Category: digtning

BAZAR: generationsskifte 1984 (strunge og tafdrup vs. bjørnkjær og baidel, dertil lars hug og cityslang)

Hvor mediegenerationen begyndte i Danmark.

 

Ovenfor burde være et Vimeo-videoklip fra 1984 på knap en halv time fra Danmarks Radios litteraturprogram, BAZAR, som var meget konfrontationelt – reelt set billigt TV, hvor man satte de “unge” og “de gamle” op imod hinanden for automatisk at skabe overskrifter. Det var TV-iscenesættelse, der kunne lade sig gøre, fordi “de unge” ikke længere lod sig kue af “alderens visdom”, men gik deres egne veje – på trods af (som her) ringere salgstal end 60’ernes og 70’ernes storsælgende knækprosaister. 80’erdigterne var mere om at skabe og manifestere en væren i verden end om at bekræfte eller besynge noget kendt eller overset.

Den småpunkede tyklæbe ;-), som indleder udsendelsen med at annoncere et generationsskifte, er digteren, anmelderen, samfundsdebattøren og selviscenesætteren Poul Borum, der som udløber af private digter-sceancer i privaten i Havnegade 3-4 år senere var initiativtager til Forfatterskolen i København.

kk, 2012

på Dansk Wikipedia

Michael Strunge
Pia Tafdrup
Lola Baidel
Kristen Bjørnkjær
Poul Borum

OPLÆSNINGSSTØTTE. Forfattercentrum, nu kun 4 årlige støttedatoer!

Op til 4 måneders planlægning frem for 1? Hvorfor?

 

Det er godt at huske på, at vi er en kultur så rig, at vi tør støtte væksten i vores kunst og hjælpe vore kunstnere med at dygtiggøre sig og udbrede sig landet over. Derfor bør en kritik af kunststøtten eller af forandringer heri altid være ledsaget af en stille tak for, at den overhovedet findes. Den er IKKE en selvfølge, men blot en vane af nyere dato.

I følge listen over forfattercentrum-støttede forfattere i 2009, var der 541 støttede oplæsninger i Danmark, til godt og vel 250 arrangementer med 1-5 oplæsere, heraf godt 200 på offentlige biblioteker.

I 2011 fik 638 ansøgere (ikke forskellige steder eller forskellige forfattere) 3.6 mio kr. fra Forfattercentrum til oplæsninger landet over. Formanden for Statens Kunstråds litteraturudvalg, Grethe Rostbøll, priser den stigende interesse, og i år er budgetteret med flere penge til oplæsninger, men til gengæld er ansøgningsfrekvensen faldet.

Dét skaber markante udfordringer, som søges påpeget nedenfor.

—

Indtil 1. februar 2012 havde oplæsningsarrangører 10 årlige frister til at søge honorarer til 1, 2 eller 3 forlagssanktionerede oplæsere på en aften med gratis adgang for offentligheden. Senest 1. april søgte man til et arrangement i maj.

Frekvensen passede fint til både mindre og større steder, og til at invitere forfattere til oplæsninger, mens forfatternes udgivelser var varme og kritikken frisk.

Nu tvinges oplæsnings-arrangører til 1-4 måneders programplanlægning frem for 1, hvilket kan forhindre små steder med kortsigtet planlægning i at få besøg af kendte forfattere, mod betaling. Det kan også forhindre forfatteres oplæsning i relativ nærhed til aktuelle begivenheder og medieomtale, men passer bedre til bibliotekers rutiner med karensperioder for udlån og at lade mediehypen synke til bunds i læserne.

PROFESSIONALISERING!
Selvfølgelig er enhver form for offentlig kunststøtte et udtryk for støtte til og krav om professionalisering af det kunstneriske udtryk. Selvfølgelig!

Det kunne bare se ud som om, at kunststyrelsen med de nye frister lægger større vægt på steder, der er i stand til at planlægge langt ud i fremtiden. Her regnes offentlige institutioner og medborgerhuse. Mindre steder, derimod – “undergrund”, caféer o. lign. – har sjældent lønnede arrangementsmedarbejdere og ofte ringe sikkerhed for fremtidige arrangementer – og får derfor sværere ved at få professionelle oplæsere på programmet, når fristen hos Forfattercentrum er op til 4 måneder og aftalerne med kunstnerne skal laves, før man søger Forfattercentrum – uden at vide, om man kan overholde ansøgningsfrist, og dermed oplæsningsdatoen.

En oplæsningsaftale plus forlods kommunikation på op til 8 måneder fra start til slut vil ikke være urealistisk.

