Year: 2010

Quality Through Quantity

“Hvis du vil skabe det fremragende, er du nødt til at lave en masse lort”.

If you want to make excellent stuff, you need to make a lot of stuff.
If you want to make a lot of stuff, you’ll make a lot of crap.
If you want to make excellent stuff, you need to make a lot of crap.

— sebastian marshall on the idea of quality through quantity

Enig. Da jeg skrev dagens digt i 2000 og igen i 2006, erfarede jeg hvor sandt det er, at man er nødt til at være i gang hele tiden for at kunne producere noget af høj kvalitet. Dét kommer ikke af sig selv.

Kenneth Krabat, 29.9. 2010

Konspirationsteori: At få verden til at hænge synligt sammen, konspiration 3

Konspiration 3: Et opgør med forførelsens kunst. Og genfokus på det mest væsentlige.

Nå, jeg er mere uvidende og naiv, end jeg troede. Måske skulle jeg alligevel have gået i gymnasiet, snarere end at blive håndværker.

Zeitgeist, the movie får på tæven overalt – og dens efterfølger, Zeitgeist, the addendum, får endnu flere tæv. En tredje film er planlagt til udgivelse sent 2010.

Hvilket i sig selv er underligt, al den stund det er gratis internetudgivelser!!!

Er det nu mig, eller er jeg begyndt at tænke i konspirationer? Hvorfor skulle nogen bruge så meget energi og tid på at … nåeh, ja. Vi lever jo i de synliges tid. Det handler om at blive synlig. Og ingen anstrengelser spares for at forsøge at blive synlig. Og at gøre SIN verden synlig.

“JEG SES, altså findes jeg, og min verden”.

Jeg er sikker på, der er mere end et gran af sandhed i Zeitgeist. Og stort set enhver kan jo lave de der kollagefilm i dag, som Zeitgeist er én af. Men jeg tror, jeg vil holde mig til Wikipedias citat af en dokumentarists omtale af filmen: ”

“Thus legitimate questions about what happened on 9/11, and about corruption in religious and financial organizations, are all undermined by the film’s determined effort to maximize an emotional response at the expense of reasoned argument.” –Jane Chapman

Holde mig til, læne mig op ad, citere… fordi det giver dette indlæg legitimitet, at nogen kan få verden til at hænge sammen, når nu jeg ikke selv kan dokumentere sammenhæng. Jeg emotionelt funderede stakkel. Jeg var lige ved at skrive til min amerikanske veninde, som latterbrølende sendte mig den her DVD som eksempel på amerikansk middelklasse-stupiditet, og afkræve hende, at hun så filmen, for ellers ville jeg aldrig tale til hende igen! SÅ meget blev jeg berørt!

Derfor ser jeg ikke TV. Derfor vælger jeg mine egne nyheder. Derfor bruger jeg så megen tid ved computeren. Derfor skriver jeg den her blog, frem for at gå gennem gaderne og tale med folk. Derfor taler jeg hurtigt og overbevisende til folk, når jeg er sammen med nogen. Så ingen opdager, at jeg intet ved. Så ingen opdager, hvor nem jeg er at forføre. Så jeg ikke kommer i fare, fordi jeg er SÅ uvidende, at jeg kan se, at jeg er det, uden at have en tro på, at jeg kan ændre noget væsentligt med viden!

Zeitgeist ender paradoksalt – efter to timers fremvisning af overgreb og menneskelige nedværdigelser for magt og penge – med at sige dét, som de fleste mennesker helst vil : At det vigtigste i verden er kærlighed. At det er kærlighed, der skal skabe fred.

Jeg kommer til at tænke på et budskab, jeg kopierede fra en bænk uden for ventesalen på Ll. Krejme Station i nordsjælland (et trinbrædt, hvor man skal trykke på knappen for at få toget til at standse). Det forekom så paradoksalt essentielt, at jeg måtte knibe mig lidt i nakken for at tænke, at det burde have stået på en bænk på København Hovedbanegård:

at kigge på hinanden
og se sig selv mest
fordi det er det vi leder efter

—
Kenneth Krabat, 28.9. 2010

Lykkelig uvidenhed, konspiration 2

Mennesker rotter sig sammen, når de bliver bange.

I forrige indlæg havde jeg akkurat modtaget en DVD, som min amerikanske veninde havde fundet i en telefonboks i New York, indeholdende 4 film om 9/11, katastrofen i New York, der dræbte 3500 mennesker og med dygtig hjælp fra den amerikanske regering og de amerikanske medier fik hele verden til at se terrorister overalt.

