Forlag – omlægning til e

Gyldendal, og så alle de andre.
Dog eat dog, eller hvad?

 

Der er mange ting at betænke for et forlag, der omlægger en del af produktionen fra papirbøger til ebøger. Men det er heller ikke nemt bare at blive et eforlag. De gamle forlag har ikke til sinds bare at rulle rundt og opgive kampen. Selvfølgelig ikke! (Se priseksempler nederst på siden)

Hvad skal der ske?

VANER
Alt bliver anderledes ved overgang til eproduktion og -salg: Kontakter til forlag, distributører, bogagenter, boghandlere, bibliotekssalg, gratiseksemplarer til pressen, opfølgelse på anmeldelser, vurdering af genoptryk. Alt skal kikkes efter i sømmene; intet er, som det plejer.

FORFATTERNE
Forfatterne er det primære materiale. De gode relationer skal opretholdes, og det gøres altid bedst ved at betale godt. Men er der råd til det, hvis produktionen omlægges til ebøger? Eller snarere: har forlagene i overført forstand råd til at lade være med at betale for at holde på forfatterne? Og ér der faktisk penge til det?

MEDARBEJDERE
HVILKE funktioner kan skæres væk: Hvilke kompetencer kan sammensmeltes in-house og hvilke opgaver løses uden for huset, så fuldtidsstillinger kan spares? F.eks. da Danmarks Radio omlagde den daglige produktion, blev det studieværterne, der skulle tage sig af teknikken med at afvikle og klippe osv. – dér røg stort set alle teknikerne. Så, hvilke kompetencer SKAL et forlag bevare for at være et forlag:

  • Fast redaktionel kontakt √
  • Troværdige korrekturlæsere √
  • Kontakt til distributionsled √

Hvor svært kan dét være?

PRODUKTIONSAPPARAT
Omkostningerne ved at producere ebøger er forskellige fra papirbøger, og selvom meget er sparet i tryk og især bogdesign på ebøger, så kan produktionsapparatet til papirbøger ikke delvist spares væk. Ønsker man eller er man nødt til stadig at udgive bøger fysisk? Og skal så udgivelserne kobles sammen eller holdes adskilt? Skal man skille firmaet op, så det ene ikke trækker det andet ned, hvis noget går galt?

DISTRIBUTION
Hvor er det bedst at sælge fra? Fra en eboghandler,  fra egen hjemmeside, fra et af de internationale salgsled med apps og mange kunder, eller i princippet fra alle hjemmesider og blogs, der måtte abbonnere på ens udgivelser (tag denne idé og løb med den!)? Skal man holde fast i understøttelse af de fysiske boghandlere, indgå i udvikling af deres sortimenter og profilering af den fysiske bog – eller indplacering af ebøger i eksisterende boghandlere? Kunne man ikke lige så godt lade salg og downloads af ebøger ske fra TV’et, især hvis de er akkompagneret af oplæsningsfiler?

PRISSÆTNING
Skal avancen sættes så højt, at der er råd til hurtigt at afvikle det gamle produktionsapparat, eller skal man satse på en stor gennemstrømning ved lavere priser, satse mere på impulskøb, måske tillige begynde at producere bagkatalogbøger af udgåede titler? Skal man have”Træk en bog”-maskiner i supermarkeder og på tankstationer, der stort set kun betaler for huslejen? Skal der være forskellige priser hos forskellige forhandlere? Med de mange søgemaskiner, der finder de laveste priser på nettet, dvs. uden for apps-salg, skal man som forlag vel ikke give fordelagtige tilbud til frie salgsled? Skal man forklare forbrugerne, hvorfor bøgerne koster som de koster?

