Krabat i Den Røde Sofa

– interviewet af Mette Østgård Henriksen.

Update: Interviewet om udgivelsen af Tidens Kælven 1, og lidt om science fiction, er at finde på den2Radios hjemmeside under programmet for 11.-17. juni 2011, eller direkte hér.

—

Dansk Forfatterforening kører en interviewrække kaldet Den Røde Sofa hver 2. torsdag i måneden. Alle er velkomne til arrangementet i foreningens lokaler i Strandgade 6 på Christianshavn (2 min fra Christianshavns Metro), og adgangen er gratis.

Den Røde Sofa bliver altid optaget og udsendt på den2radio.dk – en benhård kulturradio bestående for en stor del af den gamle garde fra DRs P1 og P2, som røg i DRs store fyringsrunde for 3 år siden. (Disse “gamle” har siden produceret 1700 timers radio!)

Denne torsdag er den min tur – i morgen 26. maj fra 17-18 vil Mette Østgaard Henriksen indtage rollen som interviewer. Mine meget rigelige svar på spørgsmål i et mailinterview tog hun i strakt arm – så, jeg forestiller mig, hun stiller spørgsmål, jeg ikke kan forestille mig på forhånd…

Kan man ikke komme, eller vil hellere nyde solen, eller har ikke fået tilstrækkeligt af undertegnede til at blive vakt til mødelyst, kan man læse interviewet hér – det strækker sig over fem blog-dage; hér er interview-dag 1

Glædelig sommer, inde og ude.

Mark Twains smukke brev til Walt Whitman

På opfordring fra kolleger, da Whitman blev 70.

Hartford, May 24/89

To Walt Whitman:

You have lived just the seventy years which are greatest in the world’s history & richest in benefit & advancement to its peoples. These seventy years have done much more to widen the interval between man & the other animals than was accomplished by any five centuries which preceded them.

What great births you have witnessed! The steam press, the steamship, the steel ship, the railroad, the perfected cotton-gin, the telegraph, the phonograph, the photograph, photo-gravure, the electrotype, the gaslight, the electric light, the sewing machine, & the amazing, infinitely varied & innumerable products of coal tar, those latest & strangest marvels of a marvelous age. And you have seen even greater births than these; for you have seen the application of anesthesia to surgery-practice, whereby the ancient dominion of pain, which began with the first created life, came to an end in this earth forever; you have seen the slave set free, you have seen the monarchy banished from France, & reduced in England to a machine which makes an imposing show of diligence & attention to business, but isn’t connected with the works. Yes, you have indeed seen much — but tarry yet a while, for the greatest is yet to come. Wait thirty years, & then look out over the earth! You shall see marvels upon marvels added to these whose nativity you have witnessed; & conspicuous above them you shall see their formidable Result — Man at almost his full stature at last! — & still growing, visibly growing while you look. In that day, who that hath a throne, or a gilded privilege not attainable by his neighbor, let him procure his slippers & get ready to dance, for there is going to be music. Abide, & see these things! Thirty of us who honor & love you, offer the opportunity. We have among us 600 years, good & sound, left in the bank of life. Take 30 of them — the richest birth-day gift ever offered to poet in this world — & sit down & wait. Wait till you see that great figure appear, & catch the far glint of the sun upon his banner; then you may depart satisfied, as knowing you have seen him for whom the earth was made, & that he will proclaim that human wheat is more than human tares, & proceed to organize human values on that basis.

Mark Twain

En podcast-oplæsning af brevet.

Stort, lille, eget forlag = Stor, ringe, ingen beskyttelse.

Der er fordele ved at udkomme på en andens forlag.

 

Fordelen forfatteren har ved at have en forlægger til at håndtere reklame osv er alt andet lige ANONYMITETEN!

Det lyder måske mærkeligt, at en forfatter, der ønsker at blive kendt på sit navn, skulle ønske at være anonym. Men for at kunne arbejde i fred er det en nødvendighed!