Nu har jeg sét Zeitgeist, der også var på DVD’en; en dokumentar, der  forekommer noget nær den fuldstændige italesættelse af al natlig frygt.

“Zeitgeist” (del 2 og 3) er en velproduceret, dynamisk og tilsyneladende veldokumenteret afklædning af de økonomiske sammenhænge mellem statsmagt, banker og krigsførsel, årsagen til overvågning af befolkningerne, undergravende statsterrorisme i eget og andre lande og et vedholdende ønske om at skabe en verdensregering – styret af de samme mennesker, som holder den amerikanske regering i vedvarende gæld og arbejder mod, at det samme skal ske med resten af verdens lande.

(fra 911dvdproject.com)

Zeitgeist: (June 2007) – One of the most-viewed google/YouTube videos. Created as a nonprofit expression to inspire people to start looking at the world from a more critical perspective and to understand that very often things are not what the population at large think they are.

Homepage: http://zeitgeistmovie.com
view online: http://video.google.com/videoplay?docid=-594683847743189197

Zeitgeist (Parts 2 and 3 only.) Part 1 of this video concerns itself with religious matters and some find it offensive. For this reason, we offer the video with or without part 1. Please specify your preference when placing your order. Parts 2 and 3 seem equally as powerful with or without Part 1.

Kald mig naiv, uoplyst, uvidende – men jeg er overbevist. Af 75 minutters stærkt komprimerede, logiske koblinger. Der er simpelthen for mange mennesker indvolveret – for mange almindelige mennesker interviewet og for mange dokumenterbare udsagn – til at grundlaget kan være falsk, men som mockumentarister har lært mig: man kan altid twiste fakta. Jeg er nødt til også at læse om filmen – for at se, hvad modstanderne siger.

Jeg er nødt til at finde ud af, hvor jeg står – fordi… konfronteret med det meget, MEGET store billede, som Zeitgeist tegner af verden og HELE den vestlige (kontrollérbare) verdens mennesker, der holdes i geled med frygt, underholdning og regulære trusler, følte jeg pludselig, at mit eget input have nul værdi. At min digtning, min blog, mine meninger og intuitioner, mine følelser for andre mennesker og for verdens og menneskeslægtens fremtid, mine evner til at forholde mig og til at se det større billede for mig selv… at alt var for lidt.

Da jeg begyndte at skrive på det her i formiddags, skrev jeg først et laaaangt indlæg om mennesker som sociale individer.* Det cutted jeg så væsentligt ned, da jeg kunne se, at jeg faktisk ikke anede, OM der er virkelighed bag noget af dét, som fremlægges som konspirationsteorier – og SÅ kan det være lige meget, hvad det er, der driver mennesker til at blive ved med at søge retfærdighed og sandhed og oplysthed!

(* Ikke dermed sagt, at konspirationer ikke findes. For det gør de – helt sikkert. Spørgsmålet er blot, i tilfældet 9/11, hvor mange mennesker der skulle til at planlægge aktionen som den er beskrevet af konspirationsteoretikerne – og hvordan alle disse mennesker kan undgå at sige ét ord om det? Sådan fungerer verden ikke. Mennesker taler med hinanden. De taler over sig i søvne. De føler trang til at lette deres hjerte. Mennesker er sociale væsener, og jo længere nede ad magtstigen, de befinder sig, desto mere opfatter de sig som en del af menneskeheden, snarere end af dens magtelite. Det er hér, vi taler sammen, om hvad der er rigtigt og forkert på et følelsesmæssigt niveau. Og hér vi afslører vore handlinger for hinanden.

Ja, mennesker rotter sig sammen, når de bliver bange. I samfund, og i grupper. Og det er ikke altid, at magtens elite arbejder for folkets bedste. Eller at dém, der siger de elsker os, sætter os over sig selv… )

—
Kenneth Krabat, 27.9. 2010

Konspiration: ental, flertal

Når jeg antager forekomsten af en konspiration, skal jeg så blive bange?

Jeg modtog en DVD fra min veninde i Washington, som havde fundet den i en telefonboks i New York.

Inden i er fire forskellige film fra http://911dvdproject.com, blandt andet David Ray Griffin, der taler på det Kongelige Bibliotek i København, 14/11 2006 om emnet “9/11 – should the truth be revealed or concealed?”

