DIGT: SLAM DUNK

i stuerne blander sig
lugten af pot og blomkål
blomkål og åbne døre
og digteren er evigt dømt til være bagefter

føler han
og kommer atter bagefter
som han opsummerer det forgangne igen
føler han
og bliver opmærksom på
at det er meningsløst at føle tab
især nu hvor
følelserne keder sig og går dén vej
med vinden på tøjet
ud ad stranden
og følelserne bakser med det forgangne
hvordan få det ned
citeret korrekt

og vinden på tøjet slam dunk er et korrekt citat

udenfor pot og blomkål
på terrassen
SÅ megen opmærksomhed på tiden før mørkets komme

og lysets igen

DIGT: såskerder

så sker der det der sker
der sker så det der sker
nu sker der det der sker
der sker nu det der sker
nu er det nu der sker dét
nu er det nu der sker dét
nu er det nu der sker nu
det er nu nu der sker nu
nu sker der nu det sker
det sker nu det nu der sker
der sker nu nu som det det sker
der sker det som nu er nu og sker
her sker der det som nu er nu og sker
her sker det nu som nu er nu og sker her
der sker det nu her som nu er nu og sker her
så sker det nu her som nu er nu her og sker dér
det sker nu det nu nu som sker nu og sker her og nu
så sker det som nu er nu og nu og nu og sker og sker og sker
det sker kun nu det nu som nu er nu der sker der og nu nu det sker
nu sker så nu det nu der sker der nu som sker her og nu og nu det sker
så nu det sker
så her det sker
så her det nu
så nu det her
nu det er
her det er
der det er
nu det er
det er nu
det er nu
det er nu det sker og her det sker og nu er nu og sker her er her nu det sker så det sker

du ser det der sker, du ser

DIGT: alfabetisk forhold:

Langpoesi.

Umiddelbart alfabetisk, deres forhold. Deres forholden sig – til hinanden. Til
sexen. Til diskussionerne, i naturlig progression til skænderi. Til forsoninger
og udforskninger. A for Armod, Aggression, Ahhh, B for Busted, Bedrag,
Behagesyge, C for Cirka det hele, D for Dynamisk, Dum, Dejligt Dullet, E og
så videre, for de kom overalt, i alle egne, ikke dén detalje de ikke kunne sætte
navn på – men straks opgivende, hvis vidner spurgte til sammenhængen de
enkelte definitioner imellem, selv ikke med hinanden til hjælp kunne de
skabe disse forbindelser, den endelige transformation til overgivelse og
endelig opgivelse af dem begge opfattet som regulært forrædderi, al videre
diskussion unødvendigjort på et øjeblik: Uden at konsultere med Hende
vendte Han sig frustreret mod en uforstående: Men vi taler ikke i hele
sætninger!!! Bruddet fulgte kort derefter, i timerne det tog at pakke ledsaget af
almindeligheder som: rækker du mig lige…, vil du ha den her eller ka jeg…,
o. lign, hvilket med ukarakteristisk afgivelse af nydelse fokuserede dem begge
mod at gøre sceancen kort. Det gjorde ganske enkelt for ondt.

DIGT: jeg ved ikke noget

Jeg kan dokumentere, at jeg ikke ved ret meget. I forhold til hvad man gennem de sidste tre tusinde år har villet vide at man vidste, hvis man vidste noget… ikke ret meget – lad mig dokumentere:

Jeg ved, at året er rundt og at æbletræer blomstrer hele året. Og sådan noget.
Jeg ved at, digtere er døde uden at efterlade sig spor, og at andre med ord optræder elektronisk på forlangende, hver dag, hvert minut.
Jeg ved at menneskene er mange, og at de elsker at hade og elske og nødvilligt forandrer sig til noget andet. Det er svært.
Jeg ved der er langt mellem toppene i Danmark, som rager op over havet – og øer? Dem er der i virkeligheden nok af – forbindelserne er det store problem. Om man vil.