Et afbrudt forløb er meget almindeligt:
  • Med udvalgt forfatter aftales d. 31. april en oplæsning d. 1. juli
  • Ansøgning indsendes rettidigt 1. maj
  • 2. maj oplyser forfatter, at hen ønsker at forandre dato
  • = ingen oplæsning med hen eller nogen anden før tidligst i oktober, november eller december
  • = 6-8 måneder.
  • + har man skulle finde en forfatter blandt flere, vil den indledende kommunikation have strakt sig over længere tid.
Et hurtigt forløb:
  • aftale med udvalgt forfatter på 5 minutter til oplæsning 1. juli og indsende ansøgning senest 1. maj
  • = 2 måneder

Med stor afstand i tid fra booking til arrangementet opstår nemt, hvad man kunne kalde “stækket kunst”: Forfatteren vil have mistet følelsen for en aftales nødvendighed for modtageren, når hen nærmer sig dagen, og blot reproducere sig selv. Det er, hvad der sker for turnerende musikere og forfattere – hver sted bliver blot et nyt sted. Dét kommer der ikke nødvendigvis høj kvalitet ud af; rutine, ja, men høj kvalitet fordrer deltagelse i gengivelsen.

Hvis det er høj kvalitet, kunststyrelsen med færre ansøgningsdatoer forsøger at sikre, er det en dårlig løsning: Med risikoen for mindre variation, og i værste fald færre oplæsende forfattere, fordi kun de allermest målrettede og reklamebevidste forfattere planlægger 8 måneder ud i fremtiden, understøtter man blot den alt-om-sig-gribende-bestsellerisme, som er det ensidige fokus på “populære forfattere”. Et fokus, der ved sin manglede bredde og almindeliggørelse af processerne, der bliver til “popularitet” og “stort salg”, forårsager fordummelse og fordomsfuldhed.

Høj kvalitet får man kun ved stor bredde og fleksibilitet – i nærværende henseende til skabelse af arrangementer, der indpasser sig i impulsive behov rundt om i landet. Herved vil danske forfattere blive præsenteret for flere arrangementer, hvor arrangørernes entusiasme kommer til at spille ind i forfatterens endelige fremtræden. Det improvisatoriske vil komme mere i spil, og dermed bliver modtagerne ikke kun modtagere, men medspillere i skabelsen af ny kunst.

Korte ansøgningsfrister giver ganske enkelt større bredde i udbuddet. Så, hvad hjælper flere penge, hvis sigtet med færre ansøgningsfrister er at fjerne spontaniteten og flytte fokus til primært offentlige institutioner, forfattere på bogturnéer og sikre arrangementer?

Hvad siger kulturstyrelsen.dk?

De nye ansøgningsfrister

1. februar 2012 for arrangementer i marts, april, maj og juni
1. maj 2012 for arrangementer i juli, august og september
1. august 2012 for arrangementer i oktober, november og december
1. november 2012 for arrangementer i januar, februar og marts 2013

http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/forfattercentrum-10-aarlige-frister/

og her, hvis Kunst.dk finder ud af, at deres gamle link også burde reduceres
http://www.kunst.dk/kunststoette/?tx_lftilskudsbase_pi7%5Barea%5D=6&tx_lftilskudsbase_pi7%5Bsword%5D=&tx_lftilskudsbase_pi7%5Border%5D=application_deadline%20asc&tx_lftilskudsbase_pi7%5Bpage%5D=2

Benspænd skubber os ud af kassen… [link]

Ikke kun digteren havner i det plat-uoriginale uden en vis mængde modstand.

 

“Med mindre digtere overvældes af deres kunstform, med mindre de tvinges [eller tvinger sig] til at se videre end til de mest indlysende associationer, vil de aldrig opfinde én original linie!”

Forskerne har nu påvist, at begrænsninger i forbindelse med kreativ skabelse har en positiv virkning på vore evne til ikke blot at se en større del af helheden – benspænd får os også til at overveje et langt større område af muligheder og ideer. Vi begynder at tænke “uden for kassen”:

Forsøgspersoner, som før en opgaverække blev udsat for benspænd i form af en meningsløs oplæsning af ord, var i stand til løst at associere “en telefon” med “møbler”, mens forsøgspersoner, der ikke forlods blev begrænset, kun kunne se den som et kommunikationsapparat, hvilket er korrekt, men detaljefokuseret. Det er det her med det større perspektiv.

Der er selvfølgelig det ved benspænd, at folk risikerer ikke at ville være med. Men forskerne var i stand til at bevise, at der er åbenlyse fordele ved at “udholde” de forsnævrede rammer forud for løsningen af et problem. 40% flere løste opgaver end folk, der ikke blev udfordret, tæller meget i dén verden.

I min tæller et digt, der er renset for almindeligheder og platituder.

Need to Create? Get a Constraint | Wired.com.

Kodal og Skinnebach – alle digtfilms moder

60 sekunder, skriv et digt.