FORMATER
Ikke bare hvad ér ebogsformaterne i dag og hvad kan de , men hvad kommer de til at kunne i morgen og længere fremme? Hvilken indflydelse skal man som forlag forsøge at øve på udviklingen af formatfunktionalitet? Ér det relevant med multimedieindhold, som mange tilsynesladende ønsker sig, eller skal man i stedet satse på bogdesign igen? Bogdesign ér jo en udgift – men har altid traditionelt været forbundet med bøger. Bogkunst…

EBOGSLÆSEMASKINEN
Hvad skal forholdet være til ebogslæsere? Man burde vel kunne nøjes med at forholde sig til ebogslæsere, der bliver populære i Danmark. Og så alligevel ikke – for i og med man udgiver i et industri-ebogsformat, EPUB, så burde ens udgivelser fungere på alle ebogslæsere, der understøtter dette format. Og gør de ikke, har man et problem. Hvis kunden har en outsider-ebogslæser, er problemet ikke så stort, men det går ikke væk af sig selv af at blive ignoreret – folk køber de ebogslæsere, de har lyst og råd til, og stiller krav til salgs- og produktionsled og forlag om at blive respekteret og set. Skifter trenden i elæsere, til noget der ikke er fordelagtigt for ebogsformatet, falder ansvaret alligevel tilbage på ebogsudgiverne!

FORLAGSPROFILERING
Hvor forlag begynder at skulle indordne sig skarpt under software- og maskinkrav stillet af nogle få internationelt funderede producenter, begynder det virkelig at skinne igennem, hvor meget bøger handler om salg og hvor sårbart et forlag er, når det løber ind i ikke-lokale problemer. F.eks. har end ikke Sony og Amazon noget at skulle have sagt over for Apples planer for in-house-salg. Hvad skal så Gyldendal gøre ved det? Give regningen videre til køberne, eller sænke deres avancer? Eller gå efter at profilere sig på at være til for forbrugerne – f.eks. ved at sælge bøgerne, hvor de bliver billigst for forbrugerne, snarere end at skælde salgsledet ud for at være grådigt!?

Og så er der dét, at ikke alle forlag er Gyldendal. Ikke endnu, i hvert fald.

Alle de små og mellemstore forlag kan ikke hver især udvikler deres eget salgsled, deres egen app, deres egen butik, uden at regningen ryger ud til forbrugerne. Hvis der overhovedet er råd til det. Skal de gå efter de billigste salgsled, og lave en fælles ebogssøgemaskine, der sender videre til salgsled, f.eks. Google?

Branchen er rådvild. Og alligevel ikke. Som om den forsøger at blive på toppen af ebogstsunamien uden anelse om, hvor længe overgangstilstanden kunne tænkes at vare. Og samtidig uden at tage nogen (unødige) chancer, fordi omstændighederne forekommer for stort ukontrollérbare til at selv store forlag som Gyldendal kan påvirke dem.

Man kunne nok spekulere, om ikke Gyldendal havde fået forhåndsoplysninger, før Apple for nyligt gik over til in-house-salg –  fjernede alle umiddelbare muligheder for at afvikle salg af en bøger uden for iTunes Store uden at skulle betale Apple 30% af udsalgsprisen? I hvert fald havde det gamle forlag lige akkurat en app parat, kaldet BØGER, nærmest på dagen, og gik samtidig til pressen med en anklage om, at det var Apples grådighed, der var nødt til at blive lagt på forbrugerne.

Det er også meget – udsalgspris justeret for 30% avance til Apple + 15% bogmoms, idet bøgerne sælges fra Luxemborg, som har den laveste bogmoms i Europa – i modsætning til 25% til f.eks. Saxo i avance ex. 25% moms… Men f.eks. Riidr.dk, som var de første seriøst entreprante ebogssælgere herhjemme, med en app til iPhone og iPad, har ikke mulighed for at konkurrere på prisen med Gyldendal, hvis Gyldendal kan droppe ansvaret for at sælge gennem andre mellemmænd end Apple, med udgangspunkt i sin nettopris:

APP-SALG FØR Apples krav om in-house-salg
ved køb gennem Riidr-app til iPad og iPhone:

Riidr køber en ebog af Gyldendal til videresalg, for nettoprisen 100 kr
Riidr lægger avance på, f.eks 15% – 15 kr
moms, 25 % af 115 kr.
pris 144 kr.

NETBOGHANDLER-SALG FØR og NU
Gyldendal sælger deres ebog til nettoprisen 100 kr til Saxo.dk

Saxo beregner sig 25% avance – 25 kr.
lægger moms på, 25% af 125 kr.
pris 157 kr.

