Jeg har to ebogslæsere – en kinesisk e-Ink med passiv skærm og en Apple iPad 1 med aktiv skærm. To forskellige læseoplevelser. Den første er en gengivelse af en statisk bogside; den læses som sådan, ligner en paperbackside, men det går langsomt at bladre. Tabletten fra Apple har en lysende skærm, der trætter øjnene. Det medfølgende bogprogram iBooks efterligner fysiske bøger på den måde, man som læser bladrer på, men det går ikke hurtigt.
Begge har et klart forhold til papirbogen som medie. Som beholder. Men selvom det er svært at argumentere imod en rolig læseoplevelse, synes jeg at begge tager fejl, når de lægger sig i slipstrømmen fra de fysiske bøger: eBøger er et helt nyt medie, og læseoplevelsen har intet med papirbøger at gøre. Det handler ikke om at efterligne den fysiske bog – det handler om at definere den elektroniske bog. Og det fordrer ikke nytænkning i forhold til gennemprøvet teknologi, men visioner i forhold til interaktion.
Det kinesiske firma, som ovenfor præsenterer sin “teknologi”, der består i at få ebogen til endnu tydeligere at minde om en papirbog, forekommer snarere end at føje noget nyt til læseoplevelsen at lefle for læsere og opnår samtidig at udtrykke mistro ift. ebogens muligheder som selvstændigt medie. Det er kedeligt og de må dø.
Der er kun ét at sige om den digitale læseoplevelse per se: Det skal ikke trætte øjnene eller distrahere fra indtagelsen af indhold, og enhver kommando skal gå stærkt. Ok, det var tre ting, men så ér det også sagt.
Bortset fra, at skidtet med al sandsynlighed kun er lavet i håbet om, at en tabletproducent vil opkøbe idéen.
Okay okay, jeg lyder som en maskinstormer. Men der findes faktisk også “innovativ teknologi”, det er svært at sige WOW til.
Og nej, jeg er ikke blevet kristen. Gud er bare et faktum for rigtig mange mennesker.
Prædikernes bog 8,9-15
Vismandens resignation
v9 Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. v10 Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! v11 Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. v12 For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, v13 og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.
v14 Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!
v15Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.
Noter: Skal man prise glæden, selvom man ser smerte og sorg og uretfærd over det hele, er det da godt for alle. Glæden er ro, der formidles af hjernens kemi, men opstået af forståelse og accept og indsigt. Glæden, der formidles som dulmen af frygterne og sorgen og de mørke følelser, er kortvarig og forsvinder snart igen. Den langvarige glæde kommer af at handle i overensstemmelse med sine inderste behov. I accept af besvær og mørke tider, uden at lade sig optage deri, uden at lade sig falde og jamre og føle sig forladt af gud.
Egentlig er det vel forbeholdt meget få bøger at blive genlæst. Biblen tager måske nok prisen, men derudover?
& de færreste mennesker har mere end etpar bøger i livet, som de genlæser med glæde.
Summa summarum: Bøger læses ofte kun 1 gang af den samme.
Hvad får et menneske til at vende tilbage til den samme bog? Ubesvarede spørgsmål, genkendelighedens glæde, forskellige niveauer, som læseren kan vokse til, hvad?
Her på Storybag har vi efter en tiltrængt juleferie besluttet at lukke Storybag. Det er vi meget kede af, og det har været en svær beslutning. De seneste måneder og især siden 1. november, hvor ereolen.dk, bibliotekernes e-bogstilbud, åbnede, har vi haft et drastisk fald i omsætningen.
Storybag holder åbent til og med d. 14. januar herefter lukkes shoppen. Har du et gavekort til storybag.dk, er det altså senest denne dato, du skal anvende det.
Alle taler om, at e-bogsmarkedet eksploderer i 2012, og det kan vi da kun håbe på er tilfældet. Spørgsmålet er bare, om eksplosionen også kan aflæses af salgstallene i e-bogsbutikkerne eller det snarere bliver Apple iBooks og bibliotekerne, der kan klappe i hænderne.
Priserne på e-bøger er faldet drastisk i 2011, men alligevel har en stor del af diskussionen kun drejet sig om, hvorvidt priserne var for høje eller ej. Det har indimellem været temmelig trættende at følge den diskussion, når en stor del af e-bøgerne allerede kan købes til langt under halvdelen af den trykte bog. En e-bog er ikke bare en kopi af den trykte bog, der skal foretages forskellige ændringer, inden en trykt bog kan konverteres til en e-bog, og dermed er der også stadig omkostninger forbundet med at producere e-bøger. Samtidig er e-bogen jo også stadig et værk, som forfatteren forhåbentlig kan tjene bare en lille smule på.
På Storybag gik vi ikke ind på det her marked for at sælge bøger så billigt som muligt, så kunne vi i princippet have søgt et job på Bilka.dk. Vi var drevet af en kærlighed til den gode historie og vores mission var at give læseoplevelser gennem e-bøgerne og sætte fokus på relevante emner gennem bøgerne. Den del har været utrolig spændende, og det er derfor også med et stort suk i stemmen, at vi nu siger
Tak for denne gang.
Dorte & Tom Kampman
Storybag
Mægtig ærgeligt! Storybag er en af de mest interessante eboghandlere på nettet, der turde bruge tid på egne interesser, f.eks. det lidt undergrund/off mainstream, der endnu er udkommet som ebog.
Kunne det have været forhindret?
Var det bare for tidligt for Storybag også – en af pionererne, der må lade livet for udviklingen – eller skal man endnu have penge med på arbejde, når det handler om (når man handler med) ebøger?
Louise Juhl Dahlsgaard Mit ønske om at dø er rent hypotetisk
Jorinde & Joringel 2011
ISBN987-87-7322-229-4
Hvordan nyder man ting, der ikke slutter? tænker jeg, da jeg når til tekst 24. I tekst 25 står de så begge ved havet og mærker frygten for at miste. Horisonten, himlen, havet, heden, det hele taler til hver af dem personligt om alt, der ender og alt, der aldrig ender. De kan fjerne sig fra det og tage hjem, men med hjem tager de sig selv. De slutter ikke, hverken inde eller ude.
Der ér drama i Louise Juhl Dahlsgaards lille samling. Men det er hverken det forsagte drama, hvor fingre spiser sig selv, eller det storslåede, hvor arme forsøger at favne hele verden til bevidstløshed. I 80’erne ville man vel kalde det hverdagsdrama, fordi man endnu troede, at skriften kunne imitere hverdagen. Ja, overhovedet, at noget man kunne kalde ”hverdagen” findes. Continue reading “Bogomtale: “Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” af Louise Juhl Dalsgaard”
Ved Politiken selv, om de mener “skøn-” eller “fagforfattere”? Kan de kende forskel? Betyder det noget for dem?
UPDATE 14.12.2011: Det viser sig nu, at spørgsmålene er udformet i samarbejde med de to forfatterforeninger. Hvis der var andre steder at få kurser, ville jeg melde mig ud. Det her er ren befamling – mikrofonholderi – og dybt, dybt problematisk, at forfatternes egne organisationer opfatter deres medlemmer på denne måde. Ét er, at det ville være rart, at flere forfattere kunne få råd til at arbejde, men ikke på denne måde…!
—
Der kom en email:
Kære forfatter.
Dagbladet Politiken vil gerne afdække forfatteres arbejdsforhold og livsvilkår i Danmark – herunder hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer for forfattere.
Derfor beder vi skønlitterære forfattere og lyrikere om at udfylde et spørgeskema, der skal bruges som basis for artikler i avisen.
Spørgsmålene er baseret på emner og problemer i faget, som har været debatteret inden for de sidste måneder i medierne.
Vi vil bede dig udfylde skemaet inden tirsdag 13. december – og håber at mange vil svare, så undersøgelsen bliver så dækkende som muligt.
Det skal understreges, at vi naturligvis garanterer dig anonymitet ved deltagelse i rundspørgen.
Hvis du ønsker det, har du dog mulighed for selv at skrive navn og telefonnummer på besvarelsen til sidst i spørgeskemaet. Så kan Politiken eventuelt kontakte dig for yderligere uddybning.
Du har også mulighed for at uddybe de enkelte svar. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at eventuelle kommentarer, du skriver undervejs i din besvarelse, kan blive anvendt i anonymiseret form i avisen.
Har du problemer med spørgeskemaet er du meget velkommen til at kontakte researchchef Gitte Rønberg på telefon 3347 2541, eller researcher Lise Lotte Nedergaard på telefon 3347 2805.
På forhånd takker vi for hjælpen!
Med venlig hilsen
Dagbladet Politiken
—
Spørgeskemaet:
Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår
Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet:
Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver gemt undervejs, når du skifter side ved hjælp af knappen ‘Næste’ nederst på siden.
Du har mulighed for at udskrive spørgsmålene, før du svarer, ved at klikke på printikonet nederst på siden her.
Rundspørgen er først afsluttet, når du på sidste side har klikket på knappen ‘Afslut’.
På forhånd tak for din deltagelse.
