Når du sætter dig for at skrive et digt

Den tidligere amerikanske “hofdigter”, Charles Simic, har nogle enkle råd, der faktisk ikke er helt tossede. De er i hvert fald nede på jorden og til at gå til.

Du ved ikke bedre end andre, er ikke den eneste, der lider, digte behøver ikke være lange, sæt ord på dine indre billeder, sig ordene højt og brug dine ører, det du skriver nu kan tage måneder og år at gøre færdig, og det fordrer arbejde at få digtet til at kunne leve uden din hjælp.

Poet Laureate Charles Simic On Writing Poetry – Poetry (Library of Congress).

Læs mere om Simic

Hvordan udgiver man edigtsamlinger?

December 2010: Der findes ikke et anerkendt format at udgive digte i, som sikrer digterens arbejde. September 2011: Layoutet er digterens eget ansvar.

 

Opdatering: Apple har offentliggjort en særlig version af XML, som gør det muligt at lave EPUBs (der endnu kun kan læses på iPads i iBooks) med “full-bleed”-sider – indhold, der fylder hele sidestørrelsen. Hér er så nogle begrænsninger, bl.a. kan skrifttypen ikke ikke forstørres, men denne begrænsning kommer digteren til gode:

Man kan teste sig frem til et sidelayout…! dvs. et udseende på sin tekst, som man kan acceptere – OG være sikker på, at teksten indtil videre… ikke vil linieombryde, fordi den netop ikke kan! Samtidig kan man så som edigter øve sig i at arbejde med fuldt sidelayout, fordi forlæggerne næpper vil gøre, før det (med CSS) i EPUB3.0 bliver muligt at forhindre liniebrydning eller lave full-bleed EPUBs, der kan vises af alle elæsere med EPUBs-kompatabilitet.

Hovedvejen gennem den globale ebogsopblomstring er et ebogsformat ved navn EPUB, med Adobes velkendte PDF-format som en mere begavet og langsommere storebror, der forsøger at følge trop. Indpakket i disse to formater præsenteres og sælges 80-90% af verdens ebøger.

Det handler om at konsolidere sig på ebogsmarkedet, blive størst og mest attraktiv. Verdens enorme internetboghandlere konkurrerer på antallet af tilgængelige ebogsromaner og udviser åbenlyst kun interesse i at få hældt så mange romaner som muligt ind i de to mainstream-formater.

I denne volumensyge har hverken ebogsproducenter, ebogslæserproducenter eller eboghandlere interesse i at tage hensyn til behovene i snævre genrer – digtning, matematik, programmeringskode o.lign., der behøver uombrydelig og/eller absolut placering af tekst.

Ingen digtere kan i dag udgive en digtsamling i et generelt understøttet eformat, som beskytter lange digtlinier mod at blive ombrudt af læserne ved skriftforandring eller -forstørrelse, eller mod automatisk at blive ombrudt af ebogslæser-maskiner, når en linie er for lang til at være inden for en skærms margener.

I dag findes 2 sikre digitale måder at fastholde digterens arbejde på, som begge indvolverer absolut placering af tekst (tekst, der forbliver statisk):

iPad app "ComicZeal4" m. CBZ

SOM BILLEDE
1. Udgivelse som billeder og pakket i Comic Book-”formatet”, CBZ eller CBR. (Okay, det ér ikke et egentligt format, men en række jpg-filer, der er pakket som .ZIP eller .RAR og har fået suffix ændret til hhv .CBZ eller .CBR.)

Fremvisning af sådanne billedsider er veletableret praksis med mange tilgængelige programmer og apps, men udgivelse af digtning som billedfiler til ComicBooks-læser-programmer eller apps vil få den effekt, at digte forvises fra ebøgernes mainstream – EPUB og PDF.

Uden en dedikeret indsats for at placere moderne digtning midt i publiceringshysteriet, kan vi (alle) risikere, at digtningen bliver endnu mere marginaliseret, end den allerede er. I værste fald kan vi risikere, at moderne digtning enten vil skulle skrives og udgives på EPUBs eller PDFs præmisser, eller aldrig bliver tilgængelig for den brede offentlighed.

SOM VEKTORGRAFIK
2. Udgivelse som vektorgrafik, omsat til SVG, Adobes opfindelse fra år 2000, der er beregnet til at skalere billeder, animation, og tekst. Tekst, der er omsat til SVG, kan indlejres i EPUB og dermed blive en del af mainstream-elitteratur. Og linier ødelægges ikke ved forstørrelse – man vil blot ikke kunne se hele digtet på samme tid, men må zoome rundt i billedet, på samme måde som hvis man havde forstørret et indscannet billede for at se alle detaljerne. En anden fordel, der gør SVG langt mere ideel end et billedformat er, at teksten er fuldt søgbar og dermed tilgængelig for søgemaskiner på og uden for ebogslæsemaskiner.