Han begynder med at sige, at konspirationsteorier ikke er noget, man i sig selv kan afvise – hver dag konspirerer folk om at opnå fordele over andre. Det sker på alle planer i samfundet, i store og i små grupper; konspiration er snarere dagsordenen for mennesker i netværk. (Politikens definerer “konspiration” som et samarbejde i skjul for at sætte en regering fra magten – måske for hårdt et udtryk til at beskrive, hvad konkurrerende firmaer gør ved hinanden…) Og at han er i Danmark for at anmode  de europæiske regeringer om at presse den amerikanske regering til at fremlægge sandheden om 9/11. (Mon ikke hans virkelige formål var at fremlægge den ikke-officielle holdning i et sindigt og troværdigt tonefald?)

Jeg er enig i, at mennesker konstant samarbejder for at opnår fordele. Men om 9/11-konspirationsteoretikerne er regulære sandhedssøgere på vegne af nation & “demokrati”, frem for af den type, som pga. dårlig kropskontakt og depressiv hjernekemi oplever sig som offer for omstændigheder uden for personlig kontrol, herunder alle ikke-demokratiske magtovertagelser – de virkelige og de indbildte – er svært at afgøre.

Uanset hvad handler enhver frygt for sammensværgelse altid om dét, man ikke fik: Udeblevet kærlighed. Opmærksomhed. Omsorg. Retfærd – savn og  mangler, der har formet måden, hjernen processerer input på. Og det gør ingen forskel, om man er intelligent eller ej – det handler om, hvad man frygter skal være sandt.

Men… Når det handler om, hvad man kan se af sammenhænge, kan der selvfølgelig i princippet altid være noget om snakken.

Men det ér en anden snak. Og den følger hér.


—
Kenneth Krabat, 27.9.2010

Skat, lad os kneppe i Tivoli (Registrerede varemærker i værktitler)

Skat /
lad os kneppe i Tivoli /
ja for pokker /
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli /
mens de går rundt og rundt /
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli /
mens de går ind og ud mellem hinanden /
nej for fanden /
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli /
hurtigt og hårdt mens det går op /
og ned i Tivoli / …

 

Nicolas Barbano, pornograf og filmvejleder, er kunstnerisk leder i filmselskabet Innocent Pictures, som 2007 overtog natpornotimerne på Kanal København og introducerede en programrække med titlen “Tivoli Nights” og et silhuetbillede af en storby med spir og højhuse og konturerne af en forlystelsespark.

16. september 2010 tilstod Højesteret  Tivoli A/S’s krav om erstatning for varemærkekrænkelse – en sag, Tivoli A/S indledte 2007 med fogedforbud mod Innocent Pictures’  natknep&støn. Tivoli A/S følte sin virksomhedsprofil gået for nær.

OPDATERING: Nicolas Barbano blev ansat til at højne porno-niveauet på nat-kanalen, men initiativet druknede i retssagen.

Sagsanlægget fra Tivoli A/S er blandt andet baseret på brugen af ordet TIVOLI, men enhver kan google sig til at se, at ordet indgår i de fleste sprog i betydningen “forlystelseshave” eller “forlystelsespark”. Tivoli i København har således selv tyvstjålet ordet:

Wikipedia fortæller, at navnet Tivoli i sin oprindelse stammer fra byen Tivoli i Lazio-regionen i Italien, der grundlages nogle hundrede år før Rom. Haven omkring ejendomme Villa d’Estes nød stor berømmelse – og det samme gjorde huset af samme navn i Paris; denne berømmelse er siden søgt overført til andre haver og parker, klubber, sportshaller, teatre mv, der gerne ville have lidt glans kastet over deres virksomhed.

Dommen er et tidstegn: Uanset konsekvenserne for menneskers brug af de ord, som kun et meget stort antal mennesker har kunnet gøre SÅ betydningsfulde, at de glider ind i sproget, skal erhvervslivet nu med varemærkebeskyttelse kunne sætte lås på en del vores alle sammens kultur! Vi ser det også ske med patentering af gener, for Odin’s sake!

Skal jeg så lægge sag an mod Tivoli for at Tivolisere min kultur med deres lorte-forlystelser, der lærer vore børn, at det ikke er muligt at more sig uden at have rige forældre?! Hvad med deres spillemaskiner, som ikke blot alméngør ludomani og fremmer spillegales store økonomiske tab, men også tager direkte sigte på  folk med lav indkomst, som f.eks. pensionister?! Eller skal jeg bare nøjes med at minde dem om, at ordet tivolisering stammer fra vores nærmeste bekendtskab, Tivoli i København: Glitrende fremvisning af tilsyneladende værdier, som ved nærmere eftersyn viser sig hule og uden substans!?