APP-SALG NU
Gyldendal sælger nu deres egne ebøger via egen app: BØGER:

Gyldendal vil bevare nettoprisen på 100 kr. for sin bog
Apple iTS’ avance 30% af udsalgsprisen beregnet til at give Gyldendal 100 kr for bogen, ca 143 kr
luxemborg moms 15%
pris ca. 164,45

APP-SALG NU
hvis Riidr tvinges til at sælge gennem iTS, hvilket givet bliver tilfældet:

Riidr køber bog af Gyldendal til videresalg for netto kr. 100
UDEN avance og med 30% til Apple + 15 bogmoms bliver prisen lige som Gyldendals 164,45
Skal riidr have bare 15% avance som før, bliver prisen ca. 176 kr.

Gyldendal kan til enhver tid konkurrere på prisen ved at sætte sin nettopris ned, men som det ser ud ovenstående, vil det aldrig blive nødvendigt.

Kommer det forfatterne til gode? Måske, måske ikke. Gyldendal forsøgte og forsøger at få forfattere til at afskrive sig deres digitale rettigheder, så Gyldendal ikke skulle betale noget for at sælge deres bøger som ebøger. Vi taler 2009. Det svarer til at få indtægterne foræret af forfatterne. Men Gyldendal er ikke de eneste, der arbejder på dén måde. De er bare nemmere at tale om – som flagskib, og det forlag alle ser op til. Igen: Kommer det forfatterne til gode, at Gyldendal stort set kan bestemme prisen på deres egne bøger, når de sælges gennem iTS? Det er nok ikke dén vej, blikket falder mest naturligt for tiden – men det bør det fortsætte med.

Uanset hvad udsalgsprisen er og hvor bøgerne bliver solgt og med hvilken teknologi: Uden forfattere, ingen bøger. Så enkelt er det.

Facebookvenner- og bekendte

  • Abdula Harmony hedder noget andet, og kan godt lide bananer. Han er politisk og poetisk indstillet til verden. Og kan virkelig godt lide bananer.
  • Johannes Donnerstag – science fiction-forfatter, der læses under et andet navn. Skarp i roen og i tungen. kan vi godt li.

  •  

    Jan Winkler Gammel ven, jeg svigtede. Har åbenbart tilgivet mig. Men jeg har ikke tilgivet mig selv.

  •  

    Publikart Peru – Min udstrakte familie i Peru.

  •  

    Martin Kargaard Thomsen En af drivkræfterne i Poetisk Bureau. Gang i ham.

  •  

    Lene Andersen Über-begavet forfatter, filosof og forlagsredaktør med øjnene skarp rettet på menneskenes vilkår. Hatten af for dem, der fødte og vokste hende.

  •  

    Karsten Bjarnholt er digterkollega og nuværende formand for Lyrikerne i Dansk Forfatterforening. Lun fætter.

  • Kenneth Jensen er gammel digterven fra Arden 1. digtfestival i nordjylland en gang. Et af de mennesker, der virkelig VIL være digter, og gør det på den eneste måde mulig: ved at skrive.

  • Claus Ankersen er digterkollega og af en begavelse, der unddrager sig måling. Politisk, akademisk, varm og privat.

  • Kirsten Marthedal Andersen Ung digterkollega, der kæmper den gode kamp med alle følelserne.

  •  

    Brian Dall Schyth er “min” illustrator, som jeg taler med for sjældent, fordi jeg er dum.

  •  

    Line-Maria Lång Rødhåret digtersærling. Gang i hende.

  •  

    Marianne Larsen er den sensitive, private digter, der kun rigtigt stikker frem i skriftet. Men så til gengæld gør det.

  •  

    Ole Bundgaard Multikunstneren, der aldrig holder op med at lege. Kender bedst ole som digter, men vi prøver hinanden af.

  •  

    Morten Ranum Afrikasfarende, der slår sine folder som digter og performancekunstner i det Poetiske Bureau.

  •  

    Jan Nygaard Digter, god digter, og computerfinurlig, der altid holder 57˚ i sin stue.

  •  

    Kaspar Colling Nielsen Dejlig mand, jeg lige har mødt, og længe uanet delte trang til at bygge et bjerg i Danmark med. Eneste forskel på os er, at han gjorde det.

  •  

    Viggo Madsen Sjov og seriøs digter, der lever til han død. Og længere.

