Odense Lyrik, verdens lyrik

– lukkede scener, digte og digterne består

Odenselyrik.com

Glostrup DigterFejde 2021, 3

– mowglificeringseksemplificering, 2

INFORMATIONS NYHEDSBREV 19.2.

Kære læser,

Det er svært at blive færdige med Glostrup. Det er blevet en litterær fejde, som til stadighed knopskyder. Se nu eksempelvis dagens indlæg fra Birgitte Darger.

For hende er Glostrup ikke bare et sprogligt mellemværende mellem digtere, der aldrig har boet i byen. Hos digterne er Glostrup et ikke-sted, de ser byen som et centrum langt væk, en forstad, som sjældent er livsbekræftende, men noget negativt. Sådan er det ikke for hende. For hende er Glostrup et konkret sted, hvor folk elsker, lever og drømmer.

Birgitte Darger tager i sit indlæg afsæt i familiehuset fra 1925, hvor hun er kommet som barn. Huset grænsede op til jernbanesporene, og her lå hun og sov bag gule tulipangardiner og lyttede til togenes rumlen gennem natten. Lige så stille og roligt får hun både skrevet poetisk om Glostrup og gjort stedet til et faktisk sted.

Læs hendes indlæg (PDF forneden), og læs også de øvrige digte i Glostrupfejden – det er, som også Anne-Marie Mai sagde for nylig (PDF forneden),, rent guf for en gammel dansklærer, der elsker digte og gerne vil have dem langt frem i undervisningen.

Peter Nielsen, litteraturredaktør, Avisen Information

-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 2

Birgitte Darger: Glostrup er ikke kun digternes ikkested, men stedet hvor en masse mennesker bor, lever, drømmer _ Information PDF

Anne-Marie Mai Digterfejden om Glostrup er slet ikke slut_ her er to nye digte _ Information PDF

Glostrup DigterFejde 2021, 2

– Mowglificering.

De identitetspolitiske vinde blæser ikke bare gennem mange kunst- og kulturinstitutioner, men også gennem forlag, teatre og film, der konkurrerer om at præsentere nye værker, der skildrer svært stillede – arbejdsløse, fremmede, minoriteter, you name it – mens den hvide middelklasse gerne nedvurderes som fjern og irrelevant…

[…] den gode vilje ligner ond vilje, når vi ikke længere oplever kunst som kunst, men i stedet vurderer den ud fra, hvor inkluderende den er, hvor krænkende den er, eller hvor godt den nu lige flugter med vores eget virkelighedsbillede.

Kilde: Jeppe Krogsgaard Christensen: Reaktionerne på nyt Nordbrandt-digt viser, hvordan kunst- og kulturlivet er mere optaget af inklusion end kunstnerisk kvalitet | Kulturmonitor 18.2.2021

-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 3

Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

POLITIK OG VELFÆRD Det er næsten ikke til at bære. Men jo hurtigere vi ser i øjnene, at pandemien ikke slutter om lidt – jo bedre vil vi klare omstillingen til den nye normal: En verden, hvor corona stadig spiller en stor rolle i samfundslivet. Måske i mange år frem.

Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig

kilde: Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig – Mandag Morgen – Uafhængigt innovationshus. Analyser og ny viden.

Det er egentlig kun indlægstitlen, der er interessant, men den er til gengæld også interessant.

Set med Kunststyrelsesøjne endog MEGET interessant:

Frem til 1/3 2021 kan søges et støttelegat for kunstnere uden væsentlig indkomst i 2020, hvor et af kravene er ansøgerens stillingtagen til fremtidige kunstprojekter, der forholder sig til Corona-restriktioner og flere folk på nettet og hjemme.

Min første reaktion var: Nå, Kunststyrelsen har lige opdaget, at Internettet findes, og nu vil de have alle de digitale kunstprodukter, som de igennem mange år ikke har forstået værdien af og derfor ikke støttet.

Continue reading “Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig”

Glostrup DigterFejde 2021 (Information)

– det blir stort.

INFORMATIONS NYHEDSBREV, 29.1.

Kære læser,

Hvem havde set det komme, Glostrup som omdrejningspunkt for en ny digterfejde? Jeg havde ikke, men først beskrev Henrik Nordbrandt Glostrup i et digt som noget nær det værste sted, så gik hans kollega Thomas Boberg i rette med ham og skrev en hyldest, en ode, til Glostrup, hvor han forsøger at skrive forstadskommunen op efter Nordbrandts nedskrivning. Og i dagens Bogtillæg blander også Morten Søndergaard sig med endnu et digt om Glostrup.

Hvad er der på færde? En kappestrid eller et generationsopgør? I Bobergs tilfælde er der i hvert fald også tale om et faderopgør med Nordbrandt. Som Søndergaard også gør opmærksom på i dagens avis, så skal Boberg hele tiden forsøge kappe trådene til Nordbrandt, bide ham i haserne, pirre ham lidt. Og han selv følte sig også igen provokeret at Bobergs digt og fik lyst til at modbevise ham med et nyt digt.