I dag mindskes i stigende grad betydningen af bogreklamer i de trykte medier. Folk læser stadig aviser, men aviserne følger folk, hvor de går hen, og når folk søger særlige nyheder på nettet, indretter aviserne sig indholdsmæssigt.

Vi er STADIG en læsende kultur, også af bøger med en vis dybde. Men med internettets tilvækst trykker aviserne kun nyt for segmentet. Hvilket betyder, at en ændring i segmentets retningsorientering afspejler sig i en tilsvarende retning i det trykte medie. Væk er således vurderingerne af det snævre, det svære, det anderledes, det smalle – alt det, som falder uden for segmentets interesse- og fokus-område – herunder anmeldelser af smal litteratur, der ikke “kan” generere overskrifter.

Forlagene går samme vej. Alt strammes ind og et svar fra Gyldendal kan lyde: “Trods det tilsendte manuskripts indlysende potentiale, må vi beklage, at vi for tiden desværre ikke kan tage nye og/eller uprøvede forfatterskaber ind. Vh Gyldendal”.

Der er selvfølgelig mange andre forlag end Gyldendal, og gudskelov for variationen. Men jo nyere forlag, desto oftere er udgivelsesarbejdet et spørgsmål om personlig kemi og entusiasme – 1 udgiver vs. 1 forfatter + 1 bog.

Bogen ER det reelle salgsarbejde i de fleste bogudgivelser. Hvis ikke bogen er interessant eller spændende, eller bare vedkommende, så kan forfatteren være nok så… [indsæt idiosynkratisk adfærd fra yndlingsforfatter eller skrivende yndlingsaversion] og det vil ikke hjælpe noget på interessen hos nogen.

Men, hvis bogen ér interessant, så er næste problem forfatteren.

Forfatteren skal kunne samarbejde. Med forlæggeren. Med læserne. Med kritikere og anmeldere, hvis de melder sig. Forfatteren skal være en personlighed med social tæft. Han/hun kan ikke på det lille forlag gemme sig ret meget – bogens succes er betinget af forfatterens evne til at begå sig i det miljø, som bogens præsentation behøver. Samtidig med, at han/hun jonglerer arbejdstid og familie.

Endnu mere udfordrende bliver det, hvis forfatteren står alene med sin bog. Og selv skal sælge den. Hér skal der balanceres på de sociale nagler. Der skal skabes kontakter til læserne, til anmeldere og kritikere, til biblioteker, til læsecirkler, til boghandlere, til distributører, og alt skal ske i den samme hverdag, som også skal give skrivero og tid og plads til kontemplation! Og med tiden kan forfatteren komme til at indrette såvel sin sociale som sin kunstneriske person på tidligere respons fra læserne. Hvilket muligvis skaber salg og god underholdning, men samtidig ikke flytter en tøddel ved hverken læsers eller forfatters bevidsthed om selv og samfund.

DER ER FORDELE VED AT UDKOMME PÅ EN ANDENS FORLAG.

Det er dét, man som forfatter betaler for. Og når man taler om prisen – om royalty – så er det DET, man taler om: Friheden til ikke at skulle tænke på ret meget andet end at arbejde med det, man er der for: bøgernes indhold.

I sign my ebooks (and so can you)

(and Sandra Boynton by way of Loud Crow signs her book-apps too)

Handsigned dedication #4

My name is Kenneth Krabat. I am a poet.

I rarely sell more than 250 copies of a physical book. Book signing always takes place after readings.

April 20 I sold the first copy of my new (e)book, “TId • Tidens Kælven 1“ via mail. And returned it signed to the buyer, Ronni Borre, via dropbox.

I may be the first in the world to offer ebook signing publically and commercially. (Or just the first to say so… 😀 )

Prior to publication I had pondered how to avoid DRM, and reasoned that it was better to offer something to the buyer than to prohibit. Luuuve, baby…! I therefore decided to sign the first 50 ebooks in hand, how ever much work, and time it would cost me, contact wise or other.

FastForward: Continue reading “I sign my ebooks (and so can you)”

RettighedsAlliancen satser på digitalt salg og mener “de samme salgsled som altid”

Og det er de høje gebyrer for kreditkortbetaling på nettet med til at fastholde.

