Category: link

Befri indholdet! [Biblioteks-ebøger uden DRM]

Springer Verlag har godt 40.000 ebøger i sit katalog, mest pdf’er, i allehånde tekniske genrer. Siden 2006 har de solgt ebøgerne til biblioteker til udlån UDEN DRM, og uden tab af markedsandele eller salg!

Libraries Say ‘No DRM’; Springer Agrees.

Springer Verlag har godt 40.000 ebøger i sit katalog, mest pdf’er, i allehånde tekniske genrer. Siden 2006 har de solgt ebøgerne til biblioteker til udlån UDEN DRM, og uden tab af markedsandele eller salg!

Kom igen, Danske Tilbageskuende Biblioteker og Forlag!

RETTELSE: Baseret på nedenstående kommentarer må jeg komme til den konklusion, at danske biblioteker ikke er tilbageskuende, men at de er tvungne til at anvende og præsentere teknologi, som ikke kan bruges af alle. Super-fedt! Rigtig fedt…

—
Kenneth Krabat, 23.11. 2010

iOS 4.3 i december med App-bonnementer

Det mener observatører, efter Robert Murdoch’s afsløring af månedlangt samarbejde med Steve Jobbs, Apple’s CEO, om lanceringen af et iPad-only  nyhedsorgan, The Daily (det lyder helt ærligt som noget fra Smallville…), der dagligt serveres (pushes) til app-bonnenter via en dedikeret app til iPad’en. Pris $1 om ugen.

iOS 4.3 To Launch In Mid-December With App Subscriptions.

Enhanced eBooks er det nye sortgråblå…

Enhanced Editions underskriver aftale om brug af BBCs arkiver til skabelse af en lang række enhanced ebooks.

Enhanced ebooks er ebøger, der rummer andre mediemuligheder end blot tekst. Nogle siger, det er bogens redning, andre mener, der ikke er den store forskel på enhanced ebooks og slut’90’ernes multimedieCD’er – der som bekendt ikke blev den store succes. Og så er der dem, som siger, at det kun er forlæggere der ønsker dem – så en midlertidig og ny indkomst kan genereres hér i den svære overgangsfase mellem papirbog og ebog.

Enhanced Editions har underskrevet en aftale om brug af BBCs arkiver til skabelse af en lang række enhanced ebooks. Det primære materiale er radioteater med store shakespeare-produktioner, hvortil fotos og film fra BBCs arkiver tilføjes.

Enhanced Editions signs deal with AudioGO | theBookseller.com.

Forfattere smuganvender science fiction-greb, Gys!

Journalister misser altid pointen, når de bruger genrebegrebet “science fiction”. Og skriver aldrig historien, de burde skrive: Dén om tabet af evnen til at fabulere med på en fortælling uden at få serveret sekvenserne på en skærm.

Journalister ved ofte meget om én ting, og meget lidt om resten – lidt lige som os andre. Men til forskel fra os andre er de pisket til at lade som om de ved så meget om alt, at de kan viderebringe informationer. Men Science Fiction… er der altså ikke ret mange af dem, der har forstået, underforstået: det har jeg.

Ud af fiktionslitteratur i verden er der ikke ret meget Science Fiction. Altså “videnskabelig fiktion”. Det er dét, amerikanerne klassificerer som “Hard Science Fiction”, stærkt videnskabeligt, teknologisk orienterede og funderede fortællinger, ofte skrevet af forskere med trang til at kontekstualisere deres viden – i modsætning til “soft science fiction”, der befatter sig med menneskelige værdier, livsfilosofi mv., som kan skrives af stort set hvem som helst, uden den dybere forståelse af videnskabens fund og erkendelser.

Hvad der derimod er meget af i verden er fantastisk litteratur og spekulativ fiktion – som er dér, hvor man beskriver noget, der ikke har nogen historiske eller videnskabeligt efterprøvelige forudsætninger, eller bruger prosaen til at køre en spekulation ud i sit forestilbare yderste, f.eks. “hvad nu hvis Danmark investerede i at bygge et bjerg?”

Genrebegrebet er en salgsmekanisme OG noget at samles om og diskutere op imod. Når det bliver en spændetrøje for forfattere og læsere, er det fordi nogen har fordel af at undlade at forklare det. Det er nemt at forestille sig, at mange, mange bøger, som i dag klassificeres som science fiction ikke ville finde et publikum, fordi mange ville tænde af på de “genre-greb”, som trods alt er med til at definere genren, men ikke er ene om at udgøre den.

“Science Fiction” som metode er samtidig en måde at tænke på. En frihed til at ændre på stærkt anvendte og måske stivnede opfattelser og virkelighedsparametre – måske bare et lille nøk på (eksempel: vi genkender alt i de beskrevne rammer, men ingen holder hunde som kæledyr), så alle konsekvensberegninger ryger fløjten og efterlader læseren (og måske hovedpersonen også) med nogle udfordringer, der ikke er helt til at gennemskue. Det er der nogle, som godt kan lide – mens andre foretrækker fortællinger, der giver dem trygheden for, at en konsensuel og gennemskuelig virkelighed findes.

I nedenstående miniartikel hører man forfatteren Kirsten Hamman brokke sig over at få påklistret genrebegrebet Science Fiction på sine fortællinger, blot fordi de ikke er strengt realistiske = “Dansk Genkendelig Normalvirkelighed”. Det er faktisk et problem for os alle, at medfabuleringen i litteraturen har så ringe kår. Det går fint med amerikanske og engelske TV-serier – hér accepterer vi stort set hvad som helst fantastisk og fabulerende, blot vi kan genkende de underliggende historier om menneskelige følelser og konflikter. Men dér, hvor vi skal være medspillere i vores hoved, begynder det at svigte.

Jeg vil sige, at den mere væsentlige historie ligger dér, d’herrer/’damer journalister.

—
Kenneth Krabat, 22.10. 2010

via Forfattere bruger science fiction-greb i det skjulte – Politiken.dk.

The Reinvention of Print, One App at a Time

Programmers, not individual book designers, will shape the face of litterature in the years to come. Amazon already sells 180 Kindle books for every 100 hardcover books and this is a trend that is only going to accelerate, especially as more and more titles become available in digital format.

ScrollMotion has programmed 11.000 apps in 24 months. Adding more than quiet persuasion to the opinion that large company programmers, not individual book designers, will shape the face of litterature in the years to come.

and

“Amazon CEO Jeff Bezos predicts that e-book sales will eclipse the sale of paperbacks in the next nine to 12 months. Amazon already sells 180 Kindle books for every 100 hardcover books and this is a trend that is only going to accelerate, especially as more and more titles become available in digital formats.”

via The Reinvention of Print, One App at a Time.

Skat, lad os kneppe i Tivoli (Registrerede varemærker i værktitler)

Skat /
lad os kneppe i Tivoli /
ja for pokker /
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli /
mens de går rundt og rundt /
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli /
mens de går ind og ud mellem hinanden /
nej for fanden /
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli /
hurtigt og hårdt mens det går op /
og ned i Tivoli / …

 

Nicolas Barbano, pornograf og filmvejleder, er kunstnerisk leder i filmselskabet Innocent Pictures, som 2007 overtog natpornotimerne på Kanal København og introducerede en programrække med titlen “Tivoli Nights” og et silhuetbillede af en storby med spir og højhuse og konturerne af en forlystelsespark.

16. september 2010 tilstod Højesteret  Tivoli A/S’s krav om erstatning for varemærkekrænkelse – en sag, Tivoli A/S indledte 2007 med fogedforbud mod Innocent Pictures’  natknep&støn. Tivoli A/S følte sin virksomhedsprofil gået for nær.

OPDATERING: Nicolas Barbano blev ansat til at højne porno-niveauet på nat-kanalen, men initiativet druknede i retssagen.