  •  

    Yvonne Neseth Eriksen Særligt menneske, der kæmper med at være særlig. Det gør hun godt.

  •  

    Charlotte Weitze Dansk forfatter, jeg  truffet hist og pist. Forekommer sensitiv på den gode måde. Nærværende.

  •  

    Peter Q. Rannes Min ven, der aldrig rigtig kan blive min ven, fordi jeg er mig og han er ham, og vi bor for langt fra hinanden og har en professionel relation, men jeg er i hvert fald en ven til ham, hvis han skulle få brug for det.

  •  

    Bjørn I. Themsen Min generøse og menneskevarme ven fra Fanø, digter, forfatter, skriveunderviser, brødjournalist

  •  

    Claus Poulsen Gammel ven fra alarm112-dagene. Musiker og musikredigerende ned i mindste detalje. Omhyggelig er hans mellemnavn. Sindssvag pladesamling. Vinylelsker. Og så deler vi interessen for rystebilleder

  •  

    Lonni Krause Dette energifyldte menneske, som trods indre dæmoner aldrig giver op. Arrangør, digter, redaktør, forfatter, interviewer, initiativtager. Og min ven.

  •  

    Pernille Koch der kæmper for at gøre livet til sit. Og gør det Stormende, Dansende, Syngende af hjerte og sjæl, så man bliver helt forelsket i livet (og i Pernille) af at se på det.

  •  

    Josefine Mikuta Sangtalent og godt for øjnene, jeg mødte i Slesvig på sommerhøjskole. Hendes bror er lige sådan.

  •  

    Kristian Mikkelsen er en dejlig mand, som vist nok har tilgivet mig, at jeg engang skaffede ham en reprimande på halsen og udelukkelse fra universitetsnetværk ved at… Nå, spørg ham selv. Og tak for kaffen, Kristian!

  •  

    Søren Raagaard Maler, musiker, astronørd og meget meget Søren. Der er farver inde i Søren, som ingen før har set. Ven og medkompadre på menneske.dk

  •  

    Pia Juul Dansk digter, som nok en dag skal blive til noget.

  •  

    Petri Pietiläinen Dejlig mand fra Kotka i Finald, som bestyrer Kantola refugiet.

  •  

    Flemming Graff Bror med eget drivhus. Macfælle. Livsfælle. Kæreste med min søster, Ada.

  •  

    Louise Kristensen Levende og begavet løve, der kæmper for og med det sortkrøllede univers, der roder rundt i hende. Digter, performancekunstner, griber efter liv.

  •  

    Gitte Herlo Beenfeldt Tidligere kæreste med øje for alt, der gror. I naturen, i menneskene, langs panelerne. Sommerfugleven og mor til to herlige mennesker.

  •  

    Rasmus Graff Begavet digter og eksperimentator. Initiatvitager til alt litterært.

  •  

    Brian P. Ørnbøl Digter og forfatter på vej. Hårdtslående smuk mand, på grænsen mellem privat og offentlig. Det går sgu meget godt, gør det ikke, Brian? (Hvis jeg var en tøs, og du stadig dig, så sku du se løjer, du…)

  •  

    Nina Sarauw Dejlig vædder med ild i musicalknoglen. At hun bor i Næstved skal ikke ligge hende til last.

Google Books Ngram Viewer

Ja, vi tar lige én af dem på dansk, tak!

I Google Labs Ngram søgemaskine kan man søge i flere korpus (korpi?) bestående af millioner af bøger. Vælg mellem Amerikansk og engelsk engelsk, tysk, fransk osv. Ikke dansk, desværre.

For at finde ud af, hvilken indflydelse Philip K Dick har haft på det amerikanske samfund, tastede jeg hans navn ind; meget interessant: Der er tydelig påvirkning fra udgivelsen af filmen Bladerunner i 1982, og efter en nedgangsperiode i 90’erne, bliver der lavet den ene storfilm efter den anden over hans historier, som så efterfølgende afspejles i udgivelserne i det amerikanske samfund.

Følg linket for selv at prøve:

Google Ngram Viewer.