 

Der er to væsentlige og reelle blokeringsmekanismer, når det handler om digitalt salg i Danmark. Fælles for de to er, at betalingsgebyrer og oprettelse af betalingsmuligheder fastholder et fokus på salg som HØJ OMSÆTNING:

1. NETS (tidl. PBS) priser på digitale transaktioner som sælger.

2. Teleselskabernes gebyrer for mobiltransaktioner som sælger

Snart sagt alt i denne regering er overladt til banker, forsikringsselskaber, mobilselskaber og medicinalselskaber. Det betyder, at det ikke har nogen interesse – selvom almindelig idérigdom og fortagsomhed giver pote i både kartoffelmarken og Lions Club – at almindelige mennesker befatter sig med salg, der svarer til selvstændig virksomhed, uden at være selvstændige i skattemæssigt øjemed. Glem at lave et et lille hobbyfirma, der sælger hjemmestrik over nettet; du kan ikke  sælge en skid internationalt uden at skulle lægge 10.000 til NETS for at kunderne kan betale med kreditkort.

Enkeltmandssalg er i disse år i høj grad væsentlig for kunstere, der måske har en 3-6 “varenumre” at sælge. Men de tvinges til at “blive professionelle” som det hedder med selvfølelsens øjenbryn helt oppe i hårgrænsen – dvs. vælge, om de vil satse prisen for at komme til at sælge deres ting, eller ikke blive professionelle tsk tsk tsk… – som om der stadig kun er én måde at gøre tingene på. Og har kunstnere ikke råd til at lægge omkostningerne for at lave en hjemmeside eller købe en betalingsmulighed, og må sælge deres varer i et kommissionsfællesskab, mister de retten til at bestemme, hvordan deres varer skal kunne distribueres. Hvad der er pirateri, og hvad ikke.

ALT der mangler for at kunstnere kan være selvberoende og selv afgøre spørgsmålet om pirateri, er mikrobetaling, mikrobetaling, mikrobetaling!

Rettighedshaverorganisationerne har al støtte fra regeringen og fra stort set alle andre virksomheder i vor del af verden til at fortsætte med at lade mediedistributører og -producenter være de eneste, der tjener STORT på kunsten – ved at blive ved med at jagte piraterne i stedet for at arbejde på at gøre kunstnerne selvberoende. Blive ved med at tro på den amerikanske underholdningsindustris lobbyister og det amerikanske handelskammer, der fylder alle med løgn: NEJ, igen og igen, det er ikke pirateri, der er skyld i, at branchen har ændret sig – det er internettet. Og det er ikke skyld, men en naturlig konsekvens af muligheden for at dele ting, man kan lide, med andre, plus at der gik rigtig mange år, før medieselskaberne fandt ud af at sælge deres produkter digitalt – og mange har stadig ikke lært det.

TRO IKKE PÅ AVISERNE
TRO IKKE PÅ DIN RETTIGHEDSORGANISATION
TRO IKKE PÅ POLITIKERNE
TRO IKKE PÅ KAMPAGNER FOR MORALSK ANSVAR

Gør hvad du kan for at støtte indie-produktioner. Betal gerne via bankoverførsler, og formår du at sælge dine egne ting selv, så gør det – eller gå sammen i salgsfællesskaber, du kan stå inde for.

Og er du medlem af en af flg rettighedsorganisationer

– Foreningen af Danske Videogramdistributører
– IFPI Danmark
– Foreningen af Filmudlejere i Danmark
– KODA
– Nordisk Copyright Bureau
– Dansk Musiker Forbund
– Dansk Artist Forbund
– Producentforeningen
– Dansk Skuespillerforbund
– Danske Filminstruktører

så få en sludder med deres repræsentanter:

Samtlige medlemmer af det nu hedengangne AntiPiratGruppen plus yderligere tre organisationer er genopstået fra de døde som RettighedsAlliancen.* Thomas Schultz, der er formand for Foreningen af Danske Videogramdistributører, siger at der er tale om mere end et simpelt navneskifte:

”Alle i vores branche arbejder hårdt på at udvikle nye tjenester og nye lovlige udnyttelsesformer, men ingen kan konkurrere med de ulovlige pirathjemmesider, der ikke betaler for de film, de udbyder. Derfor er vi med i RettighedsAlliancen, og arbejder målrettet på at få ryddet ud i de ulovlige hjemmesider, så vi kan få gjort plads til spændende nye onlinebutikker og salg af fysiske produkter”.