Venlig hilsen
Politiken
Hvad er dit køn?
Hvad er din alder?
Hvilket år debuterede du som lyriker/skønlitterær forfatter?
1985
Hvilken boligform har du?
Hvilken type bolig bor du i?
Hvor meget vurderer du, at du samlet modtog sidste år i bibliotekspenge, legater fra Statens Kunstråd, Statens Kunstfond samt andre offentlige ordninger? (Brug evt. www.litteraturtilskud.dk)
Uddyb evt. her:
Har du anden arbejdsindkomst ved siden af dit forfatterarbejde – med forfatterarbejde menes også foredrag og oplæsning?
Uddyb evt. her:
Har du inden for det seneste år modtaget offentlig understøttelse i perioder uden indtægt?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter]
Uddyb evt. her:
Har du personligt oplevet et eller flere af følgende fænomener i forbindelse med dit arbejde som forfatter?[Det er muligt at sætte kryds i flere felter]
Uddyb evt. her:
Jeg publicerer mine svar og jeg bliver edder rasende, hvis disse svar bliver brugt til at definere, at forfattere drikker for meget, er depressive og ikke formår at forlige erhverv og privatliv. Stil det samme spørgsmål til alle andre mennesker. Frem for at lave en indbygget overskrifts-generator: “Forfattere siger det selv: Vi er fordrukne og depressive!”
I hvilken grad vurderer du, at følgende fænomener er udbredt blandt forfattere?
I meget høj grad
I høj grad
Hverken-eller
I lille grad
I meget lille grad
Ved ikke
Præstationsangst
X
Depression
X
Misbrug af alkohol
X
Skilsmisse / parforholdskrise på grund af jobbet
X
Økonomisk usikkerhed
X
Uddyb gerne her:
Nu spørger I til skønlitterære forfattere – vis a vis tidligere angivelse af debutår som skønlitterær forfatter – men her spørger I om forfattere generelt. Dvs. også fagforfattere. Ved I selv, hvad I spørger om?
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
“Forfatterfaget er så økonomisk usikkert, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter”
Uddyb evt. her:
Jeg er ikke forfatter, fordi jeg ønsker en metier, jeg kan leve af. Jeg skriver, fordi jeg behøver at skrive, og dét gør mig til forfatter. Om jeg formår at skabe en levevej, eller af livets omstændigheder pinedød MÅ bruge mine vågne timer på at tjene penge, og det ikke kan være på skrift, afhænger af de mennesker og forlag, der støtter mig, eller ikke, samt min egen evne til at sælge mit værk til omverden, samt talent, samt behov i samtidien, og en stor portion held (eller ikke).faglitterære forfattere har ofte fast arbejde, og skriver ifb. med arb eller som forlængelse ind i fritiden. Skønlitterære skriver og venter på penge. Skriver og venter. Det er først, når successen melder sig, at det vender: Man betales for den forrige og den fremtidige og skriver…
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?:
“Forfatterfaget er så hårdt følelsesmæssigt, at jeg har overvejet helt at droppe tilværelsen som forfatter”
Uddyb evt. her:
At lide med følelsen af mindreværd er for mig en del af dét at blive klar over, hvad mit sprog er, og hvad der betyder noget, og dermed en væsentlig del af mit indhold og motiver i teksten.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Lægges bibliotekspengene sammen med støtten fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, så er statens midler generelt pænt fordelt blandt forfatterne”
Uddyb evt. her:
Absolut uenig. Men hvordan ellers fordele midlerne? En skønlitterær forfatter, som ikke er kendt af nogen – skal vedkommende støttes af kulturmidlerne? Skal den skønlitterære forfatter, som i forvejen tjener godt støttes af kulturmidlerne? Skal samfundet støtte kulturen eller lønne forfatterne, eller belønne nødvendige kunstnere i tiden? Og hvor lang er tiden – 10 år, 15 år, 25 år, eller længere?
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Statens midler til dansk litteratur er fordelt, så den gavner dansk litteratur på bedst mulig måde”
Uddyb evt. her:
Absolut uenig. Kulturmidlerne fordeles i stadigt større puljer, til færre og færre kunstnere, herunder forfatterne. Det skaber ikke engang elite – det skaber bare rigere kunstnere. Er rigere kunstnere bedre kunstnere? Alle kunstnere jeg kender behøver én ting: Mere tid til at arbejde. Ikke i nær samme grad Løn for udført arbejde. Spørg selv. Selvom mange nok gerne ville svare det sidste af politiske årsager.
Sidste år fik 902 forfattere mindst 50.000 kroner samlet set fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? “Støtten bør omfordeles, så flere forfattere får en minimumsstøtte på 50.000 kr. årligt”
Uddyb evt. her:
Det er et vildledende spørgsmål: I siger, at “902 forfatteres samlede støttemidler i gennemsnit er 50.000 til hver”. Men det er jo ikke tilfældet! Støttemidler bør være skattefrie. Grundfradraget bør sættes i vejret for mennesker, som FRIVILLIGT ønsker at leve for ikke særlig mange penge.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Der skal være loft over, hvor meget en forfatter i alt kan modtage fra biblioteksafgiften og Statens Kunstfond eller Kunstråd”
Uddyb evt. her:
Hvis en skønlitterær forfatter er god til at tjene penge, hvilket ikke alene har med skrivetalent at gøre, hvorfor skal så samfundet i særlig grad belønne samme forfatter? Vedkommende kan jo overleve og klare sig selv. I stedet bør man støtte den og de forfattere, der forekommer at bringe skriften et sted hen, som samfundet i skrift måske ville kunne tage ved lære af.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
“Bundgrænsen for at modtage bibliotekspenge skal hæves fra de nuværende 2.000 kr.”
Uddyb evt. her:
Har I tænkt over, hvad der sker med bibliotekspengene, nu ebøgerne vinder frem? Pt. er bibliotekspengene frosset, selvom bogbestanden mindskes. Skal den forsætte med dét, indtil der kun er 1 eksemplar af de sværere bøger på landsplan?
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?:
“Uddelingen af legaterne fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bør afvejes efter, hvor meget den enkelte forfatter får i bibliotekspenge – eller i øvrigt tjener på sit forfatterskab”
Uddyb evt. her:
Ikke som en fast regel. Som jeg betragter kulturmidlerne bør de uddeles, hvor trangen er størst, og belønningen behøves, og satsningen er indlysende og projekterne spændende og udholdenheden størst, og eksperimenterlysten væsentlig og så videre. Se forrige svar.
Livsvarig ydelse på finansloven kan tildeles kunstnere, der har “placeret sig afgørende” på deres kunstneriske felt. Ydelsens størrelse beregnes efter kunstnerens indtægt de seneste tre år og udgør i år mellem 16.528 kroner og 151.509 kroner.Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: “Den livsvarige ydelse bør forhøjes til en sådan størrelse, at modtageren med rimelighed kan forventes at kunne leve af den – samtidig skal disse kunstnere ikke kunne søge arbejdslegater”
Uddyb evt. her:
Den livsvarige ydelse er ikke en sovepude. Men husk, at kunstnere, forfattere, ikke opsparer pension, med mindre de selv kan lægge til side. Måske ville en pensionsydelse være på sin plads, måske en frivillig af slagsen?Da den livsvarige ydelse ikke skal være en sovepude, bør ydelsen maz ligge ved fattigdomsgrænsen, og være skattefri. Ikke indregnet i den totale indkomst, men ses som en frivillig tiltrædelse, hvor “man skal tjene resten selv”. Det siger derfor sig selv, at den ikke skal gives til folk, som allerede har en stor, fast indkomst.
Til gengæld kan man uddele hædersbevisninger til de meget populære og trofaste. F.eks. indstifte en pris efter behov: Hanne Vibeke Holst får Hanne Vibeke Holst-Prisen for fortsat at finde sig i samfundets nedvurdering, og for at være den bedste og bedstsælgende forfatter, hun kan være. Og så en medalje.
jeg joker ikke helt. Systemet er Røv-rigidt og uden humor.
Hvis du mener, at statens nuværende kunststøttesystem kan forbedres, beder vi dig beskrive her hvordan?
Skattefri legater. Hæve bundfradraget for mennesker, der ønsker at leve på lav indtægt (og klart loft på måske 150.000). Nul% i bogmoms eller nok til at dække følgende: Erhverssøtteordninger til kunstnere. 500 fysiske bøger om året købes i 10 klassesæt på landsplan (m sparet boghandlerandel og bogmoms), 500 ANDRE ebøger i klassesæt, hæve mindstebeløbet for tvungen virksomhedsregistrering for mennesker, der vælger det forøgede grundfradrag,
Hvis Politiken må kontakte dig for eventuelle uddybende kommentarer bedes du venligst skrive dit navn og telefonnummer her:
Navn:
kenneth krabat
Telefonnummer:
20494468
Tak for hjælpen!
Din besvarelse er gemt, når du har klikket på ‘Afslut’ herunder til højre.
Klik på printerikonet nederst, hvis du ønsker at udskrive din besvarelse.