Nordbrandt (1) og Søndergaard (3)
Boberg (2)

Det er jo også det med virkeligheden. Virkelighedens Glostrup. Søndergaard mener, at den her litterære fejde kan føres tilbage til Klaus Rifbjergs provokerende udtalelse i et interview i Politiken i 1997 i anledning af Forfatterskolens tiårsfødselsdag, hvor han sagde, at unge forfattere passende kunne tage job på en salatfabrik, for her lærte de mere om virkeligheden end ved at gå på Forfatterskolen. Underforstået, der findes en virkelighed derude og lidt jord under neglene er altid godt, inden der skal skrives litteratur.

Bag det hele ligger der altså en forestilling om, at virkeligheden ligger et bestemt sted. Det der er på spil i tilfældet Glostrup, er også litteraturens mellemværende med virkeligheden og dens mulighed for at komme tæt på en sandhed. Hvem har patent på, hvor det sande Glostrup ligger, er det køkkenbordsrealisten, der skriver på behørig afstand, eller er det den forfatter, der har fingrene dybt ned i den glostrupske muld?

Det med virkeligheden giver mindelser om en anden litterær fejde, nemlig radiator-fejden, som havde sin baggrund i, at digteren og daværende rektor på Forfatterskolen Niels Frank havde udtalt, at han ikke mente, at man i en litterær tekst kunne benytte sig af almindelige ord som »radiator« eller »brødrister«.

Det, som Niels Frank ville adressere, var, hvorvidt litteraturen skulle handle om virkelighed eller først og fremmest bygge på tradition, billedsprog og genre. Provokeret af den udtalelse skrev Jan Sonnergaard den nyrealistiske novellesamling Radiator som et direkte bevis på, at litteraturen også handler om en konkret virkelighed.

Vi har fået en ny litterær fejde. Denne gang ikke om en radiator, men om Glostrup. Vestegnen slår igen.

Peter Nielsen, litteraturredaktør

foto: Rune Pedersen

->  Glostrup DigterFejde 2021, 2
->  Glostrup DigterFejde 2021, 3

Globaliseringschok

– i Heideggers ‘Hvorfor Digtere?”

… Heidegger forkastede den filosofiske traditions begreber og konstant udviklede nye orddannelser og søgte dybt ned i etymologien for at gentænke, hvad væren, værende og endelighed betød. Set i det lys er det ikke overraskende, at han søgte mod digtningen som et særligt sprog, hvor de spørgsmål han undersøgte kunne komme til udtryk.

Faktisk er det svaret på spørgsmålet i titlen Hvorfor digtere? Digtere kan bringe den ellers glemte erfaring af endeligheden for dagen, som muliggør, at verden, menneskene og tingene rundt om os overhovedet får mening, og det vil sige overhovedet bliver tilgængelige for os. Og det vil for Heidegger sige: eksisterer.

Source: Revolutionskonservativ pastiche | Atlas Magasin

Hvad Digteren Siger og Gør

– når de tror, ingen bemærker dem

Månedens Essay – er et digt

Posted 7. september 2020

kilde: https://danskpen.dk/maanedens-essay-er-et-digt/

ord krydser grænser

Af Cindy Lynn Brown

Digte kan forandre liv, jeg har set det ske, siger digteren fra Nigeria, der også er jurist og politisk aktivist, digterne er en stamme, menneskeheden en stamme, digterne taler fælles-stammens sag

Digteren fra Vietnam spiller guitar og er inspireret af Bob Dylan

Vi skal have digtene ud på gaden, på skoler og arbejdspladser, siger digteren fra Colombia, digtene tilhører folket, folket behøver håb

En digtoplæsning kan organiseres på et par timer i Prag, på 3-4 dage i Kroatien og på cirka 7-8 måneder i Danmark Continue reading “Hvad Digteren Siger og Gør”

Poetisk Podcast nyhedsbrev #7: nu om Det Vigtigste

– og kærligheden til vokal lyrik

 

  1. Lyd som liv (Lene Henningsen)
  2. Altså netop nu (Lars-Emil Woetmann)
  3. Tilblivelsen (Rudiger Meyer)
  4. Moonpain Revisited (Klaus Ib Jørgensen)
  5. Afslutning og begyndelse (Peter Poulsen)
  6. Poesi og lyd, menneskeopfattelse og natursyn (Lars Skinneback)
  7. Det vigtigste (Kenneth Krabat)

Poetisk Podcast er en digital platform, som giver mulighed for at opleve poesi i lydlige fortolkninger. Poetisk Podcast udvikles i samarbejder mellem digtere, skuespillere, komponister, musikere o.a.

Nyhedsbrevet udkommer den første fredag i hver måned, hver gang med et gæsteindslag.

kilde: https://poetiskpodcast.dk/nyhedsbrev

 

Poetisk Podcast for efteråret 2020

“Hvis noget er til at forudsige, så forudsiges her en vintersæson med Poetisk Podcast, der bl.a. kommer til at præsentere:

– Poesi og musik fra Shadi Bazeghi & Mansoor Mani Hosseini
– Poetisk drama fra Kenneth Krabat, feat. skuespilleren Trine Runge og Rudiger Meyer på lyd/klip
– Lyddigt fra Lars Skinnebach og Goodiepal
– Poesi og lyd fra Julie Sten-Knudsen og Sandra Boss
– Peter Laugesen som poetisk DJ

Poetisk Podcasts nyhedsbrev for november har allerede været ude og varsle Skinnebach/ Goodiepals kommende entré”

https://poetiskpodcast.dk/


Kilde: Facebook