Ja, det er så en komplet forudsigelig udtalelse fra en forretningsmand, at det er ligegyldigt, hvilke konsekvenser begrænsning af digital pirateri måtte få for ytringsfriheden generelt.

  • Bare overlad alt til lovgivningen og vask hænder selv.
  • Lyv for alle og enhver, at underholdningsbranchen lider under tyveri af digitale data, i betydningen “undlad at fortælle, at det er helt normalt med forandringer i enhver branche, når ny teknologi introduceres”.
  • Og undlad så også at fortælle, at underholdningsbranchen selv pga. nøl og manglende visioner fortsat må skulle bære ansvaret for ikke at have adekvate salgsled at afhænde sine overprissatte varer fra.
  • Og glem helt at fortælle, at underholdningsindustrien er et kartel, der har magt til at nå ind til politikere i alle verdens regeringer! (Hvilke andre brancher har den samme magt?!)

Se nu at komme videre – alle I rettighedsorganisationer, frygtsomme kunstere og detailled! Vågn op, bliv voksne, erkendt jeres eget ansvar og se, at dét dækker andet og mere end jeres egne punge og produkter. Blev en del af et digitalt samfund og begynd at forholde jer til kundernes ønsker for betaling.

AntiPiratGruppen er død

(* Sjovt nok er det nemt at finde forekomster af “RettighedsAlliancen” på nettet, der strækker sig tilbage til 2002…)

Re: conversing with Epicurus (poem)

Epicurus believed that the greatest good was to seek modest pleasures in order to attain a state of tranquility (ataraxia) and freedom from fear, as well as absence of bodily pain (aponia) through knowledge of the workings of the world and the limits of one’s desires. The combination of these two states is supposed to constitute happiness in its highest form.

I am having a conversation with a dead man

not being an educated person
I never tried this before as no one ever told me I could

I have talked to those still alive
whose values live in words close to our time
I have translated those words
and felt the deeper menings and intentions in my heart or my mind
the intoxication of their personal brilliance or their excitement

But I have never met someone so vehemently alone in himself
as Epicurus

And I found as well that he
so much dust of our Earth was living and breathing
through out time because he
had only one way of dealing with his loneliness
aiming for a cure never finding it:

He told the whole world
who he was
the best way he could
and with all his good intentions for all
at the core of every sentence

What a lonely man
and how brave to having lived and
to be alive
so

DIGT: træet der flækker i skoven høres i sprækkerne i fundamentet

ræs!

Det er så i dag
jeg skal skrive den der ansøgning om at komme til at arbejde som lærer på forfatterskolen og blive en sort hest i opløbet mod målet der er
noget jeg ikke

og jeg har allerede nu… lyst til at afslutte mit liv… med at spise junkfood… til sådan en lort… at lade uskidt…
mig i… vild latter… mod den… anden side…

 

the BOOKS i Lille Vega, 7. maj 2011

Det var sgu fedt!


Videobaggrunden, de spillede til, var en slags 4. medlem, der lagde beatet og bestemte hastigheden.

Jeg lærte the BOOKS at kende alene fra musikken, og opdagede dem først på youTube for et års tid siden. Først musik og egne billeder, så billeder, og så forstå, at deres musik er blevet eller altid har været, strengt bundet til en billedflade. Forunderligt, sært… Continue reading “the BOOKS i Lille Vega, 7. maj 2011”

Philip K Dick, Interview 1977, Frankrig

Forfatteren uden for skriftens selvforklarende ro…

De 3 oprindelige videoer er slettede fra youtube pga. rettighedskrav

her et talen fra Metz i 1977, hvor han forklarer om sine mystiske visioner, der siden blev til VALIS.

