De identitetspolitiske vinde blæser ikke bare gennem mange kunst- og kulturinstitutioner, men også gennem forlag, teatre og film, der konkurrerer om at præsentere nye værker, der skildrer svært stillede – arbejdsløse, fremmede, minoriteter, you name it – mens den hvide middelklasse gerne nedvurderes som fjern og irrelevant…
[…] den gode vilje ligner ond vilje, når vi ikke længere oplever kunst som kunst, men i stedet vurderer den ud fra, hvor inkluderende den er, hvor krænkende den er, eller hvor godt den nu lige flugter med vores eget virkelighedsbillede.
-> Glostrup DigterFejde 2021, 1
-> Glostrup DigterFejde 2021, 3
@krabat
Hvorfor skulle det dog være ensbetydende med at beskrive “svært stillede” eller underklassen at beskrive Glostrup? Den tanke er udtryk for en konstruktion, et meget styrende virkelighedsbillede, som er interessant at observere, og som går igen som præmis i Jeppe Krogsgaard Christensens indlæg. Det mentale landkort hos den del af den “hvide velstillede middelklasse” der ikke bor i Glostrup (hvor de ellers er flest) placerer Glostrup og nabokommunerne som udenfor, anderledes, fremmede. Noget der skal inklusion til for at forstå!? Som om bare en besyngelse af Glostrup er ensbetydende med at gøre den hvide middelklasse irrelevant? Det peger på hvor meget Glostrup, Brøndby, Albertslund mangler at være del af vores nutidige fortællinger. For lige nu er de dele af København faktisk usynlige.