Der er blot den hage ved dette meget fleksible format, at eboglæserproducenterne ikke i nogen nævneværdig grad understøtter SVG i EPUB. Og at EPUB-kommissionen, der har til formål at fremlægge anbefalinger om den kommende EPUB v3.0 til ebogsindustrien, ikke har nogen synderlig forståelse for digteres behov.

VINTERENS PROJEKT
Skriv til alle væsentlige ebogsproducenter og forklar problematikken, INDEN 1.5.2010, hvor EPUB3.0-kommissionen afleverer deres anbefalinger til ebogsindustrien. Måske findes der læsere af moderne lyrik blandt disse hardwareproducenter, som vil kunne beslutte at muliggøre læsning af indlejrede SVG-filer i EPUB-læsersoftwaren på deres ebogslæsermaskiner.

STÅENDE KOMMUNIKATION
Har skrevet til Adobe og gjort dem opmærksom på, hvilke konsekvenser, deres mobile, auto-linieombrydende pdf-format vil have for edigtningen. Nej, jeg venter ikke at høre fra dem.

AFSLUTTET KOMMUNIKATION:
EPUB-3.0-kommissionen – deres folk er af dén opfattelse, at linieombrydning er et programmeringsmæssigt problem, der ikke behøver nogen særlig opmærksomhed. Deres fremmeste løsning på problematikken er (med kodning) at knække digtlinier, der ikke finder plads mellem en skærms magener, og indrykke dem ved venstremargen. For den uindviede betyder det, at teksten bliver gjort til prosa!


Kenneth Krabat, 18.12. 2010

test din ebogslæser

teksten som .EPUB med forside

teksten som .EPUB uden forside

teksten som .pdf

teksten som .CBZ

eBogsdigtere på barrikaderne! (om digtning og omløbende tekst)

Digtningen har ingen helle i ebøgerne: De mest anerkendte digitale formater kan laves til omløbende tekst (reflowing text), hvilket smadrer digterens intentioner. Det er nu, at et statisk format må findes – før det er for sent at påvirke formatkrigen!

Jeg har før været inde på [omkr. udgivelsen af Peter Poulsens ebog “Rulleteksterne”], at udgiver af ebøger skal være opmærksom på, hvilket format de vælger at udgive digte i. Her følger eksempler på, hvad der sker, når digte udsættes for funktionaliteten “reflow”, omløbende tekst.

Skærmbillederne er fra Adobe Reader 9, men kunne lige så godt have været fra de ebogslæsere, der understøtter “portable ADE” (Adobe Digital Editions). “Digtet” er på engelsk, fordi jeg ikke har tænkt mig at helme, før nogen tager problematikken alvorligt!

Et digt

Der er mange grunde til at bruge PDF til at udgive digtsamlinger i/med, men en udbredt holdning hedder: Et standardformat må findes, som alle kan bruge. Det ér bare gerne sådan, at nye formater oftest har afløst gamle, når behovene forandredes eller teknologien viste nye veje. Hvad udgivelse af digte som ebøger angår, ér der bare nogle ufravigelige placeringskrav, som kun de færreste digitale formater til en vis grad kan honorere. Og ingen er helt sikre.

Formatet EPUB – stort set adopteret af de fleste ebogsudgivere – fungerer rigtig godt med prosa, men gør vold på edigtning, hvoraf den mest åbenlyse årsag er nemheden hvormed læseren laver omløbende tekst: Man vælger blot en større skrifttype, og VUPTI er digterens hårde arbejde forvandlet til ren tekst, der hverken er fugl eller fisk.

Continue reading “eBogsdigtere på barrikaderne! (om digtning og omløbende tekst)”

Procesdigt på nyt digt-site [link]

52 versioner på sporet efter noget…

Nogle af Stemmerne er flyttet ind på digtenu.dk, et nyt offentligt digt-site, bygget på blog-modellen – hér WordPress i flerbruger-version.

Det vil sige, at hver enkelt bruger faktisk administrerer en egen blog, som så bindes sammen af grupper, kommentarer, debathjørner og andet i dén overskrift, der hedder digtenu.dk.

Som alle den slags initiativer er digtenu.dk på private hænder. Initiativtager er Thomas Olsson, “programmeringsnørd med passion for digte!”, som han beskriver sig selv. “Hovsa, jeg fik lige en idé. Den sætter jeg i værk. Og vupti…!” Vupti, efter nogle måneder med tests, er der så et digt-site.