Svendborg Litteraturfestival

Ord af Svendborg, til Svendborg, i Svendborg og forSvendborg.
Kort sagt: Ord Over Svendborg

Levende litteratur i det sydfynske

D. 10. til d. 12. marts vil Svendborg fyldes af ord. Ord på papir, ord på klods, talte ord og talte ord. Råbte ord og sungne ord, frie ord og tvungne ord. Ord der er svære at sige, og ord der gør ondt. Ord uden betydning og ord der betyder alt. Ord der løfter dig op, ord der lægger dig ned. Milde ord, vilde ord, vrede ord, brede ord, tamme ord, klamme ord, sunde ord og runde ord. Ord for voksne børn og ord for barnlige voksne, endda ord for barnlige børn og ord for voksne voksne. For dem der føler sig gamle, og dem der føler sig unge. Ord for dem der elsker ord, og ord for dem der ikke kunne være mere ligeglade. Ord for alle og ord overalt. Ord af Svendborg, til Svendborg, i Svendborg og for Svendborg. Kort sagt: Ord Over Svendborg

Svendborg Litteraturfestival | Levende litteratur i det sydfynske….

Halddage 2011, 3 (om nytten af at være her)

Hjemme ude.

 

“Intet. Fødslen er gået i stå. Nu er der tilbage at gå ture og stirre i loftet.

Eller blive siddende dér i mellemrummet.”

Skrev jeg d. 5.2.

Det blev en hård fødsel.

Men det har været tre gode uger her i det midt-jyske.

Jeg har skrevet en science fiction-novelle til LIUO 5, “At tænke på silke under invasionen”, som jeg synes er rigtig sjov. Den skrev stort set sig selv, men modsatte sig den slutning, jeg synes var indlysende, så der skal lige arbejdes lidt med udgange inden deadline for antologideltagelse 1/3, når jeg vender tilbage til Sjælland.

Og det holdt rigtig hårdt… men jeg fik endelig hul på Tidens Kælven 2. Ikke en lyd om dén. 25 sider. (Om end jeg læste op fra den til en læseaften i pejsestuen og fik varm reaktion, inde i og ude.)

Og så har jeg fået stillet endnu 150 spørgsmål i et værk, der har været længe undervejs: 1025 spørgsmål til digtningen. Jeg tror, der er godt 700 spørgsmål nu. Inden længe vil jeg forsøge at trække på interesserede kolleger, for om muligt at få dækket spørgsmål på områder, jeg ikke kender meget til – f.eks. omkring klassiske former i nutiden – evt. ikke ved eksisterer, eller ikke selv har berøring med. Det er sådan en inspirationsbog, som ingen vil være interesseret i at betale for at trykke, men gerne vil have stående i f.eks. klasseværelset eller som opslagsværk på natbordet til at sætte tankerne i gang i forhold til hvad det egentlig vil sige at være digter.

Og som angivet i Halddage 2, har jeg skrevet på min Haldhistorie om Pernille Grøn, der er en inkarneret masai fra Tanzania ved navn Sarah Belele. Halvandet kapitel, der virkelig tog røven på mig. Måske kan jeg nu endelig komme videre med den – uden for Hald?

Dertil 15 digte efter ny model: Udprintes efter færddiggørelse og slettes fra maskinen.

Jeg er glad. Hald fylder mit hjerte og tilbyder mig ro.






Odense Lyrik 11 | 4.-6. marts 2011

Helt nyt, alt det kendte.
Hjertet på rette sted.

FREDAG

15:00 Skriveværksted v/ Martin Glaz Serup

19:30 Festivalåbning
20:00 Oplæsning

  • Gerd Laugesen
  • Ida Säll
  • Esther Dischereit
  • Philip Tafdrup
  • Ursula & Julie Andkjær Olsen
  • Bjørn Friis Thomsen & Mads Wæhrens band

LØRDAG
15:00 Z-Faktor
19:30 Oplæsning

  • Cia Rinne
  • Jóanes Nielsen

Z-Faktor-finalen

Oplæsning

  • Majse Ayme-Boot
  • Adda Djørup

SØNDAG

15:00 Oplæsning

  • Knud Sørensen
  • Iben Claces
  • Emil Hjörvar
  • Peter Poulsen
  • Lene Asp

Festivalafslutning

  • v/ Viggo Madsen

via Odense Lyrik 11

Tidens Kælven, sig tiden nærmer 3

Digteren Thurston Magnus’ forslag til forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven.

 

Hvis du kommer hertil fra den2Radio, som linker fra et interview om udgivelsen af Tidens Kælven 1 som ebog, så klik hér for at komme til salgsside på Facebook, og hér for at komme til forlagssiden.

—

Jeg så en række “falske” bogforsider af digteren og boganmelderen Thurston Magnus i et af hans gallerier på Facebook. På opfordring har han ladet sig inspirere til bud på forsiden til min kommende bog, Tidens Kælven 1. Nederst har jeg så en illustration inspireret af TM.

De første 10 billeder har vi kommenteret på. De efterfølgende 6 er vi enige om bevæger sig væk fra tematikken snarere end imod. Klik på dem for at se dem i eget vindue i større størrelse.

Kenneth: 1. Når elementerne forener sig, og man ikke kan finde et fokus. Uro. Okay, hvis du vitterlig synes, indholdet er uroligt. Men jeg savner dét, som tiden GØR, når den kælver: Opdeler sig selv i beskuelige, mindre bidder. Historie, fortælling, essens, drama, følelse, “noget” i modsætning til “alt”.

Thurston: 1. Uden den vandmærkeprægede uro fremstår billedet nok en del mere trankilt. Farven er blød og ikke-aggressiv, hvilket er noget jeg læste ud af tekstens indhold – ikke så direkte voldsom, men mere dvælende.

Alt i alt måske lidt for pænt.

Kenneth: 2. Lig karusselturen i 9’eren. “Det kører rundt for krabaten”. Eller “Indholdet vil ikke stå stille, det er ikke i ro.” I bedste fald: “Dynamisk, uroligt indhold.”

Thurston: 2. Ordet “kælven” indeholder noget isnende, og derfor valgte jeg også disse glas/lys-kombinationer på billedet. Farvetonen og indramningen er valgt efter omslaget på én af mine yndlingsbøger, The Boy af Naeem Murr. Jeg var meget i tvivl om, hvordan titel og navn skulle anbringes, men kunne godt lide den hypnotiserende effekt i måden det landede på.

Vi er ovre i afdelingen for det forvirrende, ja.

Kenneth: 3. Kurveflet. Okay association. Men kunstnerisk ikke så overbevisende. Den svage buebevægelse i billedet kaster intet af sig. Som indføring: “Tidens kælven kaster en sammenfletning af sig; uanset hvad, er alting forbundet, hænger alting sammen.” Måske rigtigt, men peger ikke ind i bogen. Kun på titlen.

Thurston: 3. Fletværket er mest et forsøg på at lave en ordentlig baggrund. Et eksperiment. Derfor er resultatet heller ikke nødvendigvis så vellykket mht. indholdet af bogen. Jeg har den forside liggende i fem forskellige farver og fonte, men den hér harmonerede bedst for mig.

Kenneth: 4. Spil på BRÆ og KÆLVEN. Den omvendte tekst er en meget fin detalje: “Indholdet er både en beskrivelse af det der bliver ramt og det der rammer; det, der skilles ud fra og det, der bliver skilt ud.” Men der mangler en balance i billedet, som bobler eller font ikke kan rette op på. Og tematikken er for neutral.

Thurston: 4. Vi taler naturstads hér. Noget der nok harmonerer lidt for meget med titlen. Når jeg hører ordet “kælven”, tænker jeg som oftest på Vatnajökull og de enorme vandmasser det medfører når hun kælver. Billedet er for naturpræget, men måske kunne man bruge opsætningen mht. font i et andet billede.

Kenneth: 5. Her er NOGEN sat i højsædet, NOGEN gør, NOGEN efterlader spor, NOGEN har bygget, NOGEN har en retning, Verden er over det hele, ALT er således efterladenskaber af NOGENS gøre og leven. NOGEN er tiden. Som filosofisk diskurs megaflot. Her sker virkelig noget. Som indholdspåpeger er det dog for voldsomt: “Kan I Så Forstå Det!”-agtigt. Hvis titlen var gjort en anelse mindre, med luft om i siderne, ville det nok bare sige: “Alting Sker Bare! Og Sådan Er Dét!” Men som vejviser totalt set for bastant ift. indholdet. (Passer dog min indre drengerøv med landroveren på svenske skovveje helt fint!

