#PayMeToo

– jeg er ikke din indholdsslave!

Forfatterforeningen: Sagen om Meyers manglende honorar har været et »#MeToo-agtigt« moment

Ifølge næstformand i Forfatterforeningen har Meyers-sagen igangsat en vigtig samtale blandt danske forfattere. Der er nemlig brug for meget mere snak om løn, hvis forholdene skal blive bedre, siger hun.

Næstformand for forfatterforeningen, Anne Sofie Hammer, mener, at det ligger i kortene, at man som forfatter er for grådig, hvis man drister sig til at spørge, ’hvad får jeg for det’? »Det er jo helt forkert,« siger hun. 

Næstformand for forfatterforeningen, Anne Sofie Hammer, mener, at det ligger i kortene, at man som forfatter er for grådig, hvis man drister sig til at spørge, ’hvad får jeg for det’? »Det er jo helt forkert,« siger hun.

af KIM MATTHÄI LELAND
30. juni 2021, kilde: Information

Debatten raser om forfattere og gratis arbejde, efter en forfatter stod frem i Information og fortalte om et tilbud fra Meyers om at optræde ved et »forfatterarrangement« uden honorar, men med en frokost på en Meyers-restaurant som godtgørelse.

Forfatterforeningens næstformand, Anne Sofie Hammer, der er forfatter til den populære serie af børnebøger om Villads fra Valby, siger, at de har talt en del om sagen i foreningens bestyrelse. De er enige om, at sagen er vigtig, men også om at det er vanskeligt at lave klare regler for, hvordan og hvornår og hvor meget der skal honoreres.

»Det beror tit på en afvejning af, hvem der inviterer. Hvordan kender man parten, hvor meget ligger der i opgaven og så videre,« siger hun.

»Vores opgave som forening er i højere grad at give forfatterne en fornemmelse af, at man altså ikke er urimelig, fordi man gerne vil have et honorar.«

Anne Sofie Hammer mener, at det ofte bliver fremstillet, som om man er grådig, hvis man forlanger et honorar for at optræde.

Continue reading “#PayMeToo”

Friheden til at være sig og blive sig.

Kunst handler ikke om at udtrykke sig selv, men at ændre sig selv. (John Cage). Héri ligger friheden til at være sig og blive sig.

Kunst handler ikke om at udtrykke sig selv, men at ændre sig selv. (John Cage)

Dette citat er grundlæggende, hvad jeg har ledt efter: Tilladelsen til ikke at føle ansvarlighed for JER i min egen komme-på-plads-og-i-orden… så-godt-det-nu-lader-sig-gøre.

Det har svinget begge veje gennem de 25 år, jeg har udgivet,

  • fra fuck-jer-skrid!-jeg-gør-hvad-jeg-vil,
  • over det skal bare være helt perfekt og indlysende dygtigt, fordi alle vil måle og veje mig til fordømmelse hvis ikke…
  • til total lammelse pga. overdreven følelse af ansvarlighed og frygt for unødigt at bidrage med mere aggression og forvirring til en verden, som ikke behøver MERE kaos.

Den vedvarende kamp er at slippe for følelsen af, at jeg forandrer Hele Verden negativt ved at udtrykke mig negativt. Og omvendt – åh, rædsel… Ikke nødvendigvis forandrer Hele Verden positivt ved at være positiv…

Det, det har været svært at forstå, er Verden Derude vs. Verden Herinde. Verden i Sig Selv, vs. Verden som den Opleves og Fortolkes. Jeg tror på, at Verden i Sig Selv findes – den kan ses af veluddannede og af intuitive som Hullet eller Tomrummet i midten af alle indikationer om dens eksistens. Og hvis det ikke giver mening, så forstår du hvorfor jeg har givet slip på at påvirke dén.

Verden er MIN Verden. Hele Verden ér MIT Humør. Forandres mit humør, forandrer verden karakter. Hvis jeg dyrker alle de måder, der giver mig glæde – dvs. ikke ved at gå rundt og fake at være glad – bliver Verden gladere. Den her Verden, Min Verden. Det vil utvivlsomt smitte af på Verden i Sig selv; jeg har bare opgivet enhver kontrol, hvad dét angår.

@ Mustapha Manuel Tafat

Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage – med al udsmykning revet ned.

Tjek støtteforeningens side, læs bl.a. om Manuels royale hjerte og hans kunstdonationer til Dronningen, og hvis du efterfølgende kan erklære dig enig i, at København behøver enhver form for hjælp mulig til at bevare en rest af farve og vildskab, så giv din støtte med en underskrift.

Eller sæt dine egne farverige spor på byen, hvor det er muligt 🙂