Jeg ved, at trafiklys har tre farver; og kun rækkefølgen betyder noget, hvis man er fuldstændig farveblind.
Jeg ved at, dronningen har to sønner, der hele tiden vokser i ugebladene. Jeg ved at dronningen har drengebørnebørn, der hele tiden vokser i ugebladene; og at alle sønnernes mødre hele tiden bliver ældre i ugebladene og at det er vigtigt for os alle sammen, så længe de alle sammen gør dét. Blir ældre.
Jeg ved at, enkelte tager sig af hvad børnene mener, at de forsøger at udstrække ordet respekt til folk som ikke har sprog endnu. Og sådan noget.
Jeg ved at livet er værdifuldt for alle og at ingen ønsker at de selv dør.
Jeg ved mange savner noget de ikke ved hvad er, og at mange kalder dette noget en forudsætning for livet.
Jeg ved jeg drømmer uden at det går ud over sproget. Og at det ikke er svært.

Jeg ved det ikke koster noget at se på solnedgangen, det koster ihvertfald ikke mere end de privatiserede transportmidler tager for bringe én til frit udsyn. Billet?

Jeg ved, at gud findes for nogen og for andre er han flertal eller hun, jeg ved at man ikke skal spytte på andres tro og jeg ved at jeg ikke tror på noget som i faith.
Jeg ved at, man lyver for folk overalt; og at folk lyver at jeg lyver, jeg ser glæden udeblive i visse sammenhænge og i visse samtaler og glædens udeblivelse er bevis nok for mig.
Jeg ved at klokken ringer i de fleste skoler, og at dét betyder at børnene skal skifte retning endnu engang.
Jeg ved mejerierne er lukket overalt i det ganske land, og at alle disse vinduer er muret til nu. Jeg ved, der ikke er mangel på mælk. Ikke endnu.
Jeg ved det ikke er muligt at fare vild i Danmark. Ikke på vejene ihvertfald. Jeg ved der er skilte overalt, margueriteruten er endegyldigt bevis på civilisation, der ved alt om sig selv den ønsker at vide.

Jeg ved at, mange mennesker ikke må holde husdyr i deres bolig, men at mange trodser disse forbud og at psykologer råder folk til kontakt, enhver kontakt, så livet bliver til at leve.
Jeg ved at prisen på kaffe og interessen for denne særegne hastighed holder huspriserne oppe i indre by. Caféen kommer snart til dit hus.
Jeg ved jeg savner noget jeg ikke ved hvad er. Og at jeg ikke ved, om det er hvad de andre savner – jeg ved mine spørgsmål ikke nytter noget – at jeg selv må fortælle, at dét er alt.
Jeg ved skatterne er for høje og levefoden for stor og sikkerhedsnettet for stormasket og idealerne for højtflyvende for lavpandede for middelmådige og at der ikke er noget system som passer som en skjorte kan det.

Jeg ved, at jeg i dag ér hele fortællingen om kejserens nye klæ’r, pøbelen, nobiliteten, skrædderne, kejseren og den lille dreng holder aldrig helt kæft.
Jeg ved at, der bliver krig igen – ikke hvor det sker først – men naboen slår igen på sin dreng.
Jeg ved at det koster at leve.
Jeg ved min kærlighed ruster, selvom den bor i hjertet.
Jeg ved gammelt venskab forgår, jeg ved øjet forlader sindet, når man sover, jeg ved dagen slutter med solen, og at man dør.

Jeg ved ikke nok om det der interesserer mig, men jeg ved at det altid ér sådan og at det betyder jeg er i live.
Jeg ved ikke nok om noget. Jeg ved ikke nok om, hvad jeg ikke ved nok om, jeg gætter bare. Og plukker lidt hér og dér.

DIGT: det kvindelige ophav

når man ønsker nogen så meget at man tror de går i stykker
hvis man ikke er der
at hele ens liv kommer til at handle om at
forblive levende for en andens skyld man kan ikke
rejse udenlands for tænk nu hvis! ikke
dyrke udfordrende sport eller narkotika
alt man kan er smerte over sin flirten med eksistensen
som aldrig bliver risikabel man lever
for at en anden må leve en smerte som må-ske
end ikke hører op
når hun dør

jeg ved
hvad et spøgelse er

DIGT: BLANCA

pollo, perro… is hard!

Neither the dogs
nor the chickens reply to
pollo
perro only
tone of voice will bring them
or reject them
unless named

once recognised…
un perro se llama Blanca
because it is white
and has been
defending the house for ages on end… it enters
the human world and takes on
real existance
by way of hand and name

Blanca exists
el perro Blanca exíste
in all languages
through the caring of
at least one naming agent
and two and three…
how easy they come about
if Blanca growels a bit
wagging its tail…
confirms this fact for all to see

so how discount gods
spirits
evils and goods
diseases
miracles
The Taxi In The Lonely Night
anything carrying you
supporting you
loving you
hating you lack of caring gets you
perro
pollo
humanos and no more
but name
all that you meet and be the creator
at the center of the only universe
you can ever truly know

Got a name for your self?

make room
let it go

maybe one day
someone
will name YOU
thus placing you
in a much larger sky

Digital Rights Management, penge og moral

Forbrugerstyrelsen i DK er gået sammen med forbrugerstyrelserne i Sverige og Norge om at prøve at forhindre iTunes Music Store at sælge kopibeskyttede lydfiler til forbrugerne, fordi forbrugere i Norge har klaget til den norske forbrugerombudsmand over, at de ikke uden videre kunne flytte lydfiler købt i iTunes Music Store over på andre musik-afspillere end Apples iPods.

Rent vanvid, al den stund alle andre detailled for digital musik benytter Digital Rights Management.

To: forbrugerstyrelsen
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple

Hej,

søger man på “ipod + forbrugerombudsmand” på forbrugerombudsmandens side, får man kun én reference, nemlig nedstående link til interview. Ingen uddybelse af sagen, hverken ved søgning på Marlene Winther eller andet, der kan tænkes relateret?

Hvordan kan det være, al den stund Marlene Winther i et interview i Ingeniøren [http://ing.dk/article/20060612/ELEKTRONIK/106160010] på vegne af forbrugerombudsmanden siger, at ombudsmændene i de tre sprogligt samklingende skandinaviske lande er enige om at kræve, at Apple åbner sit proprietære format på musikken på iTunes Music shop, fordi musikken ikke kan anbringes på andre mp3-afspillere end iPod?

Hvilket i øvrigt er fuldstændig hul i hovedet, af flere grunde:

– Enhver bruger af enhver platform, der kan køre programmet iTunes (WindowsPC; Mac, Linux o.a.) har adgang til at købe musik gennem iTunes Music Shop, og fra iTunes brænde en CD, som kan afspilles på alle maskiner. Samt fra omtalte CD rippe musikken ud igen, hvis man ønsker den i et andet format, til at placere på en ikke-apple mp3-spiller. Eller man kan bruge et konverteringsprogram, f.eks. MP3 CD Converter på PC, eller f.eks. iPod Ripper til Mac, til at omskabe sine kopibeskyttede AAC-filer til andre formater som AIFF, Mp3, WAV eller andet.

– Hos hvilke andre musikudbydere kan man købe musik til brug på iPod? Eller endnu værre: Hvilke andre udbydere kan Mac-brugere købe musik hos?

– De store mobilteleselskaber har meget stor interesse i at lade deres brugere downloade musik direkte til mobiltelefonen, som de betænker at sælge til det dobbelte af hvad iTunes Music Store sælger dem for, [http://www.businessweek.com/magazine/content/05_17/b3930001.htm], plus at disse sange pt. ikke kan downloades og spilles på en computer [er dét proprietært eller hvad?] og med 1.5 milliard solgte mobiltelefoner, kan Apples solgte 10 millioner iPods ikke siges at udgøre nogen særlig proprietær trussel.

– Microsoft er i færd med at udvikle et format, som “mere sikkert kan flyttes fra telefon til PC”, dvs. ikke kan kopieres på en måde, som MS ikke ønsker det. Dvs. ikke har fri mobilitet. Al den stund Microsofts OS’er finds på ca. 90% af verdens computere, må dét siges at være proprietært i en karat, ingen anden kan slå.

Citat [ibid.]
Microsoft, digital media specialist Loudeye, and mobile music startup Melodeo are developing systems that provide better copy protection so tracks can be moved around easily and safely.

The first iterations are crude. Nokia, in partnership with Microsoft and Loudeye Corp. (LOUD ), provides operators with technology to send customers two copies of a track. One goes to the phone and can’t be moved, and the other, a copy-protected version, goes to the PC. [citat slut]

altså vil det ikke være muligt selv at bestemme, hvor man vil have sin musik.

Hér er et referat til en debatside, fundet hos jer, hvor købere af kopibeskyttede WMA-filer har svært ved få dem lagt over på en iPod! [søgning “ipod + format] http://debat.ing.dk/topic/?tid=20520

jeg kunne blive ved.

I spiller et spil, hvor I spiller giganterne, der ikke har ønsket at lokalisere butikker i danmark, til mac-OS eller til iPod, alle kort i hænde. Er det dét, I vil? I har ganske enkelt ikke fattet, at vi befinder os i en global verden, hvor internettes mangel på grænsesætning ikke applikerer til nationale love. iTunes’ danske, svenske og norske butik er hhv. dansk, svensk og norsk pga. muligheden for at betale i egen mønt, men kunne lige så vel have været lokaliseret på engelsk og i udlandet, og så ville I ikke have noget at skulle have sagt over noget.

iTMS kom tilfældigvis først, med en god og funktionel forretningsmodel, men Microsoft og andre ser gerne, at I forhindrer Apple i at sælge i skandinavisk valuta. De skal nok få deres egne proprietære formater igennem, og dét kan I ikke gøre noget som helst ved.

venlig hilsen,
Kenneth Krabat

så havde jeg en telefonsamtale med omtalte Marlene Winther fra Forbrugerstyrelsen. Den bar præg af, at forbrugerstyrelsen faktisk ikke havde sat sig ind i sagen, før de gik sammen med de andre skandinaviske lande om denne sag.

Det foranledigede denne opfølgning:

To: fs@fs.dk
From: kenneth krabat
Subject: Marlene Winther – ipod/apple – 2

Hej Marlene Winther,

tak for snakken; det var fint. Jeg opsummerer lige, med et par gentagelser og understregninger:

Det handler om licenser, rettighedshavere, og forbrugerpolitik, der kun forholder sig til forbrugeres klager gr. uvidenhed om rettighedsområdet – og om at forbi-se det faktum, at rettighedshaverne kun vil tillade retten til videresalg af deres produkter, hvis de kan blive beskyttet af lovgivningen. Hvilket gør det muligt for/tvinger konkurrerende detailfirmaer som f.eks. Napster og iTMS til at konkurrere… også på détte punkt: DRM.

Fødekæden for iTunes Music Store, men gælder alle andre detailled også:

Musikrettighedshavere (Sony, Time/Warner osv) kræver beskyttelse af deres produkter for at ville indgå aftaler om salg —> Apple beskytter producentens produkt med en DRM (Digital Rights Management) kopibeskyttelse, AAC (protected), den kopibeskyttede version af deres eget lydformat, AAC, som er en videreudvikling af Frauenhofers Mp3 codec, som de betaler licens til[!] — > Forbrugeren køber en lydfil i lydformatet AAC (Protected), som kan afspilles via iTunes på alle styresystemer, OG – hvis man har en Apple afspiller – uden videre trækkes ud af maskinen og afspilles på en iPod, stadig som DRM’ed AAC-filer.

Héri ligger “beskyttelsen”. Den er overfladisk, idét der ikke findes noget DRM-format, som ikke kan brydes. Men dén er nødvendig, fordi iTMS ellers ikke ville få lov af rettighedshaverne til at videresælge deres musik. Hvilket flytter den moralsk afgørelse om omfanget af ejerskab af det købte over på forbrugeren, som kan vælge at begå ulovligheder, hvis forbrugerens (frit indkøbte) musikafspiller ikke kan afspille AAC (protected). Men det samme gør sig gældende med DRM’ed musik købt andre steder.

Hér en historie om at flytte musik købt på New Napster, der benytter Microsofts DRM-WMA, over på familiens Archos-adspiller, der ikke er licenseret til at afspille WMA. http://more.theory.org/archives/000040.html

Jeg ved i øvrigt, at der findes mp3-afspillere af andre fabrikater, som er bedøvende ligeglade med DRM-filer. Som spiller hvad som helst. Så det er i mine øjne ikke kopibeskyttelsen, der er problemet. Men forbrugeren – som altid før har bestemt selv, om de ville kopiere deres ting, og i hvilket omfang, men nu af Rettighedshaverne, med Apple, Microsoft, Sony, Napster etc. som detailled, tvinges til at bruge et stykke “rippe”-software for at have fri mobilitet på deres køb. At hakke på Apple for at opfylde rettighedshavernes krav som forudsætning for overhovedet at kunne lave en musikbutik er ikke rimeligt. Kan man kritisere Apple for at lave en tie-in fra deres påtvungne kopibeskyttelse til deres hardwareprodukt? Da jeg f.eks. købte min 2. generations iPod i 2001, var der ingen DRM og ingen iTunes Music Store, og jeg kunne frit lægge mine købte CD’er over på min iPod fra et hvilket som helst program, der kunne rippe CD’er – WinAmp, SoundJam, iTunes m.fl.!

Du kan jo spørge Apple, om de er villige til at udlicensere AAC (protected) til andre mp3-producenter, så ALLE kan bruge deres musik uden disse vanskeligheder, vi taler om. Men så skal du i samme ombæring kræve det samme af Microsoft, Sony, Frauenhofer og hvem der ellers ligger inde med proprietære lydformater.

Hér er en masse guld om formatet AAC og dets placering på diverse afspillere: http://ask.metafilter.com/mefi/27644. Også den interessante information, at Microsoft presser hardwareproducenter til at benytte deres format, WMA (som i øvrigt er et vildt dårligt lydcodec – ringere end mp3 i gennemsnitskvalitet, 128bps – og kun beregnet på computerafspilning).

“Digital Rights Management (DRM) systems restrict the use of digital files in order to protect the interests of copyright holders” [!]
http://www.epic.org/privacy/drm/

Laurence Lessig
: “Every digital file is a copy”. Dvs. at man kun kan beskytte sine rettigheder ved at forhindre udbredelsen af dem. Men man må samtidig ikke spænde ben for sig selv, så det bliver for svært for forbrugeren at få adgang til dem.

Vi taler lydformater, der ikke er åbne for alle (mp3 er også proprietært; hér er det bare codec-producenten Frauenhofer, der får penge af hardwareproducenterne) – og dét gør vi kun, fordi der er forskellige store aktører på markedet, som hver især skal tjene penge. Det giver god mening at lægge sig fast på et format – WMA, mp3, AAC/M4p osv. – og så sælge licenser til “sit eget format” til hardwarefabrikanter. Apple har sin egen produktrække (iPod), og sælger ikke DRM-AAC-licenser til andre hardwareproducenter – ikke for nemmere at sælge hardware, men fordi de også sælger musik! De har solgt 10 mio. afspillere. Men hvor mange PDA’er, mobiltelefoner og andre mærker “mp3”-afspillere findes der totalt i verden, som benytter udlicencerede DRM-formater fra andre producenter?! Hérunder afspillere, som benytter Mp3-codec’en?

DRM-formater er en konsekvens af rettighedshaveres krav til detailledet. That’s it. Jeg vil også gerne have en åben verden [http://creativecommons.org], hvor jeg selv forvalter mine digitale kopier i forhold til min egen moral – men rettighedshaverne mener ikke, at jeg er i stand til at forvalte mine køb (= at det er for nemt at deles om ikke-beskyttede musikfiler].

Igen: Hvorfor gå efter at straffe et lille firma, som blot har været så dygtige at skabe sig en klar virksomhedsprofil, at de er blevet et brand, når jeres anke lige så vel kunne applikeres på alle de andre (mindre) succesrige virksomheder på området, vi taler om? I kunne jo f.eks. gå ud til forbrugerne og forsøge at oplyse om dét med kopier og retten til at kopiere. Og i dén forbindelse sige, at forbrugerne faktisk kunne få væsentlig bedre lyd på deres køb, hvis rettighedshaverne snarere end at gemme sig bag lovgivningens nuværende ret til at kræve beskyttelse for sine produkter ville tillade brugen af åbne (og gratis) formater, f.eks Ogg Vorbis http://www.xiph.org.

DRM-beskyttelsen er ikke lavet for at genere forbrugerne, men en konsekvens af overgangen fra den analoge til den digitale verden; af kampen om retten til at videresælge musik, der af rettighedshaverne kræves beskyttet på en sådan måde, at amoralske forbrugere ikke snyder rettighedshaverne for vederlag. At begrebet fair use, som før administrerede af forbrugernes moral, i dag gr. at der ikke findes nogen digitale originaler, anses for for stor en opgave for forbrugeren selv at administrere.

At bl.a. Microsoft så får det til at lyde, som om deres DRM-format faktisk er til gavn for forbrugerne http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/forpros/drm/default.mspx, og ikke et spørgsmål om, på hvilken måde man kan komme til at sætte sig på musikmarkedet også, er så en helt anden sag.

Hvis jeg kan være til nogen hjælp, skriver du bare.

bedste hilsener,
kenneth krabat

Og herefter et lille PS:

Hej igen,

PS:
I øvrigt kunne det være spændende at rejse en sag hos forbrugerombudsmanden om det offentliges – DR, biblioteker, ministerier, styrelser osv. – brug af proprietære formater, der udelukker alle ikke-Microsoftplatforme fra at benytte offentlige ydelser. Som vi betaler skat til. Skal jeg f.eks. tvinges til at bruge WindowsOS, Internet Explorer osv. for at kunne kontakte visse offentlige instanser – blot fordi Microsoft har gjort det umuligt for andre platforme at benytte deres modificerede udgaver af Java, html, og [hæmningsløse brug af] proprietære formater?

vh,

kenneth krabat

DIGT: TSUK – tidløse samlinger uden kobber [CD]

Kenneth Krabat har indtalt shamanistisk inspirerede tekster fra sit første årsværk, “Et digt om dagen”, 1999-2000. Digterstemmer-CD 01.

 

Første udkast til omslag

Indspillet 2003
Lydteknik: Jakob Riis

LYT:

01 Orm i Mezzaninen

02 døgnets besættelse
02 døgnets besaettelse
03 pakket ind i sprog
03 pakket ind i sprog
04 sædefødsel – fortælling
04 sædefødsel – fortælling
05 menneske på taget
05 menneske paa taget
06 for af bag
06 for af bag
07 din billet
07 din billet
08 identitet 07 identitet
09 tsuk 3 solen, regnen, skyerne
09 tsuk 3 solen, regnen, skyerne
10 stadier af hov
10 stadier af hov
11 karma til troende
11 karma til troende
12 pil
12 pil
13 tsuk 2 taler med ræv
12 tsuk 2 taler med ræv
14 jernmangel
14 jernmangel
15 tsuk 1 det vandrende bjerg
15 tsuk 1 det vandrende bjerg
16 uden videre 16 uden videre
17 trommen uden for drømmen
17 trommen uden for droemmen
18 tsuk 4 hvert lys et menneske
18 tsuk 4 hvert lys et menneske
19 q
19 q
20 være klippe være sten
20 være klippe være sten
21 afteners og nætters floder
21 afteners og nætters floder
22 når norner krager
22 når norner krager
23 anelse
23 anelse

Cover og CD-tryk fra TSUK