Thurston 5. Yup. Hammerbastant. Overlæsset med indtryk til den der tilfældigvis samler bogen op. På en eller anden måde skulle tingene rammes ind, og så endte det på denne måde, med en ret overdominerende font og indramning, der måske ikke passer så godt til indholdets stil.

Kenneth: 6. Hvorfor violet? Et no nonsensdesign: “Her er et skrift. Det er kantet.” Skulle man arbejde med motivet, bør det måske spejles i længdeaksen, så det peger mod ø. hø hjørne: “Det kommer fra mørket og går ind i lyset…”. Det er et ydmygt omslag, der ikke lover for meget, og jeg kan nok godt lide det af dén grund. Men måske er det FOR ydmygt.

Thurston 6. Det er så tørt og simpelt som muligt. Som du skriver, lover det ikke meget. På den anden side opridser det en vis bevægelse, men det er lidt vel koldt. Jeg prøvede at spejle motivet i forskellige retninger, men det blev lidt fjollet at se på. Man kunne evt. genskabe motivet med andre lysvinkler. Farven, skal jeg sige, er nærmest tilfældigt valgt, ud fra hvad jeg fandt harmonisk – originalfotoet er sort/hvidt.

Kenneth: 7. Det kalaidoskopiske, der kunne minde om sten eller krystaller, har aldrig været en helhed; tidens kælven, dvs. fragmenterne, kommer af ført hånd. Spændende og nok det mest vellykkede omslag i sig selv. Men båndene er meget bastante og lukker tematikken inde.

Thurston: 7. Eksplosiv grafik, mere overvældende end ligefrem kælvende, men måske brugbar. Rammerne er netop bindende, som om bogen er remmet ind, men det er selvfølgelig mest en visuel ting, ikke noget der er ment på materialet. Der kan arbejdes meget, både med farver og opsætning. Jeg kan godt lide dit navn i outline-font, så jeg valgte at køre med det.

Kenneth: 8. Gravskrift, gotisk, punk.

Måske med en anden retning på billedet kunne man få følelsen af naturens kraft, der skider på det menneskeskabte, som omvendt tydeligt har tabt til naturen. Meget 80’eragtigt 😀

Men jeg har vist haft sorte omslag nok.

Thurston:8. Ren gotisk nostalgi. Forfaldsæstetik, så det vil noget. Elegant indpakning, som næppe generer mange, men igen, sikkert ikke videre sigende.

Kenneth: 9. “Noget”, den farvede streg, vil altid træde frem af den karusseltur, livet og alting er; tilfældigt og ikke nødvendigvis genkendeligt, men det vil træde frem. Det er rigtig nok, men jeg føler jeg ser ned i en kaffekop og leder efter et yingyang-tegn, der ikke er der: Baggrundsmotivet både er og er ikke noget; det kalder på mønstergenkendelse, men giver kun det resultat fra sig, at motivet ikke er muligt at præcisere, og derfor får farven, der udskiller sig, en alenestående symbolværdi.

Thurston: 9. Et noget tilfældigt fotografi, med en refleks i motivet, omlavet fordi der var et nydeligt mønster, som var lettere omtumlet (jeg læser lidt manuskriptet på sådan vis). Omslaget repræsenterer ikke indholdet særligt godt – det er et snurrende kig ind (dog ikke ned) i en synsforvrængning, hvilket jeg godt kan lide som motiv, men ikke fungerer perfekt. Jeg ved ikke helt hvorfor farverne landede som de gjorde, men balancen harmonerede pludseligt i brillen.

Kenneth: 10. Det er forfatteren, der er skilt ud fra massen af tiden. Ikke forkert*, men nok det forkerte budskab at sende 😉

Thurston: 10. Helt enig. Forfatteren er løsrevet fra materialet. Nok mere egnet hvis der er tale om en “The Very Best Of Kenneth Krabat.” Et hint til Gregory Corso og “Elegiac Feelings American” i den version der står i mit bibliotek. Jeg elsker halverede ansigter, et barndomstraume. Jeg var skeptisk overfor idéen om at klaske forfatteren personligt op på plakaten, men synes det fortjente en lille chance.