Sagsanlægget fra Tivoli A/S er blandt andet baseret på brugen af ordet TIVOLI, men enhver kan google sig til at se, at ordet indgår i de fleste sprog i betydningen “forlystelseshave” eller “forlystelsespark”. Tivoli i København har således selv tyvstjålet ordet:

Wikipedia fortæller, at navnet Tivoli i sin oprindelse stammer fra byen Tivoli i Lazio-regionen i Italien, der grundlages nogle hundrede år før Rom. Haven omkring ejendomme Villa d’Estes nød stor berømmelse – og det samme gjorde huset af samme navn i Paris; denne berømmelse er siden søgt overført til andre haver og parker, klubber, sportshaller, teatre mv, der gerne ville have lidt glans kastet over deres virksomhed.

Dommen er et tidstegn: Uanset konsekvenserne for menneskers brug af de ord, som kun et meget stort antal mennesker har kunnet gøre SÅ betydningsfulde, at de glider ind i sproget, skal erhvervslivet nu med varemærkebeskyttelse kunne sætte lås på en del vores alle sammens kultur! Vi ser det også ske med patentering af gener, for Odin’s sake!

Skal jeg så lægge sag an mod Tivoli for at Tivolisere min kultur med deres lorte-forlystelser, der lærer vore børn, at det ikke er muligt at more sig uden at have rige forældre?! Hvad med deres spillemaskiner, som ikke blot alméngør ludomani og fremmer spillegales store økonomiske tab, men også tager direkte sigte på  folk med lav indkomst, som f.eks. pensionister?! Eller skal jeg bare nøjes med at minde dem om, at ordet tivolisering stammer fra vores nærmeste bekendtskab, Tivoli i København: Glitrende fremvisning af tilsyneladende værdier, som ved nærmere eftersyn viser sig hule og uden substans!?

Her følger et digt med “Tivoli” i titlen, som jeg håber vil støde Tivoli A/S’s småtskårne forretningsførere lige så meget som Barbanos pornofilm:

http://krabat.menneske.dk/Sounds/skat-lad-os-kneppe-i-tivoli.mp3

Skat, lad os kneppe i Tivoli

Skat
lad os kneppe i Tivoli
ja for pokker
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli
mens de går rundt og rundt
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli
mens de støder ind i hinanden
nej for fanden
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli
hurtigt og hårdt mens det går op
og ned
i Tivoli
vi skal kneppe os sommervarme på Plænen
i Tivoli
fremvise vore opsvulmede køn i Tivoli
dine røde baviankusselæber paraderet
for raden af japanske turister og pensionister i Tivoli
min jernstang med knop og Dannebrog strittende
mod skolepigerne og -drengene og alle deres brunstne lærere i Tivoli
jeg tager dig i glashuset i Tivoli
i karrusellen i Tivoli
blandt alle Tivolis tøjdyr præmieknepper jeg dig
du er min præmie i livet
min Tivolipræmie min pumpekneppedukke fra øverste hylde
og jeg er din gevinst som jeg står og kommer og går
jeg elsker at pule pumpe kneppe dig
i Tivoli
midt i byen København
lige midt
i mit hjem

via tivolisering: 8. Registrerede mærker i værktitler.

Og NU er jeg parat til at tackle Pornoiseringen af vores samfund: Nej, Barbano, nej Zentropa – det skal ikke laves billigt. Det skal laves rigtigt. Og nu, hvor du, Barbano, har fået med fluesmækkeren af de store, kunne du jo overveje, om ikke niveauet kunne hæves lidt? Energien, du har lagt i at understøtte retten til at bruge sproget til sit fulde, kunne du jo lægge i at gøre Kødet spiseligt. Hvis ikke også du har opgivet kampen og bare har valgt at tjene pengene, hvor de er – nemmest?

OPDATERING: Fordi jeg fejlagtigt har lagt skylden for det elendige pornoudbud på nat-kanalen på Barbanos skuldre, trækker jeg hermed min innuendo tilbage 😀

At han skulle have sat penge over kvalitet stemmer heller ikke overens med kvaliteten af hans skrift i øvrigt – hvilket burde have fået min røde lampe til at lyse, men det gjorde den ikke. Beklager.