 

forfattervaerk.net

forfattervaerk.net blev i efteråret 2009 stiftet af Jannie Solaas, som siden 2004 har været manuskriptkonsulent, skrivecoach og skrivelærer. Hér lidt gratis reklame.

Her gør jeg lidt uopfordret reklame for et site, jeg har opdaget. Alene titlerne på de tekster, der ligger tilgængelige for medlemmerne, gør det interessant at beskæftige sig med. Og da man som ny bruger får 1 måneds fri læsning, kan man hurtigt afgøre, om man vil fortsætte med at komme der – og betale noget for at bruge stedet.

vh,
kenneth krabat 1.2.2011

—

Hvad kan kun aktive medlemmer læse?
af Jannie Solaas

“Følgende artikler kan kun aktive medlemmer, der er logget på, læse. Listen udvides hver måned, når der kommer nyt materiale på siderne. At være aktivt medlem vil sige, at du har et (gratis eller betalt) medlemskab, der ikke er udløbet.”

FORFATTERHJØRNET

Forfatteres arbejdsvilkår, del 1:2. Rettigheder i teori og praksis. Af H.H. Løyche.
Forfatteres arbejdsvilkår, del 2:2. Offentlig støtte og kulturpolitik. Af H.H. Løyche.
Skriv hvad du mener – og stå ved det. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Om at opbygge et netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Hvornår er dit manuskript færdigt? Af Charlotte Heje Haase.
Zen og kunsten at vedligeholde et smil, afslag efter afslag, efter afslag efter … arghhhh! Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Nå læserne – tør du gå nye veje? Af Sagar Bohnstedt.
Når du indsender dit første manus. Af Sarah Engell.
Få foden indenfor hos et forlag. Af Sagar Bohnstedt.
Min indre skrivediva. Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Overlev som forfatter – sæt lang lunte i. Af Sarah Engell.
Hvordan får du din bog udgivet i udlandet? Del 1+2:2 Af Sagar Bohnstedt.
En forfatters møde med pressen, del 1+2:2 Af Charlotte Heje Haase.
Ivrig iværksætter eller heldig husmor? Af Birgitte Bang Bregnedal.

ARTIKELBASEN

Kunstnere som kanonføde. Af H.H. Løyche.
Fortællingers struktur, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Fortællingers struktur, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen. Af Bjarke Schjødt Larsen
Selvudgivelse – ja eller nej? Af Karin Meyer Hald.
Drømmen om at udgive sin egen bog. Af Tom Ahlberg.
Litteraturpriser i 00’erne – Nordisk Råds Litteraturpris. Af Rikke Marie Fischer.
Litteraturpriser i 00’erne – Nobelprisen i Litteratur. Af Rikke Marie Fischer.
Skriverefugier – plads til kreativiteten. Af Liv Knudsen.
Originalitetens umulighed? Af Bjarke Schjødt Larsen.
Den sene debut – en glemt fordel? Af Mikkeline Gudmand-Høyer.
Litteratur som terapi. Af Karina Andersen.
Danmarks første forlag 2.0 – søger forfattere! Af Jannie Solaas.
Grænseløs litteratur. Af Rikke Maria Fischer.
Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Research – et stænk af virkelighed. Af Mikkeline W. Gudmand-Høyer.
Østen for solen og Vesten for månen. Af Tove Cecilie Fasting.
Forfatteren, manuskriptet … og alle de andre. Samtale med forfatter Anne-Lise Marstrand Jørgensen om netværk. Af Sofie Kragh-Müller.
Noveller – 10’ernes moderne genre. Af Anne Zenon.
Den gode fortælling – og dens onde halvbror. Af Jannie Solaas.
Erindringen som ressource. Af Bente Clod.
Smag på verden. Af Jannie Solaas.
udlandets historier serveret i en samtale om litteratur og om, hvad det danske bogmarked er gået glip af.

SKRIVEØVELSER

Børnereplikker og formuleringer. Af Jannie Solaas.
Tekster med toner – når historien har sin egen melodi. Af Jannie Solaas.
Test dit plot. Af Jannie Solaas.
Personens alder – en verden til forskel. Af Jannie Solaas.
Plottet – hvor skal vi hen, du? Af Jannie Solaas.
Erindringstekster – grav ned, grav dybt. Af Jannie Solaas.
Koreografi – mere end ord. Af Jannie Solaas.
Synet – kan du se, hvad jeg mener? Af Jannie Solaas.
Den frie associations digtning. Af Jannie Solaas.
Levende beskrivelser. Af Jannie Solaas.
Sansemættede stemninger. Af Jannie Solaas.
Når begyndelsen er god, er starten vellykket. Af Jannie Solaas.
Dialoger med og uden toner. Af Jannie Solaas.
Når underbevistheden digter med. Af Jannie Solaas.