 

https://youtube.com/watch?v=0s23dZCZ2vk

https://youtube.com/watch?v=-H8tg9OWGp8

https://youtube.com/watch?v=I1Tl8_cZFXc

 

“Tag det væk, far!”

Om endeløs kolportering af den amerikanske underholdningsindustris lobbyisme.

 

Der er forskel på Kolportering og Meningsihændehavelse, og absolut fælles for alle danske rettighedshaverorganiationer er, at de fantasiløst kolporterer meninger om rettighedsbrud til deres medlemmer.

I min tid i Dansk Forfatterforening har det været tydeligt, at foreningens bestyrelse vælger den nemme løsning, når det handler om forholden til spørgsmålet om pirateri på nettet. “Det er af det onde, det skader kunstnere, det skal væk, syndere skal straffes!” Senest endnu en kolportering af holdninger gjort tilgængelig for medlemmerne, indpakket i en rapport skabt af rettighedshaverorganisationerne, ministerierne osv., der

“har afsæt i regeringens holdning*, som er, at ulovlig kopiering på internettet er skadelig for både forbrugere, kunstnere, erhvervsliv og samfundet generelt“

(* Og denne holdning er fra 2007!, hvor man besluttede sig for helt firkantet at fastholde lovgivningen, som den så ud, snarere end at forholde sig til en virkelighed i digital forandring.)

Ét er så, at Danmark igennem de seneste 10 år har haft en højredrejet regering, som systematisk har overført midler fra fattige til rige. At dén generelle livsindstilling skulle kunne afgøre, hvad der kommer samfundet, forbrugere og kunstnere til skade, skal vist lige tages med et gran salt.

Noget ganske andet, og mere globalt er: Følger man med på debatten på nettet, og herunder alt der har med “infopolicy”* at gøre – dvs. informationspolitik i verdens forskellige kulturer og nationer – vil man opdage en systematisk propaganda om industriens mange tab som følge af pirateri udspringe af lobbyisme fra den amerikanske underholdningsindustri. Løgne og bagvaskelse og falske statistiskker og fordrejninger, der tiere og tiere tilbagevises af en forarget forskervirkelighed, professionelle magasiner og meningsmagere, og af enkeltpersoner med vid og talent for at grave og stille de forkerte spørgsmål på rette tidspunkt. En mere end gryende holdning blandt ikke-hjernevaskede professionelle i mange af kunstbrancherne, der er berørt af digitalisering, er at digital piratvirksomhed for en væsentlig del skyldes mangel på nem adgang til produkterne.

Vi, der arbejder med sprog, ved at svar afhænger af både spørgsmåls formulering og tolkning. Og spørger man folk, om de henter copyrightbeskyttet software uden at betale for det, og folk svarer ja – og man så IKKE spørger, om folk ville betale, hvis der var en mulighed for det – så er man propagandist, populist eller slet ret og simpelt et manipulerende svin, der er ligeglad med de holdningsændringer, og frygt, og heksejagt, sådanne udnladelsesløgne afføder i alverdens lande. Fuldt ud på højde med heksejagten på marihuana i USA’s 30’ere, der holdt spiritusforbudets politistyrke talstærkt på gaden, og terrorist-heksejagten, der stadig holder 3. verdenskrig i gang.

Der er kun én måde at imødegå digital piratvirksomhed på: Tilbyde noget bedre og nemmere og lovligt. Enhver anden håndtering skaber en mere ubehagelig, mere frygtsom og tydeligere klasseopdelt verden. I højrefløjens ånd, javist. Godt med kontrol og ejerskab. Godt med individualisme og enhver er sin egen lykkes smed.

Men det er fortid, folkens. Farmand ér vippet af tronen og folket har talt.
__

* Et godt sted at begynde er det svenske Piratpartiets repræsentant i Europaparlamentet, Rick Falkvinge.