ”Digtsamlinger som ebøger kan redde digtningen!” Citat HH Schwab, Lindhardt og Ringhof. Men bogen ér dog stort set ikke andet end tekst, ganske usexet – der er ikke meget bog i forståelsen ’design’ over den. Og hvis man endelig skal sige, at den rummer design overhovedet, er pærevællingen af minuskler og majuskler i digtenes titler tegn på (designmæssig) inkompetence eller rigtig dårlig smag. Og der mangler forside. Og prisen er… ublu. Og, for at det ikke skal være løgn, hvad angår dobbeltsnak, udkommer ”Rulleteksterne” også som Print On Demand, papirbog på bestilling. Direktøren for Lindhart og Ringhof har jo lige udtalt, at digtsamlingerne reddes ved at blive udgivet som ebøger…! Mig ikke forstå:

Har Lindhardt og Ringhof mishandlet Peter Poulsens ebogs-digtsamling, ”Rulleteksterne”, og dermed digteren og læserne? Er deres produktionsafdeling offer for inkompetent rådgivning ift. ebogsformat ved digtudgivelser? Influerer de store forlags (og andre store virksomheders) manglende fleksibilitet negativt på vores kultur? Eller skal forlagene blot betragtes som lige så fejlbarlige som alle andre virksomheder og institutioner? Hvor mange spørgsmål bør den første udgivelse af sin slags afstedkomme?

Det gode ved digitale bøger er, at de kan opgraderes. I morgen kan Peter Poulsens digtsamling snarere end en EPUB være en veldesignet pdf, der respekterer digterens hårde liniebrud. Der kan pludselig være kommet en forside på. Designet kan pludselig afspejle tekstens intention… I takt med tilkomsten af nye informationer, opdagelse af graverende fejl, nye og bedre ebogsformater kan enhver digital tekst stort set øjeblikkeligt omformatteres og præsenteres i det nye format. For mange vil det være helt den samme bog. Med tiden vil en konkret og utvetydig holdning til digitale medier afføde større sikkerhed på forlagene til gavn for alle eforfattere og edigtere, der følger efter Poulsen.

–oo0oo–

Digtebranchen har altid være meget lille – ikke mange købende læsere, ikke mange levebrødsdigtere, ikke nogen udtalt anerkendelse fra den brede offentlighed – men så længe bøger har været trykt og solgt, har digtningen haft en plads i både underholdning og (selv)uddannelse. Nogle kalder den ligefrem for ”præ-psykologi”.

Overgangen til den digitale verden syntes at gavne digtningen, i hvert fald folkedigtningen – steder som digte.dk, som efter 11 års lager, galleri og debatforum for digtinteresserede lukkede med 500.000 tekster i databasen, har haft enorm betydning for en hel generation af unges adkomst til selverkendelse. Og internettet i sig selv, selvfølgelig, med søgemaskiner, vidensdatabaser, interpersonlig kommunikation, køb og salg, bankforretninger osv., har overtaget et meget stort antal funktioner fra det fysiske rum, gjort hændelser alle steder i verden til hvermandseje og vænnet alle til at forholde sig digitalt til informationer og underholdning. Digte er at finde overalt på nettet, i alle sprog, for den det interesserer.

–oo0oo–

Digtet MANY YEARS FROM NOW, som det muligvis skal se ud.

Den opståede globale verden kom bag på mange erhvervsfolk – ikke mindst de danske bogforlag. Som gammel og meget konservativ branche stod forlagene hver især ganske uforstående og ventede på alle de andre – ”sker der ikke snart noget? Er der ikke snart nogen, som laver en brugbar ebogslæser?” (Underforstået, den måtte japanerne eller amerikanerne lave.) ”Hvilken vej skal vi dog gå!?”

Usikkerheden resulterede bl.a. i bagholdsagtige forsøg på overtagelser af forfatteres digitale rettigheder, som i sin essens viser hvor lidt branchen forstår (respekterer?) sine forfattere. Og forfatterne blev pisket af de to rettighedsorganisationer til ikke at afgive rettighederne til forlagene, før alle var blevet klogere – en tøven, der viser, at selv de kyndigste af fagfællerne egentlig kun betragter sig selv som re-aktive fagreparatører. Kun nogle få forstod, at internettet ikke ville blive til noget, og at ingen ville blive klogere, hvis ingen frivilligt og af sig selv begyndte at give til det.