SKRIVETIPS

Fælder i børnelitteraturen. Børnebogsforfatterens Ti Bud. Af Jannie Solaas.
Skriveblokering – dit værste mareridt? Af Karina Andersen.
Plottet og de fire grundlæggende spørgsmål. Af Jannie Solaas.
Virkelighedens personer og begivenheder. Af Jannie Solaas.
Følelser i digte. Af Jannie Solaas.
Hukommelsens journal. Af Jannie Solaas.
Tale er sølv – handling er guld. Af Jannie Solaas.
At åbne for de kreative sluser. Af Jannie Solaas.
Det gode digt. Af Jannie Solaas.
Ud af klichéernes favn. Af Jannie Solaas.
Skriv et budskab – uden at holde messe. Af Jannie Solaas.
Vis alt! Men kun det yderst nødvendige. Af Jannie Solaas.

BOGANMELDELSER

Engelsk fantasy – del 4:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 3:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 2:4. Af Lærke Najbjerg.
Engelsk fantasy – del 1:4. Af Lærke Najbjerg.
Den usympatiske hovedperson – del 2:2. Af Brian Hjære Andersen.
Når Priapus svinger det mandlige emblem, er der ikke et øje tørt. Af Delenn Gadgaard Ribes.
De utilgængelige modernister – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Den usympatiske hovedperson – del 1:2. Af Brian Hjære Andersen.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 1:2. Af Rikke Fisher.
Identiteten i kulturen – kulturen i identiteten, del 2:2. Af Rikke Fisher.
Nyere islandsk litteratur. Af Rikke Fischer.
Hekse og magi i litteraturen – før og nu. Af Bettina Skrubbeltrang.
Hverdagens drama er det største – novellesamlinger af danske kvinder. Af Bettina Skrubbeltrang.
Konspirationsteorier – det fascinerende net. Af Jannie Solaas.
Mærkelige mennesker – sære samfund. Af Jannie Solaas.

BREVKASSEN

Når historier smitter af på hinanden. Af Jannie Solaas.
Tankemylder hindrer min skrivning. Af Jannie Solaas.
Lydbog, e-bog og udlandsrettigheder. Af Jannie Solaas.
Hvor bliver jeg udgivet – og hvordan? Af Jannie Solaas.

CITATHJØRNET

Sandheden er, at du kan! Af Jannie Solaas.
Den inderste drøm. Af Jannie Solaas.
Skabelsesprocessen. Af Jannie Solaas.
Modet til at blive forfatter. Af Jannie Solaas.
I poesiens favn. Af Jannie Solaas.
Den lidende forfatter. Af Jannie Solaas.

LITTERATURNYHEDER

MESTRENES ORD

Torben Nielsen: Uddrag af romanen Nitten røde roser. Med analytisk kommentar.
Robert M. Pirsig: Uddrag af romanen Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel. Med analytisk kommentar.
Donna Tartt: Uddrag af romanen Den hemmelige historie. Med analytisk kommentar.
Tove Ditlevsen: Uddrag af romanen Ansigterne. Med analytisk kommentar.
Henrik Nordbrandt: Digtet Note om Mandilares. Med analytisk kommentar.
Michael Strunge: Digtet Verdenssøn. Med analytisk kommentar.
John Irving: Uddrag af romanen Verden ifølge Garp. Med analytisk kommentar.
William Shakespeare: Tre udvalgte sonetter. Med analytisk kommentar.
Emily Dickinson: Tre udvalgte digte. Med analytisk kommentar.

ANDRE MEDLEMSFORDELE

Når du sætter dig for at skrive et digt

Den tidligere amerikanske “hofdigter”, Charles Simic, har nogle enkle råd, der faktisk ikke er helt tossede. De er i hvert fald nede på jorden og til at gå til.

Du ved ikke bedre end andre, er ikke den eneste, der lider, digte behøver ikke være lange, sæt ord på dine indre billeder, sig ordene højt og brug dine ører, det du skriver nu kan tage måneder og år at gøre færdig, og det fordrer arbejde at få digtet til at kunne leve uden din hjælp.

Poet Laureate Charles Simic On Writing Poetry – Poetry (Library of Congress).

Læs mere om Simic

Hvordan udgiver man edigtsamlinger?

December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.

 

Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:

Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.

Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.

Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.

I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.

Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.

I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):

iPad app "ComicZeal4" m. CBZ

SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)

Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.

Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.

SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.

Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.

VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.

STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.

AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!

—
Kenneth Krabat, 18.12. 2010

test din ebogslæser

teksten som .EPUB med forside

teksten som .EPUB uden forside

teksten som .pdf

teksten som .CBZ