Glostrup DigterFejde 2021, 3

– mowglificeringseksemplificering, 2

INFORMATIONS NYHEDSBREV 19.2.

Kære læser,

Det er svært at blive færdige med Glostrup. Det er blevet en litterær fejde, som til stadighed knopskyder. Se nu eksempelvis dagens indlæg fra Birgitte Darger.

For hende er Glostrup ikke bare et sprogligt mellemværende mellem digtere, der aldrig har boet i byen. Hos digterne er Glostrup et ikke-sted, de ser byen som et centrum langt væk, en forstad, som sjældent er livsbekræftende, men noget negativt. Sådan er det ikke for hende. For hende er Glostrup et konkret sted, hvor folk elsker, lever og drømmer.

Birgitte Darger tager i sit indlæg afsæt i familiehuset fra 1925, hvor hun er kommet som barn. Huset grænsede op til jernbanesporene, og her lå hun og sov bag gule tulipangardiner og lyttede til togenes rumlen gennem natten. Lige så stille og roligt får hun både skrevet poetisk om Glostrup og gjort stedet til et faktisk sted.

Læs hendes indlæg (PDF forneden), og læs også de øvrige digte i Glostrupfejden – det er, som også Anne-Marie Mai sagde for nylig (PDF forneden),, rent guf for en gammel dansklærer, der elsker digte og gerne vil have dem langt frem i undervisningen.

Peter Nielsen, litteraturredaktør, Avisen Information

-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 2

Birgitte Darger: Glostrup er ikke kun digternes ikkested, men stedet hvor en masse mennesker bor, lever, drømmer _ Information PDF

Anne-Marie Mai Digterfejden om Glostrup er slet ikke slut_ her er to nye digte _ Information PDF