washington, Lima, Kbh. 14 – Taxa i Arequipa

Det begyndte med, at jeg undrede mig over mængden af taxaer i Arequipa.

Som økonomi betragtet er Peru et fattigt land. Ikke at der mangler naturlige ressourcer, men mange års inkompetent og korrupt ledelse har afhændet alt til udenlandske interesser. Af vesten, som nyder godt af disse ressourcer, betegnes Peru udviklingsmæssigt som et 3. verdensland. Og hér dumpes grundlaget for en væsentlig del af østens og vestens økonomi, fra østen i form af salg af billigt ragelse, vesten i form af affald. Continue reading “washington, Lima, Kbh. 14 – Taxa i Arequipa”

konvergens

Konvergens – konvergens er når vækst sker hurtigere end grundlagets udbredelse: Kombinationen af højde og manglende base skaber toptunghed, mens hvis heldet er med vækstens objekt, er der et andet lige så højt vækstobjekt i nærheden, med samme nødvendighed for afstivning – og disse to vil kunne – KUNNE – læne sig op af hinanden, støtte hinanden, evt. vokse sammen og stile mod ny konvergens, evt. sætte nye rødder, evt, blot være et værk, et funktionelt værk af en eller anden karakter – en katedral, en database, et ægtepar. Ingen siger, at vækst skal være uhæmmet. Vækst kan pr. definition IKKE være uhæmmet. Alle strukturer føder på noget, og opbruger med tiden det næringsmiddel, der føder dem – arkivet bliver komplet, goodwill’en ophører, aftagerne flytter græsgang. Deres funktion ophører. Som det er meningen, at alle strukturer skal en dag.

kæreste komma (2005)

kæreste,

i en film om kærlighed – ja, egentlig handler de fleste film om kærlighed – men i en film, hvor selve det at finde og miste kærlighed er det centrale tema, er følelserne altid ligetil. De fremstilles ikke som nemme eller ukomplicerede; tværtimod flyver de i alle retninger, og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, død, underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, skønhed, udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden går. Tiden går, og vi der ser på, følger med. Og føler med. Og bliver bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores ønsker om at blive bedre mennesker og stærkere i vores tro – på kærligheden. Og når filmen er slut, er resultatet nået. Ikke på lærredet eller på skærmen, men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule forandrede. Continue reading “kæreste komma (2005)”

DIGT: komfort

Jeg havde været søvnløs i flere år. Og så mødte jeg en skør udlænding på en bar. Han sagde til mig, at jeg skulle forestille mig, at jeg sad rigtig, rigtig godt og blødt i en biografstol af typen, der kunne læne sig tilbage, når man trykkede på en knap, han illustrerede det flere gang. Og at alle de minder og billeder, der martrer mig, skulle jeg forestille mig udspillede sig som film oppe på et lærred. Det hjalp ikke. Jeg hjemsøges stadig af blod, vold, overgreb, undertrykkelse, drab, psykisk terror, i det ene loop efter det andet, nat efter nat efter nat. Men jeg sidder bedre!

Moderne, Postmoderne… kom ud af kredsløb!

A note on using the term Post Modern:

– after modernism (subsumes, assumes, extends the modern or tendencies already present in modernism, not necessarily in strict chronological succession) 


– contra modernism (subverting, resisting, opposing, or countering features of modernism) 


– equivalent to “late capitalism” (post-industrial, consumerist, and multi- and trans-national capitalism) 


– the historical era following the modern (an historical time-period marker) 


– artistic and stylistic ecclecticism (hybridization of forms and genres, mixing styles of different cultures or time periods, de- and re-contextualizing styles in architecture, visual arts, literature) 


– “global village” phenomena: globalization of cultures, races, images, capital, products (“information age” redefinition of nation-state identities, which were the foundation of the modern era; dissemination of images and information across national boundaries, a sense of erosion or breakdown of national, linguistic, ethnic, and cultural identities; a sense of a global mixing of cultures on a scale unknown to pre-information era societies)

The features in the table below are only tendencies, not absolutes. In fact, the tendency to see things in seemingly obvious, binary, contrasting categories is usually associated with modernism. The tendency to dissolve binary categories and expose their arbitrary cultural co-dependency is associated with postmodernism. Continue reading “Moderne, Postmoderne… kom ud af kredsløb!”