Om folk kan finde ud af at bruge WordPress-modellen med alle dens mellemregninger, får tiden vise. Om ikke andet bliver de mest ihærdige ikke-nørder uddannet i et udmærket forum, hvor man er nødt til at gøre noget selv. På gamle digte.dk var alt tilrettelagt af d’herrer Rasmus og Anders, men det var også komplet umuligt at få større forandringer i værk, fordi de netop bestyrede digte.dk i fritiden, og i øvrigt havde fuldt op at gøre med at tage sig af stedets interne stridigheder.

Jeg bilder mig ikke ind, at digtenu.dk’s kommende digtere skulle være mere voksne, men i det mindste er en grænse sat derved, at folk gr. kravet om at udgive og administrere eget område i WordPress skal VILLE stedet. Vi får se.

Mit første og måske eneste bidrag er 52 versioner af det samme digt, i en fremvisning af processen mod at blive tilfreds med et digt med titlen “jeg vil gerne være digter”.

Have a look.

PS. Initiativet digtenu.dk er ikke at forveksle med det længe annoncerede digtedk.com.

digtenu.dk | Forside

via digtenu.dk | Forside.

Velkommen til digtenu.dk!
23:34 i velkommen af admin

Velkommen til sitet Det er gratis at oprette sig som bruger og publicere sine digte. Start med at oprette dig som forfatter på siden i højre kolonne.

Nogle begreber, der er nødvendige at kende, førend du opretter dig på siden:

Digteside Din egen personlige side med dine digte. En underside til digte.nu sitet, som du selv administrerer.

Forfatterlink Som på Facebook kaldet “Venner”.

Grupper og Debat For at deltage i debatter, skal du være medlem af en gruppe. Du bliver automatisk medlem af de grupper, hvis indlæg du besvarer. Hvis du selv opretter en gruppe, skal du være opmærksom på, at du selv er administrator for gruppen og derfor bærer det fulde ansvar for indlæg i gruppen, herunder dagligt at fjerne SPAM-indlæg. Du kan vælge at lade gruppen være offentlig eller privat. For at invitere medlemmer til gruppen og debatten skal du være forfatterlinket med vedkommende se beskrivelse om forfatterlink ovenfor. Ytringsfriheden gælder i DK under ansvar og gældende regler. Forfattere og medlemmer af en gruppe kan kun slettes, såfremt disse regler ikke overholdes.

Vigtigt at vide Husk under oprettelse på sitet at vælge, at din side skal indekseres, ellers optræder du ikke i listerne under aktivitet på sitet og kan ikke søges frem på siden. Hvis du ønsker at din side skal være privat, skal du naturligvis ikke gøre som her beskrevet Hvis du ønsker anonymitet skal du oprette eller anvende en mailadresse, hvori dit eget navn ikke optræder. Når du skriver en kommentar til et digt vil modtageren nemlig se den mailadresse samt oplysninger om IP-nummer, som du har oprettet dig med. Digtesiderne opbygges med WordPress. Der kommer en vejledning under FAQ, den er under udarbejdelse. Indtil da kan du hente vejledninger på www.wordpress.dk og www.wordpress.org samt søge dig frem til tutorials på nettet. God fornøjelse!// Team digte.nu

Hvem står bag initiativet? Thomas Olsson programmeringsnørd med passion for digte!

Visionerne for digtenu.dk Digtenu.dk skal fungere som det nu nedlagte digte.dk site  – et site for skandinaviske digte og digtere. Sitet skal være gratis at anvende – publicere og læse på. Funktionerne på siden skal tilpasses brugerne, du opfordres derfor til at lægge dine ønsker til funktioner på sitet under gruppen “Ønsker til digtenu.dk funktioner”.

via digtenu.dk | Forside.

Litteraturligt gæk

“Al kunst som ikke forholder sig til traditionen er plagiat”, citerer Louis Buñuel en filosof for at have sagt. Driver Buñuel gæk, eller ved han, hvad det betyder?

Fra d. 15.5. til den 15.8. kører Litteratouren, en skabelsesrejse igennem mange menneskers hjerter med sigte på at rejse Helsingør højere af Sjællands brydende vande end Holger Danske ville kunne det – hvis ellers han ikke var gået i koma.

Som nyeste bidrag til touren stilles multikunstneren, forlagsmanden Henrik Have, en masse spørgsmål af en velforberedt Lonni Krause og kommer med en masse begavede og interessante svar. Ét spørgsmål faldt jeg over og slog mig næsten:

Lonni Krause: Et digt er et digt når ..

Henrik Have: ..det gennem sine rødder åbner for erkendelse. Louis Buñuel citerer en spansk filosof for noget Buñuel ikke kunne trænge til bunds i, jeg heller ikke og heller ikke andre: Al kunst som ikke forholder sig til traditionen er plagiat.