I årene fra slut-90’erne og til 2009 kuldsejlede en række småforsøg på at udgive digitale bøger og blødte private og enkelte store forlag for mange penge. Forsigtigheden voksede. Samtidig stod boghandlerne på sidelinien og vidste ikke, hvad de skulle gøre: Ville de kunne få en del af kagen, eller hvad?

Med tilkomsten af ebogslæsere, der kunne holde rigtig længe på en opladning, turde et par forlag endelig vove pelsen, og i dag er der nogle tusinde ebøger også på det danske marked, megen folkelitteratur og oversatte bestsellere, og tillige en voksende mængde national litteratur. Ikke noget der ligner konkurrence til Barnes og Nobles 1 mio ebøger og Amazons guder må vide hvor mange til deres Kindle-ebogslæser, men ikke længere på sidelinien; nu i færd med at skabe digital (kultur)historie i Danmark!

Det er den positive vinkel på en historie, der har trukket ud længe.

Set fra det mere snævre perspektiv, digtningen, er der ikke så meget at se.

–oo0oo–

Der er enkelte dommedagsprofetier omkring både den analoge og den digitale digtning. Men som med alt andet handler det om, hvad man ser med. Ser man med kærlighed til den fysiske bog, med alle dens taktile sansemuligheder, er det nok svært ikke at blive en smule bekymret over alle sukkene fra forlagsbranchen – men man kan på kritikeren og anmelderen Lars Bukdahls blog finde en temmelig lang liste over fysiske digtsamlinger fra 2009, som han finder betydende. Dertil kommer alle unavngivne udgivelser, der nødvendigvis må være en del af også.

Der ér digtning derude. Der bliver stadig trykt bøger. Det er dét forlagsbranchen gør bedre end alle andre: Bogkynde og -kunst. De dommedagsfikserede kan slappe af med en god bog i forvisningen om, at det ikke går hurtigere end at alle sagtens kan følge med…

Branchen skal nok tjene sine penge; den ene halvdel af bogproduktion er fokus på samfundstendenser på det følelsesmæssige, mentale, åndelige og kunstneriske niveau. Hvad forlagsbranchens folk ikke har været så gode til, er teknologi og fremadtænken; på dén led er branchen et vaskeægte, ukunstnerisk produktionsled: Når det handler om innovation, er der lutter blanke øjne.

Tag Poulsens ebog: Det har ikke slået nogen på forlaget, at bogformatet EPUB, der er valgt til digterens udgivelse med et par enkelte skrift-forstørrelser på ebogslæseren smadrer digterens tekst til ukendelighed. Redaktøren sidder ikke inde med den fornødne tekniske viden, endnu.

Og bogen hedder ”rulleteksterne”, hvilket er én endeløs bane af tekst. Men når man læser den på en ebogslæser, bladrer man sidelæns, lige som i en bog. Klip. Klip. Klip bliver den endeløse bane skåret i stykker. Havde man haft fem gram hjerteblod investeret i denne udgave, havde man sgu da udgivet den i landskabsformat – lagt teksten på siden, så man opnåede den endeløse bane ved at bladre!

I de sidste ti år har computerkonsulenter haft kronede dage: Såkaldt IT-kyndige, som ikke fattede en skid af virkeligheden i de virksomheder, de rådgav om databasesystemer og brugerflader. Nu er det samme ved at ske i forlagsbranchen – fordi den endelig er ved at løfte benene af mudderet for at tage et skridt. Puh.

Det redaktionelle ansvar for at kende alle de tekniske muligheder kan endnu uden problemer lægges på de konsulenter, branchen konsulterer. Redaktøren er endnu ikke reduceret eller forfremmet til… som DRs radioværter med programafvikling og klipning… selv at skulle designe sin forfatters tekst til udgivelse. Men det kommer. Bare vent – vi får offentligt kendte redaktionsstjerner, der søges på deres forståelse for bestemt tilgang til koblingen ml. psykologi, litteratur, forfatterpleje og æstetik. Vi får redaktører, der skal vide alt. Og forfattere, der også kræver digitalt med- og modspil. Det bliver business as usual+. Især for digtsamlinger. Digtbøger. Opbrudt skrift med hjerte og luft.

Digtet "MANY YEARS FROM NOW" som et "bogopslag" på en iPad. Bemærk, hvad der er sket med linierne.

digtet MANY YEARS FROM NOW som “bogopslag” på en iPad.
Bemærk, hvad der er sket med linierne.

–oo0oo–

En digtsamling. Hvad er en digtsamling? Det er nemmest at svare ved at sige, hvad det ikke er: Det er ikke en roman. Og når det ikke er en roman, skal det heller ikke behandles som prosa.

Både i moderne ebøger og i de gammelkendte af papir er prosa kendetegnet ved at have omløbende tekst. Det vil sige, at højremargen blot er den usynlige barriere, der forhindrer teksten i at falde ud over sidekanten. Den er lige som pullerten på et skib. Styrthjelmen. Kofangeren. Højremargen skubber (mere eller mindre) blidt til teksten og og gelejder overskydende ord ned på næste linie. Og læseren kender koden og lader øjnene følge med i ét ubrudt flow, der kun standser ved næste kapitel.

Sådan er digte ikke.
Digtes linier
brydes af forfatteren på steder
forfatteren synes og mener passer
til en vejrtrækning
der udgør et bestemt liv
teksten skal animeres med
med indrykninger liniebrud
måske flere af slagsen
der alle skal respekteres som

pauser

Pauser er vigtige
for digteren og digtet
for læseren af digte
bør derfor betyde alt
for designeren og programmøren
af ebogsformater
og mere endnu for den redaktør
der står mellem digteren
og offentligheden
redaktørens
opgave er ikke
at stå mellem forfatter
og forlag

redaktøren må vide alt

som forfatteren ikke ved
og omvendt
digtsamlinger er samarbejde om visuelt vejrtrækningsdesign med tillid til læsere i alle

kommende generationer af mennesker der kan læse

og trække vejret
sammen taler de
med fremtidens mennesker
og de må ikke være i tvivl om hvordan

–oo0oo–

I USA og England, Japan og Hongkong, sælges mange ebøger. Priserne er lave, men ikke pr. definition lavere end almindelige bøger – selvom der kan være meget stor forskel på priserne! Branchekendere mener, at priserne vil falde, når forbrugerne identificerer ebøger som et selvstændigt produkt, der er forskelligt fra analoge bøger.

I dag udkommer ebøgerne ofte først, og når dé har bevist sig, trykkes paperbacks. Og hardbacks.

Poulsens ebog har fået en hat i røven i form af POD-tryk: Hvis nogen ønsker at eje bogen fysisk, kan man bestille den og få den tilsendt 7 dage senere. Det er tydeligvis et eksperiment i salg, men spørgsmålet er, om en digtsamling generelt genererer så stort salg, at der er noget specifikt at aflæse ved at tvinge digtlæserne hele 2 nye købs- og læsemekanismer ned over hovedet, uden frivillighed til at vælge den sædvanlige med at købe den i boghandlen og få den med hjem med det samme? Burde testmaterialet ikke have været en roman af Leif Davidsen; her er demografien i hvert fald tydelig og læserskaren mindre kritisk?

–oo0oo–

Kindle, Amazons ebogslæser, beskytter sig mod piratkopiering ved at sælge bøger via egen Kindle-boghandel i proprietært format og ved at beskytte dem mod kopiering og udskrift med særlig kode i filerne, DRM, digital rettighedshåndtering. Det samme gjorde Sony, men gør det ikke mere. Apples bøger er fri af DRM, og Barnes & Noble benytter DRM, der skal registreres hos Adobe med en Adobe ID. Det samme gør Gyldendals netboghandel, mens Lindhardt og Ringhof på saxo.dk hævder at være fri af DRM – men deres EPUBs rummer en kode, som peger tilbage på køberens emailadresse eller kontonummer fra betalingen. Det kalder man vandmærkning.

Se her, hvordan Gyldendals internetboghandel “tillader” dig adgang til en ebog, de lige har solgt dig:

Så nemt får du en af Gyldendals ebøger ind på din ebogslæser...

Ja tak, ja tak, ja tak! Det er så Gyldendal; vi håber, forlagsverdenen tager ved lære af musikindustrien, men der skal nok kæmpes nogle år endnu, før det endeligt går op for de gamle dinosaurer, at aborten ér blevet fri… altså, at verden er en anden… I fatter hvad jeg mener, ikke?

Fordi L&R har fattet det, eller er det Saxo.dk, der har fattet det(?), kan Poulsens ”Rulleteksterne” læses på enhver ebogslæser, der kan læse EPUB. Og bryder man sig ikke om ikke at eje sin bog fuldt og helt, kan man fjerne sin DRM – men spørg ikke L&R om hvordan! Men… måske skal man overveje at beholde sin købs-vandmærkede udgave, indtil branchen har løst, hvordan ebogskøberne bytter eller sælger deres kopier? Hvis det nogen sinde sker. (Det skal siges, at hos Barnes and Noble kan man udlåne sine bøger til venner på Barnes and Noble – så kan man lave et lille boghandelskredsløb. Der er sikkert også gratis virtuel kaffe).

En ebog er for evigt kopieret i det øjeblik, den forlader sin oprindelsescomputer. Den yderste konsekvens af dette faktum er, at forlagene verden over forsøger at konsolidere alle kræfter og hurtigst muligt blive så store som muligt. Fordi i størrelsen ligger sikkerhed for fremtidig indtjening. I den hastige gennemstrømning af bøger ligger overskuddet (mange bække små…). Reel beskyttelse mod kopiering er ikke mulig. Derfor handler det om at sælge så meget som muligt så hurtigt som muligt til den højest opnåelige pris. Dvs. have flest mulige titler og flest mulige forfattere.

Hér kan man være bekymret for, om forlagene i denne konsolideringsfase, der nemt kan vare flere år endnu, bliver i stand til at dvæle ved levende forfatteres behov, og ved læsernes behov, og ved genrernes behov – og hvordan dét vil påvirke branchen fremover.

L&Rs direktør, Hans Henrik Schwab, sagde i pressemeddelelsen på Poulsens ebog, at ebogsdigtsamlinger var en måde at redde digtudgivelser på generelt. Hvilket sendte kritiker og anmelder Lars Bukdahl i blækhuset af arrigskab. Forståeligt nok. L&R har ingen digt-udgivelsesprofil af nogen som helst betydning. Vil man redde digtgenren fra undergang, kunne man jo begynde med at udgive nogle digte. Men det kan jo selvfølgelig tænkes, at Poulsens ebog er forlagets nye profil. At der nu vil vælte den ene ebog efter den anden ud med danske nulevende digtere. Til ingen penge. Om end de i pressemeddelelsen lovede 50 kr. for Poulsens ebog viste sig at blive til 140 kr., da Saxo satte den til salg. Længe leve de frie bogpriser. Om end L&R broderede på fakta, da de oplyste, at deres nettopris var 50 kr, mens Saxo.dk oplyser, at de skal betale 100 kr. for den.

Det skal nok gå alt sammen. Det er den samme livsdrivkraft, der holder digteren og sælgeren og redaktøren og læseren og anmelderen til biddet. Hvad de forskellige så trækker hvorhen og med hvilken intensitet… Nå, ja. Så sker der da noget.

Nej, vent lidt. Der er ikke kommet nogen edigtsamlinger på L&R siden Poulsens ebog. I juli måned. Så, det var nok en fejl. Ja, det har sikkert været en smutter. Trykkeriet var på sommerferie og skidtet skulle ud. Eller 7000 kr. for de 400 ex. var for meget lige dér; produktionsafdelingen havde overtrukket kontoen. Så var det nemmere med en ebog. En edigtsamling. Ja, sådan var det nok. Der er også større avance på. Så kommer der da lidt i kassen.

Eeeeeeeee…


Kenneth Krabat, 2010, 2010

DRM, break the chains

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.