* (Note: Om end jeg kom til at genlæse gamle anmeldelser i forbindelse med at opdatere 1000 stemmer “bagud”, hvor anmelderen Lars Bukdahl i forbindelse med “elskede elskede” omtalte mig som den “eksemplariske outsider”… 😀 )

—

Thurston om billederne 11-16

11: Det naturlige i forløb. Måske ikke ligefrem kælven, men dynamik.
12: Det vulkanske og bevægelsesorienterede. Farverne peger mod lava.
13: Ikke så begejstret for fonten, men billedet er en sygeliggørelse af naturen der overvinder det teknologiske.
14: Mondrian med en enkel og tydelig pil. Vedlagt i to versioner.
14b. mørk tekst
15: Mest et lille grafisk intermezzo, men jeg synes tingene harmonerer (måske mere end giver absolut mening, selvom man kan tæske al den symbolik ind i billedet man ønsker). KENNETH: Min favorit blandt de nye bud!
16: Linsen der bryder den reelle optik. Farverigt, men farverne står ikke rigtigt til at ændre. Vedlagt i to versioner, hvoraf jeg synes den første fungerer bedst (den anden er mere spazz).
16b: anden udgave af 16
—
Inspireret af Thurstons billeder og vores emailsnak lavede jeg den her. Kan meget godt lide den, men den passer bedst til titlen og ikke sammen med resten af illustrationerne i bogen. Fotoet af vejen har jeg hugget fra forfatteren LG Jensen. With blessings.


CPH:LITT 2011 – 12.-15. maj

“Københavns internationale litteraturfestival handler om kvalitet med kant. “

Foreløbigt Program (18.2.2011)

Flere forfatternavne og detaljeret program vil blive offentliggjort i marts sammen med information om billetsalg.

Paul Auster (f.1947) slog igennem med New York Trilogien (1987) og har siden skrevet en række meget anmelderroste romaner, noveller, digte og filmmanuskripter. I 2006 modtog Auster den store spanske pris Prince of Asturias Award. Hans forfatterskab er oversat til over 30 sprog. Auster er aktuel med Sunset Park. Continue reading “CPH:LITT 2011 – 12.-15. maj”

Digte om Helsingør – udgivelsesoplæsning i Helsingør

Biblioteket Kulturværftet, Allegade 2, Helsingør
23. februar · 19:00 – 21:00

I efteråret samledes 11 digtere om at skrive digte om Helsingør. Det er nu blevet til en bog.

Facebookere kan bruge linket

Biblioteket Kulturværftet

Allegade 2

Helsingør, Denmark

23. februar 19:00 – 21:00

Arash Sharifzadeh Abdi, Bo Lillesøe, Kenneth Krabat, Kirsten Marthedal, Lonni Krause, Sørine Poulsen, Ole Bundgaard og Ole Lillelund

Der er fri entré

Skønlitterære tekster søges til forskningsprojekt

KorpusDK søger om forfatteres tilladelse til inddragelse af mere prosa. KorpusDK muliggør undersøgelse af sprogbrugen i et stort antal danske tekster, i alt 56 mio ord.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab deltager i et større sprogvidenskabeligt projekt ved navn DK-CLARIN (se http://dkclarin.ku.dk/om/ for flere detaljer), hvor de er i gang med at indsamle tekstmateriale til forskningsbrug. Derudover samarbejder de med Dansk Sprognævn om at udbygge og opdatere deres digitale tekstsamlinger, som de primært bruger internt til sproglige undersøgelser, men også i det offentligt tilgængelige KorpusDK, hvor man kan lave sproglige søgninger og få vist små brudstykker af de tekster, hvori søgeudtrykket indgår. (se http://ordnet.dk/korpusdk).

Til det brug er de interesseret i at supplere med skønlitterære tekster, da det er en teksttype, der er underrepræsenteret i deres samlinger.

Repræsenterer man et stort antal publicerede prosatekster på nettet, kunne man jo henvende sig:

Liisa Theilgaard

Redaktør
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB, DSL
Society for Danish Language and Literature

Christians Brygge 1 Tel. +45 33 13 84 20 – 9652
DK-1219 København K Fax +45 33 14 06 08

http://www.dsl.dk/