jeg er en løgnhals (og det er du også)

En anden måde at betragte løgnen på.

Igennem mig flyder en strøm af overensstemmelse. Ned gennem fødderne op gennem toppen af hovedet. Jeg er forankret til denne klode med samme type koncentrerede træk, der holder alting samlet, atomer som celler, celler som væsener, stivnede, flammende, komplekst interagerende klippestykker som solsystemer, solsystemer som galaxer osv. Jeg rummer en indre overensstemmelse. Jeg findes, fordi jeg kan… findes.

Holdbarheden for en samling atomer, celler og organstrukturer som mig er afhængig af graden af proximitet til den centrale overensstemmelsesstrøm, bare kald den “indre sandhed” for nemheds skyld. Continue reading “jeg er en løgnhals (og det er du også)”

THE INITATOR OF A HUG GETS TO LET GO

Having a discussion with someone, who sees Islam as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Christianity as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Buddhism as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Sufism, Judaism, Hinduism as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Capitalism as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Liberalism, Socialism, Sex as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Ecology as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Family as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Class Division as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Personal Empowerment as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees One Nation, One Education as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Automobilism, Two-wheelerism or Pedestrianism as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Self-caught Food or Vaccuum Packing as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees Love as the only right way, is not possible. Or Aggression for that matter too.
Having a discussion with someone, who sees the Way of the Warrior or the Healer as the only right way, is not possible.
Having a discussion with someone, who sees him or herself as the only right way, is not possible, full stop

No.
Having a discussion with someone, who sees Discussion as the only way and unity as the only result, is not possible, so what do I do?

What do I do, when I cannot talk my way to terms of being here, both of us?
Do I sleep badly at night from fear or anger? Do I ignore them?

Do I take their unwillingness as a threat in itself? Do I try to understand them, embrace them, become the one to create the space inside of me and my world for those, who have no room for me?

Am I the warrior just waiting for the cup to be filled, or the healer, whose cup never runneth over?
Or am I the Man in the middle, endlessly pondering which of the two I actually ought to be, now, right now!?

Having a discussion with someone, who sees Faith as the only way. Not possible.
Having a discussion with someone, who sees Doubt as the only way. Not possible.
Having a discussion with someone, who has all bases covered, just isn’t possible.

There is only one way.

Find it yourself.

Teksten er oversat fra “lige nu” og udvidet.

digtet er en reaktion på flg. i Jyllandsposten:
http://blogs.jp.dk/denlitteraerejaeger/2010/01/11/fak-m%C3%B8h%C3%A6mmed/

DIGT: Lige nu (udv. eng. vers.: The initiator of a hug gets to let go)

digt som reaktion på indlæg i Jyllandsposten. Oversat og bearbejdet som “The initiator of a hug gets to let go”.

Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Islam som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Kristendom som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Buddhisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Sufisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Jødedommen som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Hinduisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Kapitalisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Liberalisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Socialisme som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Sex som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Økologi som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Familien som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Klassedeling som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Konsensusstyret Undervisning som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Bilisme eller Cyklisme eller Fodgængeri som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Selvfanget Føde eller Vaccuumpakning som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Kærligheden som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Debatten som eneste rette vej.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser Krigerens vej som den eneste rette.
Det er ikke muligt at diskutere med et menneske, der ser sig selv som eneste rette vej.
Det er ikke muligt.
Og hvad gør man, når man ikke kan tale sig til rette om at være her, begge to?
Hvad gør JEG?
Lader mit temperament løbe af med mig i alle situationer, hvor jeg møder uviljen til diskussion?
Sover dårligt om natten af frygt eller vrede?
Ignorerer jeg dem?
Tager jeg deres uvilje som en trussel i sig selv?
Omregner jeg deres fællesskab i tal og lader overgreb veje tungest på vægtskålen?
Forsøger jeg at forstå dem, omfavne dem, selv skabe den plads i mig og min verden til dem, som ikke har plads til mig?
Er jeg en kriger, der blot venter på at bægeret er fyldt, eller en helbreder, hvis bæger aldrig løber over?
Eller er jeg ham, der står i midten og endeløst grubler over, hvem af de to, jeg egentlig bør være, nu?
Lige nu.

digtet er en reaktion på flg. i Jyllandsposten:
http://blogs.jp.dk/denlitteraerejaeger/2010/01/11/fak-m%C3%B8h%C3%A6mmed/