Her følger et digt med “Tivoli” i titlen, som jeg håber vil støde Tivoli A/S’s småtskårne forretningsførere lige så meget som Barbanos pornofilm:

http://krabat.menneske.dk/Sounds/skat-lad-os-kneppe-i-tivoli.mp3

Skat, lad os kneppe i Tivoli

Skat
lad os kneppe i Tivoli
ja for pokker
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli
mens de går rundt og rundt
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli
mens de støder ind i hinanden
nej for fanden
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli
hurtigt og hårdt mens det går op
og ned
i Tivoli
vi skal kneppe os sommervarme på Plænen
i Tivoli
fremvise vore opsvulmede køn i Tivoli
dine røde baviankusselæber paraderet
for raden af japanske turister og pensionister i Tivoli
min jernstang med knop og Dannebrog strittende
mod skolepigerne og -drengene og alle deres brunstne lærere i Tivoli
jeg tager dig i glashuset i Tivoli
i karrusellen i Tivoli
blandt alle Tivolis tøjdyr præmieknepper jeg dig
du er min præmie i livet
min Tivolipræmie min pumpekneppedukke fra øverste hylde
og jeg er din gevinst som jeg står og kommer og går
jeg elsker at pule pumpe kneppe dig
i Tivoli
midt i byen København
lige midt
i mit hjem

via tivolisering: 8. Registrerede mærker i værktitler.

Og NU er jeg parat til at tackle Pornoiseringen af vores samfund: Nej, Barbano, nej Zentropa – det skal ikke laves billigt. Det skal laves rigtigt. Og nu, hvor du, Barbano, har fået med fluesmækkeren af de store, kunne du jo overveje, om ikke niveauet kunne hæves lidt? Energien, du har lagt i at understøtte retten til at bruge sproget til sit fulde, kunne du jo lægge i at gøre Kødet spiseligt. Hvis ikke også du har opgivet kampen og bare har valgt at tjene pengene, hvor de er – nemmest?

OPDATERING: Fordi jeg fejlagtigt har lagt skylden for det elendige pornoudbud på nat-kanalen på Barbanos skuldre, trækker jeg hermed min innuendo tilbage 😀

At han skulle have sat penge over kvalitet stemmer heller ikke overens med kvaliteten af hans skrift i øvrigt – hvilket burde have fået min røde lampe til at lyse, men det gjorde den ikke. Beklager.

Udlån af ebøger

Der arbejdes hårdt på at finde en ebogs-udslånsløsning. Det er ikke nemt, og ikke billigt.

“Den 15. september mødtes ledere fra danske forlag, større danske biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier for at drøfte mulige modeller for udlån af e-bøger på folkebibliotekerne.

Som optakt til drøftelserne gav direktør for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, en introduktion til e-bøger og Danskernes Digitale Bibliotek. Kontorchef Jakob Heide Petersen fortalte om erfaringerne med formidling af digitale medier på bibliotekerne og direktør Steffen Sørensen fra Publizon orienterede om e-bøgernes udbredelse og formater og kom ind på mulige forretningsmodeller.

Den efterfølgende debat viste ingen tydelige præferancer for udlånsmodeller, men mundede ud i, at aktører fra biblioteks- og forlagssektoren i fællesskab ønsker at afprøve én eller flere muligheder baseret på en online-løsning. Bibliotek og Medier ser positivt på en henvendelse om økonomisk tilskud.

Dialogen mellem parterne fortsættes løbende.”

Flg diskussionsoplæg om e-bøger på danske folkebiblioteker, udarbejdet af Jakob Heide Petersen, giver et rigtig godt overblik over problematikken med udlån af ebøger, samt en generel definition på, hvad pokker ebøger egentlig er.

via. http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-folkebibliotekerne-1/

Følelsesmæssig modenhed, sæt √

Er du følelsesmæssigt moden?

 

Følgende definition på følelsesmæsigt modenhed har jeg hugget hérfra, et pissegodt indlæg om The Science of Attraction:

Følelsesmæssig modenhed defineret som 7 forskellige former for formåen

  1. At kunne forholde sig konstruktivt til realiteterne
  2. At kunne tilpasse sig forandringer
  3. At være relativt fri for symptomer affødt af anspændthed og bekymringer
  4. At kunne finde større tilfredsstillelse i at give end at modtage
  5. At kunne relatere til andre mennesker på en konsistent facon til gensidig tilfredsstillelse og hjælpsomhed
  6. At kunne sublimere, eller at lade sine instinktivt fjendtlige energier få udløb på opfindsomme, konstruktive måder
  7. At kunne elske.

Okay, jeg vil mene, at stort alle punkterne hér definerer et menneskes kærlighedsformåen, ens evne til at elske. At dét er, hvad at være følelsesmæssig moden egentlig handler om.