Continue reading “Litteraturligt gæk”

Har du poet-faktor?

Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering for 14 digterspirer v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn. Om aftenen var der så introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup – ikke uventet med STORT fremmøde. I går omtalte gratisavisen Urban begivenheden under overskriften “har du poet-faktor?” Både arrangement og overskrift er eksempler på, at digtningen som handling og erhverv får så stor opmærksomhed, at den kan risikere at glide ind i hverdagslig bevidsthed, med krav og udfordring som til alle andre erhverv. Det er interessant, skræmmende og udfordrende – for digtere i alle aldre. Måske vil en digter om nogle år ikke længere kunne le det væk, når spørgsmålet falder: “Men kan du så leve af dét?”

At det kan lade sig gøre at lave nyheder på digtere i en tid, hvor forlagene skyer den smalle litteratur som pesten, giver med evolutionære øjne god mening – ved anerkendelsen af digtningen som så livsnødvendig, at dens tilsyneladende bette størrelse, skønt ustøttet af de store, alligevel behøves! I hvert fald som personlig aktivitet… men man kan da håbe, at læsningen også vil falde ind i vækstområdet.

Mandag eftermiddag og aften havde DRs læsegrupper inviteret til digtvurdering v/ Lars Bukdahl, digter, anmelder ved Weekendavisen og redaktør på Hvedekorn, med efterfølgende introduktion til skriveudskolerne Forfatterskolen, Vallekilde Højskole og Krogerup, ved de respektive forstandere og ledere. Continue reading “Har du poet-faktor?”

dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)

Med tilkomsten af internettet vil dansklæreren fortsat få sværere og sværere ved at fremstå autoritativt og må blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne forsøge at samle de frie besøgendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, lækkert hår og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en særlig lærer.

 

Lisa siger: "That Strunge-guy... don't you agree he mostly embodies Danish loss of optimism in the 70's and as such is kind of NOT a real symbol of great Danish poetry, even if his image may be sufficiently rebel-like and commercially intertwined with the Punk-years to briefly grab the attention of young students of Danish?"

Sad til middag med en gymnasielærer i dansk og historie. I sådant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilfældet hér, falder snakken uværgelig på digtere i pensum og dansklæreres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der får blodet til at springe fra mine øjne.

Alle dansklærere, som ikke er bange for ikke at kunne være bagstopper på tolkningen af et digt over for klassen, bedes række hånden i vejret.

Ja, sagde min bordfælle, det er skræmmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennemprøvede, gennemanalyserede. (Ærgeligt, at jeg først nu tænker, at alle digtere i undervisningen for fanden da må have været nye på ét eller andet tidspunkt – er det på lærerseminaret, nyere forfattere introduceres, én gang for alle…?! )

Hvorfor ikke bare google digt og vælge en tilfældig resultatside og præsentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at nå frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.

Dansklæreren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans digte i undervisning – hvilket dansklæreren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde været præsenteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig næsten til at græde, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Dansklærere bør have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsløst sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, først kravle, så gå… BLA! Nej, hér hold min hånd, så går vi!) Continue reading “dansk + lærer ≠ dansklærer! (Digte er bare røvkedeligt lort!)”

cirkulære fra Selvsabotageministeriet

jeg skriver ikke så spændende digte, som jeg gjorde tidligere. Og er for overfladisk.

SVAR: jeg skriver. Hver dag. Hvad jeg ikke magter at huske, er hvad jeg ikke behøver at huske.

jeg bruger mere energi på at undgå at skrive, end på at sanse verden som forudsætning for at skrive. Jeg er bange for ikke at være god nok, hvilket bliver en selvopfyldende profeti.

SVAR:

min oplevelse af, hvad jeg kan tillade mig at gøre – dvs. producere og sælge – er urealistisk. Fordi jeg forventer, at Skattevæsnet vil betale noget af det – at jeg kan trække det fra

SVAR:

det er let urealistisk at jeg skal kunne producere 1 layout, et digt og 1 indtaling om dagen, og samtidig have tid til andet

SVAR:

det er urealistisk, at jeg skal kunne sælge mine Cd’er som artmoney. Og i så fald skal de sælges hvidt (der skal sælges 50-60 stk for at få udgifterne hjem)

SVAR:

Jeg har ingen passion sammen med anja – det er meget mentalt. Varme, dybfølt kærlighed, men ingen passion. Hvis jeg troede på, at passion ikke er det samme som konstant besvær og skænderi, ville jeg givet forlade hende.

SVAR:

jeg er uvidende om verden, om sammenhængene.  Om litteratur og tænkere. Om politik og økonomi. Jeg er som et barn – lever i barnets øjeblik og dør af den voksnes savn af substans og historie.

SVAR: